Full text of "Historiske afhandlinger"

See other formats

This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that 's often difficult to discover. 

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book' s long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 

We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 



at |http : //books . google . com/ 




Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google 
som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 
der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 
land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 
ofte er vanskelig at opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 
rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 

Retningslinjer for anvendelse 

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 

Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikke-kommercielt brug 

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af maski- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 

• Overhold reglerne 

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at det du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogsøgning 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning 
hjælper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidig med at det hjælper forfattere og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan 



søge gennem hele teksten i denne bog på Internettet på http://books.google.com 




i 




BEQUEST 
n^UNlVERSlTY „r MICHIGAN; 

li,,, GtEKERAL LID KAR Y ....„,^ 

xSLZ _ ■" ■ ■ 11 i ■ i ■ ^ • 



'I 



\:^ — ^—^1 




FROM THE LIBRARY OF 

CHRISTIAN JENSEN 








il 


,-ew. 


. .1 ,„. ,. ■ 


..1,.^ 



Digitized by 



Google 



2)L 
IL 



Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google 



AD. JØRGENSEN 

HISTORISKE 

AFHANDUNGER 



m .- 



DETNORDI 

BOG FORLAG El 



I- OK LAG 
i BOJKSEN 



,.Jl^^ 





SSii^t3^^^lÉlNV^^^^Ew<9Hl^l^HHD 




^^H 


^é. , r 




mt<Q\^ 


^^^^ 



UI. Bind. 



f <ir9r 



HISTORISKE 



AFHANDLINGER 



AF 



A. D. JØRGENSEN. 



TREDJE BIND. 




KØBENHAVN. 

DET NORDISKE FORLAG 

bogforlaget: ernst bojesek. 

1898. 



Digitized by 



Google 



KOBENHAVK. — GRÆBB8 BOOTRYKKBRI. 



Digitized by 



Google 



AFHANDLINGER 



VEDRØRENDE 



DANMARKS NYERE HISTORIE. 



Digitized by 



Google 



Digitized by 



Google 



DUNNING 
HILL 
12-14-39 
39883 



DEN DANSKE SKUEPLADS I ÅRENE 1772—84. 

(1871.) 

[For Ide og Virkelighed 187J, 1. Bd. S. 279-88.] 



Uet er vistnok i høj grad at beklage, at prof. Overskou 
til sin udførlige teaterhistorie ikke har benyttet det over- 
ordenlig rige materiale, der findes til den i det forhenværende 
rentekammerarkiv, nemlig „spectakelkassens regnskaber", fra 
året 1772 lige til 1848, der i forskellige rækker indeholder 
flere hundrede pakker med de mest detaillerede oplysninger om 
denne institutions økonomiske forhold i alle retninger. Det 
følgende skal give en antydning heraf ved at fremdrage et og 
andet fra den ældste periode. 

Den 29de Oktober 1772 overleveredes teatrets samlede 
inventarium til den nye bestyrelse; i den anledning blev der 
affattet en protokol, der findes ved garderoberegnskabet og 
har følgende titel: „Inventarium Over Det Kongelige Danske 
Comoedie Huuses Garderobbe, med dertil hørende, samt Ma- 
chiner og Decorationer, saaledes som sanmie var og forefandtes 
ved Overleveringen af Hr. Ober-Capelmester Sart Anno 1772". 
Bogen har 410 beskrevne sider og er gjennemdragen med for- 
seglede silkesnore. Inventariet må være udskrevet efter et 
ældre fra 1767, da forøgelsen siden den tid er tilført efter 
teaterår; og da der på mangfoldige steder bemærkes om de 



Digitized by 



Google 



6 DEN DANSKE SKUEPLADS I ÅRENE 1772-84. 

enkelte stykker, at de er opslidte og ubrugelige, er der ingen 
tvivl om, at det omfatter i det væsenlige alt, hvad der er an- 
skaffet siden 1748. At det derved er en ypperlig kilde til 
studiet af den tids sceneudstyrelse er en selvfølge, især for de 
senere år, da det som oftest udtrykkelig angives, til hvilke styk- 
ker de forskellige dekorationer osv. er anskaffede. Garde- 
robestykkeme er ordnede under følgende afdelinger: „Ac- 
teurernes Garderobbe" (151 nr., hvert nr. omfattende et sæt), 
„Actricernes G." (116 nr.), „Romanske Mands Dragter" (86), 
„R. Fruentimmer Dr." (31), „Tyrke Mands Dragter (Morianske, 
Polske og Spanske dito, af Silke-Tville, Rask &c.)" (36), „dito 
Fruentimmer Dr." (8), „Skiæfer og andre Mands Dragter af 
Silke og Tville" (34), „dito Fruentimmer Dr." (28), „Comiqve 
Mands Dr. af alle Sorter Carakterer" (92), „Danse Mands Dr. 
Serieuse og Comiqve af forskjellige Carakterer" (239), „dito 
Fr. Dragter" (124). „Hatte" osv. (281), støvler, våben osv. 
Biblioteket indeholder en del franske værker, både skue- 
spil og teaterhistorier, samt nogle italienske, derimod ingen 
engelske eller tyske; repertoiret findes selvfølgelig dels som 
enkelte trykte stykker, dels i håndskriftsamlingen (med 110 
nr.); det samme er tilfældet med musikalieme. Blandt senere 
anskaffede bøger findes ved året 1768—69 adskillige til kon- 
gens loge, indtil 4 exemplarer af hvert opført stykke; men 
der findes her ingen antydning af, hvad der er bleven fortalt, 
at det skulde have været tyske oversættelser. jfMaschineme^ , 
ved hvilke det stadig anføres, af hvem de er forfærdigede, 
deles i „Hoved-Præsentationer med Side-Maschiner og Fald- 
Gardiner" (22 nr.), „Perspectiver eller Prospecter uden Side- 
Maschiner" (29), „Enkelte Maschiner eller Sætte-Stykker til at 
formere eller forandre Hoved-Præsentationen og Perspectiverne 
med" (113), adskilligt, lamper osv., musikalske instrumenter 
(28 nr.), møbler osv. 

I skarp modsætning til scenens tilsyneladende glans står 
„trouppens" påklædningsværelser; de og deres inventarium er 
snart opregnede. Balletmesteren har sit eget kammer; i „Acteu- 



Digitized by 



Google 



DEN DANSKE SKUEPLADS I ARENE 1772-84. 7 

rernes Kammer" er der „2 smaa Speile i forgyldt Ramme og 2 
runde Blik Lyse Plader, et lidet rundt Thee Bord, rød mar- 
morered, en gml. Loybænk, overtrakt med ubleged Læred, 4 
Jern Lyse-Arme, en Ildtang" osv. I „Actricernes Kammer" er 
der desuden „et Skærmbrædt i 4re Floye, et grønt Vadmels 
Vindue Gardine" (altså kun ét vindue) osv. Desuden har 
Mademoiselle Bøtger sit eget kammer og iiguranterne og iigu- 
rantinderne hver et, med „et lidet Bord paa Kryds Fod og et 
Bord med 4 Been". 

Denne protokol er underskreven af Rose og Londemann; 
de bevidner, at inventariet i deres overværelse er overleveret til 
S. Hortulan og Chr. Nielsen (i rådmand Bechs navn) af R. 
Soelberg (i Sartis navn); derpå er det atter overleveret de nye 
bestillingsmænd. Fra dette tidspunkt af findes der da nøjagtigt 
regnskab over, hvad der er anskaffet, og man får et levende 
indtryk af de enkelte stykkers udstyrelse; adskilligt kaster et 
ejendommeligt lys over tidens smag (f. ex. til operaen Armida: 
„1 stoer Maschine af Pap, malet en Vogn udi Ild Skyer, om- 
givet med Slanger og Drager"; osv.). Den mærkeligste for- 
øgelse af inventariet er dog den, hvormed håndskriftsamlingen 
begynder, nemhg følgende numre: 

111. Clementins skrevne samling af oversatte stykker, 
11 tom. med. octav. 

112. Sammes dagbog fra teatrets åbning. 

113. Sammes 6 tabeller over opførte stykker. 

Disse sidste er det jo lykkedes efterhånden at samle igen, 
mon ikke et heldigt tilfælde engang kunde skaffe dagbogen for 
lyset? Den måtte sikkert være af megen værdi. 

Ved årsregnskaberne findes selvfølgelig spilleindtægten an- 
ført og derved fås da atter et pålideligt repertoire. Dette 
viser sig imidlertid at være ikke så lidet afvigende fra Over- 
skous, og vil på adskillige punkter forandre antallet af de en- 
kelte stykkers opførelse, dog i langt ringere grad end det ved 
første øjekast skulde synes. Da repertoiret nu imidlertid en- 
gang er trykt, og det dog vil have nogen interesse at få det 



Digitized by 



Google 



8 



DEN DANSKE SKUEPLADS I ÅRENE 1772-84. 



fuldstændig rigtigt, skal alle afvigelserne fra disse år, der 
synes at være de eneste, i hvilke der kan have indsneget sig^ 
fejt, meddeles her, idet der dog må tilføjes, at regnskabs-reper- 
toiret slet ikke opgiver balletterne. De særlig fremhævede 
aftener kender Overskou slet ikke som spilleaftener. 



1773. 21. April. 



20. 
1774. 19. 
18, 
25. 
30. 



1775. 27. 
13. 



1776. 



Decbr. 

Jan. 

Marts, 

April. 
Novbr. 
Marts. 
Oktbr. 



20. 

23. 

25 

24. 

15. 

27. 
2. 

23. 

27. - 
1. Marts 
8. - 

11. - 

29. - 

12. 

21. 



Novbr. 
Decbr. 

Jan. 
Febr. 



April. 
Oktbr. 
Novbr. 



11. - 
28. — 

3. Decbr. 
23. - 

1777. 16. Jan. 

4. Febr. 
11. - 

1. April. 
11. - 



Honnette ambition. Tronfølgen i Sidon. 

(Ingen forestilling.) 

Modens sæder. Tredobbelt giftermål. 

Den Sansesløse. 

Landsbypoeten. (Dansk t.) 

Scapins skalkestykker. Myndlingen. 

Ånagilda. (Hof t). 

Crispin som fader. Forlibte avtor og tjener. 

Nysgerrige fruentimmer. Foregivne medbejler. 

Nysgerrige fruentimmer. 

Nysgerrige fruentimmer. 

Kærligheds forbitrelse. (D. t.) 

Venskab på prøve. 

Lykkelige skibbrud. 

Kærligheds forbitrelse. 

La Locanda. (H. t.) 

Forlibte avtor. Købmanden i Smyrna. 

Forlibtes galenskaber. Foregivne medbejler. 

Didrik Menschénskræk. Venskab på prøve. 

Eugenie. 

Lykken bedre end forstanden. 

Lykken bedre end forstanden. (D. t.) 

Lykken bedre end forstanden. 

Kærligheds listige påfund. Florentineren. 

Kærligheds listige påfund. Bortløbne mand. 

Sansesløse. 

Sansesløse. 

Honnet ambition. Søhavnen. 

Taknemmelige søn. Oraklet. 

Genstridige sindelag. Bondepigen ved hoffet. 

Unge Indianerinde. Aglae. 

Taknemmelige søn. Skovbyggeren. 

Bortløbne mand. Købmanden i Smyrna. 

Væddemålet. De 2 gerrige. 

Honnet ambition. Straffede gæk. 



Digitized by 



Google 



DEN DANSKE SKUEPLADS I ÅRENE 1772-84. 9 

22. April. Soliman II. 

1778. 15. Decbr. Grovsmeden. 

23. — Snurrige fættere. 

1779. 5. Marts. Hver mands ven. Aglae. 

24. Septbr. Indbildte syge. 

27. — Indbildte syge. 

2. Novbr. Foregivne hezeri. 

1780. 11. Jan. Familien. Talende skilderi. 

13. Marts. Tavse pige (f. avtor, jomfr. Biehl). 

16. — Zemire og Åzor, 

16. Oktbr. Indbildte syge. 

28. Novbr. Bødkeren. 

29. Decbr. De 2de gerrige. 

1781. 12. Jan. Den stundesløse. 

27. Febr. Familien. Forstilte tvistighed. 

6. Novbr. Friskytterne og mælkepigen. 

1782. 22. Jan. Den fornuftige dåre. 

7. Febr. Stansede bryllup. 

28. — Forlibtes gedenskaber. 
4. April. Ny prøve. 

9. — Bondepigen ved hoffet. 

15. — Bondepigen af Fraskati. 

1783. 19. Decbr. Forstilte utroskab. Tre ønsker. 

1784. 5. Marts. Landsbypigen. 

Tal er, som bekendt, som oftest særdeles oplysende. 
Hvilken vinding vilde det således ikke have været, om der i 
det omfattende aftryk af teatrets repertoire i det mindste for 
nogle år var tilføjet hver aftens spilleindtægt? Mange formod- 
ninger vilde da være bragte til vished, andre vilde måske aldrig 
være fremsatte, man vilde være bleven opmærksom på meget, 
der nu er blevet ubemærket. Og disse tal vilde så godt som 
slet ikke have forøget trykkets omfang. Et par exempler skal 
her anføres. I årene 1772—78 gaves der 563 vinterforestil- 
linger med en gennemsnitsindtægt af 146 rdl. 2 mk., og 44 
sommerforestillinger å 97 rdl. 3 mk. For de enkelte år stiller 
gennemsnitsindtægten af en vinterforestilling sig således: 176, 
121, 1347«, 1507«, 159 og 174 rdl.; af en sommerforestilling 
(1773—77) således: 667«, 56, 41, 90, 121. Den bedste ind- 



Digitized by 



Google 



10 DEN DANSKE SKUEPLADS I ÅRENE 1774-84. 

tægt giver i reglen Holbergs stykker, især i de første år, og 
blandt dem fremfor alt „Ulysses von Ithaka"; endvidere „kær- 
lighed uden strømper", „Scapins skalkestykker" osv. En for- 
bavsende ringe indtægt giver derimod så godt som alle operaer 
(f. ex. „Silphen" c. 33 rdl., „Anagilda" 35 rdl.; i reglen dog 
50—60 rdl.), medens enkelte stykker gennemløber den karakte- 
ristiske skala, der røber publikums dømmekraft (f. ex. „prøvede 
troskab", d. 31te Jan.: 341 V2, 7de Febr.: 196 Vs, 6te April: 
307« rdl.). Også den af Overskou fremhævede forskel mellem 
stadens og hof- teatret viser sig på en slående måde. Det er 
dog selvfølgelig først ved sammenligning mellem helt forskellige 
perioder, at disse opgivelser vil få deres fiilde betydning. 

Det er et betydeligt opsving, der i dette korte tidsrum 
spores i alle retninger ved teatret. I årene 1774 — 82 for- 
øges således bogsamlingen med 103 værker (i flere hundrede 
bind), deriblandt for første gang adskillige tyske, anskaffede i 
året 75 — 76, nemlig Lessings skrifter, „Schaubahne in Wien" 
osv.; 1782 arves der endvidere 54 franske værker efter det 
franske skuespil; noget lignende er tilfældet med alle dele af 
inventariet. En ret karakteristisk modsætning dertil danner 
avktionsprotokoUen med den trykte „Fortegnelse paa Endeel af 
Garderobben for de Kongelige Theatre udskudte Klæder — som 
— ved offentlig Auction Mandagen d. 6te Julii førstkommende 
udi Assistent Sr. H. Eegholms Gaard paa store Kiøbmagergade 
Nr. 99, til den Høystbydende vorder bortsolgt — . Kiøben- 
havn 1778", omfattende ialt 443 nr., og med sine opgivelser 
af købere og salgspriser. 

Prof. Overskou har (III. del, s. 340 ff.) meddelt teater- 
kassens budget for 1786 — 87. Det samme, tiUigemed det 
virkelige regnskab, forsynet med alle de originale kvitteringer 
vil altså nu stå til teaterhistorikernes rådighed. Her skal kun 
flygtigt gøres opmærksom på det skiftende forhold mellem 
skuepladsens egne indtægter og det kongelige tilskud, samt 
den karakteristiske måde, hvorpå dette snart går over fra 
„partikulierkassen" til „zahlkammeret" ; indtægten for billetter 



Digitized by 



Google 



DEN DANSKE SKUEPLADS I ÅRENE 1772-84. Il 

er nemlig i årene 1772—77: 10,047 rdl. 1 mk., 12,280 rdl., 
13,577 rdl. 4 mk., 15,643 rdl. 2 mk. og 16,427 rdl.; parti- 
kulierkassens tilskud er: 1772—73: 13,500 rdl., 1773—74: 
c. 30,000 rdl., 1774—75: c. 25,000 rdl.; zahlkammerets : 
1774-75: c, 9,500 rdl., 1775-76: 34,000 rdl., 1776-77: 
34,000 rdl. osv. løvrigt må dette materiale selvfølgelig be- 
arbejdes for at få nogen større interesse. 

Der er imidlertid endnu en række oplysninger at finde i 
disse regnskaber, og det er nærmest dem, der har givet for- 
fatteren af disse bemærkninger anledning til at sysselsætte sig 
med dem, nemlig vedkommende vore digteres forhold til 
teatret, for det foreliggende tidsrum altså Vessels og Evalds. 

Vessel debuterede som bekendt som dramatisk forfatter 
i året 1773, idet „kærlighed uden strømper" opførtes for første 
gang d. 26de Marts og derpå blev spillet 8 gange i samme 
forår, de første 5 gange endog i uafbrudt række, som det synes 
stadig for fiildt hus; i den følgende tid daler indtægten på 
disse aftener noget, og nogle år efter opføres stykket sjældnere 
og for en kun jævn god tilskuerkreds. Ret morsomt er det, 
at inventariet i den anledning er beriget med følgende stykker: 
1 brun malet Kiste, 1 Stok med Perlemohrs-Knap, 2 Par store 
Tin Skoe-Spender, 1 Tin Hovedvands-Eg, 5 Folde-Knive. 

Forfatterens indtægt af dette stykke var efter det gæl- 
dende reglement den tredje aftens billetsalg, der efter de andre 
at dømme må have været c. 280 rdl., selv om ingen har betalt 
sin biUet højere end sædvanligt, hvad der dog vistnok som oftest 
var til£aeldet. Vessels nasste stykke: „Lykken bedre end for- 
standen** svarede forsåvidt for forfatterens vedkommende til sit 
navn, som han alt havde modtaget 150 rdl. i forskud på det, 
før det blev indleveret og ved opførelsen viste sig at være 
særdeles mådeligt. Det opførtes i Marts 1776, indtægten var 
de første gange god (c. 240 rdl.) og altså vel mindst lige så 
god den tredje aften, for forfatteren; fjerde gang sank den ned 
til c. 56 rdl. Alligevel slap Vessel med at tilbagebetale 50 
rdl. af sit forskud; resten beholdt han som gæld gennem alle 



Digitized by 



Google 



12 DEN DANSKE SKUEPLADS I ÅRENE 1772-84. 

regnskaber til sin død, i de senere år med den tilføjelse: „for 
et teatralsk stykke, som han med det første agter at levere"*. 
Fra 1778 af har han dernæst haft en årlig indtægt af omtrent 
100 rdl. for oversættelser. 

Ulige lykkeligere var Evald i sit forhold til teatret. Hans 
bearbejdelse af syngestykket „Philemon og Baucis", der røber 
hele hans uforlignelige lyrik, blev vel aldrig opført, men par- 
tituren til den ses dog at være skreven og indlemmet i te- 
atrets samling af musikalier. Det første stykke af ham, der 
derimod kom til opførelse, var det prosaiske „pebersvendene", 
der blev spillet 3 gange umiddelbart før „kærlighed uden 
strømper", og efter denne begyndelse skulde vistnok ingen 
have formodet, at dets forfatter skulde komme til at overgå 
Vessel så langt, som det blev tilfældet. Indtægten var den 
første aften 166 rdl., den anden 767^ rdl., den tredje spil- 
ledes der for forfatteren; derpå blev det henlagt. Heldigere 
var Evald med de to prologer, som han skrev i vinteren 1774 
— 75, „Cereris og Thetidis strid" og „bondehøjtiden", der 
hver betaltes med 50 rdl. (for den første har digteren selv, for 
den anden dr. Schønheider kvitteret, henholdsvis d. 30te Novbr. 
74 og d. 3dje Marts 75). Det var dog først ved syngestykket 
„Balders død", at Evald ret blev teatrets og dets publikums 
yndling. Efter i løbet af 1775 to gange gennem Schønheider 
at have fået et forskud på 50 rdl. — (hvilke 100 rdl. derpå 
figurerede ved siden af Vessels indtil 1779, da „poeten Evald" 
fik sine eftergivet ved kongelig resolution, medens „student 
Vessel" fremdeles blev i gæld) — Hk digteren „efter kongelig 
befaling" indtægten af den første spilleaften i det kongelige 
teater (d. 9de Marts 1778), mindst henved 400 rdl. ; desuden fik 
han året efter, d. 27de Maj 79, „en rest for Balders død", 100 
rdl. (sml. Evalds brev af 26de Maj i „samtl. skr." VHI s. 
203 f.). Stykket har altså i det hele givet digteren en for 
den tid, og særlig efter hans forhold, meget betydelig indtægt. 
Men heller ikke teatret havde nogen skade ved det; thi i 
året 1779 opførtes det 8 gange med den enestående indtægt 



Digitized by 



Google 



DEN DANSKE SKUEPLADS I ÅRENE 1772-8*. 13 

af 2771 rdl., vistnok omtrent for udsolgt hus hver gan'g. Det 
er bekendt, at udstyrelsen var langt rigere i denne end i den 
foregående sæson, og da det er ret oplysende at se, hvorledes 
dette første epokegørende alvorlige skuespil vandt fodfæste, 
hidsættes de pågældende stykker af inventariet her. 

Balders død. (1777-78.) 

1 grøn Taft es Mands-Dragt besadt med Sølv-Galoner og garneret 
med sort Silke-Flosz. guul Kappe og Buxer med tilhørende Hielm. — 
1 Ditto med Kyrads af Drap d'argent besadt med Guld-Galloner, blaae 
Kappe foeret med Guld-Flohr, og Drap d'or Hue. — 1 Ditto af blaae 
Atlask besadt med Guld-Galoner, rød Kappe, Kyrads og Hielm. — 1 
Ditto af Grøn og rød Taft med grønne Slanger, Kappen af Sort Flos 
med rød Foer, gameret med Sølv Galloner. — 1 Fruentimmer-Dragt af 
grøn Taft med Sort Silke Flosz, besat med Guld Kniplinger og Perler. 
- 1 Ditto af Sort, Rød og Guul Taft med Sølv- Galloner. - 1 Ditto 
med Ditto. — 1 Ditto med Ditto. — 1 Brun Chalons Dragt at drage af 

TiUæg til Balders død (1778-79.) 

1 Tigret Fløyels Kappe med rød Taftes Underfoer. — 1 Graae 
Silke Valkyrie Dragt med sorte Baand. — 1 Poncerød Ditto og Chan- 
geants Taftes med sorte baand — 1 Sort Taftes Ditto med røde Baiuid. 

Til statister. 

12 par blaae Tvilles Trøyer malet med sort som Skiæld. — 12 
par lange Guule Skind Buxer. — 12 røde Chalons Kapper, med brun 
Raskes Underfoer og 2de Meszing Skildter paa hver. — 12 par gule 
Skoe. — 12 St. Pap Hielme som ere forsølvede og forgyldte. — 3 
Store Ditto uden Forgyldning. 

Til Nanna. 

1 Hals Smykke af ægte Guld Litzer. — 1 par Pampuszer med 
Meszing paa Næsen. — 1 par Blaae Silke Strømper med røde og hvide 
Svikler. — 2 Meszing Riuge til Armene. — 1 par guule Støvler. 

Også med hensyn til opførelsen voldte dette stykke store 
vanskeligheder og krævede megen forberedelse, men netop der- 
ved blev det uden tvivl bane brydende for lignende. Efter de 
3 „prøver", som regnskabet kalder det, i det dramatiske sel- 
skab d. 7de og 14de Febr. og den ene opførelse d. 9de Marts 



Digitized by 



Google 



14 DEN DANSKE SKUEPLADS I ÅRENE 177B-8*. 

holdtes der ikke mindre end 20 prøver i den næste sæson, 
og af C. Kirchhoffs kvittering ses, at denne hædersmand hver 
gang har „opvartet^ med 4 af sine „svende" med puker og 
basuner, hvorfor der er tilstået ham hver gang 4 rdl., „deels 
med Hensigt paa Personernes Ferdighed i Musiqven og deels 
derfor at Prøverne ofte have vedvaret ud paa Natten". 

D. 31te jan. 1780 opførtes dernæst Evalds sidste synge- 
stykke: „fiskerne". Tilløbet hertil var ikke så stort som til 
„Balders død"; kun den første aften, og da det opførtes på 
digterens begravelsesdag var der fuldt hus, rimeligvis dog også 
den tredje gang, da han selv fik indtægten. Samtidig med 
„fiskernes" første fremtræden kom også „Balders død" påny til 
opførelse, uden tvivl fordi hans durchl. prins Peter af Holsten- 
Gottorp (den første „fætter" i Oldenborg) var her tilstede; thi 
af regnskaberne ses, at Th. Bruun i disse dage fik 12 rdl. for 
at oversætte „indholden af Fiskerne og noterne til Balders 
død" på fransk til brug for denne fyrste. Teatret fejrede, 
som antydet, digterens død ved opførelsen af „fiskerne"; en 
anmeldelse af denne fest besørgede direktionen derpå optaget 
i et hamborgsk og et altonaisk blad, hvorfor der er opført en 
udgift. Men på en langt smukkere måde mindedes skuepladsen 
dog sin digter ved at forøge den arv, mad. Skau fik efter ham 
ifølge testamente, med 200 rdl., som „en gave af kongen for 
den tilsyn, hun har haft med den afdøde Evald i hans sygdom". 



Digitized by 



Google 



KONG KRISTIAN DEN FEMTES FORMENTLIGE 

TYSKHED. 

(1876.) 

[Nordisk inånedskrift for folkelig og kristelig oplysning, 2. halvårg. 1876, S. 161—77.] 



iiin af de vigtigste opgaver for vor tids historiegranskning 
er uden al tvivl en fordomsfri fremstilling af enevoldskongemes 
regering. Intet punkt er i hele dette og en del af forrige år- 
hundrede bleven genstand for så megen misforståelse og så 
mange vrange domme som det tidsrum, der ligger efter om- 
væltningen 1660, da de „ufrie" stænder overgav den fiilde og 
uindskrænkede statsmyndighed til kongen og hans hus. Det 
er næsten kommen så vidt, at ingen forfatter kan tage Kristian 
V's eller VI's navn i sin pen uden at tilføje et hånsord, der 
enten nedsætter disse kongers dygtighed, begavelse eller karakter, 
eller endog helt sætter dem udenfor det folk, som de tilhørte 
og hvis udvikling de så meget bidrog til at fremme. 

Der er noget mistrøstende og ydmygende i den tanke, at 
det synes uadskilleligt fra enhver vågnende trang til ny ud- 
vikling at undervurdere, ja helt at underkende den tidligeres be- 
rettigelse, at bryde staven over alt, hvad der har stået i for- 
bindelse med den og fremmet dens tarv; det er som om den 
ene slsBgt ikke kunde, som man siger, stå på den andens 
skuldre, uden tilh'ge at træde på dens nakke og dens hjerte. 



Digitized by 



Google 



16 KRISTIAN D. FEMTES FORMENTLIGE TYSKHED. 

Også vor tid har sine sørgelige erfaringer i den retning og sit 
tunge ansvar; des mere skylder vi en Qernere fortid at vise 
retfærdighed mod den. 

Enevoldsregeringen falder i tre temmelig forskellige tidsrum. 
Det første og største af disse betegner en række grundige 
fremskridt, bårne af et ihærdigt arbejde af kongerne og deres 
betroede mænd; det andet kan pege hen på en lignende række 
endnu mere i øjne faldende fremskridt, for største delen frugter 
af den første, udførte af begavede og veltænkende ministre, 
medens kongerne (Fredrik V og Kristian VII) går tilgrunde i 
fornøjelser og udskejelser; det tredje tidsrum derimod betegnes 
af en række ulykker og misgreb under velmenende, men udyg- 
tige og overordentlig vanskeligt stillede kongers og statsmænds 
hænder. 

Den første periode har at opvise fire i mange henseender 
udmærkede og virksomme konger, der hver på sin vis frem- 
mede landets og folkets politiske og materielle udvikling over- 
ordenligt. Fredrik IH grundlagde en ny administration som 
den nødvendige betingelse for ethvert større fremskridt; han 
ordnede samfrmdsforholdene på en langt retfærdigere måde, end 
det hidtil havde været tilfældet; det lykkedes ham at føre riget 
ud over de utrolige vanskeligheder, som krigen havde beredt 
det. Kristian V byggede videre på dette grundlag; han ord- 
nede landets skattevæsen og lovgivning således, at vi endnu 
står på det af ham givne grundlag; han brød den lige så hov- 
modige som udygtige adels lyst til at skabe nye omvæltninger 
ved at udskille en ny højadel, ved at indføre ridderordener 
og tillægge de høje statsembeder adelig rang; derved forskånedes 
vort fædreland for de storme, der gik hen over det svenske 
samfund og lod det bevare sin adel og ein middelalder så langt 
ned i tiden. 

Fredrik IV førte med tunge ofre den sag til ende, som 
efter Skånes tab måtte anses for Danmarks livssag, som hans 
fader gentagne gange forgæves havde forsøgt sine kræfter på 
og havde efterladt ham som en hellig arv: Sønderjyllands sam- 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN D FEMTES FORMENTLIGE TYSKHED. 17 

ling under kongehuset. Det var den danske adel, der i vore 
dage finder så varme talsmænd, som i århundreder havde 
ikke blot forsømt, men ligefrem opgivet og forrådt denne sag, 
for at vinde og holde på sin valgret til kronen. 

Kristian VI endelig grundlagde den velstand ved handel 
og borgerligt erhverv, der bragte landet til senere at blomstre 
op i så mange henseender, ligesom han mægtig bidrog til at 
fremme det åndelige liv, der fra nu af udviklede sig i stedse 
rigere former. 

At disse konger og deres ministre ved siden af begik fejl, 
måske endog store fejl, tør vi ikke tvivle om; ingen af dem 
havde særlig fremtrædende evner i karakter eller begavelse, om 
de end alle udmærkede sig ved en god forstand, en redelig 
vilje og stor nidkærhed i deres høje kald. At statsforfatningen 
medførte de samme eller lignende ulemper hos os som hos de 
andre samtidige folk, er dog ikke så forunderligt, siden vi også 
i vor slægtalder synes at have begået de samme politiske fejl 
og at lide af de samme samfundsonder som Evropas andre 
stater. Vistnok er det så, at det, som aldrig dør, er „dom over 
hver en død^; men også her hedder det dog: „fordømmer ikke, 
at I ikke skulle fordømmes". 

Dette være nu sagt ganske i almindelighed om vore første 
«nevoldskonger, for om muligt, at vække en eller anden til 
]idt eftertanke og opfordre til at læse hin tids historie om igen 
med bedre fordomme end dem, hvormed den i reglen læses. 
Her skal kun ét forhold særlig fremdrages, fordi det er så let 
gennemskueligt og tillige indebærer noget så hadefuldt: Kristian 
Vs formentlige tyskhed. 

N. M. Petersen siger i sin literaturhistorie : „Om Kristian V 
er det næsten blevet til en almindelig tradition, at der ikke 
taltes andet end tysk ved hoffet og at kongen selv end ikke 
farstod dansk .... At det tyske .hofsprog betragtedes som 
landets officielle sprog, ses ydermere deraf, at der på den 
ved kongens færd omkring i Norge oprejste støtte blev sat en 
tysk indskrift .... Men kongen havde dog lært lidt dansk 

A. D. Jørgenaen: Afhandl. III. 2 



Digitized by 



Google 



18 KRISTIAN D. FEMTES FORMENTUGE TYSKHEa 

Og forstod, foruden landets eget sprog, højtysk, plattysk og 
fransk. Hans egne dagbøger, der iBndes i gehejmearkivet, 
oplyse, at han især benyttede sig af tysk og dansk, det sidste, 
når han skrev om søetaten, det første, når noget skulde med- 
deles konsejlet og ministrene. Han skrev det ene mellem det 
andet, begge lige slet. Ofte er den ene sætning dansk, den 
næste tysk; når han har skrevet ét stykke på dansk, tilføjer 
han notabenerne på tysk, kønnet løber han gerne surr i, o. s. fr." 
— At Fr. Barfod ikke lægger fingrene imellem, hvor talen 
bliver om en sådan skabning, er jo en selvfølge, „han sidder 
sjælden kvær, når sUgt han fritter": „Kristian V var voxen, 
inden han lærte at kende sit folks modersmål, hans hof var 
så tysk som en Rhingreves og en kostelig fælled for alle Tysk- 
lands forsultne adelsmænd osv." 

Man skulde jo tro, at disse forfattere og deres forgængere 
havde undersøgt sagen nøje og vel overvejet deres ord, før de 
i en tid, der er så rig på nationale modsætninger, æggede 
deres landsmænds had og forargelse mod en af de fremfarne 
konger; men det første bUk på de aktstykker, der foreligger, 
vil overbevise enhver om, at dette slet ikke er tilfældet. Der 
er nu dagbøgerne, som ikke blot ligger i gehejmearkivet, men 
tildels er trykte og tilgængelige for os alle^ Hvad fremgår 
der nu af dem? K. Molbech, der har gennemgået dem alle 
og aftrykt flere, siger i sin indledning: „Fra sin begyndelse 
gendriver det (at han førte dagbogen som den er) iøvrigt også 
den ugrundede tradition: at Kristian V, foruden andre ting, 
hvori hans opdragelse eller dannelse var forsømt, heller ikke 
skulde have lært såmeget dansk, at han kunde tale og skrive 
det folks sprog, til hvis konge fødselens arveret havde kaldet 
ham. Såmeget se vi nu her, at fra den første dag, han har 
begyndt sin journal, til den sidste, fra hvilken man har en 
sådan med hans hånd (29. Decbr. 1696), har han ført disse 
bøger på dansk; og det er højst sjældne undtagelser, når han 



Nyt historisk tidsskrift, 1—3 bind. 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN D. FEMTES FORMENTLIGE TYSKHED. 19 

ved en eller anden lejlighed falder ind i det tyske sprog; at 
han i begge, fra retskrivningens og fra stilens side har været 
omtrent lige udannet og uøvet, kan man vel skønne. Så yderst 
ukorrekt imidlertid hans skrivebrug er i franske, tyske og andre 
fremmede ord, ligesom også i personers og steders navne: så 
vil man dog ej kimne andet end tilstå, at kongens ttdtryka- 
måde i dansk forholdsvis både er den mindst fejlagtige og 
den, han har brugt med mest naturlig færdighed" ^ Hvor- 
h^des kan nu en dansk sprogmand af denne samme dagbog, 
der fuldstændig stadfæster Molbechs dom, f& det indtryk, at 
kongen „især benyttede sig af tysk og dansk, det sidste, når 
han skrev om søetaten?" 

G. L. Baden har dog især sat bagtalelsen i system; han 
siger i sin „Danmarks-historie^, at „der ikke taltes andet end 
tysk ved Kristian V's hof, og at kongen selv end ikke for- 
stod dansk*^ (V 214 £), og han udtalte tvivl om, hvorvidt de 
bekendte resolutioner på rentekammer-forestillinger, som er 
trykte i Suhms Ny samlinger til den danske historie (I 29—50), 
virkelig er af ham. 

Her er netop et punkt, som mere end noget andet egner 
sig tU for bestandig at slå al tale om Kristian den femtes 
tyskhed ned. Han har nemlig ikke blot ladet sig alle sager 
fra Damnark og Norge referere på dansk — og dermed falder 
da Petersens påstand om tysk som officielt sprog bort af sig 
selv — , men han har i de første 6 år af sin regering, da 
han selv plejede at tilføje sine bemærkninger i randen, stadig 
uden undtagelse gjort dette på dansk; ja han har endogså ved 
rentekanmierets tyske forestillinger, vedkommende hertugdøm- 
mernes anliggender, så godt som altid gjort det samme; kun 
ganske enkelte bemærkninger fra den første tid findes på tysk, 
men de viser noksom, at det var mangel på fortrolighed med 
sprogets former, der bragte ham til at opgive dem. 

Her skal meddeles et rigt udvalg af disse resolutioner, 



Nyt hist tidsBkr. I 481. 

2* 



Digitized by 



Google 



20 KRISTIAN D. FEMTES FORMENTLIGE TYSKHED. 

tagne efter originalerne i kongerigets arkiv. Det vil af dem 
ikke blot fremgå, at kongens modersmål var dansk, at han 
bevægede sig let og utvungent i det, roen også, at han var 
en sundt tænkende, ofte vittig og klartseende mand, der både 
kendte sine pligter og sin myndighed, der var bestemt mod 
alle hånde overgreb og forseg på at misbruge det offenlige. 
og mild og skånsom mod de ulykkelige og fortrykte. 

At alle disse resolutioner skriver sig fra hans første tid, 
ligger i at det senere blev skik at samle alle kongens bemærk- 
ninger i en slutningsresolution, der ved sin form egnede sig til 
at indføres i breve og protokoller, og dette arbejde blev da 
overladt til en kabinetssekretær, der satte den mundlige reso- 
lution i stil og bagefter forelagde den til kongens underskrift. 
Fra det øjeblik af er resolutionerne selvfølgelig uden værd for 
vort øjemed, de er fremdeles affattede på dansk på alle danske 
forestillinger, men på tysk på de tyske, en fremgangsmåde, 
som holdt sig indtil vore dage, kun at Struensees korte mini- 
sterium gjorde en undtagelse; men da var kongens egenhændige 
bemærkninger tyske, selv på de danske forestillinger. Endnu 
fra Kristian den femtes sidste år haves dog enkelte bemærk- 
ninger, som han egenhændig har tilføjet den af skriveren affat- 
tede resolution, f. ex. beløbet af de summer, som han agtede at 
bevilge supplikanter. Og her forekommer da gentagne gange 
det pudsige tilfælde, at kongen satte et dansk tal ind i den 
tyske resolution, bevis nok på, hvilket sprog han tænkte i^ 



Egenhændige resolutioner af kong Kristian V p& 
rentekammer-kollegiets forestillinger*. 

11. Okt. 1670. Kongen har pålagt kammer-kollegiet at optage eo 

fortegnelse over alt det i Fredrik III's tid for gæld udlaete 

jordegods; kollegiet foreslår at nedsætte en kommission i oen 
anledning: 



» D. 7. Avg. 1697: - „it hundred" -; d. 1. Maris 1698: ~ „tresindstyve" — . 
' Udvalget er vsesenlig foretaget med selve sproget for eje; den kyndige læser 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN D. FEMTES FORMENTLIGE TYSKHED. 21 

Haffde Jeg wilt hafft dett til Commissarier saa haffde ieg ikke 
gi£fued ordere til scliatkammer CoUegio, giører nou først 
som i best forstor. 

16. Decbr. 1670. 

Dette er wel, naar kon Ruse ikke sker forkort. 

27. Jan. 1671. Om inspektionen af Herlufsholm: 
Inspectionen kan hosz arffvingerne forblive Mensz Regnsckabeme 
bør dog paa Schatkammeret afHeggis. 

20. Febr. 1671. En del borgere i Flensborg bar andraget på at få 
deres tilgodehavende fra krigen betalt; kammeret foreslår at ind- 
føre dem i gældsbogen: 

Hermed er Jeg nock til fridsz, dog att i gifiPuer de Fattige 
Folck en fortrøstelig bescheden och høfilig affwisning. 

22. Marts 1671. Jørgen Rosenkrans har søgt om istedenfor sin pen- 
sion at iå indtægten af Maribo kloster, der er henlagt til Sorø 
akademi, som siden krigen har været nedlagt; kammeret véd ikke, 
hvorledes der i så tilfælde skal forholdes, når akademiet atter 
sættes på sin forrige fod: 

Huorledis med accademiet schal forholdis, har Jeg icke resol- 
verit en nou, och tror icke i wed selwer huor aflf de for- 
nødene Middeler der til schal tagis. Baade som den der 
taler flitigst for stedensz opkombst saa och som hoffmester 
der, bør han att nyde sin pension aff Maribo som dog til 
stedet lagt er. 

19. Juni 1671. Kollegiet foreslår at lade forordningen om regnskabernes 
klarering trykke istedenfor at sende afskrifler til alle vedkommende : 

Jeg hobis dett kan were sant, alligewell dett er ikke tragt, 
dog kan de poster som uforbiegengelig behøffiiis att publi- 
cere til allis efflerrettning trilckes, och den project wil Jeg 
se først. 

17. Avg. 1671. Om Simon de Petkums fordringer: 

Lader ham faa de 1000 Rdl. ieg har loffued ham och drage 
strax til Suerig, schicker han sig well wil Jeg giøre dett 
afif Naade som han ey kan pretendere med rette. 

19. Sept 1671. Om jordegods, der er udlagt til Hans Arnfeld Mogensen: 

Giort gierning staar ey att endere. 



vil let opdage en række kæmodanske vendinger og talemåder, som ingen fremmed så 
let tilegner sig. Adskillige er lejlighedsvis medtagne, fordi de indeholdt historiske 
opljanioger. 



Digitized by 



Google 



22 KRISTIAN D. FEMTES FORMENTUGE TYSKHED. 

24. Okt 1671. Om nogle fiskedammes bortforpagtning: 
Heri kan i giøre huilket Jer synis gaShligst. 

13. Febr. 1672. To Normænd har ansøgt om bestalling* som inspek- 
tører over ulovlig skovhugst m. m.: 

Det synis wel att were naagele brødløsse konster igen, nar 
Ambtman og Fogderne giører deris bestilling, da giøris 
schlige fiskaler ey fornøden. 

20. Febr. 1672. Elisabeth sal. Herman Friises begærer to kongetiender 
for sin afdøde mands formentlige fortjenester; kammeret ser ikke, 
at det kan lade sig gøre: 

Jeg seer det ikke heller. 

26. Febr. 1672. Kammerets erklæring på en vidtløftig erklæring af Hugo 
Ltktzov angående det øde gods på Sjælland osv.: 

Dette falder mig naaget wittløftig, i kan extrahere her aff huad 
skatkammeret wedkommer og gifFue der eders betenkning 
om, de andre poster kan i Collegio status inleweris. 

26. Febr. 1672. Der er strid om vedligeholdelsen af den lange bro ved 
Bygholm mølle: 

Da gifiher hinde den beskeden, og saa maa de drages med 
loff og ret som de ere wenner til. 

2. Marts 1672. En tolder har andraget på forbedring i sin løn: 
De wil alle haffiie og kan icke alle faa. 

2. Marts 1672. Tapetserimageren Jakob Barrabam (I) ansøger om fri 
husleje og ildebrand ligesom hans formand: 

Schal dett were maa dett were. 

8. Marts 1672. En skibskapiejn beder om at få anvist et tilgodehavende, 
men kammeret véd ikke, af hvilke midler det kan ske: 

Wed I dett ikke, saa wed Jeg dett ey heller. 

15. Marts 1672. Forslag om betalingen af Jørgen Bjelkes gælds- 
fordring : 

Her er mange slags kiød i denne fricase, laar mig kirkkerne 
uplukkett og min S. herr Faders saawel som min egen 
hånd urQgget, saa er Jeg med dett øSrige nock tUfrids. 

17. Maj 1672. Om Åndvorskov og Korsør amters forpagtning: 
Efftersom den forrige forpagtning er opheffiiet som war hoyere, 
saa er dett nu best att dett bliver der wed, og Ambt- 
manden og Ambtskriweren wer att tage ware paa sin 
bestilling hereffler som til forn. 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN D. FEMTES FORMENTLIGE TYSKHED. 23 

16. Marts 1672. Tolderen i Svenborg er bleven alt for stærkt reduceret 
i reglementet (fra 176 til 60 rdf.) og søger om tillæg: 

Dett schulde i hafiFue betenket dengang i giorde reglementet, 
Nu for det derwed att forbliwe intil wie faar it som kan 
were rigtiger. 

12. Marts 1672 Kammeret fraråder at give præsten i Farum frihed for 
ægt og arbejde af en gård osv.: 

Jeg haar lofiued presten dett og han maa haffue dett. 

18. Maj 1672. Enkedronningen har budt 200 rdl. mere for Maribo 
forpagtning end det er bevilget Jens Clausen: 

I sckulde haffiie erkyndet Eder bedere om alting, føren i expe- 
derede brevett for Jens Clausen, nu dett er sked bryder 
Jeg icke haand og seil for 200 Rd. sckell. 

3. Juni 1672. Strid om hvad der skal forstås ved „rugfoder** i staden 
Københavns skøde på Roskilde gårds len; marskalken, der skal 
modtage en ydelse^ vil have det forstået som „fuldkomne neg 
med rugen udi": 

Huad der har werit Halm i fior, kand vel iche blifiFiie til korn 
i Aar, det er best det blifiier derved. 

28. Juni 1672. Forslag at udvide konsumptionsskatten til halm og 
mælk, som borgerne i småbyerne selv avler: 

Skal dett endelig were, saa maa dett were, ti mere affgan i 
intraderne kan icke wel taalis. I haar som Jeg hør raba- 
teret consumptionen paa Bryllupper og schligt, kunde i 
naa Eders qvantum wed des forhoyelse paa forrige taxt, 
saa war det best disse to poster bleff, efifter som de ickun 
graverer den fattige almue, dog kan dett icke anderledis 
were da maa det were. 

10. Juli 1672. Om betaling af en gammel fordring: 
Jeg tror I hafiher allerede mere fordringer att betalle en i 
wel kan affsted komme. 

26. Juli 1672. Overhofmarskalken vænrer sig ved at underkaste sig 
den i den kongelige instrux påbudte kontrol fra kammerets side*) 
og har ladet tomærmelige ytringer falde om rentemesterens nid- 
kærhed for kongens tjeneste**): 

*) Det er wel saa, herom kan i lade en beflFalning til ham 
opsette, den will Jeg undersckriwe, saa finder han sig 
wel deri. **) I kan lade ham wed tuwende besckecke, 



Digitized by 



Google 



24 KRISTIAN D. FEMTES FORMENTUGE TYSKHED. 

saa giør han wel sielff en mildere forklaaring der paa« 
wis ikke wil wi enda widere faa raad. 

19. Ave. 1672. Afregning med den afdøde prins Kristian (V)'s kammer- 
sKriver: 

Gud giffue I kunde betale Min og Min herr Faders giel først, 
siden kan wi og tenke paa disse got Folk. 

^. Avg. 1672. Mag. Bertel Bartholins afregning: 
I wed sielfiF wortil de fyrste indkommende Middeler er Desti- 
neret, og de icke ner kan strecke til engang. 

7. Sept. 1672. Kristen Seefeldl søgir om udlæg i kirketiender for sin 
fordring: 

Skal sUge fordringer betallis med jura patronatus, da sckal der 
ikke bliwe mange til ofiPiiers. 

16. Nov. 1672. Om Fredericia toIdpri>iIegier: 

I kan fly Greffenfeld genparten aff denne Eders erklering, saa 

kan han remeiere den wed en ordere til statz Collegii 

widere betænkning. 

13. Dec. 1672. Tolderne i Helsingør foreslår, at der skal hænges nok 
en særlig lås på bjens porte, især ud mod stranden, da der om 
natten indføres varer: 

Dersom det kan bewisses att de Noyelen er betroed vtilbørligen 
dermed omgais, skal de derfor straffis, mens icke for den 
sags skyl strax noget nyt indføris. 

21. Dfc. 1672. Forskellige Mænd har sø^ om udlæg i afdøde Jakob 
Nielsens boslod^ der menes at ville tilfalde kongen: 

Nar Louw og Ret har kint huem boen skal tilhøre, saa der- 
som den da falder mig til, kan de faa deres betalning 
der udi. 

28. Jan. 1673. Om en højesteretsdom om jordegods i Norge: 

I den Sag er engang dømt som det sig burde, Naar sligt 

widere en andengang forefalder sckal der udii ogsaa bliwe 

dømt huis ret er. 

18. Febr. 1673. Strid mellem Sorø borgerskab og Henrik Lintner om 
hans eneret til at brygge øl og mjød og blunde melske: 

Dett er hedere en^ Mand klager end en hel by, I kan see 
huor I kan hielpe ham i andere Maader. 

24. Febr. 1673. Sven Hansen Gynge i Dragør søger om stadfæstelse 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN D. FEMTES FORMENTUGE TYSKHED. 25 

på sin ret lil at brygge, skønt den strider mod Københavns pri- 
vilegier; det samme er tiJfældet med flere andre kroer: 

Dersom dette vden Ny klagemal fra Købstederne kan scke, 
saa er Jeg nock til frids. Tie hellers er dett bedere et 
par kromen eller kroersker klager end en hel by. Kan 
i ikke anderledis komme aff med ham, da kan i skere 
Suen og spisterup ofiuer en kam. 

t*. April 167S. Præsident Mathias Worm i Ribe søger tilladelse til at 
udføre 230 sinde efter den ældre (lavere) told: 

For Wormii gode wers skyl maa dett nock were saaledis 
denne gang. 

Generalbygningsmester Lambert v. Havens regnskab for sin uden- 
landsrejse i kongeligt ærende giver anledning til betydelige 
tvivlsmål: 

Jeg vil ikke reigne det saa nøye med Lambert. I kand ikkun 
giøre ham klar, for naar hånd faar det som band vil saa 
greder hånd ikke. 

5. Av g. 1673. Hugo Latzovs fordringer: 

Han har sielff mint mig flittig, lar ham nu wide att ingen 
Suar er og Suar iblant. 

4. Okt. 1673. Kammerets erklæring om tre andragender fra statholderen 
Gyldenløve i Norge: 

1. — 12. — 3. post er Jeg nock til frids med, eifter som Jeg 
icke paatuiweler, att i Jo til forne har tagen alt fornøden 
information hos dem som i Norske sager kyndig ere. 
Mens dett som i vdi den 3. post melder att wilde føre i 
samme forordning Jorddrotterne angaaende er vfornøden, 
og kan dermed forholdis efter Norgis low og dett som 
altid brugeligt weret haffuer. 

27. Nov. 1673. Kansleren Peder Griffenfeldt søger om at få de konge- 
lige indtægter af flere byer og kirker i Norge: 

Offuen bemelte poster wil Jeg forere ham og sckall det incor- 
poreris med hans gods vdi Norge, vnder titell afif GrefiF- 
skab Griffenfeld, hvilken titel I hans gods vdi sckødett 
hafiiier att gifiue, og han sielff titel af Greffue, saa wel i 
hans sckiøde som i hans Ny bestalling, wil og da ordre 
strax opsettis til stattholder vdi Norge att hans Gods 
samme friheder som andre greffsckaber nyder. 

10. Dec. 1673. Ole Rosenkrans søger om at mageskifte med kronen 



Digitized by 



Google 



26 KRISTIAN D. FEMTES FORMENTUGE TYSKHED. 

osv.; både han og Erik Krags enke Vibeke Rosenkrans søger om 
at få kirketienden af Skibby sogn mod fuldt vederlag: 

Mageskifftet som Ole Rosenkrantz begerer er Jeg nok til frids 
med. birke rettigheden for han icke denne gang. Jus 
patronatus sckal den aff disse to pretendenter haSiie som 
wil forere dett største metal stycke til floden. 

7. Febr. 1674. Fru Anna Vinds fordring: 

Lader mig først wide huor aflF denne hindis fordring reisser sig. 

20. Febr. 1674. Et par projektmagere foreslår flere forandringer ved 
toldens opkrævning i Norge: 

Jeg har vnyttige betiente nok alligewel. Kalder dem for Jer 
og wisser dem platt aff og waarer dem ad att de nu 
engang lader mig were i ro. 

9. April 1674« Om kongetienden af Inderøens fogderi i Trondhjem 
stift: 

Tienden sckal legis til mitt bibliothec saa att bibhothecarius 
kan tage sin løn deraff og anwende dett øfirige til ny 
bøger att inkøbe og deshge dagelige smaa vdgiffter. I kan 
were betenkt paa huorledis man i andre Maader kan hielpe 
disse Encker, i syuderlighed Wibike Krabbe. 

2. Sept. 1674. Major Rokleng søger om erstatning for sit tab ved 
ildebranden i Frederikstad (i r^orge): 

Jeg kan Icke giøre naagett seert for ham, og sckulde Jeg faa 
nock att giøre, om Jeg sckulde betalle for alle dem dett 
haar brent for. 

18. Marts 1675. Forskellige misligheder ved konsumptionen i Køben- 
havn, deriblandt (som nr. 3) om søfolkenes håndkvæme i Nyboder, 
der også bruges til andre folks kom: 

1. — 2.— 4. post er Jeg nock til frids med. 3. post for I att 
see huorledis I best kan raade bod paa med meste mode- 
ration for Søfolckis skQl. 



Tyske forestillingrer, vedkommende hertugdømmerne. 

28. Okt. 1670. Admiralitetsråd Povl Klingenbergs ansøgning om at 
få eftergivet kontributioneme for sit udlagte gods i Holsten: 

Ich bleibe bei der buchstabe, doch wil aus gnaden Klingenberg 
sein leben zeit vnd bis auff weitere an ordenung fergOnnet 
haben nicht mer fon Pfluge zu contribuiren als fon sege- 
berschen ausgelegten gflttern gegeben wirt. 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN D. FEMTES FORMENTLIGE TYSKHED. 27 

26. Nov. 1670. Akcisen af Otersen kloster: 

1. Schall for blifiVe intil paa widere wed min S. herr faders 
anordning. 

2. Dette ligesom dett forrige, I bourde opsette, huad eder 
syntis hest og mig gaufnligst att kunde were, siden wilde 
ieg wel selff resolvere huad mig hest behager. 

5. Jan. 1671. Amtsforvalteren i Rensborg er anklaget for misligt 
regnskab: 

Von der iQcht er skeet ret, lar ham nu giøre regnskab. 

26. April 1671. Strandingsgods af et engelsk skib i Ditmarsk: 

Er wel, dog kand i erkynde jer i det tydske Cantzelie om 

ikke deraff naagen anden andordning om denne dont expe- 

deret er. 

14. Marts 1674. Erklæring om krigskommissær Schwertfegers supplik : 
Alle offuen sckrewene poster maa nock passere. Dett war att 

ynscke att I wilde see de andere Comissarier saa sckarp 

paa fingerne. 



Digitized by 



Google 



SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN 
DANSKE KRONE 1721, 

(1885.) 

[Historisk Tidsskrifts. B. & Bd^ S. 117—248. Slutuiogeo (S. 199-243) dannes af et Til- 
læg, indeholdende Aktstykker, hvilket Tillæg ikke er medtaget i nærværende Udgave.] 



J3egi venhederne i årene 1720 — 21 hører til de punkter 
i vor historie, som granskningen i de sidste menneskealdere 
jævnhg er vendt tilbage til. Og det med rette. Rent viden- 
skabeligt skal hele opfattelsen af Sønderjyllands politiske ud- 
vikUng i de sidste fire århundreder her stå sin prøve, efter- 
som vendepunktet ikke kan forstås uden nøje kendskab til de 
forhen gennemløbne stadier, og for nutidens og fremtidens of- 
fenlige mening hævder det endnu sin store betydning. Vel er 
nemlig Sønderjyllands statsretlige stilling for 20 år siden igen 
bleven underkastet en fuldstændig forandring, men heller ikke 
denne kan dog anses for at være den sidste og endelige, så 
vist som den savner både de historiske og de nationale for- 
udsætninger, som ellers udgør grundlaget for de moderne kul- 
turstaters sammensætning. Ligesom befolkningen i hertugdøm- 
mets nordlige halvdel derfor ingenlunde har opgivet håbet om, 
at det tyske folk i en måske nær fremtid vil gøre sig fortrolig 
med tanken om at genoptage forholdet til sine nordiske fræn- 
der til fornyet overvejelse og endelig afgørelse, således må 
det holdes fast, at det endnu ingenlunde er ligegyldigt, men 



Digitized by 



Google 



SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 29 

tværtimod i et givet øjeblik kan blive af den største betydning, 
hvorledes den historiske ret før 1864 opfattes. Der ligger al- 
tid i retten, selv i den krænkede ret, en magt. Om denne 
magt er stor eller lille, om den kan gøre sig gældende eller 
bliver overset, om den efterhånden taber sig og dør bort eller 
den pludselig rejser sig igen og vejer op imod andre magter 
i livet, det kan intet menneske afgøre eller forudsige. Men 
den, som har rettens magt på sin side, skal være den sidste 
til at lade hånt om den. Dersom det kunde lykkes at over- 
bevise det tyske folk og dets ledende mænd om, at det ved 
at løsrive Sønderjylland fra moderlandet har krænket den hi- 
storiske ret, da vilde meget være vundet, da vilde der kunne 
nås et grundlag for en fremtidig forståelse. Hos et folk, som 
selv har bragt så store ofre for at genvinde sin historiske ret, 
må nødvendigvis den fejlagtige tro, at det også i Sønderjylland 
havde en sådan adkomst, i høj grad træde hindrende i vejen 
for en anerkendelse af den nationale ret, hvis tilværelse det 
ikke bestrider. Del er vistnok en fejl, at man fra dansk side 
efter den sidste ulykkelige afgørelse af vort lange mellem- 
værende med Tyskland helt har forsømt at genoptage dette 
spørgsmål til drøftelse. Det anses fra tysk side for en uom- 
tvistelig kendsgerning, at Danmarks nye kongehus statsretlig 
ingen adkomst havde til Slesvig forud for aftalerne i London 
og at den danske nationalitet i Nordslesvig altså er at betragte 
som en fremmed plante på rigets grund. Kunde denne op- 
fattelse bringes til at vige for en anerkendelse af det sande 
forhold, at hertugdømmet var et dansk kronland halvandet 
himdrede år før londonprotokollen affattedes, og et dansk len 
tilbage til den tidlige middelalder, da det udgjorde en del af 
det danske kongerige, uden nogensinde at have været knyttet 
til det tyske rige, endog blot forbigående, — så kan det håb 
ikke udelukkes, at denne erkendelse vilde kunne få betydning 
for fremtiden. 



Digitized by 



Google 



30 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1711. 

En fuldstændig redegørelse for den historiske krisis 1720 
—21, eller rettere 1713—21, vil kun kunne gives i en ud- 
førlig Sønderjyllands historie, som tillige omfatter de nærmest 
foregående århundreder. Mangfoldige tråde er her således 
slyngede ind i hinanden og udviklingen er så mangeartet, at 
et kortfattet tilbageblik vil være utilfredsstiUende. Her skal 
opgaven derfor indskrænkes til en imdersøgelse af selve arve- 
hyldingen på Gottorp og hvad der står i forbindelse med den, 
medens det må være forbeholdt et fremtidigt arbejde at ind* 
ordne den i rækken af de politiske begivenheder. 

For at få et klart billed af hvad der tildrog sig på Got- 
torp den 4. Sept. 1721 vil det være nødvendigt at opréde 
selve begivenheden og forberedelserne til den i deres mindste 
enkeltheder. Hvert ord i de pågældende aktstykker må vejes 
og prøves efter tidens sprogbrug; hver historisk forestilling, 
som i dem påberåbes, må føres tilbage til hvad der dengang 
forelå og var almenheden tilgængeligt. Først ad denne vej 
vil det være muligt at overvinde de uklarheder og tilsyne- 
ladende modsigelser, som efter den nyere tids talrige og mod- 
stridende fortolkninger skulde synes at måtte findes både i 
aktstykkerne og selve akten. Alle disse kommentarer fra årene 
1844 til 1864, som oftest affattede i en skarp polemisk form, 
gør et næsten forvirrende indtryk, når man gennemgår dem 
under ét. De selvsamme ord tages i modsat mening, de hi- 
storiske allusioner opfattes forskeUigt, og de kendsgerninger, 
som ikke lader sig afvise, kong Fredrik IV's hele optræden 
ved denne lejlighed, angribes på det heftigste fra helt modsatte 
synspunkter. Der er under slige omstændigheder intet andet 
for end at begynde undersøgelsen fra grunden af, uden andet 
hensyn til foregående arbejder i samme retning end det, der 
i hvert enkelt tilfælde kan tilkomme de tilvejebragte positive 
oplysninger, eller det, der nødvendigvis må tages til almen 
bekendte, fra dansk ^ eller tysk side så at sige officielt frem- 
satte påstande. 

Den 3. Juni 1720 sluttedes freden i Fredriksborg (Stok- 



Digitized by 



Google 



SØNDERJYLLANDS INDLEBIMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 31 

holm), ved hvilken Sverig lovede „de ne s'opposer directement 
ni indirectement å ce qui sera stipulé en faveur du roi de 
Dannemare, concernant le dit duché de Slesvig, par les deux 
puissances mediatrices, qui ont concouru au present traité — ". 
Disse to mæglende magter, Frankrig og England, garanterede 
herefter den danske krone den evige besiddelse af hertug- 
dømmet. Den 26. Juli lovede kong Georg for sig og efter- 
følgere „de lui (å sa majesté de Dannemark) garantir et con- 
server dans une possession continuelle et paisible la partie du 
duché de Sleswik, laquelle Sa Maj. Danoise a entre les mains, 
et de la défendre le mieux possible contre tous et chacun, qui 
tåcheroit de la troubler — ", og den 18. Avgust ratificerede 
kong Ludvig XV sin afsendings løfte i Stokholm, at „le roi 
a bien voulu . . . accorder å cette couronne (de D.) ... la ga- 
rantie du duché de Sleswik, promettant ... de maintenir le roi 
de D. dans la possession paisible de la partie ducale du dit 
duché —^. Denne sidste garanti ankom dog først så sent, at 
traktatens ratifikationer kunde udvexles den 23. Oktober og 
freden kundgøres den 13. November ^ Samtidig var her- 
tugen af Gottorp ved et kejserligt edikt af 9. Avgust gen- 
indsat i sin medejendomsret til Holsten £ra årets udgang. 

Strax efter begyndte man i det kongelige tyske kancelli 
at overveje, hvorledes Sønderjyllands fremtidige stilling skulde 
være og under hvilke former den skulde modtage sin højtide- 
lige indvielse. Disse overvejelser falder i to grupper, den 
første i vinteren 1720—21, den anden i eftersommeren 1721, 
umiddelbart forud for hyldingens iværksættelse. Imellem begge 
falder uden al tvivl et sidste forsøg på at opnå en mindeUg 
overenskomst med Gottorpeme. 

Det måtte påhvile det tyske kanceUi, som på en gang 
var udenrigsministerium og højeste regeringskoUegium for her- 
tugdømmerne og grevskaberne, at fremkalde og formulere disse 
overvejelser, og det ses da også, at man her har sat sig i 



A. Hojer, Friedrich IV. Lebeo, II 20. 



Digitized by 



Google 



32 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 

bevægelse strax efter fredens endelige stadfæstelse. Man hen- 
vendte sig først til de statsretlige rådgivere, som havde støttet 
regeringen i dens langvarige kampe mod huset Gottorp. Justits- 
råd Frans v. Hagen, som indtog den første plads i kancelliet 
næst efter oversekretæren, gehejmeråd Kristian Sehestedt, op- 
søgte den kongelige historiograf Amthor, som dengang opholdt 
sig i København. De to mænd repræsenterede i forening om- 
trent al den viden om Sønderjyllands forhold i de sidste men- 
neskealdere, som overhoved på den tid fandtes. 

Hagens fader var kommen ind i kancelliet 1667 og havde 
her været en betroet mand indtil sin død 1701; han selv 
havde i en række år stået i den diplomatiske tjeneste og var 
derpå bleven kancelliråd og arkivar i kancelliet (1705). Amthor 
var juridisk professor i Kiel, indtil han i året 1713 sluttede 
sig til den danske sag og blev medlem af den ny oprettede 
regeringskommission for hele hertugdømmet Slesvig; året efter 
udnævntes han til kongelig historiograf og fik adgang til de 
gottorpske og kongelige arkiver for at føre den literære kamp 
mod hertughuset. I denne lagde han megen dygtighed, stor 
historisk kundskab og et ivrigt dansk sindelag for dagen. Han 
-døde iøvrigt, før forhandlingerne om indlemmelsens form og 
udstrækning var tilendebragte (den 21. Februar 1721). 

Amthors skriftlige svar på Hagens mundlige forespørgsler 
^r bevaret (tillæg 1, dat. 21. Nov. 1720). Han har bedet ham 
om at gennemgå sine optegnelser for at se, hvilke former der 
forhen havde været i brug* ved hyldingen, ligesom han skulde 
udtale sig om hyldingseden osv.; endvidere har han ønsket en 
fremstilling af Sønderjyllands historiske forhold til rigets højeste 
domstol. I første henseende henviser Amthor i sit svar til 
nmUge optegnelser fra 1684, da kong Kristian V modtog hele 
bertugdømmets hylding under lignende forhold som nu, men 
udtaler iøvrigt, at der i Ltlnigs „Reichsarchiv" må findes 
mangfoldige exempler på hyldingsceremonier fra samtiden og 
•den nærmeste fortid. Med hensyn til eden indskærper han, 
Jivad det her især må komme an på. Alle bør aflægge den, 



Digitized by 



Google 



SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE il2U 33 

adel og uadel, særlig stædernes råd og gejstligheden, og den 
bør affattes således, at den afskærer alle reservationes mentales. 
Kongen skal hyldes som eneste herre og suveræn arvekonge 
og dette skal også gælde hans kongelige arvinger og descen- 
denter; den som ikke vil aflægge en sådan ed, vil derved 
udpege sig selv som ildesindet. Eden bør aflægges skriftlig 
under hånd og segl. 

Med hensyn til højesterets forhold til Sønderjylland var 
Amthor hildet i en beklagelig historisk fejltagelse. Det har 
åbenbart været kancelliets ønske at finde en historisk hjemmel 
for udvidelsen af denne domstols jurisdiktion til hertugdømmet, 
men Amthor stod i den formening, at højesteret svarede til de 
middelalderlige landsting, og oplyste, at hertugdømmet havde 
haft sit særlige ting på Urnehoved. Han overså herved, at 
højesteret har udviklet sig af kongens retterting og danehoffet, 
til hvilke sager kunde indankes fra de almindelige ting, også 
i Sønderjylland. Privilegiet af 1524, hvorved dette forhold op- 
hørte, antog han derfor for at have været rettet mod fremtidige 
mulige misbrug, istedenfor at det i virkeUgheden var rettet 
mod et ældgammelt historisk fællesskab. Alligevel frarådede 
Amthor ikke ubetinget at indføre appel til højesteret, men han 
mente nærmest, at den burde begrænses på samme måde som 
den holstenske adels appel til rigskammerretten. Imidlertid 
synes hans historiske oplysninger i dette punkt strax at have 
dræbt den fiildt berettigede tanke at genopHve et fællesskab, 
som havde sin naturlige forudsætning i det fælles grundlag for 
lovgivningen. 

Idet der iøvrigt ikke er grund til at dvæle ved enkelt- 
hederne i Amthors forslag og betragtninger, skal kun hans op- 
fattelse af hertugdømmets politiske fremtid endnu fremhæves. 
På den ene side lægger han da hovedvægten på, at hele den 
hidtilværende forfatning er fuldstændig ophævet. Kongen er 
enevældig herre og bør ikke stadfæste nogen stands særrettig- 
heder, alting afhænger for fremtiden af hans frie bestemmelse: 
^Dann da durch die gegenwArtige Ver&nderung antiqua rerum 

A. D. Jørgensen: Afhandl. IIL 3 



Digitized by 



Google 



34 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 

facies in den vornehnisten Hauptsttlcken gflntzlich aufgehoben 
iist, so werden die Herrn Edelleute und andere Unterthanen 
alles was ihnen von alten Privilegien gelassen wird, um so 
viel eher vor einer biossen kOniglichen grace annehmen." På 
den anden side er det et hovedpunkt, at alt fællesskab med 
Holsten er fuldstændig og for bestandig afskaffet. Han for- 
moder nok, at den slesvigske adel vil bede om at få sine 
privilegier stadfæstet, således som det forhen havde været til- 
fældet ved hyldingeme: „doch glaube ich nicht, dass sie (die 
Noblesse) sich so weit vergehen und auf eine prfltendirte Fort- 
setzung der ehemaligen Communion verfallen werde^. Skulde 
det imidlertid ske, så kan han alt i forvejen tænke sig, hvilke 
grunde den vil anføre, og vil med lethed påtage sig at mod- 
bevise dem. 

Nogen tid efter blev der skrevet til de to gamle og er- 
farne statsmænd T. B. Jessen og K. Gensch v. Breitenau (10. 
December, tillæg 2) K Den første af disse, en præstesøn fra 
Store Vi ved Flensborg, dengang 72 år gammel, havde som 
oversekretær i det tyske kancelli haft en væsenlig del i hvad 
der skete i året 1684; han havde derpå været brugt i ud- 
landet og var fra 1713 præsident i den slesvigske overret og 
regeringskoramission. Breitenau var en olding, som i 50 år 
havde været regeringens konsulent i de statsretlige spørgsmål 
i hertugdømmerne; han var oprindelig kommen hertil som her- 
tugen af Pløns repræsentant i det oldenborgske anliggende^ 
men var bleven vunden for den kongelige tjeneste og havde 
vistnok forfattet så godt som hele den lange række strids- 
skrifter fra den følgende menneskealder. Han havde nu i 
mange år boet i Lybek, men var endnu stadig, i sit 84. år« 
dansk „gehejmeråd" ^ 

T. B. Jessens svar er dateret „foran Gottorp, den 18. 



1 Den i dette af Sehestedt paraferede og vistnok ogaå affattede reskript givne 
fremstilling af det ved freden skabte retsgrundlag og kongens hensigter er ikke uden 
interesse, da det senere gik over i det første udkast til indlemmelsespatentet 

* Begge de nævnte mænd dede først i slutningen af året 1781. 



Digitized by 



Google 



SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 35 

December" og altså skrevet strax efter modtagelsen af det 
kongelige reskript. Det begynder med en gentagen lykønsk- 
ning til den opnåede endelige fred og de dertil knyttede garan- 
tier: „dasz die gOttliche Allmacht Ew. K^nigl. Maytt. zu langen 
und sp&ten Zeiten, und Dero KOnigl. Nachkommen bis zu dem 
Ende der Welt die FrOchte sothanen Friedens bei hochst- 
beglOckter Regierung geniessen lassen woUe!" 

Hvad arvehyldingen angår, da udtaler han sig for at lade 
den foregå uden sammenkaldelse af ridderskabet, ved konge- 
lige deputerede på de forskellige steder; det vil være mindre 
bekosteligt og dog tilstrækkeligt. De hertugelige embedsmænd 
må dog i forvejen have erklæret sig for, enten at ville anse 
sig for løste fra deres tidligere troskabsed (på grund af det 
forrige herskabs brud på traktaterne, landets inddragelse efter 
krigens ret og dets ældgamle egenskab af et dansk len) eller 
at ville opgive embed og bestilling og da stå frit lig andre 
ikke edfæstede indbyggere og med dem deltage i arvehyldingen. 
En vægring af denne må medføre udvandring. 

Med hensyn til stædernes og landskabernes ældre privi- 
legier og retssædvaner tilråder han som en nådessag at stad- 
fæste dem, ligesom det skete 1684; men samtidig må det ind- 
skærpes, åt ingen fremmed ret, særlig ikke kejserretten, således 
som det hidtil er sket, for fremtiden må påberåbes for dom- 
stolene, hvor kun kong Valdemars lovbog og de hjemlige for- 
ordninger har gyldighed. Advokaternes antal bør begrænses; 
de bør aflægge en forpUgtende hyldingsed eller forlade landet, 
og der bør sættes en alvorlig straf for dem på at indblande 
fremmed ret i deres procedure. Den offenlige orden, som er 
kommen i forfald i hertugdømmet, må skærpes og poHtiet 
styrkes. 

Medens Jessen som regeringspræsident således tager sagen 
praktisk og nøjes med en faktisk afskaffelse af landdagen og 
enhver politisk selvstændighed, går Breitenau som gammel 
statsretsforfatter ind på en omhyggelig undersøgelse af alle 
herhen hørende retsforhold; han gennemgår formerne for en 

3* 



Digitized by 



Google 



36 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 

tilknytning af landet, fremsætter formodninger om de vanske- 
ligheder, som vil møde, og giver sine råd med hensyn til 
måden at overvinde dem. Desværre synes enkelte af hans 
indlæg at være gået tabte, men der er dog bevaret nok, enten 
i original eller i andres referat, til at man deraf kan fa en 
tydelig forestilling om hele hans opfattelse af de pågældende 
spørgsmål. 

Hans første brev er af 17. December og indeholder en 
forespørgsel om meningen med den kongelige ordre. Sagen er 
af vigtighed, siger han, da et helt hertugdømmes stat ligesom 
skal indrettes fra nyt af, og den er så meget vanskeligere, 
som det ikke er bekendt, om kongen, som mange holder for, 
tænker på at inkorporere hertugdømmet i Danmarks krone og 
for fremtiden regere det i alt som andre provinser i konge- 
riget, eller at beholde det som et separat hertugdømme, som 
det har været i nogle hundred år, under en særlig kongelig 
ene-arveregering. Dette sidste, mener han, vil mærkelig lette 
det hele forehavende og af visse åbenbare grunde („klar vor- 
handene Ursachen^) være mest svarende til kongens interesse. 
Endvidere ønsker han en udtrykkelig tilkendegivelse af, om 
han kun skal udtale sig om de forhen hertugelige indbyggeres, 
eller tillige om ridderskabets hylding, hvilket sidste vil være 
det vigtigste og det vanskeligste. 

Dette brev fremkaldte et nyt reskript, ved hvilket det blev 
tilkendegivet Breitenau, at han skulde udtale sig både om 
ridderskabets og de menige indbyggeres hylding og indsende 
et projekt til eden for hver især, ligesom han skulde fremsætte 
sine betragtninger over begge de berørte former for hertug- 
dømmets tilknytning og deres konsekvenser. 

Breitenaus svar indsendtes den 7. Januar 1721 og be- 
stod af en større afhandling på 30 foliosider, der nu synes 
tabt ^ og et endnu bevaret postskriptum på godt 6 foliosider. 



1 Det fandtes eodou 164S i det tyske kancellis arkiv; se Wegener, Om den 
evige forbindelse mellem Slesyig og Danmark, i Antislesv.-holst fragmenter X 9S. 



Digitized by 



Google 



SØNDERJYLLANDS INDLEMSfELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 37 

Efter kancelliets senere referat (tillæg 6) indeholdt hovedafhand- 
lingen følgende punkter. 

Der bør udstedes et patent til ridderskabet, ligesom det 
skete 1684, for at meddele det kongens hensigt og forberede 
det på den fastsatte hyldingshøjtidelighed; et udkast fandtes 
hoslagt. 

Gejstligheden og stæderne skal aflægge eden for kongelige 
kommissarier; de nye stæder ligesom de ældre, der var re- 
præsenterede på landdagene. Indbyggerne i amterne og land- 
skaberne skal ligeledes sværge, særlig de godsejere, som står 
i hertugelig tjeneste. Vil de hverken sværge eller sælge deres 
godser, skal disse sekvestreres. 

Med hensyn til det slesvigske ridderskab udtalte Breitenau, 
at det burde skilles fra det holstenske, og han udførte denne 
tanke på 4 foliosider, ligesom han medgav en formel for dets 
hyldingsed. De tidligere privilegier for høje og lave mente 
han burde stadfæstes ved kongens nærværelse på Gottorp. 

Endelig udtalte han sig om den mulighed, at hertugen af 
Gottorp vilde sende nogen for at protestere mod hyldingen, 
samt om hertugerne af Sønderborgs eventuelle fordring på 
medforlening med hertugdømmet; men disse udtalelser findes 
ikke refererede. 

Det tilføjede postskriptum (tillæg 3) gik ind på spørgs- 
målet om Sønderjyllands tilkommende regeringsform. „Da her- 
tugdømmet under de nuvcerende forhold ikke kan vedblive 
at være forenet med Holsten, siger han, kommer det især an 
på det spørgsmål, om det er bedre for kongens interesse, re- 
spekt og gloire at indlemme det i kongeriget Danmark og 
regere det ligesom alle dette riges øvrige provinser, eller 
at beholde og beherske det som et særligt, for sig selv be- 
stående suverænt hertugdømme,"^ For „at inkorporere og 
unere hertugdømmet med Danmarks krone" taler nu efter Breite- 
naus mening tre ting, medens sex grunde taler derimod. Først 
kongelovens 19. artikel, der bestemmer, at alt, hvad der er- 
hverves af nogen konge, skal blive uadskilleligt hos kongeriget 



Digitized by 



Google 



38 SØNDERJYLLANDS L\DLEMM£LSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 

Og gå i arv til mænd og kvinder. Endvidere den omstændig- 
hed, at det er et ældgammelt dansk len og derfor kan siges 
at være vendt tilbage til lensherren. Endelig fordi regeringen 
i så fald vil være simplere og billigere: et par landsdommere 
med appel til højesteret, rentekammeret i København osv. 
Disse grunde afkræfter han dog selv ved at gøre gældende, 
at Sønderjylland fra 1326 har et udtrykkeligt privilegium pa 
ikke at blive forenet med kongeriget, hvilket privilegium ikke 
er ophævet ved kongeloven, men synes at være udtrykkelig 
stadfæstet af kong Fredrik III ved Sønderborgernes forlening 
til fælles hånd. Med hensyn til det ældgamle forhold forud 
for forleningen afviser han derimod den historiske betragtning 
og hævder, at regeringsformen er et politisk, ikke et historisk 
spørgsmål. Hensynet til regeringens bilhgere indretning afviser 
han som underordnet for en stor poten tat. 

Efter denne mildest talt svage kritik af de tre første 
grunde går han over til de „uovervindelige vanskeligheder og 
hindringer", som stiller sig i vejen for indlemmelsen. Hele 
landets stat måtte der vendes op og ned på; en ny lovbog 
måtte indføres (således som det jo uden vanskelighed havde 
fundet sted i kongeriget få år tilforn) og en del gamle skikke 
aflægges; indbyggerne vilde beklage sig bittert over alt dette 
og overløbe kongen med forestillinger osv. Af denne grund, 
fortsætter han, har heller ikke Frankrig, Savoyen og Østrig 
indlemmet deres ny erobrede lande i de ældre, men har ladet 
dem vedblive at bestå i deres forrige stand med hensyn til 
love og administration. Alt vil stille sig langt simplere, der- 
som dette ligeledes udføres i Sønderjylland; overretten på Got- 
torp kan vedblive at bestå, dermed er det hele gjort; lovgiv- 
ningen kan da efterhånden egaliseres imellem de forhen adskilte 
dele af hertugdømmet. 

For sin anskuelse anfører han endelig „en anden hemmelig 
og vigtig grund" af kongeloven, men „af visse sønderUge 
grunde" vil han ikke vove sig så langt ud med sine for- 
klaringer. 



Digitized by 



Google 



SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 172J. 39 

Til slutning udtaler Breitenau sig for, at kongen bør for- 
andre sin titel således, at han kalder sig ^suveræn hertug til 
Slesvig, også hertug til Holsten osv.", i modsætning til de 
andre hertuger (af Sønderborg), som kalder sig „af Slesvig^ 
på grund af de små len, som de endnu ejer, eller den fordring 
på fælleshånden , som de prætenderer. Han drøfter endelig 
spørgsmålet om det fremtidige forhold til hertugen i Holsten osv. 

Kongen takkede den 18. Januar for de modtagne udførlige 
udtalelser, men beder Breitenau nærmere at angive, hvad han 
mener med sine hentydninger til kongelovens hindring for 
Sønderjyllands indlemmmelse, samt til forholdenes ordning i 
Holsten. 

Herpå svarer Breitenau igen under 4. Februar med et 
brev på 12 foliosider. Desværre indeholdes besvarelsen på 
hovedspørgsmålet dog ikke heri, men var tilføjet på et (tabt) 
bilag, vistnok for kun at læses af kongen personlig. Han har 
i dette bilag anført „eine und andere leicht begebliche casus", 
„wodurch die Sache verhofifentlich satsam wird erklårt sein", 
og beder kongen om undskyldning for sin frimodighed (tiUæg 4). 
Derpå går han over til andre spørgsmål, som senere er faldne 
ham ind. Således kunde der være tale om at henvise det 
slesvigske ridderskab med sine døtre til det lille Johannes 
kloster ved Slesvig, medens det holstenske vilde beholde tre 
store frøkenklostre for sig. Denne konsekvens af ophævelsen 
af det samlede ridderskab vilde han dog anse for unødvendig, 
da man flere steder i Tyskland har fællesskab om klostre 
mellem lande, der har helt forskelligt herskab. Efter derpå 
at have drøftet fordelene ved fortsat fællesskab i regeringen i 
Holsten ender han med at fremsætte det spørgsmål, som han 
mener må klares, om hertugerne af Gottorp i henhold til over- 
enskomsterne fra tiden før 1657 skal beholde en eventuel arve- 
ret til Sønderjylland, og om dette i så tilfælde skal være len 
eller suverænt hertugdømme? Af besvarelsen heraf vil det til- 
dels afhænge, om kongen fremdeles kan give dem titel af 
„hertuger af Slesvig". 



Digitized by 



Google 



40 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE ITSJ. 

Det er ikke vanskeligt at se og vil senere blive nærmere 
eftervist, at Breitenaus betænkeligheder ved en fuldstændig ind* 
lemmefse er begnindede i Sønderborgernes, især de plønske 
hertugers af kong Kristian V stadfæstede arveret. Kongelovens 
anseelse og ukrænkelighed vilde da efter hans anskuelse en- 
gang i tiden kunne komme til at lide et skår, når det konge- 
rige, hvis udelelighed den hævder, dog skulde komme til deling 
mellem forskellige arvinger. 

Denne opfattelse er i god konsekvens af Breitenaus stilling 
til hele denne sag; han havde selv været med til at sikre 
Plønerne deres ret til forlening med fælleshånden på Sønder- 
jyUand. At spørgsmålet om hertugdømmets fremtid nu af de 
krigsførende magter var afgjort som rent politisk, var for hana 
kun den ene side af sagen; det vedbliver for ham bestandig 
tillige at være en indviklet retssag, som skal pådømmes efter 
legitimitetens love. Idet kongen påberåbte sig at have erhvervet 
det suveræne hertugdømme Slesvig-Gottorp med krigens ret, 
var det jo ikke blot fuldstændig og for bestandig tabt for den 
regerende hertugslægt (med mindre den kunde erobre det til- 
bage), men selvfølgelig også for alle dens eventuelle arvinger, 
og den suveræne konge måtte frit kunne fastsætte arvefølgen 
i det hele genforenede hertugdømme. For Breitenau dukkede 
derimod bestandig forestillingen om de bagved liggende slægt- 
traktater op: Sønderjylland vedblev at være Oldenborgernes 
slægtarv, medens Danmark var kong Fredrik IQ's arv for alle 
tider. Efter denne betragtning måtte dette hertugdømme altså 
konsekvent være undtaget fra den øvrige verdens politiske vil- 
kår: ved en eller anden transaktion at kunne komme ind under 
^dre statsretlige forhold ; ellers kunde jo suveræne lande erobres, 
len forbrydes og inddrages, rigslande til- og fradømmes fyr- 
sterne; kun her skulde en afgørelse være umulig! 

Der er opbevaret en række bemærkninger af kong Fredrik 
IV til Breitenaus skrivelser, uvist fra hvilken tid. Kongen ud- 
taler sig i det hele om hyldingen og dens ønskeligste form 
(tillæg 5). Af særlig interesse er her hans ofte gentagne 



Digitized by 



Google 



SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 41 

bemærkning om inkorporationen. Han er „platter dings" for 
de tre grunde, som Breitenau havde opstillet for indlemmelsen 
i kongeriget, og „kan slet ikke finde^, at de sex andre kan 
opveje dem: „alligevel finder jeg sagen af den importance, at 
man ikke behøver strax at forandre dette (Slesvig som separat 
suverænt hertugdømme), men lidt éfler lidt, og således at over- 
retten i Slesvig ret vel indtil videre kan beholdes istedenfor 
en regering". 

Endelig den 26. Marts indleverede de to assessorer i det 
tyske kancelli, Frans von Hagen og Fredrik Esmarch (en 
præstesøn fi-a Klægsbøl ved Tønder, som havde stået i kancel- 
liet fra 1684), på oversekretæren Kristian Sehestedts ordre, en 
forestilling til kongen på grundlag af alle de indkomne betænk- 
ninger (tUlæg 6). De mente, at man i det hele burde følge 
Breitenaus råd, særlig med hensyn til Slesvigs selvstændighed, 
idet de dog ikke indlod sig på hans statsretlige betragtninger. 
Særlig mærkelig er dog kun deres ytring om de protesterende 
godsejeres behandling. Breitenau havde tilrådet at sekvestrere 
godserne ligesom i 1684, men de tilråder at konfiskere dem: 
^ såsom det nu forholder sig ganske anderledes end i 1684, 
da den hertugelig-slesvigske del nu er garanteret hans kgl. 
maj. for evig, medens der til hin tid slet ikke var udsigt til 
sUgt, således at altså sagerne nu. Gud være lovet, er kommen 
i en helt anden gænge". 

Hermed endte disse forhandlinger, som i det hele havde 
en rent foreløbig karakter, for først at genoptages i Avgust 
måned. Måske afbrødes de tildels for om muligt at skaffe en 
mindelig overenskomst med Gottorpeme tilveje, hvorved jo det 
hele spørgsmål vilde simplificeres meget. Men de fi*a denne 
side opstillede fordringer forekom de danske statsmænd alt for 
vidtgående. Den 17. Maj krævede gehejmeråd Bassewitz i 
samtale med den danske afsending Westphalen i Riga: Pinne- 
berg og Segeberg, arveretten til Pløn, bispedømmet Lybek i 6 
slægtled og understøttelse til tronfølgen i Sverig. Sehestedt 
svarede, at disse forslag var „trop absurdes pour y faire quel- 



Digitized by 



Google 



42 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 

que reflexion serieuse", et bevis på, at Danmark følte sig 
sikkert i sin politiske stilling. Det er iøvrigt vel værd at lægge 
mærke til, hvorledes Bassewitz ved denne lejlighed omtalte 
ridderskabet. Det vilde, sagde han, ved alle midler modsætte 
sig et forlig på dette grundlag, ^massen sie lieber den Herzog 
am Bettelstab sterben und das KOnigreich Danemark in lichter 
Lohe brennen sehen m5chten als die Trennung des Schles- 
wigschen von dem Holsteinischen und in dem Herzogthum 
Schleswig die Aufhebung der gemeinschaftlichen Regierung **. 

Kort efter optoges hoffet og regeringen af andre anlig- 
gender. Efter kongens formæling med Anna Sofie var hendes 
svoger Ulrik Adolf Holstein bleven storkansler (Juni) og straks 
efter ledsagede han kronprinsen til Tyskland til formælingen 
med Sofie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach (3. Juli). Hyl- 
dingen på Gottorp blev derefter udsat til deres tilbagekomst, 
der fandt sted i de sidste dage af Avgust. Det ny formælede 
par blev ledsaget til Gottorp af den danske og slesvigske 
adel og modtoges her af kongen og dronningen (d. 28. Avgust). 
Hyldingen fandt derefter sted den 4. September. — 

Af de i vinteren 1720 — 21 førte forhandlinger fi*emgar 
det med tilstrækkelig tydelighed, hvorledes alle parter efter 
freden i Frederiksborg opfattede Sønderjyllands stiUing. Om 
to ting var alle enige: først, at hertugdømmet var bleven 
politisk adskilt fra Holsten; dernæst, at det var kommen i 
væsenlig samme stilling som 1684, under den danske konges 
suveræne højhed og i hans suveræne eje. Vi skal et øjeblik 
dvæle noget nærmere ved disse to kendsgerninger. 

Fællesskabet med Holsten var indtil 1720 et hovedpunkt 
i Sønderjyllands offenlige ret. Oprindelsen dertil lå langt til- 
bage i tiden, i middelalderen. Den holstenske adel, ført af 
sin stridbare greveslægt, havde erobret landet op til Kolding, 
ligesom den forhen havde underkastet sig det vendiske land 
Vagrien og ligesom den senere underkastede sig det frie Dit- 
marsken; navnet Holsten og Holstenere („Holster") omfattede 
politisk, og for adelens vedkommende også socialt, det hele 



Digitized by 



Google 



SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 172L 43 

land fra Hamborg til Lybek og Ribe. Efter Erik af Pommerns 
ihærdige kampe fremtrådte Sønderjylland dog igen som en 
selvstændig politisk landsdel, et dansk len, og i kong Kristian 
Ts håndfæstning 1460 betragtedes de to lande som sideordnede 
og lige berettigede i et politisk fællesskab, hvert med sine 
ejendommeligheder og sin statsretlige stilling. 

Først 100 år efter indtrådte der en yderligere udvikling 
og udklaring af disse forhold. Det politiske samliv med Dan- 
mark havde draget begge lande over imod kongeriget og Søn- 
derjyllands overvægt i forbindelsen var nu kendelig i alle for- 
hold. I kong Fredrik Il's tid fastslås hertugdømmernes offenlige 
ret for lange tider. På landdagen i Flensborg 1564 vedtages 
faste regler for fællesregeringen, medens stændernes ret til at 
begrænse hertugslægtens arveret til landenes regering hævdes; 
Hans af Sønderborg kunde ikke opnå hylding som „regerende 
herre". For fremtiden skiftes de „valgte" hertuger til at føre 
forsædet i fællesregeringen et ar ad gangen. Hver styrer sine 
amter med tilhørende gejstlighed og stæder, men hele adelen 
med sit bøndergods, og de gamle stæder i politisk og judiciel 
henseende, sorterer under en fælles regering. Overfor denne 
står landretten som fælles øverste domstol og landdagen som 
deltager i den almindelige lovgivning og udskrivningen af skatter : 
den tager sig af det fælles forsvarsvæsen og repræsenterer 
landene udadtil. DeUngen af amterne opfattes som politisk 
betydningsløs, landene udgør retlig et eneste politisk „korpus'*. 

Få år efter udgav de regerende hertuger en landretsord- 
ning, som fastsatte reglerne for retsplejen, og i året 1579 af- 
gjordes den mangeårige lensstrid om Sønderjylland ved forliget 
i Odense. Når undtages dette sidste, som igen ophævedes 
ved freden i Roskilde 1658, holdt dette grundlag for den offen- 
lige ret sig væsenlig uforandret indtil okkupationen af de got- 
torpske lande i året 1713. 

Alle var, som vi så, efter Fredriksborgfreden enige om, 
at dette nu måtte opgives, og det blev i virkeligheden fuld- 
stændig opgivet. Det var ingenlunde en nødvendig følge af 



Digitized by 



Google 



44 SØNDERJYLLANDS INDT.EMMF.LSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 

territorialforandringen. Fællesskabet i regeringen havde ikke 
sin forudsætning i en ligelig fordeling af landområdet; den 
kongelige del havde tværtimod siden 1564 været Vs mindre 
end den gottorpske, da Sønderborgernes del var udskilt af den. 
Der vilde altså principielt intet have været til hinder for frem- 
deles at betragte de to hertugdømmer som ét politisk korpus, 
med en fællesregering for adelsgodset osv., samt en fælles 
politisk repræsentation og organisation; forandringen vilde da 
være indskrænket til, at kongen nu sad inde med en over- 
vejende del af amterne. 

Det manglede ikke på forsøg i denne retning. Ridder- 
skabets stemning er tilstrækkelig karakteriseret i de foran ci- 
terede )rtringer af Basse witz, i en ahnindeligere form fremtræder 
tanken i en samtidig supplik fra „såmtliche des H. Schleswig 
eingesessene Unterthanen**. Dette mærkelige aktstykke, hvis 
oprindelse neppe mere kan efterspores, begynder med en lyk- 
ønskning til freden og erhvervelsen af det hele hertugdømme, 
og går ud på at få det gamle justitskancelli (i Glykstadt) gen- 
indsat. Ansøgerne beder kongen betænke, at når det ene af 
de to fyrstendømmer lider, det andet nødvendigvis vil gå til 
grunde med det, hvorfor de besværger ham ved Kristi vunder: 
„denen anitzo sich sonder Zweifel hftuiig findenden landverderb- 
lichen Vorschlftgen wegen allerhand Neuerungen kein GehOr 
geben, vielmehr es zum soulagement der armen Eingesessenen 
beider FOrstenthdmer . . . bei dem alten, wobei es sich gottlob 
seit einigen seculis so wohl befunden, lassen^. 

Men dette skete ikke, og at det ikke skete må der til- 
lægges den største vægt. Hvad der skete var, at Sønderjyl- 
land exkorporeredes af det politiske korpus Slesmg-Holsten. 
Holsten vedblev at hvile på det gamle retsgrundlag; der var 
fremdeles en fællesregering med den gamle myndighed, og alle 
de gamle aftaler og retssædvaner vedblev at bestå. Men Søn- 
derjylland var ikke mere indbefattet under dette fællesskab, 
det havde kun én „regerende herre", både for amterne og for 



Digitized by 



Google 



SØNDERJYLLANDS INDLEBfMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 45 

adelen. Det var den middelalderlige erobring af det danske 
hertugdømme, som Holsten hermed havde tabt. 

Hermed var da Sønderjylland foreløbig uden politisk for- 
bindelse til nogen side; det ejedes af kongen som suveræn 
landsherre og det måtte stå til ham som „første erhverver" 
(primus acquirens) at fastsætte dets fremtidige skæbne. Ikke 
blot de gottorpske amter havde han vundet, ikke blot fælles- 
delen var han bleven eneherre over, også den gamle kongelige 
del havde han erhvervet i en anden forstand og til en fuldere 
ejendomsret end den, hvormed den forhen havde tilhørt den 
kongeUge linje. Hele hertugdømmet havde forhen, ligesom 
endnu Holsten, tUhørt det oldenborgske hus, således at visse 
linjer stillede de for tiden „regerende herrer", men arvegangen 
var fEistsat og hele slægtens arveret i mandsstammen anerkendt. 
Dette var nu forbi for hele Sønderjyllands vedkommende, efterat 
kongen og Danmarks krone havde fået det garanteret af de 
krigsførende magter og udskiUelsen af det gamle retsforhold 
derefter havde fundet sted. At de danske statsmænd opfattede 
sagen således, fremgår tydeligt nok af alle de bevarede ud- 
talelser. 

Sagen stod væsenUg ligesom ved indlemmelsen 1684; til 
denne gik man stadig tilbage i tanken. Vel havde det tyske 
kancelli øje for, at der var kommet et nyt politisk moment ind 
ved garantierne, men det fremdrog dog med forkærUghed alt, 
hvad der dengang var bleven fastsat og projekteret; man gik 
endog med Breitenau ind på at foreslå det samme patent og 
den samme edsformel ved hyldingen, kun med de nødvendigste 
forandringer. 

Hvad der dengang var sket, var aldeles simpelt og klai-t 
en genoprettelse af det ene udelte hertugdømme, uden al for- 
bindelse med Holsten, men tiUige uden tilknytning til noget 
andet politisk korpus. Det hedder i patentet af 28. Juni 1684, 
at kongen har inddraget den hertugelige del af Slesvig og for- 
enet den med sin egen, hvorfor indbyggerne (ridderskab osv.) 
skal aflægge hyldingseden til ham som deres eneste suveræne 



Digitized by 



Google 



46 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 

landsherre; og i eden siges der, at den gælder kongen og hans 
„retmæssige arvesukcessorer i regeringen". 

Nogen tid efter nedskrev kongen imidlertid sin vilje med 
hensyn til hertugdømmets fremtidige retsforhold (22. Novemher 
1684). Det fremgår heraf, at han anså sig for ligeså utvivl- 
som herre over Sønderjylland, som hans fader ved kongelovens 
affattelse var herre over Danmark og Norge; som første erhverver 
af landet disponerer han derfor over det på selvsamme måde. 
„Vi haver til os taget, siger han, hans (hertugens) anpart af 
henævnte fyrstendom Slesvig og med vores andel kombineret 
og sammenføjet", og han vil derfor pålægge sine efterfølgere 
aldrig at tillade, at det igen bh ver adskilt og delt, „men at 
det til evig tid udi et samlet corpo udelt, uadskilt og usepareret, 
under kongernes, vore arvesukcessorers, regering forbliver." 
Ingen prins bør derfor nogensinde have len eller appanage i 
hertugdømmet, men hellere i kongeriget, når det skal være: 
der bør ikke mere holdes landdag, „eftersom det strider imod 
den kongelige suverænitet og højhed"/^. 

At kong Fredrik IV kendte denne disposition, som var 
udstedt i to exemplarer, af hvilke det ene var nedlagt på 
Rosenborg, det andet uden tvivl fandtes i hans egne gemmer-, 
fremgår tilstrækkehg af indledningen til hans egne regerings- 
regler for sin søn, idet han her giver sig selv det vidnesbyrd 
at have fulgt sin faders råd og efterladte anvisninger. Blandt 
andet sigter han herved utvivlsomt til dette brev og den senere 
tilføjede efterskrift: „Dette er siden i så vidt forandret ved 
restitutionen af hertug Kristian Albrekt 1689, hvilken sag vi 
vil befale Gud og tiden." 

Men selv om det således var givet, at kong Fredrik IV 
tilsigtede det samme som hans fader havde tilsigtet, så var 
det dog ingenlunde en følge deraf, at han skulde nøjes med 
at bruge de samme former eller nøjes med de samme forholds- 

* Kong Kr. V's testamenter, ved J. J. A. Worsoae. 

^ Det er tilligemed en række andre lignende dispositioner fra arveprins Fredriks 
bo kommen til gehejmearkivel. 



Digitized by 



Google 



SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 47 

regler, som havde stået til hans rådighed. Tværtimod, erfaringen 
fra hin tid talte derimod. Han havde derfor skaffet sig de 
store magters garantier og han stræbte efter tillige at skaffe 
sig Gottorpemes frivillige afkald. Da dette ikke lykkedes^ 
måtte han nøjes med en betryggende anerkendelse fra ind- 
byggernes side, og opmærksomheden henvendtes derfor igen 
på den forestående hylding som en akt af gennemgribende 
betydning. Landet skulde ved denne lejlighed samtykke i 
kongens opfattelse af hertugdømmets nye statsret. Fra dette 
synspunkt tages sagen igen under overvejelse ud på 'efter* 
sommeren 1721. 

Det svage punkt i tilknytningen af 1684 var oprettelsen 
af et suverænt hertugdømme under kongen og „hans retmæs* 
sige efterfølgere", uden nærmere angivelse af arvefølgen og 
uden en til exkorporationen af det politiske korpus „Sies- 
cig-Holsten^ svarende inkorporation i Danmark. Vel var 
begge dele givne i den 1684 indførte faktiske regeringsform 
og i kongens testamentariske disposition, som efter den i Dan- 
mark bestående statsret var fuldt forpligtende; men den mulig- 
hed var dog ikke udelukket, at man engang i tiden vilde kunne 
påstå, at arvefølgen ingenlunde var bleven forandret ved her- 
tugdømmets konsolidering, men endnu var agnatisk i linjefølge 
indenfor hele huset Oldenborg. Denne mangel undgik ikke 
opmærksomheden, da man nu igen kom tilbage til at tage 
sagen op til fornyet overvejelse, og den blev derfor lykkelig 
undgået ved indlemmelsen 1721. 

Fortjenesten heraf tilkommer, såvidt man kan se, så godt 
som udelukkende oversekretæren i det tyske kancelli Kristian 
Sehestedt. Han var en søn af Kristoffer Sehestedt til Nislev- 
gård på Fyn, af den- gamle sønderjydske slægt med tre sø- 
blade, gehejmeråd i kong Kristian V's tid. Som oversekretær 
i tyske kanceUi efter Jessen (fra 1701) var han tillige uden- 
rigsminister, og efterat være optagen i gehejmerådet (1708) fik 
han en betydelig indflydelse på rigets politik. I forening med 
Ditlev Vibe, som var oversekretær i det danske kancelli, re- 



Digitized by 



Google 



48 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 172L 

præsenterede han en udpræget national politik i kongens råd, i 
modsætning til de mere eller mindre evropæiske strømninger, 
som iøvrigt gjorde sig gældende ved hove. De styrtedes sidst 
på året 1721 ved Holstein-Holsteinborgs voxende indflydelse, 
og Sehestedt, som havde giftet sig til Ravnholt, tilbragte der- 
efter de sidste 20 år af sit liv som stiftamtmand på Fyn^ 

Det skal nu her være opgaven i det enkelte at eftervise, 
hvorledes det lykkedes Sehestedt som leder af det tyske kan- 
celli og den, der havde referatet af alle didhenhørende sager i 
konsejlet, at give hyldingen samme både skarpe og fyldige præg 
som det, han som udenrigsminister havde givet forhandlingerne 
om en endelig bilæggelse af det sønderjydske spørgsmål. 



Da i året 1815 det statsretlige forhold mellem Sønder- 
jylland og Holsten igen fik betydning i anledning af den i for- 
bundsakten af 8. Juni s. år fastsatte bestemmelse, at der i 
alle forbundsstater skulde indføres „eine landstAndische Ver- 
fassung^, var det i virkeligheden gået fuldstændig iglenmie. 
Man forbavses ved at gøre sig bekendt med den tids over- 
vejelser mellem danske statsmænd. Præsidenten i det tyske 
kancelli Otto Moltke, yngre søn af Adam Gottlob Moltke på 
Bregentved, syslede hele den følgende vinter i al stilhed med 
det spørgsmål, hvorvidt de gamle landsprivilegier hjemlede Sles- 
vig en ret til deltagelse i en eventuel forfatning for Holsten, 
uden at kunne komme til klarhed over det. Han lod kan- 
celliets arkivar, historikeren Henrik Behrmann gennemgå ak- 
terne fra 1721 og give en fremstilling af de historiske til- 
dragelser og deres retlige fortolkning, og skønt denne udførte 
sit hverv med dygtighed, lykkedes det' dog ikke Moltke selv 
at komme til nogen klarhed på dette punkt. Man kan måske 
sige, at denne omstændighed er bleven skæbnesvanger for os. 



1 Hojer, I 157. 292. osv. Danske aUaa m 474. VI 6S8. Hist tidsskr. 5. nekke 
III 90 f. Udsigt over de danske rigsarkivers historie, s. 60 f . 268 f. 



Digitized by 



Google 



SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 49 

Den bragte kancellipræsidenien, hvis danske sindelag og hen- 
givenbed for kongehuset var hævet over al tvivl, til i hele 
sin lange embedstid at holde alle de historiske dokumenter til- 
bage, ligesom han efter evne forhindrede, at den statsretlige 
strid optoges fra dansk side. Hans tvivl bredte sig til de 
andre statsmænd, som ikke på første hånd havde studeret 
spørgsmålet, og som det synes til selve de regerende konger. 

Tingen var den, at man i 1815 og senere savnede det 
nødvendige kendskab til tidligere tiders politiske forhold. Lige- 
som man var uvidende om lensforholdenes rette betydning, 
havde man tabt traditionen om de ældre konstitutionelle former. 
Moltke fremsætter derfor alt den indvending mod indlemmelsen, 
som senere først og sidst blev gjort gældende af de slesvig- 
holstenske jurister, at arvehyldingen ikke havde fundet sted i 
de gamle kongelige amter og at deres forhold til den danske 
krone, såvel som deres statsretlige forhold i det hele, altså 
ikke var bleven påvirket af begivenhederne 1721. Denne del 
af hertugdønmiet var heller ikke indbefattet i den senere trans- 
aktion med Rusland, og grundlaget for dens offenlige ret var 
altså stadig suverænitetsdiplomet af 1658 og de arvelove, som 
dengang havde været gældende. Om denne tap drejer sig i 
virkeligheden hele den anti-danske opfattelse, idet den iøvrigt 
antager en dobbelt form: enten bhver den stående herved og 
tilkender altså kongehuset en ubegrænset arveret til den got- 
torpske del, eller den går videre og påstår, at denne 1721 
indlemmedes i den kongelige og tillige med denne gik ind 
under en fælles arvelov i Oldenborgernes agnatiske linjefølge. 

Det vil i det følgende blive godtgjort, at begivenhederne 
1721 både i deres helhed og i alle deres enkeltheder går ud 
på det modsatte, på en frddstændig kuldkastelse af hele den 
ældre statsret og dens arvelove; men først og fremst vil det 
da være nødvendigt at Qerne den af Moltke fremsatte tvivl 
om, hvorvidt den kongelige del droges med ind under for- 
andringen. 

Når denne tvivl overhoved har kunnet komme op, og når 

A. D. Jørgensen: Afhandl. UL ^ 



Digitized by 



Google 



50 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 17*L 

den, som det synes, aldrig fra dansk side mødte det rette af- 
gørende svar, da var det fordi den konstitutionelle tradition 
var så aldeles afbrudt. Det væsenlige ved hyldingen 1721 
var ikke den ed, som blev aflagt i de gottorpske amter, men 
den, som landets adel aflagde på Gottorp; den første var 
nemlig (statsretlig) en troskabsed, aflagt af undersåtterne til 
deres konge, den anden en politisk hyldingsed, aflagt af her- 
tugdømmets repræsentation og forpligtende på dets vegne. Men 
repræsentationen stod for hele hertugdømmet, også den konge- 
lige del, og hvad den gik ind på forpligtede alle indbyggerne; 
troskabseden var derimod selvfølgelig overalt i de kongelige 
stæder og amter bleven aflagt strax efter tronskiftet (1699) og 
behøvede ingen gentagelse 1721. 

Thi hvad var det for en forsamling, som hyldede kong 
Fredrik IV på Gottorp den 4. September 1721? Skønt ordet 
ikke bruges, eller vel endog omhyggelig undgås, må den dog 
utvivlsomt kaldes en landdag, således som man plejede at ind- 
kalde den til hyldingen. En betragtning af forholdenes udvik- 
ling i den henseende vil tilfiilde godtgøre dette. 

Lige fra valgrettens tid var det en vedtagen skik, at et- 
hvert hertugskifte konstateredes af en landdag. Den nye hertug 
fremstillede sig til hylding og stadfæstede landenes privilegier; 
det var en akt, som svarede til kongevalget og håndfæstningens 
vedtagelse i kongeriget. 

Kong Kristian V var den første, som afriødte stænderne 
en hyldingsed uden selv at være tilstede på landdagen og uden 
at stadfæste privilegierne i deres tidligere udstrækning. Den 
2. Juni 1671 underskrev adelen og borgerstanden hyldingseden 
på et landdagsmøde i Rensborg, medens kongens stadfæstelses - 
brev er dateret samme dag i København. Det er underskrevet 
„an Eides statt" og givet stænderne efter aflagt arvehylding; 
privilegierne stadfæstes med forbehold af den i Slesvig indførte 
suverænitet og den i Holsten indførte førstefødselsret. I de 
brugte formler får hele den gamle statsret, med landdagen som 
en omfattende repræsentation, endnu sit traditionelle udtryk. 



Digitized by 



Google 



SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 5 1 

således som det gentages i århundredernes løb, efter at al- 
muen forlængst faktisk er udelukket: „Prælaten, Ritter, Man- 
nen, RAthe, Stftdte, Einwohner der Fdrstenthamer etc." *. 

Ved det næste hertugskifte indkaldtes der ligeledes til et 
hyldingsmøde (17. Åvgust 1695); men navnet „landdag*' er nu 
alt ilde set af de regerende herrer, det kaldes „eine absonder- 
liche convocation". Ikke desmindre er det rettet til „Prælaten, 
denen von der Ritterschaft, Stådten und gesammten Standen 
unserer FOrstenthQmer**. Imidlertid hindrede den strax efter 
udbrydende langvarige strid mellem de to regerende herrer 
udførelsen af det kundgjorte forsæt, og hverken den unge 
hertug Fredrik eller hans umyndige søn Karl Fredrik eller 
kong Fredrik IV modtog den traditionelle hylding med privi- 
legiestadfæstelsen. Denne var dog ingenlunde opgiven af stæn* 
deme, og neppe var det kommen til et forlig imellem fyrsterne, 
før ønsket om en landdag atter fremsattes med stor styrke. 

I Kieler omslag efter hellig tre konger 1708 vedtog ridder- 
skabet en forestiUing til kongen og hertugen om forskellige 
anliggender, først og fremst imod den påtænkte ophævelse af 
fællesskabet og for indkaldelsen af en landdag til hylding og 
privilegiernes stadfæstelse. Adelen giver en vidtløftig frem- 
stilling af hertugdømmernes forfatningshistorie tilbage til 1460, 
kalder sig selv for „stænder^ og appellerer til herrernes kær- 
lighed til deres „indfødte undersåtter, prælater, ridderskab, 
landskab, stæder og stænder^. 

Det ses heraf, at de virkelig repræsenterede stænders an- 
tal nu er yderligere indskrænket, idet stædernes repræsentanter 
mangler. Det var i henhold til freden i Travendal af 18. 
Avgust 1700, i hvis tredje afsnit fællesskabet var begrænset 
til „Prælaten, Ritterschaft und gewissermassen Ober einige 
StAdte"; Gottorperne havde alt tidligere søgt at udelukke den 



I En ejendommelig, meget betegnende formel bruges i konvokationspatentet af 
2. SepL 1638: „Prælaten, Ritter, Stftdte und gesammte StAnde, denen auf unaer FQr> 
stentbOmer LandtAgen zu eracbeinen und allda Qblicber u. bergabracbter Gewobnbeit 
naeh Stelle u. Snffragia zu fQbren obli^et u. zuatebet — *'. 

4* 



Digitized by 



Google 



5S SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 172L 

borgerlige stand. En endelig bindende aftale sluttedes i den 
henseende i Altona den 17. Juli 1709, i den store „reces'^, 
som skulde ende åringers stridigheder og indføre en endelig 
modus vivendi. Det hedder her i Qerde afsnit, at prælater og 
ridderskab fremdeles står under de to herrers fælles regering; 
stæderne nævnes ikke mere. I hemmelige tillaBgsartikler af- 
talte raderne endvidere, at man ikke mere vilde bruge ordet 
landdag, men derimod nok kunde gå ind på et møde med 
prælater og ridderskab til forhandling af offenlige anliggender ^ 
Dette sidste forsæt blev dog ikke bragt til udførelse; ti 
da adelens repræsentanter holdt på at få en virkelig landdag 
istand, indkaldtes den ved patent af 14. Sept. 1711 til møde 
i Rensborg. Den skulde bestå af „Prælaten u. Ritterschaft 
samt und sonders^. Der holdtes da også virkelig en regel- 
mæssig landdag med tiltale og svar, klager og forhandlinger, 
hvorefter de kongelige og hertugelige kommissærer afgav endelig 
besked på det næstfølgende omslag i Kiel, den 25. Januar 
1712. Ridderskabets første begæring var udskrivningen af en 
hyldingsdag for at privilegierne kunde blive stadfæstede, og 
denne begæring blev ingenlunde afslået, men som tidUgere ud- 
skudt i en uvis fremtid. Den 27. April næstefter ratificerede 
de regerende herrer hver for sig de afgivne svar og samtidig 
stadfæstedes landenes privilegier omtrent i samme omfang som 
det var sket af kong Kristian V i året 1671. Det genoptagne 
møde sluttedes derpå definitivt den 4. Juli af de kongelige og 
hertugelige kommissærer: „allermaaszen dann also zugleich 
hiemit auf special k. u. f. ordre die bisdaherige Land-Tags- 
Versamlung im Namen Gottes geschlossen^. Endelig gav kon- 
gen under 19. Juh s. år adelen en ny forsikring om, at det 
ingenlunde var hans agt, som det var bleven forstået i Kiel, 
aldrig mere at lade holde landdagsforsamlinger; „allermaaszen 
auch Dero allergnådigste Meinung keines Weges dahin ginge. 



^ Falck, SammluDgen z. Kunde des Vaterlandes 1 241—316. (Sml. reces i Rens* 
borg 1712, k. 7, der viser, at freden i Travendal fortolkedes som anført Falck, Ur- 
kunden, 8. 258.) 



Digitized by 



Google 



SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 17SL 53 

alle Landtags Versamlungen nach diesem in totum au&uheben". 
Det samme forklarede hertugen ^ 

Samtidig blev der truffet en anden aftale mellem de to 
regenter. Ved forliget i Hamborg den 5. Januar 1711 enedes 
man om for fremtiden at fastholde den fortolkning, at fælles- 
skabet gjaldt det adelige gods og dets ejere, uanset om disse 
var af adel eUer ikke, således at som følge heraf også de 
borgerlige godsejere personligt kom ind under den fælles re- 
gering og den fælles jurisdiktion. Denne omfattede herefter 
altså igen såvel adelige som borgerlige, ligesom før freden i 
Travendal, kun at de borgerlige godsejere nu var trådte i 
stedet for staedeme „i visse forhold". Da derfor et par år 
efter den skarpsindige statsretslærer Amthor gav en udførlig 
fremstilling af ridderskabets retsforhold, udtalte han sig for, at 
man nu konsekvent måtte tilkalde de uadelige godsejere til 
landdagen. Denne som en repræsentation for hele landet og 
befolkningen skulde jo bestå af fællesregeringens „stænder", og 
medens stæderne var udskudte af fæUesjurisdiktionen, var nu 
de borgerlige godsejere optagne i den. løvrigt oplyses det her, 
at sådanne i virkeligheden jævnlig var mødte på landdagene, 
ligesom det alt havde gammel hævd, at de henhørte under 
fæUesjurisdiktionen; kun den udtrykkelige indkaldelse havde 
man efter gammel skik undgået^. Ved hyldingen 1684 under- 
skrev godsejerne sammen med ridderskabet. 

Der kan da efter det her oplyste ikke ret vel være tvivl 
om, at den til hyldingen på Gottorp indkaldte forsamling i 
virkeligheden var en landdagsforsamling. Patentet af S2. Av- 
gust 1721 indkaldte „Prælaten, sftmtliche von der Ritterschaft 
und andere, so einige adeliche Gflter im Herz. Schleswig be- 
sitzen", og som formål opgives hyldingen af kongen som eneste 
landsherre; kun navnet er undgået, således som man så gerne 
vilde det Derimod afslog man ikke uden videre hertil at 
knytte en almindelig stadfæstelse af privilegierne og det til- 



* Jeuaen u. Hegewiscfa, s. 225—50. 

* Historischer Bericht vuii der Schl.-Holst. Ritlerachafl, I7U, s. 79 f. 73. 



Digitized by 



Google 



54 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 

lodes stænderne at indgive et memorial med de traditionelle 
klagemål over rettens pleje og skattebyrden. Bønnen om frem- 
tidige landdage i Sønderjylland blev ikke uden videre afslået, 
men som sædvanlig besvaret i svævende udtryk. 

Når denne forsamling derfor hyldede kong Fredrik IV, så 
var det ikke enkelte mænd, hver i sit eget navn og på egne 
vegne, men det var hertugdømmets stænder. Der siges ud- 
trykkeligt i patentet, at kongen vil, for at nå sit mål at for- 
ene den gottorpske del med den kongelige: ^von den gesamten 
eingesessenen Standen unseres Herzogth, ScMeswig, als Præ- 
laten, der Ritterschaft, Stådten, Amts- und Landschafts-Ein- 
wohnem und Unterthanen, die alleinige Erb-Hiddigung ein- 
nehmen"; desuden vil han løse de gottorpske undersåtter fra 
deres tidligere ed og tage dem under sin regering og i sin 
troskabsed. Samme tanke udtales, om man vil endnu tyde- 
ligere, i et noget senere reskript til generalsuperintendenten, 
idet det under 30. December s. år pålægges ham også at ed- 
fæste præsterne i de forhen fælles distrikter, som man hidtil 
havde glemt. Her lyder indledningen således: „Als wir nach 
ohnlångst eingenommener Erb-Huldigung sorvohl von Prælaten 
und Ritterschaft des ganzen Herzogth. Schleswig als denen 
ilbrigen geist- und weltlichen Standen in denen gewesenen 
fiirstL SchlesYvigschen St&dten, Åmtem und Landschaften vor 
gut befinden" osv. Hyldingen svarer altså fuldstændig til de 
politiske garantiet^ fra Englands og Frankrigs side, omfattende 
hele hertugdømmet. Denne hylding var en politisk akt, fore- 
tagen af hertugdømmets eneste repræsentation, ved en tradi- 
tionel fiktion forestillende samtlige stænder. For yderligere 
tydehgheds skyld og af praktisk-politiske grunde afkræver man 
derefter også de stænder, som har været udelukkede fra re- 
præsentationen, fordi de var henlagte under de enkelte her- 
tugers særlige regering, den tilsvarende ed, men vel at mærke 
kun for så vidt som de forhen har stået under gottorpsk høj- 
hed og altså har været edfæstede til den fortrængte medregent. 



Digitized by 



Google 



SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1781. 55 

En tilsvareade edfæstelse af de kongelige distrikter vilde have 
Yfinret meningsløs. 

Når der således ikke med føje kan rejses tvivl om, at 
hyldingen i året 1721, for så vidt som den foretoges af ridder- 
skabet, var politisk forpligtende for hele hertugdømmet, så 
bliver spørgsmålet altså, hvad den gik ud på, hvilke forphg- 
telser den indeholdt. Hv^d lovede stænderne og hvad lovede 
kongen; var nogen berettiget til at gøre indsigelse og gjorde 
nogen indsigelse? 



Det kongelige patent af 22. Avgust og edsformlen af 
4. September 1721 har som bekendt været underkastede en 
talløs række fortolkninger; hvert ord og hver vending er bleven 
vejet atter og atter, uden at man dog, som det synes, på 
noget punkt er nået til fuld enighed om den rette forståelse. 
Hovedgrunden hertil er uden al tvivl den fælles, at man har 
villet fortolke rent logisk og sprogligt uden det tilbørUge hen- 
syn dels til tidens talebrug i det hele, dels til de dengang 
foreUggende faktiske vendinger i pohtisk diskussion i særdeles- 
hed. Det vil imidlertid formentUg vise sig, at de to mærke- 
lige aktstykker vel er tunge og indviklede i formen, men efter 
tidens tankegang klare i deres udtalelser og koncise i deres 
afgørelse. De foreligger i forskellige bearbejdelser, lige fra de 
første udkast af Breitenau til den endeUg vedtagne form. Hver 
af disse bearbejdelser har sit særlige præg, sin bestemt gen- 
nemførte opfattelse af hyldingens betydning, en omstændighed, 
som selvfølgeUg i høj grad letter forståelsen af den endelige 
redaktion. Det er en ikke uvæsenlig mangel ved de ældre 
danske fortolkningsforsøg, at dette forhold ikke i dem er bleven 
opdaget og fremstiUet^. 

Breitenaus udkast til eden (tiUæg 7) går ud på at hylde 

■ Eoocepierne fandtes ved aktarae fra 1684, som dog også var bleveo gennem* 
gi«d«1846. 



Digitized by 



Google 



56 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 17S1. 

kongen som „alleinigen souverainen Besitzer und Erb-Regent 
des ganzen Herzogth. Schleswig^, „alleinigen souverainen Her- 
zogen zu Schleswig^; intet videre; intet om efterfølgere, intet 
om en forandret statsretlig stilling. Dette projekt billigede de 
to assessorer i det tyske kancelli i deres forestilling af 26. 
Marts som formentlig tilstrækkeligt. 

Svarende hertil redigerede Esmarch derpå efter Breitenaus 
udkast et patent til stændernes indkaldelse. Det er skrevet 
på den originale koncept til det tilsvarende patent af 28. Juni 
1684 og indeholder kun de nødvendinge forandringer heri. 
Indledningen nævner den ved patent af 30. Juli 1714 foretagne 
okkupation af de gottorpske lande, både i Slesvig og Holsten, 
og optager iøvrigt den i reskript til Jessen og Breitenau (af 
10. Dec. 1720) givne fremstilling af freden og de i den inde- 
holdte garantier for hele hertugdømmet Slesvig og kongens 
hensigt at forene den gottorpske del med den kongeUge under 
sin arveregering. Til gengæld lover han at stadfæste stæn- 
dernes „wohlhergebrachte Freiheiten und Gerechtigkeiten*'. Om 
tanken med dette patent kan der ingen tvivl være: når kongen 
siger, at han ved freden har fået garanteret „die ewige und 
ruhige Besitz- und Beherrschung des ganzen Herzogth. Schles- 
wig und folglich auch des hiebevor gewesenen fflrstl. Antheils 
(fttr) Uns und Unsere KOnigl. Erb-Successores an der Regiening", 
og når han siger, at han i kraft af denne fred vil tage de tid- 
ligere gottorpske undersåtter „unter unserer kOnigl. souverainen 
und alleinigen Erb-Regierung" , så er det ligefrem, at han 
tænker sig et suverænt hertugdømme Slesvig, garanteret 
kongerne af Danmark; hyldingen skal fra landets egen side 
stadfæste dette. Tilbudet om derimod at stadfæste friheds- 
brevene slår yderligere den historisk udviklede selvstændighed 
fast. Når den fremtidige arvefølge slet ikke nævnes, da ligger 
det deri, at den selvfølgelig må fastsættes af den suveræne 
konge og at det ikke trænger til nogen redegørelse for under- 
såtterne. 

Disse udkast undergik imidlertid en ikke uvæsenlig for- 



Digitized by 



Google 



SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1781. 57 

andrmg i kancelliet, uvist efter hvis initiativ; rimeligvis er det 
dog alt denne gang selve oversekretæren, som har taget sagen 
for. De ny koncepter er skrevne med en almindelig skriver- 
hånd og senere atter rettede af Sehestedt selv. 

Eden er her fuldstændig omarbejdet, henimod den virkelig 
brugte formel. Først og fremst er den bragt i direkte forhold 
til patentet som en politisk akt. Breitenaus projekt gik ud 
på, at eden ydes i henhold til den ved freden tru&e afgørelse; 
det nye derimod konstaterer, at kongen har fundet for godt 
ved sit patent: „das vorhin gewesene fOrstl. Antheil des Her- 
zogth. Schleswig mit dem ihrigen zu vereinigen und auf ewig 
zu inkorporiren*', såvel som at tilkendegive ridderskabet, at 
det har at indfinde sig personlig hos ham for at tages i hans 
„alleinige Pflicht". Eden går derefter ud på, at vedkommende 
for sig og arvinger sværger til kongen som eneste suveræne 
landsherre, såvel som til hans kongelige arvesukcessorer i re- 
geringen efter kongeloven. 

Den tilsvarende form af patentet er mindre modificeret. 
Den har samme indledning, kun at okkupationen af Holsten 
udelades af omtalen som uvedkommende. Dernæst forstærkes 
udtrykket: „selbigen Antheil mit dem unsrigen zu vereinigen" 
ved tilføjelsen „und zu inkorporiren". De andre forandringer 
er uvæsenlige (tillæg 8). 

Sehestedts rettelser går ud på følgende. Patentet får en 
anden indledning; påberåbelsen af patentet 1714 udelades og 
der hentydes kun til „de i tryk udkomne skrifter", af hvilke 
det firemgår, at „hertugen af Holsten" til trods for de højtide- 
ligste forsikringer har' indladt sig i forståelse med kongens 
ikender og overgivet Tønning til dem, samt oprettet en traktat 
til deling af hans lande; Karl Fredrik har, efter at være kom- 
men til skels år og alder, godkendt alt hvad der således er 
sket. Dernæst kommer den mærkelige tilføjelse til omtalen af, 
at kongen således har fundet sig foranlediget til at tage her- 
tugens del af Sønderjylland i besiddelse: „als ein in beschwer- 
lichen Zeiten unrechtmfissiger Weise von der Krone Danemark 



Digitized by 



Google 



58 SØNDERJYLL/^DS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 

abgerissenes pertinens". Endelig er der tilfejet, at provsterne 
skal indfinde sig på Gottorp (sammen med adelen), medens 
de øvrige embedsmænd og indbyggere (ligesom efter de tid- 
ligere udkast) skal aflægge eden for de beskikkede kommis- 
sarier. 

Eden er selvfølgelig bragt i overensstemmelse hermed. Den 
vigtige passus om Sønderjyllands ældgamle forhold til kronen 
er indsat på et særdeles heldigt sted; kongen har ved patentet 
„das vorhin gewesene fQrstl. Antheil des Herzogth. Schleswig 
mit dem ihrigen zu vereinigen und dero Krone als ein altes 
injuria temporum abgerissenes Stiick auf ewig wieder zu 
incorporiren far gut befunden^. De andre rettelser fremhæver 
kun yderligere edens betydning; handlingen kaldes ikke blot 
at træde i kongens „alleinige Pflicht", men også den „gewOhn- 
lichen Erb-Huldigungseid in behOriger Form abzulegen^. Lige- 
ledes optages i eden den almindelige form for troskabsforholdet, 
hvorved den bringes over imod embedseden: (so gelobe ich) 
. . . „Ihr. KOnigl. Majest. und Dero KOnigl. Erb-Hauses Nutzen, 
Bestes und Vortheil in allem Aussersten Fieisses suchen und 
befordem, Schaden und Nachtheil aber, aller MOglichkeit nach, 
wamen, verhQten und abwenden". 

Det vil let ses, at de to aktstykker ved disse forandringer 
var bragte til at sige noget langt mere end der fra først af 
var udtrykkelig udtalt i dem, selv om den samme tanke i det 
væsenlige lå til grund for begge former. Vi skal i det enkelte 
gennemgå disse forandringer i deres sammenhæng og efter 
deres samstemmende betydning. 

Formelt er der da først den forandring, at eden, som jo 
er det egenlig forpligtende dokument, kommer til at påberåbe 
sig patentet og derved tilegner sig dets indhold. Eden af- 
lægges ikke, som først påtænkt, fordi der er sluttet en fred af 
et vist indhold, men fordi der har fundet en indlemmelse sted 
ved et kongeligt patent; dette støtter sig da atter til freden 
og garantierne. Samtidig hermed udelades løftet om, at stæn- 
dernes frihedsbreve skal stadfæstes; ed og patent skal nu kun 



Digitized by 



Google 



SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 59 

indeholde en forpligtelse for stænderne, ikke noget løfte 
til. dem. 

Det andet sæt forandringer har et hertil svarende reelt 
indhold. En simpel edfæstelse, foranlediget ved en fuldb3rrdet 
erobring og foretagen på en landdag, vilde ikke have bragt 
Sønderjylland i noget direkte statsreUigt forhold til Danmark; 
det var en sag udelukkende mellem kongen og hertugdømmet. 
Idet derimod eden henholder sig til patentet som en statsretlig 
akt, som en foretagen sammenkn3rtning af hidtil adskilte lands- 
dele, rettes opmærksomheden på noget mere; det bliver me- 
ningen at foretage en politisk forandring ud over den ved 
krigen og dens umiddelbare følger nødvendiggjorte. Denne 
landdagsedens grundlovgivende karakter, om dette udtryk tør 
bruges, henpeges der også til i det indskudte udtryk, at det er 
den sædvanlige arvehyldingsed. Man har vel fra tysk side 
gjort gældende, at der herved netop sigtedes til, at den hele 
handling var Ug alle de foregående af samme art, at intet nyt 
tilsigtedes ^ Men udtrykket betyder ikke dette; det er den 
ved slige lejligheder, ved tiltrædelsen af en ny regent sæd- 
vanlige arvehylding. Således skriver hertug Fredrik efter sin 
tiltrædelse til kongen (6. Marts 1695), at han som sin faders 
„rechtmåssiger Landes-Successor und Nachfolger in der Re- 
gierung" vil kræve „die gewOhnliche Erbhuldigung^ -. Den 
hyldlng, som krævedes i året 1721, kunde nu ingenlunde med 
hensyn til sit indhold kaldes „sædvanlig'^; thi det var henved 
et par hundred år siden nogen hertug var bleven hyldet som 
eneregent, og endnu længere siden nogen var bleven hyldet 
som hertug i Sønderjylland alene. Derimod var den en hyl- 
ding som andre, både her i landet og udenlands, således som 
de var „saBdvanlige" ved en ny tiltrædelse. 

Optagelsen af dette udtryk i eden er således en udtrykke- 
lig tilkendegivelse af mødets retstiftende karakter, idet det 
iøvrigt selvfølgelig intet indeholder om den stiftede rets ind- 



> Neues staatob. Mag. IX 254 ff. 

* „Kurtze, jedoch grandliche ADzeige'' etc (Fabr. 1696), s. 54. 



Digitized by 



Google 



60 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1781. 

hold. Kongen kan for så vidt godt hyldes som enehertug i 
modsætning til sin tidligere egenskab af delingshertug; men 
der kan også være sigtet til at han fra nu af står i et helt 
nyt retsforhold til landet, at han ikke mere er dets hertug, 
men dets konge. 

Om det er det ene eller det andet, afgøres af de iøvrigt 
brugte udtryk og da først og fomemmeUg af den udtrykkelige 
tilkendegivelse af, at kongen har villet indlemme Sønderjyl- 
land i sin krone, som et i onde tider løsrevet ledemod. 
Indførelsen af dette i eden og patentet er det egentUg af- 
gørende moment i den nye redaktion, den uomtvistelige kaeme 
i Sehestedts tilføjelser; han har her grebet det lykkeUge ord, 
som ikke kunde misforstås, ikke kunde bortfortolkes, medens 
alle de andre udtryk, hvor vel valgte de end er, levner plads 
til senere mistydning. 

Endnu så sent som i året 1847, efter at grundene for og 
imod disse aktstykkers retstiftende karakter syntes at være 
udtømte, kunde man fra tysk side fremsætte det spørgsmål: 
Wann ist der Antheil Schleswigs injuria temporum der Krone 
abgerissen? — og besvare det med en påvisning af, at der 
herved sigtedes til freden i Roskilde 1658 ^ 

Intet kan være mere oplysende med hensyn til den let- 
hed, hvormed man i hin tid kom ud over de historiske under- 
søgelser; det har sit sidestykke i den hårdnakkethed, hvormed 
man i adskillige år modsatte sig anerkendelsen af lex regia 
som den danske kongelov. Men dette exempel viser da også, 
hvor utilstrækkelig en blot sproglig eUer en fra moderne hi- 
storiske begreber udgående fortolkning af historiske aktstykker 
er. Der foreligger nemlig fra selve samtiden den mest uimod- 
sigelige fortolkning af de brugte udtryk, og den foreligger så- 
ledes, at den med sikkerhed kan siges at have været samtiden 
så fuldt nærværende som nogen anden af de politiske fraser, 
der dengang betegnede partiernes synspunkter og formål. 



Nordalbingische Studien, IV 333 AT. 



Digitized by 



Google 



SØNDERJYLLANDS INDLEBfMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 61 

Året efter at den danske historiograf Amthor havde ud- 
givet sin bekendte ^Historischer Bericht von dem vormaligen 
und gegenwArtigen Zustande der Schleswig-Holsteinischen Rit- 
terschaft*^, skrev han „auf allergnftdigstem BefehP en lignende 
bog under titel: „In jure et facto gegrflndeter Beweis der viel- 
fftltigen Treulosigkeiten, so das . . . KOnigl. dftnische Haus 
von dem f&rstl. Holstein-Gottorfischen bisher erlitten" (1715). 
Titelen fortsætter efter tidens skik med at angive som bogens 
yderligere indhold, at der i den udførUg skal eftervises, „dasz 
das Herzogthum Schleswig durch offenbare Rebellionen und 
h6se Intriguen der damaligen Holsteiner von der Krone Dane- 
mark zum erstenmal abgerissen"^ — . Der gøres i denne 
bog udførlig rede for Sønderjyllands politiske historie. Det var 
oprindelig en dansk landsdel ligesom Nørrejylland, sproget det 
samme osv. Ved Holstenernes arge rænker og voldsomheder ' 
blev det løsrevet i året 1326 og en lov forfattet, som gik ud 
på at hindre dets genforening med kronen. Man lavede det til 
et hertugdømme, et „ arvelen ^, „ikke uden en uoprettelig skade 
for kronen ''; „en så herlig provins" „skulde aldrig kunne falde 
tilbage til sin gamle retmæssige herre ^. Selvfølgelig tillægger 
forfatteren ikke denne forbigående bestemmelse, som ophævedes 
& år efter, nogen betydning. Da hertug Henrik af Sønder- 
jylland døde 1375, fortsætter han, havde Danmarks rige ret 
til igen at inddrage hans således ledigblevne len og at ind- 
lemme det i kronen^. Senere skilles det da atter fra riget, 
bdtil det efter Adolfs død kommer tilbage, men efter Kristian 
Fs delvis skilles derfra. Han anfører en samtidig forfatter, 
som spåede rettelig, at det engang vilde sandes, hvor ilde man 
havde set sig for, „als man das Herz. Schleswig, welches der 
Krone wieder zugefaJlen war, aufs neue davon abreissen 
lassen*^. Det ses da heraf, at Amthor holder selve bortfor- 
leningen, selv om den delvis sker til kongens person som her- 



1 Side 9: H., der .... verstarb und abo dem Reiche D. so viel mahr Recht 
hinUriieee, sein nuninehro vacant gewordenes feudum wieder eifununéhen und der 
Krrme tu inoorporiren. 



Digitized by 



Google 



62 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 

tug, for en løsrivelse fra kronen. Derimod bruger han ved 
omtalen af hvad der skete 1658 intet hertil sigtende udtryk, 
hvad der jo er ganske naturligt, da ophævelsen af lensforholdet 
kun var et nyt led i en kæde, hvis blotte tilværelse var konge- 
rigets ubodelige skade. Ved indtagelsen af Tønning, Gottor- 
pernes sidste faste plads nord for Ejderen, blev derimod „der 
Krone D&nemark ein Dom aus dem Fuss gezogen^ (s. 73). 
Hermed ender de dels voldsomme, dels fredelige forsøg på fra 
Holsten af at løsrive Sønderjylland fra kronen; Gottorps her- 
tuger fortsætter de Rensborgske grevers bestræbelser; kampen 
har været stående i 400 år. Forfatteren kommer tilsidst tilbage 
til sine påstande, at Sønderjylland ved forræderi af de da- 
værende Holstenere „zuerst von Danemark als seinem natOr- 
lichen KOrper abgerissen sei", at de følgende Gottorpere har 
fortsat samme værk og fuldendt det ved deres forbund med 
Sverig. Men herved har de tillige skrevet deres egen dom. 
Det hedder i den hemmelige traktat med Stenbok af 21. Januar 
1713, at det er let at forudse, at man fra dansk side vil tage 
Tønnings overgivelse for et fredsbrud, „und nicht nur die 
fflrstl. Lande feindlich tractiren, sondem selbige gar unter seine 
Botmftssigkeit bringen und sie des Herm Herzogs Carl Friedrich 
Durchl. gftnzlich zu entziehen bedacht sein^, hvorfor man som 
løn for hvad der således voves betinger sig Pinneberg og Sege- 
berg fra Danmarks krone. Efter denne selvskrevne dom, mener 
Amthor, vil det da også nok gå hertugslægten (s. 144. 143). 

De udtryk og vendinger, som den kongelige historiograf 
her bruger, var selvfølgelig almindelig bekendte blandt sam- 
tidens politiske mænd. Skriftet var officielt, den danske konges 
politiske program; i krigsårene, da udsigterne jævnlig skiftede, 
var selvfølgelig disse tanker bleven drøftede atter og atter 
mellem modstanderne, den indfødte adel og de kongelige em- 
bedsmænd, kongens og Gottorpernes partigængere. Indenfor 
dette ordforråd måtte man altså søge de betegnende, for alle 
forståelige udtryk i den endelige afgørelse af striden. 

Med dette for øje vil ingen heller nu kunne misforstå 



Digitized by 



Google 



SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 63 

patentets og edens ord. Kongen fortæUer (ligesom Amthor), at 
han ved Gottorpernes onde intriger „bewogen worden, des 
Herzogen Carl Friedrich zu Holstein gehabten Antheil im 
Herz. Schleswig als ein in beschwerlichen Zeiten unrecht- 
måssiger Weise von der Krone Danemark abgerissenes Fer- 
tinens wieder in Possession zu nehmen^ ; samt at han efter 
de modtagne garantier har besluttet ^selbigen Antheil mit dem 
unserigen zu vereinigen und zu incorporiren" ^ Edsformularen 
gengiver tanken heri således, at kongen ved sit patent har 
fundet for godt ^das vorhin gewesene fOrstl. Antheil des Herz. 
Schleswig mit dem ihrigen zu vereinigen und Dero Krone als 
ein olies injuria temporum abgerissenes StOck auf ewig 
wieder zu incorporiren" . Det forhold, som genoprettedes, er 
tilstanden før 1326, da hertugdømmet udskiltes fra kongeriget, 
da det blev vedtaget, at samme mand ikke måtte være hertug 
og konge. Nu derimod slås det fast, at netop samme mand 
skal være herre og konge i begge lande, det er Danmarks 
krone, som vinder sit gamle len tilbage for evige tider. Om 
landet så skal styres særskilt eller som del af kongeriget, 
bliver det den enevældige konges sag at bestemme, det har 
intet med hyldingen at gøre. 

Hertil svarer da nøjagtig den udtrykkelige anerkendelse 
af kongerigets arvefølge. Det oprindelige udkast (Breitenaus) 
udtalte sig aldeles ikke om arvefølgen, men nøjedes med en 
anerkendelse af kongen som „arveregent". Den ældste redak- 
tion af den nye formel har formen: „KOnigl. Erbsuccessoren 
in der Regierung vigore legis regiæ^ ; Sehested t har rettet 



* Den danske kommissionabetænkniug af 1846 søgte med urette at tillægge 
dette dobbelte adtryk en særlig betydning ved at fortolke det som: „forene den hor- 
tii^elige del med den kongelige og (aammen med den) at inkorporere den i kronen". 
Dette strider mod al sproglig logik og imod tidene bevislige talebrug. Således siger 
Holberg i sin .Danmarks og Norges beskrivelse** (s. 720), at det ene kommissariat (land* 
etatens) er inkorporeret med det andet (søetatens). I bestemmelser for vajsenhuset 
(il Joli 1790) fritager kongen alle dem for personlig skat, som sig der opholder eller 
dermed er inkorporerede. 1 1594 er kongen enig med stænderne i at erklære, at du 
to hertugdømmer er således „unirt und einander incorporiret", at de ikke kan skilles, 
osv. (Waitz, Urkundeo l\ 94). 



Digitized by 



Google 



64 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 

det til „secundum tenor em legis regiæ". Begge disse ud- 
tryk forekommer som betegnelse for retsbestemmelser i visse 
aktstykker, som f. ex. i fredstraktaten i Fontainebleau: juxta 
tenorem pacis Westphalicæ, vigore tractatus W. — Således 
siger kongen også 22. November 1712 i brev til kurfyrsten 
af Sachsen, at hans søn „vigore legis regiæ'^ under visse for- 
hold har nærmeste ret til tronfølgen^. „Secundum tenorem" 
er dog om muligt endnu tydeligere eller indeholdt måske efter 
Sehestedts mening en nuance, som han foretrak, idet det kun 
henviste til kongelovens bestemmelser som regulerende arve- 
følgen, medens „vigore'' kunde synes at henvise til den som 
adkomst. 

Det vil være overflødigt at dvæle ved de fortolkninger af 
den nævnte passus, som blev fremsatte fra slesvig-holstensk 
side for at undgå at anerkende „lex regia'' som brugt om 
den danske kongelov, der dengang forelå trykt under denne 
titel. At det skulde sigte til patentet eller til arveloven af 
1650, er fuldstændig meningsløst. Af større vægt er den alt 
af Behrmann fremsatte påstand, at hele udtrykket går på det 
følgende, ikke på det foregående: „ . . . Erbsuccessoren in der 
Regierung secundum tenorem legis regiæ treu hold und ge- 
w&rtig sein''. Det skulde da tyde på den i kongeloven fast- 
satte absolute lydighedspligt. 

Men også denne fortolkning er dog aldeles håbløs. Under- 
såtternes ubetingede lydighedspligt var i året 1721 ikke mere 
underkastet nogen tvivl og kunde ikke være genstand for et 
edeligt løfte. Troskabseden var absolut og havde alt dengang 
været det i lange tider. Skulde påberåbelsen af den i konge- 
loven formentlig indeholdte ubetingethed have nogen betydning, 
måtte det vel være i modsætning til enhver konstitutionel ret, 
altså en opgivelse af den politiske frihed. Men en sådan 
existerede faktisk ikke mere, ingen vidste bedre end landdagens 
medlemmer, at den var fuldstændig voldgivet kongens enevælde. 

1 Geheime Registratur 1712, s. 963 ff. 



Digitized by 



Google 



SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 65 

Alligevel var raan lige nær efter som før denne arvehylding, 
og strax efter kunde man uden at møde nogen tilrettevisning 
gentage den gamle bøn om landdage. Kongeloven var som 
bekendt heller ingenlunde nogen hindring for afholdelsen af 
møder af en så tam natur, hvad der jo faktisk viste sig 1831. 

Det er heUer ikke så, at selve edens text taler for denne 
forståelse; thi ganske vist sætter den af ridderskabet brugte 
trykte blanket et komma foran „secundum" osv., men et andet 
oplag af blanketten, som i stort antal brugtes i amterne, mangler 
dette komma, ligesom det ikke findes i hertugen af Glyksborgs 
håndskrevne ed. Med andre ord: kommasætningen har her, 
som overhoved dengang, været bogtrykkerens eller skriverens 
sag og beviser intet. 

Desuden kan der ingen tvivl være om, hvorledes denne 
vending er indkommen i eden. Den almindelige troskabsed 
(embedsed) havde lige fra 1660 overalt i kongens riger og 
lande lydt på suverænitet, absolut dominium osv. og desuden 
forpligtet den sværgende til at bidrage til at overføre denne 
regering på kongens „rechtmflssige Erbsuccessoren (in der 
Regierung)". Således hed det også i hyldingseden 1684 
(rechtm. E. in d. R.). Samme tanke skulde nu finde sit ud- 
tryk i hyldingseden 1721, men den skulde have et fuldt og 
utvetydigt udtryk; derfor ombyttes „rechtmdssige E.^ med en 
anførelse af den gældende arvelov: „E. in der R. secundum 
t. 1. r.". Denne formel var ej heller ukendt i kancelliet. Det 
hedder i Kristian V's instrux for konsejlet (som Sehestedts fader 
altså havde haft til rettesnor i sit embed), idet kongelovens 
ukrænkelighed indskærpes, at ministrene skal tragte efter, „da- 
mit sothane lex regia . . . unverbrachlich observiret, . . . mithin 
die dadurch befestigte souveraine Erb -Regierung dieser KOnig- 
reiche und Landen . . . fflr uns und unsere kOnigl. Erb-Succes- 
soren nctch Verordnung ntehrbesagter legis regiæ unver- 
ftnderlich . . . beibehalten w^erde" ^ 



> (Gaspari) Urkunden uad Materialieo I 31 f. Instruxen er her fejlagtig henført 
til Fr. IV, skønt kongen kalder Fr. III for sin fader. 

A. D. Jørgensen: Af handL III. *^ 



Digitized by 



Google 



66 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 17SI. 

Anvendelsen af kongeloven på arvefølgen i Sønderjylland 
havde alt engang tilforn været genstand for en offenlig drøftelse. 
Da kong Kristian V efter sin svoger Kristian Albrekts død 
1694 forespurgte, om der var et testcunente efter ham, ved 
hvilket arvefølgen ordnedes, fik han et afvisende svar af sin 
unge søstersøn hertug Fredrik: ingen havde vel forlangt at se 
et testamente ved hans, kongens, tronbestigelse. Kongen 
svarede, at man på Gottorp meget vel kendte kongeloven, men 
at han ikke vidste af, om der existerede en lignende familie- 
lov for hertugslægten. Det var nemlig vel almindelig bekendt, 
at der forhen havde været udstedt arvelove med fastsættelse 
af førstefødselsretten, stadfæstede af kongen for Sønderjyllands 
og af kejseren for Holstens vedkommende, men disse love 
måtte anses for ophævede ved den i 1658 opnåede suverænitet 
i det danske hertugdømme. Fra det øjeblik af kunde hver af 
de regerende herrer fastsætte frit, hvorledes der skulde for- 
holdes med arvefølgen i hans del af Sønderjylland, og kongen 
forlangte derfor at få at vide, om den afdøde hertug ikke havde 
taget bestemmelser til fordel for sin yngre søn, hvis naturlige 
værge han som morbroder måtte siges at være. 

Fra disse forudsætninger må striden 1695 opfattes. Den 
ældre hertug Fredrik af Gottorp havde meget vel forstået den 
ret, han . således havde erhvervet, og havde også virkelig stad- 
fæstet førstefødselsretten i et testamente; hans ældste søn skal 
arve alle hans lande^ hedder det, „einhalt des in unserm ftirstL 
Hause eingefflhrten, auch nachgehends von Kaysem zu Kaysern 
best&tigten, nunmehro auch von uns im Fflrstenthum Schleswig 
aus unbeschrftnkter souverainen Macht best&rkten und er- 
neuerten juris primogenituræ" ^ Men på selvsamme måde, 
forklares det fra kongelig side, har kong Fredrik III fastsat 
arvefølgen i kongeloven. Dette gav anledning til følgende 
polemik, samtidig med at efterhånden den i det foregående an- 
tydede opfattelse klaredes. Den kongelige forfatter (Breitenau?) 

> Aniiierkungeu Qber die Nachricht etg. (1696) Beilage Nr. 9. 



Digitized by 



Google 



SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE ITOI. 67 

skriver først i „Nachricht wegen der zwischen Ihr. K. M. zu 
Dftnemark und Herzog Fr. erwachsenen Irrungen^ (1695), at 
hertugens udtalelse om, at der ikke blev fremlagt noget konge- 
ligt testamente ved regeringsskiftet 1670, er meget nærgående: 
^nachdem lex regia Danica zu Gottorf nicht unbekannt, und 
dieser Punkt aus Ihr. Hoheit der Princessin des Herzogs Frau 
Mutter Eheberedung und der dabei stipulirten Renunciation vor 
so lange Zeit den fOrstl. Ministris schon sattsam bekannt ge* 
wesen" (s. 2)^ 

Dertil svarede den gottorpske forfatter i sine „Anmerk- 
ungen Ober die Nachricht etc.^ (1696), at han ikke vidste, at 
der 1670 var bleven gjort noget for at legitimere kongen: 
„dcmn was anjetzo in vorgedachter Schrift de lege regia Danica 
angefohret, davon haben Ihro Hochf. Durchl. so wenig Nach- 
richt, als Sie auch annoch abzusehen vermOgen, wie lex 
regia Danica im Herzogth. Schleswig einzufahren sein mOge^ 
(s. 8 f.). 

Strax efter udkom det kongeUge svar („mit kOnigl. Vor- 
wissen und Approbation zum Druck befordert"): Kurze, jedoch 
grtlndliche Anzeige — (Februar 1696): „Was dabei de lege 
Danica angefohret wird, als ob nemlich, nach des Schriftstellers 
Meinung, solche ratione des Herz. Schleswig keine Statt finden 
k5nne? verdiente wohl eine scharfe Antw^ort, . . . indem ihme 
als einem vermuthlich erfahrnen Bedienten billig nicht unbekannt 
sein soUen, dasz hier nicht de nomine legis regiæ, sondern 
de dispositione legislatoris tanquam testatoris die Frage, und 
er dem .... KOnig Friederich III w^ohl nicht zu disputiren ge- 
meinet sein werde, ob Ihre Mayest. dergleichen Disposition, 
wie in Regard der Kron Danemark, also auch des Herzog- 
thums Schleswig und Ihres daran habenden Antheils machen 
kOnnen?" (s. 9). 

Herpå svaredes da atter fra gottorpsk side („Wahrhafter 



^ Dette forholdt sig ganske rigtig, da Kristian Albrekt ved sin formæling 1667 
blev gjort bekendt med kongeloven og sin bruds afkald pA anden arveret end den i 
hin lov hjemlede. 

5* 



Digitized by 



Google 



68 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 

Bericht^ etc, Marts 1696, s. 35 f.), at man havde forstået lex 
regia Danica om den danske lovbog, ikke om nogen kongelig 
disposition, som ingen kunde være så gal (^so beraubten Ver- 
standes^) at ville gøre indsigelse imod^ 

Derom var der altså enighed, at kongeloven straz ved sin 
udstedelse havde fået gyldighed for den kongelige del af Søn- 
derjylland, således at arvefølgens orden og landets udeXelig- 
hed herved var grundlovmæssig fastsat. SelvfølgeUg kunde 
den dog ikke skabe nogen ny eller yderligere adkomst for 
kongeslægten i sin helhed, selve arvere^^en tilkom kun mands- 
stanunen, selv om det modsatte af og til blev påstået, som i 
forhandlingerne med Pløn 1665. 

Det må derfor også indrømmes, at ^Erbsuccessoren se- 
cundum tenorem legis regiæ*^, dersom det stod ene eller skulde 
forklares blot efter sin ordlyd, vilde kunne lade en tvivl til- 
bage med hensyn til arverettens omfang; selv om denne ansås 
for begrænset til mandsstammen, tør det ikke benegtes, at ud- 
irykket kunde være bleven brugt i henhold til opfattelsen fra 
1695. Men det kunde aldrig have fundet sted i den forbin- 
delse, i hvilken det kommer 1721. Når det bruges samtidig 
med påberåbelsen af gamle historiske minder om den danske 
krones, Sønderjylland omfattende ret, og når det sættes ind i 
edsformularen uden nogen udtrykkelig indskrænkning som en 
fortolkning af det vage: „rechtm&ssige Erbsuccessoren^, så er 
eller var for hin tids mennesker enhver somhelst tvivl om dets 
rette forståelse udelukket. 

Det kan da i det hele siges, at de fleste udtryk og ven- 
dinger i aktstykkerne fra 1721 vanskelig enkeltvis kan fast- 
holdes som utvetydige betegnelser for fastslåede poUtiske eller 
statsretUge begreber, således som man fra begge sider forud- 
satte og søgte at fastholde i striden i fyrrerne. Der er noget 
tvetydigt ved ordene: genforene, inkorporere, lex regia osv. 
Men det, som giver fortolkningen sit faste uomtvistelige grund- 



* Senere ytringer geniager kun det somme: „Antwort'Schreiben" (Mig 1$96) s. S8. 
nConspeclus cauaarum", p. 13. 



Digitized by 



Google 



SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 69 

lag, er henvisningen til det historiske forhold, som skal gen- 
oprettes, det forhold, at Danmarks konge som sådan også er 
Sønderjyllands hertug. Er dette givet, da er der ingen strid 
imeUem de iflæng brugte udtryk: „at genforene den gottorpske 
del med den kongelige*', „at inkorporere de to dele med hin- 
anden^ og „at inkorporere den gottorpske del i Danmarks 
krone som et løsrevet pertinens**. Da falder også kongelovens 
arvefølge af sig selv. Enhver anden fortolkning må nødven- 
digvis støde an på afgørende punkter og vise sig uigennem- 
førlig. 

Endelig, og også dette må der tillægges en ikke ringe 
betydning, stadfæster hele det ved hyldingen brugte ydre ap- 
parat den i aktstykkerne nedlagte og gradvis skarpt udformede 
tanke. 

Man nøjedes ikke med at indkalde de gamle „stænder^, 
d. V. s. „prælat og ridderskab*', men føjede dertil de borgerlige 
godsejere, ja i sidste øjeblik også de gottorpske provster. Me- 
ningen hermed var utvivlsomt den at få repræsentanter for de 
traditionelle stænder. Således fremstilles det også på det be- 
kendte „slesvigske bæger**, et guldbæger, som dronningen kort 
efter forærede kongen til hans halvhundredårige fødselsdag 
(11. Oktober 1721). Her ses nemlig kongen på sin trone, 
foran hvilken tre mænd knæler, en adelsmand, en præst og en 
borgerlig; derover står: „Stænderne i fyrstendømmet Slesvig 
hylde kong Fr. IV, 1721, 4. Sept.**^ 

Det andet træk er dette, at ikke som i 1684 statholderen, 
men kongen selv og hans gehejmeråd med rigets storkansler i 
spidsen modtog hyldingen. Det fastsættes ved resolution dagen 
før hyldingen, på Sehestedts referat af en række tvivlsomme 
punkter. Ligeledes måtte ridderskabet, der efter gammel skik 
skulde have lov til at fremsætte sine ønsker i anledning af 
hyldingen, gøre dette skriftlig og forinden til konsejlet, for at 
dette kunde Qerne utilbørlige anmodninger, som end ikke måtte 

* Slesvigske provinsialefterretoinger 1 287 med tavle (A. D. Jørgensen, 40 for- 
iaellinger, s. 280). 



Digitized by 



Google 



70 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE n±\, 

iremsættes, end sige kunde indrømmes. Først efterat eden var 
aflagt for ministeriet og den egenlig politiske akt saledes til 
ende, førtes ridderskabet af statholderen, som selv var bleven 
edfæstet, ind tU kongen og kronprinsen (tillæg 9. 10). 

Endvidere var det kongelige patent af 22. Avgust for- 
synet med et segl, som for første gang fremstillede Sønder- 
jyllands våbenmærke i hovedskjoldet, blandt kronens suveræne 
lande; det var taget ud af mellemskjoldet, hvor det havde haft 
sin plads ved siden af Holstens tre mærker. Det er ofte bleven 
fremdraget, at denne forandring af våbenet fandt sted dengang, 
alt Andreas Hojer tillægger det den rette betydning; men man 
har ikke været opmærksom på, at selve indlemmelsespatentet 
også i den henseende var bragt i fuld harmoni med sig selv. 
Det må i den henseende vel huskes på, at de andre mærker 
i hovedskjoldet dengang forklaredes som tilhørende rigets øvrige 
lande: løven med de ni søblade („Goternes konge") tillagdes 
Nørrejylland, lindormen („Vendernes konge**) Fyn, de tre løver 
Sælland, løven med øxen Norge. Det samme våben sattes 
samtidig i den bekendte store frontespice over kancelliporten 
og på de våbenskjolde, som anbragtes i kanceUibygningens 
arkivhvælvinger, idet iøvrigt de enkelte mærker her ligeledes 
enkeltvis brugtes til at betegne de forskellige landsdele. 

Også den ved hyldingen brugte og for fremtiden indførte 
kirkebøn giver vidnesbyrd om opfattelsen af den fremtidige 
arvefølge. Ved reskript af 7. December 1720 til generalsuper- 
intendent Th. Dassow i Rensborg var det alt slået fast, at 
kirkebønnen overalt i Sønderjylland skulde være ens, kun om- 
fattende kongen og hans hus, med udeladelse af hertugen af 
Gottorp, der efter gammel skik også i de kongelige amter 
havde været medoptagen i bønnen; det hedder: „So befehlen 
vnr Dir hiermit an, dasz, da wir . . . keine weitere Offentliche 
FOrbitte ... als allein auf uns und unser kOnigliches Erbhaus 
gleich in unser em Konigreich Danemark geschiehet ein- 
gerichtet und Qberall uniform abgelesen wissen wollen** . . . ., 
^å skal han indsende et projekt til en sådan bøn. I hyldings- 



Digitized by 



Google 



SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE 1 DEN DANSKE KRONE 1721. 71 

protokollen findes nu den fremtidige bøn indført; den lyder 
på kongen, kronprinsen og kongens broder prins Karl, de tre 
eneste mænd af slægten, hvorpå den fortsætter: „lass Dir in 
Gnaden befohlen sein die kOniglichen Erhprincessinnen samt 
dem ganzen hochl5blichen konigl. Erb-Hause*^ . 

Endelig var det heller neppe tilfældigt, at netop den 4. 
September valgtes til hyldingsdag; det var 12 års dagen efter 
kongelovens udgivelse i trykken, forsynet med en kongelig 
kundgørelse, der skulde danne et supplement til selve det hi- 
storiske aktstykke. Denne udgivelse havde som bekendt vakt 
stor opmærksomhed, ligesom den havde været overvejet og for- 
beredt mange år i forvejen. Det lå derfor nær til yderligere 
forherligelse af denne grundlov at fastsætte hyldingen i Sønder- 
jylland til samme dag. Kronprinsen og hans unge hustru an- 
kom til Gottorp den 28. Avgust og hele hoffet drog bort den 
5. September, så en tidligere dag vilde ellers være falden 
naturligere. 



Som alt flere gange anført sluttede der sig til hyldingen 
på Gottorp en slags landdagsforhandling, idet konferensråd 
Ditlev Reventlov som prælat for hertugdømmet Slesvig (d. e. 
provst for det adeUge St. Johanneskloster, det eneste i hertug- 
dømmet) og derved formand for ridderskabet indleverede et 
bønskrift til kongen. Som alt omtalt havde det i forvejen 
været forelagt konsejlet, men afleveredes umiddelbart til kongen 
„mit allertiefsten Respekt^, hvorfor denne lovede „in k5nigl. 
Gnaden", „dasz eine aUergewierigste Resolution erfolgen solle". 

Supplikken, som få dage efter fulgtes af en anden (af 
9. Sept.), gik ud på de almindelige punkter, nedsættelse i 
kontribution, ret til at affatte testamenter osv., og berørte kun 
ét politisk spørgsmål, afholdelsen af landdage. Det havde 
været en stående begæring i de sidste halvhundrede år, men 



Digitized by 



Google 



72. SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 

nedsattes her til det mindst mulige. I indledningen udtales, 
at adelen håber på at bevare sine gamle privilegier i samme 
forhold som det holstenske ridderskab, først og fremst de fra 
arildstid holdte sønderjydske landdage. Det hedder herom 
således: 

„Ergeben die Patenta, dasz in dem Herz. Schleswig von 
Alters her Landtage allergn&digst ausgeschrieben, woselbsten 
die herrschaftlichen Propositiones Prælaten und Ritterschaft, 
Stfinden und Stfidten zu ihrer allerunterthOnigsten Resolution 
erOfihet, welche dagegen ihre etwa gehabte gravamina in aller 
Submission vorgetragen und nachdem alles in genugsame De- 
liberation gezogen, ein gewisses Conclusum und so genannter 
Landtagsschluss gemacht worden, dergleichen annoch am 25. 
Jan. 1712 abgegeben und uachgehends am 27. April eodem 
von Evir. K5nigl. Majestfit allergn&digst ratificiret worden. Wann 
nun hierauf die Wiederherstellung des so h5chst nOthigen Cre- 
dits, folglich auch des ganzen Landes Wohlfahrt mit beruhet, 
als gelanget an Ew. Kdnigl. Maj. Prælaten und Ritterschaft 
allerunterthanigstes Bitten: Sie geruhen auch hinftlhro in diesem 
Herzogthum dergleichen Landtage ausschreiben zu lassen.^ 

Svaret herpå lød således: „dasz . . . Ihre KOnigl. Maj., 
v\rann Sie die Conjunkturen von der Beschaffenheit finden solten, 
dasz ein Landtag in den Herzogthttmern auszuschreiben die 
Nothwendigkeit erfordem virflrde, Sie alsdann fernervireit Dero 
allergn. Resolution diesesviregen Dero getreuen Prælaten und 
(ibrigen von der Ritterschaft kund thun und solchenfalls das 
ben5thigte verfflgen lassen wollen". 

Svaret på begge supplikker meddeltes under 17. Septem- 
ber; det var affattet på kongens vegne og under hans segl, 
men kun underskrevet af Sehestedt. Under 8. Juli 1722 sup- 
pUcerede ridderskabet derfor igen om at få resolutionen udstedt 
af kongen selv, under hans egen hånd; men det tilstodes ikke. 
Året efter, den 19. Marts 1723, bad ridderskabet i begge her- 
tugdømmer om en stadfæstelse af de givne tilsagn ved privi- 
legiernes stadfæstelse, den 27. April 1712. Kongen havde den- 



Digitized by 



Google 



SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE 1 DEN DANSKE KBONE 17S1. J3 

gang i almindelige udtryk siadfæstet adelens gamle rettigheder 
med de af kong Kristian V opstillede indskrænkninger og „nach 
Maasgebung dessen, so bei der in diesem und vorigem Jahr 
gehaltenen Landtagsversamlung verhandelt worden", d. v. s. med 
underkendelse af enhver politisk magtfuldkommenhed. Allige- 
vel var en bøn fra ridderskabet i begge hertugdømmer om at 
få dette privilegium gentaget, en meget naiv misforståelse af 
stillingen. Efter hyldingen 1684 havde det slesvigske ridder- 
skab indgivet en begæring om privilegiernes stadfæstelse og deri 
som første punkt andraget på, at „das FOrstenthum Schleswig 
mit dem Herzogthum Holstein quo ad corpus nobilitatis ver- 
mOge der uralten Privilegien ewig und unzertrennlich bei ein- 
ander bleiben*'. Derpå og på flere lignende punkter var der 
bleven svaret, at „^^^l puncta darin enthalten, so vrider dem 
actum homagialem wie auch der souverainitet Ueffen, als zw^eiffeln 
Sie (I. K. M.) nicht, sie hinkOnftig in Cberreichung der Sup- 
pUkken sich besser vorsehen v^tlrden". I den samtidig givne 
stadfæstelse af de slesvigske privilegier indførtes da hgeledes 
forbeholdet om den suveræne eneregering „und dem alibier an- 
jetzo an uns erneuertem und vorgangenem actui homagiali" 
(14. Juli 1684). 

I året 1723 fik ridderskabet imidlertid end ikke noget 
direkte svar. Som et indirekte, skarpt afvisende, må det be- 
tragtes, at der månedsdagen efter udgik en kongelig kund- 
gørelse om stadfæstelse af alle privilegier og benådninger i de 
forhenværende gottorpske lande. 

Kongen siger heri: „nachdem wie bereits vorlftngst m 
dem vormahligen fiirstl. Antheil des Herz. Schleswig die uns 
rechtmåsstg gebiihrende tvirkliche Fossession und also die 
Einwohner daselbst zu unsern Untherthanen auf- und angenom- 
men, wir auch allergnftdigst fQr gut und nOthig befunden haben, 
dasz gedachten unsern Unterthanen (iber die ihnen vorhin ab 
fOrstl. Seiten ertheilte Octroyen und Privilegien zu ihrer desto 
mehrerer Sicherheit und Erhaltung des n5thigen Credits, auch 
nunmehro befindenden Umstflnden nach unsere gnftdigste Con- 



Digitized by 



Google 



74 SØNDERJYLLANDS LVDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 172L 

firmation ertheilet werde" osv. * Det kunde ikke miskendes, 
at der i denne kundgørelse, samtidig med at ridderskabets 
supplik blev henlagt, lå en bestemt underkendelse af dets ret 
til at & sine gamle privilegier stadfæstede. For kongens op- 
fattelse er det ligeledes mærkeligt, at han få dage efter (den 
24. April) nedskrev sit bekendte testamente, hvis bestenunelser 
næsten i hver paragraf ånder en så dyb uvilje og mistillid til 
ridderskabet^. I en ny supplik, affattet i det følgende års 
Kieler omslag, den 31. Januar, beder ridderskabet derpå kun 
om en offenlig deklaration om, at det slesvigske ridderskab 
endnu har sine gamle (materielle) forrettigheder; men heller 
ikke dette toges til følge. Først efter tronskiftet stadfæstedes 
som bekendt det slesvigske ridderskabs privilegier, for så vidt 
de ikke stred mod den suveræne eneregering (12. Marts 1731). 
Samme dag stadfæstedes det holstenske ridderskabs privilegier, 
selvfølgelig uden dette forbehold. De havde nu mistet al po- 
litisk betydning. 

Om opfattelsen af den ved indlemmelsen skabte retstil- 
stand foreligger der alt fra de nærmeste år talrige vidnesbyrd; 
her skal kun et par nævnes. Kongens opfattelse fremlyser til- 
strækkelig af de foran fremhævede ord i kundgørelsen af 19. 
April 1723; hans tilegnelse af den gottorpske del kaldes her: 
„die uns rechtmftssig gebflhrende Possession". Han går her- 
ved tilbage til rigets gamle ret til sit injuria temporum løs- 
revne ledemod. 

Ligeså siger den slesvigske prælat Ditlev Reventlov i en 
ansøgning om toldfrihed for sit gods Schmoel i Holsten: „Ew. 
K. Maj. haben zu Dero unsterblichen gloire, nachdem das 
Herz, Schleswig in Dero konigl, Erhreiche und Landen 
wiederunt incorporiret worden, denen von der Ritterschaft 
dieses Herzogthums allergnftdigste Freiheit verstattet, zu Copen- 
hagen so wohl als in denen Qbrigen Provincien das liberum 



* For rentekammerets vedkommende udstedt under 19. April, for kancelliets 
under 15. Maj 1723. 

' M. Steeostrups Danske roånedskrift« 186&, i 51. 



Digitized by 



Google 



•SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 75 

commercium zu fQhren und die von denen Gilthern kommen - 
den Wahren des innern Zolis wegen frei zu debittiren etc.^ 
Ansøgningen, som stod i modstrid med denne indledning, blev 
afslået ved resolution af 8. Maj 1722. 

Endelig bør også de senere forhandlinger mellem Danmark 
og hertugen af Kiel her tages i betragtning. Som bekendt 
begav Karl Fredrik sig kort efter freden i Fredriksborg til 
Peter den stores hof for her at finde en støtte imod Danmark 
og for sine fordringer på arvefølgen i Sverig (som Karl XII's 
søstersøn); han fik løfte på tsarens datter og hjælp imod de 
tre kongeriger. Fra nu af udvikledes der en travl virksomhed 
i diplomatien for at danne et forbund imod Danmark og at 
tvinge det til enten at udlevere Sønderjylland eller at give 
fuldt vederlag for det. 

Det vil her især være af betydning at dvæle ved de til- 
bud, som blev gjorte i året 1725, efter Peter den stores død. 
Forholdene syntes dengang at stille sig så ugunstige for Dan- 
mark, at kongen efter overkrigssekretær (d. e. krigsminister) 
Gabels råd gjorde forslag om et ækvivalent, der dog ikke blev 
modtaget. Senere gik man igen fra det, hvad der var så 
meget lettere, som det ikke var gået den regelmæssige vej 
gennem kancelliet (Maj 1725) ^ Et par måneder efter frem- 
kom de hertugelige råder Bassewitz og Stambcke med et mod- 
forslag: Fredrik IV skulde ikke blot beholde Sønderjylland, men 
også have det hertugelige Holsten imod at afstå Norge, som 
da ved Karl Fredriks tronbestigelse i Sverig vilde blive for- 
enet med dette rige (16. Juli). Efter at dette forslag var 
bleven forkastet som latterligt, fi-emkom der i årets slutning et 
andet, efter hvilket kongen for Sønderjylland skulde give Ol- 
denborg og Delmenhorst, Segeberg amt, arvefølgen i Pløn, 
Sønder-Ditmarsk, Femern og Fredriksort. På dette tidspunkt 
havde imidlertid situationen imellem stormagterne klaret sig så 
vidt, at man kunde lade oversekretæren i det tyske kancelli, 

« Hojer. Fr. IV. II 113 f. 



Digitized by 



Google 



76 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 172J. 

Frans v, Hagen, udstede en cirkulærdepeche til de danske af- 
sendinge, i hvilken enhver tanke om at give vederlag for Søn- 
derjylland blev tilbagevist; kongen stolede på sin ved garan- 
tierne erhvervede ret (12. Januar 1726) ^ 

Det danske forslag af Maj 1725 findes ikke i de uden- 
landske registranter og viser sig også herved at savne den 
officielle karakter, som de andre forhandlinger har. Derimod 
findes der blandt gottorpske sager vedkommende disse forhand- 
linger et udkast, som øjensynligt hidrører fra denne tid. Det 
nævner et vederlag, som i flere punkter ligner det i Decem- 
ber 1725 fra hertugelig side foreslåede, men gør endnu videre 
gående tilbud. Her vil der dog kun være anledning til at 
dvæle nærmere ved hvad der siges om arvefølgen*. 

Kongen, siges der, insisterer på Sønderjylland, men vil i 
vederlag for dette byde: Oldenborg og Delmenhorst; Bremen 
og Verden eller pengevederlag derfor; Segeberg amt og stæ- 
derne Lytkenburg, Oldeslo og Heiligenhafen ; Pløn, Rantzau 
og die Wildniss; Femern, Helgoland og Fredriksort med to 
miles omkreds. Fremdeles vil kongen sikre det hertugelige 
hus den ubestridte arveret til det kongelige Holsten efter 
mandsstammens afgang og altså opgive sit tvetydige, mod den 
gamle arveorden stridende forhold til Sønderborgerne. 

Endelig skulde der tages bestemmelse om arveretten til 
Sønderjylland og til kongerigerne Danmark og Norge. Kongen 
erklærede sig her villig til højtidelig at anerkende hertugslæg- 
tens arveret til kongerigerne efter kong Kristian V's slægt af 
mand- og kvindekøn. Kongeloven påbød nemlig, at kronen for 
det tilfælde, at Fredriks III's sønners efterkommere alle var 
uddøde, skulde gå til hans ældste, derefter til den næstældste 



» Sinl. Hojer, II 122. Her efter „Gchoime Registralur" og Westphalens rolaiioner 
fra Rusland. 

* Tillæg nr. IJ. Koncepten, som er skødesløst henkastet på brækkel papir, i to 
løse læg, er etatsråd H. K. Strykes hånd. Han var indtil sommeren 1725 hertugelig 
afsending i Wien. (Om ham: Chronik der Universit&t zo Kiel 1888, s. 40 f.) Det for- 
modede tidspunkt for affattelsen stadfæstes af en i slutningen forekommende, igen ud- 
slettet bemærkning, hvorefter man var i okkupationens 13. år (fra Februar 1713). 



Digitized by 



Google 



SØNDERJYLLANDS INDLEMMEXSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 77 

datters slægt. Nu var imidlertid den ældste datter Anna Sofies 
efterkommere, kurfyrstehuset i Sachsen, gået over til den ka- 
tholske tro og havde derved efter kongeloven tabt deres ret til 
arvefølgen, medens Fredrik III's yngre søn Georg var død 
barnløs. Grottorperne, som nedstammede fra den næstældste 
datter Frederikke Amalie, måtte derfor være nærmest til tron- 
følgen efter Kristian V's hus. 

Men idet kong Fredrik IV nu med sin modpart stiller 
sig på standpunktet før Sønderjyllands indlemmelse, det eneste, 
som hertugen anerkender, lover han tillige som første erhverver 
af den gottorpske del, at denne såvel som den kongelige del 
skal følge kongerigerne i arvegang efter Kristian V's samlede 
slægt. Gik altså hertugen ind på dette forlig, da var kongen 
villig til at se bort fra sin erhvervelse af Sønderjylland ved 
freden med Sverig, de opnåede garantier og den foretagne ind- 
lemmelse. Han erhvervede det da fra ny af ved et mageskifte 
med den atter anerkendte hertug. Men han erhvervede det 
som det, det var: et fuldkommen suverænt land. Fra dette 
øjeblik af kunde han personlig disponere aldeles frit over det; 
men han tilkendegiver nu, at lige så vist som han vil lade 
det gå i arv til alle kong Kristian V's efterkommere af begge 
køn, lige så vist vil han derefter lade det gå videre til Got- 
torperne, der arver kongerigerne. Med andre ord: han tilsikrer 
Grottorperne, at han ikke vil misbruge den ved mageskiftet er- 
hvervede ubetingede dispositionsret til at forandre, hvad der 
engang er fastsat, indførelsen af kongelovens arvegang dér, hvor 
den vil komme dem til gode. Hvad der her tilbydes, dækker 
for Sønderjyllands vedkommende altså fuldstændig, hvad der 
alt var erhvervet 1720 — 21, men i formen gøres det muligt 
for modparten at se bort derfra og slutte traktaten uden nogen 
anerkendelse af det skete. 

Men viser således dette danske forslag, at man end ikke 
dér, hvor man gjorde de videst gående indrømmelser, langt ud 
over, hvad der ellers blev budt, kunde tænke sig andet eller 
mindre end en fuldstændig tilslutning af hertugdømmet til 



Digitized by 



Google 



78 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1781. 

moderlandet, så ligger det samme i det gottorpske forslag af 
Juli 1725. Dette gik nemlig ud på en erhvervelse af Norge for 
hertughuset: ^k perpetuité tant pour luy (Karl Fredrik) que 
pour ses heritiers masculins et femelles". Det nævnes end 
ikke, men forudsættes selvfølgelig som givet, at da også over* 
dragelsen af Sønderjylland vilde gælde for bestandig. — Med 
andre ord: striden drejede sig dengang kun om, hvorvidt Dan- 
marks konge skulde have det suveræne hertugdømme, eller det 
igen skulde gå tilbage til den forrige deling og alle de ældre 
retsforhold. Men derom var alle enige, at beholdt Fredrik IV 
det hele, da var det for alle hans efterkommere „efter konge- 
lovens indhold". 

Det var da også denne ordning, som opnåedes ved det 
gottorpske hus's højtidelige afkald på al ret til Sønderjylland 
til fordel for kongen af Danmark og hans ^kronarvinger'^ til 
evig tid (31. Maj 1773). 



Der er i det foregående intet hensyn taget til de andre 
hertuger af det fælles - oldenborgske hus, den samlede linje 
Sønderborg, hvis formenthge arvekrav netop er kommen til 
at spille en så fremtrædende rolle i den nyere tid. Vi skal 
nu underkaste alle herhen hørende forhold en siunlet under- 
søgelse. 

Oldenborgernes arveret til Sønderjylland var som bekendt 
første gang bleven anerkendt af alle vedkommende ved hyl- 
dingen i Ribe 1460. Det er ikke des mindre en stor fejl- 
tagelse, når man har villet gå ud fra, at denne arveret her 
tillige fik sin endelige form og begrænsning, den gennemgik 
tværtimod i tidernes løb de mest indgribende forandringer. 

Efter håndfæstningen 1460 anerkendtes Kristian I og hans 
brødre som rette arvinger til hertugdømmet efter deres mor- 
broder, Adolf af Schauenburg, men de anerkendte til gengæld 
stændernes ret til at vælge en enkelt hertug blandt slægtens 



Digitized by 



Google 



SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 79 

mænd. Denne ret blev tilsidesat ved første hertugskifte, men 
dog ikke anderledes end at valgets form opretholdtes; begge 
Kristians sønner, Hans og Fredrik, valgtes til samhertuger. 
At de senere til en vis grad delte landet, forandrede ikke retlig 
dette forhold. 

Ved omvæltningen 1523 afsattes kong Kristian II som 
hertug og hans farbroder Fredrik beholdt da alene det hele. 
Efter hans død valgtes hans sønner under ét til hertuger, men 
ved den endehge opgørelse af arven udelukkedes ikke des 
mindre den yngste fra skiftet imod en affindeise i penge. 20 
år efter, 1564, afslog stænderne rent ud en anerkendelse af 
kong Kristian m's sønner som samhertuger; de modsatte sig 
vel ikke en affindeise af Hans med Als osv., men kun den 
ældste broder, kong Fredrik II, valgtes og hyldedes som re- 
gerende hertug. 

Således stod sagerne, da forliget i Odense sluttedes mel- 
lem kongen og de tre „regerende herrer" om Sønderjyllands 
fremtidige lensforhold (25. Marts 1579). Det bestemtes herved, 
at kongen skulde forlene hertugerne af Holsten og deres mand- 
lige efterkommere med Sønderjylland og Femern, dog undtagen 
de allerede affiindne og dem, som havde givet afkald. Derved 
udelukkedes kongens brødre fra dette forlig, som kun omfattede 
Fredrik II og hertugerne Hans af Haderslev og Adolf af Got- 
torp, der sad i fællig med hertugdømmet. 

Dette moment er bleven overset endog i Stemanns „Ge- 
schichte des 5ffentlichen und Privat-Rechts des Herzi Schles- 
wig". Selve aktstykkerne taler dog tydelig nok; kongens brødre 
nævnes ikke med et ord og de ved forliget vedtagne formularer 
kender kun kongen og riget på den ene og de tre regerende 
hertuger på den anden side. 

Den få år i forvejen (1573) udstedte „Landgerichtsord- 
nung", hertugdømmernes grundlov for den borgerlige retsforfat- 
ning, er udgået fra den selvsamme opfattelse. Den er given 
af kong Fredrik II af Danmark og Norge, Johan den ældre og 
Adolf, arvinger til Norge, „alle Herzogen zu Schleswig, Hol- 



Digitized by 



Google 



80 SØNDEEUYLL\NDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE I72L 

Stein etc, Gevettern und Gebrfldern/ og rettet til „allen und 
jeden Prælaten, denen von der Ritterschaft, StAdten, Communen 
und sonst allen und jeden Eingesessenen unserer FQrsten- 
thOmer Schl. und Holstein etc." Til slutning tages der for- 
behold for alle interesserede parter, således: „Jedoch soli diese 
Landgerichtsordnung *. . . uns Konig Friedrichen und dem 
Reiche Danemarken an der Hoheit und Lehenwahr des FOr- 
stenth. Schl. und des Landes Femern, wie auch nehen Ihr, 
K. W. uns Herzogen Johansen dem Eltern und Herzog Adolf 
zu Schl.-Holst. etc. an unserm daran hergebrachten Besitz und 
Gerechtigkeit, und dann den Standen vnd unsern såmtlichen 
getreuen Unterthanen in unsern FarstenthQmern an ihren 
Privilegien und Freiheiten, so von uns confirmirt und bestAtigt, 
ganz unvorfflnglich und unschadlich sein". 

Det samme fastholdes udtrykkelig senere; det hedder i 
den reviderede landretsordning af 1636, at der tages forbehold 
for kong Kristian IV og riget, hvad angår lenshøjheden, „wie 
auch neben Ihr. K. Wflrden Uns Herz. Friedrich zu Schl. -Holst, 
an unserer daran hergebrachten Erbgerechtigkeit, auf Maasse, 
wie solches allerseits in den 1579 zu Odensehe aufgerichteteo 
Vertrftgen verabschiedet**, og endelig for stænder og undersåtter. 
Landets offenlige ret kender kun de regerende hertuger, lens- 
herren og folket, — ikke de andre hertuglinjer. 

Alligevel optog kongerne deres nære frænder på Sønder- 
borg i forleningen; de forlenedes selvstændig med deres lille 
del af Sønderjylland og med fælleshånden på det hele hertug- 
dømme. Heri lå der et løfte om eventuel forlening med dette 
for det tilfælde, at de virkelige lensmænds mandsstammer begge 
skulde uddø. Uddøde den ene, da vilde deraf kun følge, at 
den anden fik eneregeringen. 

Således stod det, tiltrods for Sønderborgernes indsigelser, 
indtil der atter indtrådte en forandring ved suverænitetsdiplo- 
merne af 2. Maj 1658, ved hvilke forliget i Odense ophævedes. 
De to regerende hertughuse, det kongelige og det gottorpske, 
ejede nu Sønderjylland med fuld suverænitet, dog kun for 



Digitized by 



Google 



SØNDERJYLLAIIDS INDLEMMELSE 1 DEN DANSKE KRONE 1721. 81 

maDdsstammemes levetid; den gensidige arveret blev lige så 
lidt afskaffet som fællesskabet i regeringen. Efter de suveræne 
huses afgang vilde lensforholdet atter indtræde. 

Kort efter blev imidlertid kongen ligeledes suveræn arve- 
konge i Danmark og Norge og det blev for fremtiden ikke let 
at skelne mellem hans forskellige adkomster. Den opfattelse 
fremsættes s&ledes lejlighedsvis, at kvindelinjen har arveret til 
det kongelige Sønderjyllands medens til andre tider Sønder- 
borgernes arveret til denne del forud for Gottorperne omtales 
som selvfølgelig. I virkeligheden indtrådte der dog ingen for- 
andring i det gamle forhold og kongehuset kunde ej heller være 
tjent med at forandre det; thi blev den kongelige del allodium, 
måtte det samme finde sted for den gottorpske, da adkomsten 
var den samme. Den danske politik gik da også meget snart 
over til at eftertragte dennes erhvervelse i åben kamp som 
den lideligste udgang af hele dette utidssvarende forhold. Så- 
længe Danmark var et valgrige havde kongerne i deres egen- 
skab af hertuger haft fælles interesse med Gottorp i at &st 
holde lensforholdet og den særlige arvegang; nu var det mod- 
satte tilfældet. 

At opfattelsen (udenfor krigstilstanden) var den ældre ufor- 
andrede, at kun mandsstammen var arveberettiget, haves der 
tilstrækkelige vidnesbyrd om. Således hedder det i traktaterne 
mellem kong Kristian V og hertugen af Pløn om et mageskifte 
for Oldenborg (1671) stadig, at de forskellige aftaler gælder 
for hertugen og hans „Leibs Lehns Erben*' på den ene, og 
kongen, hans „Erbsuccessores in der Regierung und Lehns 
Erben** på den anden side, og det hvad enten talen er om 
Oldenborg, Pløn (i Holsten) eller Nørborg (i Sønderjylland). 
Således loves der hertugerne af det len, som skal overdrages 
dem på Åls, en begrænsning af kontributionen til 4 rdl. af 
hver plov, og dette lover kongen for sig og de nævnte ar- 
vinger. Ligeledes siges det udtrykkeligt, at dette len efter den 



^ 1666 mod Pløn (kommiasioDabetænkningen af 1S46). 
A. O. Jergeoaea : Afhandl. III. 



Digitized by 



Google 



82 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 172L 

hertugelige iensstammes afgang skal falde tilbage til „Ihr. K. 
M. zu D&nemark, dero kOnigl. Erbsuccessoren in der Regierung 
und Lehns-Erben" S ligesom Oldenborg omvendt skal falde til- 
bage til Pløn. 

Endnu 30 år efter udelukker man ikke den samme op- 
fattelse. I tillægstraktaten til freden i Travendal, som sluttedes 
i Hamborg den 12. Juli 1701, forbeholdt Gottorperne sig en 
eventuel arveret til Sønderborgernes len på Als: „Ihre Durchl. 
behalten sich . . . eventualiter den in Gottes Hånden stehenden 
auf diese Lande ledigen Anfall bevor, so weit sie aldann 
dazu berechtiget sein werden''. Det ses, at man ikke uden 
videre har anerkendt denne ret, men heller ikke har kunnet 
negte den^. 

Heller ikke gjordes der 1709 forskel på de to hertugdøm- 
mer med hensyn til arveretten, da det sachsiske kurfyrstehus 
efter kongens anmodning antog titlen: „arving til Danmark og 
Norge^, men urigtigt hertil føjede hele den øvrige kongetitel og 
derfor måtte gøres opmærksom på, at kongelovens arveret for 
de kvindelige linjer ikke gjaldt for hertugdømmerne'. 

Men ligesom man officielt fastholdt den gamle begrænsning 
af arveretten til kun at gælde mandsstammen, således fastholdtes 
også opfattelsen af Sønderborgerne som stående udenfor den 
nærmeste arvegang, der var forbeholdt de to regerende huse 
indbyrdes. Således siger A. Hojer i sin lille Danmarks historie 
(1718), at hertug Hans af sin broder fik Als, Ærø osv. i ap- 
panage, og „hat hernach das Sunderburgische Haus gestiftet, 
davon alle appanagirte Linien zu Sunderburg, Norburg, Glficks- 
burg und Pl5n abstammen*^ (s. 259 f.). Ligeledes kalder han 
i striden om Oldenborg kongen og hertugen af Gottorp til- 
sammen for „den nærmeste linje", medens hertugen var be- 
slægtet med greven i „nærmeste grad" (s. 508); han opfatter 



1 Ostwald, Zur Wordigung. II 62 6i. 
* Falck, Urkuuden, s. 243. 
» A. Hojer, I 166. 



Digitized by 



Google 



SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 17S1. 83 

altså rigtigt begge de regerende linjer som en helhed, som 
siddende i sameje. 

Breitenau, som endnu i året 1724 udgav et stridsskrift i 
denne sag, går ud fra det samme. Hertug Hans, siger han, 
sad i mange år med sin del af Holsten uden at tænke på for- 
lening, indtil han blev opmærksom på, at stænderne påstod at 
have fri valgret efter de regerende huses afgang; derfor søgte 
han en forlening til\ fælles hånd „wegen der kOnftigen Succes- 
sion". Begge de regerende landsherrer var forlenede med hele 
Holsten in solidum (ligesom i Sønderjylland), men efter begges 
afgang vilde den oprindelige arveret igen kunne gøres gældende. 
Indtil da er Pløn simpelthen en del af den kongelige del, 
stående under den fælles regering ^ 

Til trods herfor brugtes, som forhen antydet, en enkelt 
gang Sønderborgernes arveret polemisk imod Gottorpeme; det 
var fra dansk side til en vis grad klog poUtik at forbeholde 
denne ordning som mindre farlig end Gottorpemes eneregering, 
der kunde blive i høj grad fordærvelig for riget. 

Hertugen af Gottorp havde under S4. Maj 1661 sluttet et 
forbund med Sverig, hvori der fandtes en hemmelig artikel, 
som gik ud på, at hertugen for det tilfælde, at Danmark 
skulde bukke under i en ny krig: „an diesen FOrstenthOmem 
kOniglichen Theils habenden Recht sich nichts wollen begeben, 
besondem ihro und ihren Successoren solches allerdings wollen 
reservirt haben". Dette blev senere bekendt og foreholdtes 
selvfølgelig Gottorperne som et Qendligt skridt, sigtende på en 
deling af de kongelige lande. (Nachricht von I. K. M. wider 
des Herz. zu Gottorp Durchl. habenden rechtmåssigen Beschwer- 
den und Ansprfichen, 1683, s. 10.) Fra hertugelig side svaredes 
herpå, at der kun havde været tænkt på arveretten; gik Dan- 
mark til grunde i kampen med Sverig, vilde Gottorp kun have 
sin arveret reserveret, for at „die HerzogthOmer in keine fremde 



1 GrQjidlicher Bericht von der fnntl. HolsteiD-PiOnischen streitigen Successions- 
Sache. Kopeohagen 1784« s. 86 f. (At Breitenau er forfatter, ses af haiis relation tU 
koogeo af 17. Nov. s. år.) 

6* 



Digitized by 



Google 



84 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 172U 

Hflnde transportiret werden mOchteD** (Beantwortung der Schrift: 
Nachricht etc. 1684, s. 18). Men i de „auf kOnigl. aller- 
gnAdigsten Befehl^ i det følgende år udgivne „Anmerkungen*' 
til dette skrift siges herimod: „Gesetzt, dasz das kOnigl. An- 
theil an den HerzogthQmern Schieswig Holstein durch was 
Zufall es auch sein mOgen, w&re eriediget worden, was hAtte 
ein Herzog zu Holstein Grottorf far Erbgerechtigkeit daran zu 
prætendiren gehabt, indem Zeit der getroffenen Allianz noch 
mehr als SO andere Herzoge zu Schieswig Holstein, so Dur. K. 
M. nAher verwandt und folglich zu berdhrten Landen ein nAheres 
Recht fttr (vor) H. Gottorf gehabt, im Leben gewesen? Man 
siehet die geflissene Begierde hieraus, nicht nur der kOnigl. 
Familie, sondem auch andern unschuldigen Vettem das ihrige 
zu entziehen. Darum sich nicht zu verwundern, wenn die 
Heiligen bisweilen das Wachs wieder holen und das unrechte 
Gut zu Zeiten wieder verloren geht" ^. 

Hvad der her fremsættes som selvfølgeligt, strider åben- 
bart mod de gamle arvelove, som Gottorpeme havde for sig. 
Men det vilde heller ikke være bleven fremsat fra dansk side, 
hvis ikke man kunde have sagt „Zeit der getroffenen Allianz **. 
Der var i virkeligheden ingen forandring indtrådt med hensyn 
til antaUet af mænd i det Sønderborgske hus; der levede endnu 
i 1685 Ugesom i 1661 en hel snes af dem. Men nu var 
deres arveret tabt ved indlemmelsen 1684 og kongens disposi- 
tion over hertugdømmet som et uafhængigt ledemod i de konge- 
lige arvelande. Det kunde nu kun frarives kronen med magt 
eller ad de politiske forhandlingers vej, ikke ved arv. 

Imidlertid kom restavrationen 1689 og ved den genind- 
førelsen af den ældre ret; 1721 den gentagne indlenunelse. Der- 
med var atter hertugslægternes eventuelle arveret ophævet, lige- 
som i 1684 jure belli, via facti. At det således var vitterligt 
for alle, skal nu nærmere eftervises. 

Breitenau kom i sine betragtninger over den forestående 



> s. 7 f. Der står „das Wachs miederholen^ (gentage), men der ber sikkert 
læses som anført: igen hente. 



Digitized by 



Google 



SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE ITSl. 85 

hylding, som vi har set, gentagne gange ind på Sønderborgernes 
stilling. „Eine andere secrete wichtige raison ex lege regia** 
var imod den fuldstændige indlemmelse, mente han, og da 
kongen ønskede at lære denne at kende, skrev han nærmere 
derom. Dette svar er dog tabt, ligesåvel som hans hoved- 
skrivelse, og den antydning, Hagen og Esmarch giver i den 
henseende, viser kun, at han har tænkt sig, at disse hertuger 
muligvis vilde møde ved hyldingen: „sich etwa wegen der 
Mitbelehnung des Herz. Schleswig angeben m6chten^. 

Da Breitenaus gode råd imidlertid slet ingen betydning 
fik, eftersom ingen meldte sig til forlening, er det af mindre 
betydning, at hans udtalelser er tabte, da det i realiteten er 
let at se, hvad de gik ud på. Ved ophævelsen af Odense- 
forliget i året 1658 var hele forleningssagen overladt til kon- 
gen og riget, fra 1660 af altså til den enevældige konge. For- 
søget på 1663 at nå til en ny aftale med Sønderborgerne 
mislykkedes; kongen vilde have lensbrevet udstedt på dansk 
og Odense-forliget uomtalt, men hertugerne krævede opfyldelsen 
af de gamle former. 

Kong Kristian V gjorde derpå brug af sin ret til at negte 
en fornyelse af forleningen, han lod kun udstede foreløbige til- 
ståelser for at en begæring derom var fremsat, ligesom han 
lod hertugerne i uforstyrret besiddelse af deres len. De med- 
lemmer af slægten, som ingen len havde, udelukkedes aldeles. 

Således stod sagerne, da Breitenau, dengang „Gensch^, 
kom til København for på hertugen af Pløns vegne at slutte 
aftalerne om Oldenborg (Marts 1671). I disse optoges, ved 
siden af overdragelsen af Nørborg med en del af Als og Ærø 
til Pløn, en udtrykkelig tilsikring af, at kongen vilde forlene 
disse hertuger med fælleshånden på Sønderjylland efter gammel 
skik, derimod ikke de andre linjer: „Ihr. K. M. . . . wollen Dire 
f. D. zu Schl. H. Pl6n und dero Leibs Lehns Erben . . . mit 
dem Herz. Schleswig und Lande Femern denen alten her- 
^ebrachten Ceremoniis, Lehenbrieffen und Vertrågen nach gnådig 
belehnen, jedoch dasz sie sich auch, wie devoten VaseJlen ge- 



Digitized by 



Google 



86 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE J721. 

bahret, betragen. Wegen der Qbrigen Agnaten fQrstl. Sunder- 
burgischer Linien baben I. K. M., auf nocbmaliges bewegliches 
Ansuchen, sich auf die deswegen vorhin im monat Octobri 
nAcbstverwichen ertbeilte kOnigl. Resolution abermals bezogen"^ 

Denne forlehing kom dog aldrig til udførelse; og da der 
sluttedes en endelig overenskomst om udførelsen af de gjorte 
aftaler {28. Maj 1680), nævntes den end ikke, ligeså lidt som 
den afledte, men ikke udførte medforlening i Holsten. Derimod 
udstedtes der fra nu af „mutsedler'' til alle medlemmer af 
buset Pløn, altså en anerkendelse af, at de havde søgt for- 
leningen*. Således under 30. Juli 1672 for Joakim Ernst's 
fire sønner; under 26. December 1676 for de tre efterlevende 
efter deres broder Bernhards død; 9. Marts 1700 for brødrene 
Joakim Fredrik og Kristian Karl efter deres fader Avgust, og 
25. Juli s. år for dennes to efterlevende brødre i anledning af 
tronskiftet. Omtrent samtidig gaves der imidlertid et mutbevis 
for brødrene Filip Ernst og Kristian Avgust af Glyksborg efter 
deres fader Kristian, f&rst af kong Kristian V, den 7. Juli 1699, 
derpå igen af Fredrik IV, den 18. Maj 1700. 

Få år efter døde Hans Adolf af Pløn og efterlod sig en 
sønnesøn Leopold Avgust, som under 17. Juli 1705 fik et 
mutbevis, men alt døde året efter. 

Der levede nu følgende mænd af huset Pløn. Joakim 
Fredrik af Nørborg, som havde mutbevis på forleningen, og 
en søn af hans afdøde broder Kristian Karl i ægteskab med 
en adelig dame, Fredrik Karl, kaldet Karlstein; han holdtes 
ikke for jævnbyrdig af sine slægtninge. Desuden en fætter 
Johan Ernst Ferdinand, som havde feet Rethwisch i Holsten, 
men på grund af sin katholske trosbekendelse ikke af kongen 



* Ostwaiii, a. skr. s. 51. 

« „Mutsedlen" (af at „mule**, ^anmode om** lenet) betegnede arveretten som lig- 
gende helt udenfor de nærmest forlenede slægters kreds. Da Fr. IV 1707 forlenedes 
med Oldenborg, meldte Gottorp sig til „die eventuale Mitbelehnung zur Anwart- 
schaft"; men da huset i()8l havde afstAet arveretten efter kongehuset til Pl»n og alle 
dets frænder (Sønderborgerne), måtte Guttorp nvjes med ^einem biossen Muthzettel'* 
(Hojer. I 149). 



Digitized by 



Google 



SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE n-21. 87 

ansås for berettiget til at modtage et dansk len eller lens- 
bevis. 

Ved hyldingen på Gottorp mødte tre hertuger af det Søn- 
derborgske hus: Joakim Fredrik af Nørborg, Filip Ernst af 
Glyksborg og Kristian Åvgust af Avgustenborg ^ Ingen af dem 
gjorde indsigelse imod det kongelige patent, hvorved adskillelsen 
af en del af Sønderjylland fra kronen betegnedes som en i 
onde tider foretagen løsrivelse, og tilknytningen af den i hen- 
hold til de politiske begivenheder kundgjordes. De kunde selv- 
følgelig ikke være i tvivl om, at en fornyet „løsrivelse", d. v. s. 
bortforlening, måtte betragtes som en umulighed. 

Et udtrykkeligt afkald på formentlige arvekrav tænkte man 
ikke på at forlange af dem; selve den akt, som foretoges for 
deres øjne, var en fornegtelse af alle slige arvekrav. Deres 
nærværelse ved den højtideUge handling var afkald nok. 

Konsekvensen af dette forhold var, at de af dem, som til- 
lige var private godsejere, i denne egenskab aflagde hyldings- 
eden sammen med de adelige og uadelige godsejere. Skete 
dette, da vilde det mere end noget andet betegne begge parters 
opfattelse af den nye ret; skete det ikke, da vilde det & ud- 
seende af og kunne siges, at den fyrstelige byi'd havde fri- 
taget dem for en almindelig forpligtelse. 

Spørgsmålet forhandledes af konsejlet og forelagdes kongen 
til resolution den 3. September. Det bestemtes, at eden skulde 
afkræves de to fyrstelige godsejere, hertugerne af Glyksborg 
og Avgustenborg, i deres hjem, før den ahnindelige hyldings- 
akt begyndte. Der haves forskelUge koncepter til eden, i hvilke 
kun det er mærkeligt, at den oprindelige hentydning til at de 
er lensmænd — (hvad der heller ikke var rigtigt for Kristian 
Avgust's vedkommende) — :Qernedes. 

Kristian Sehestedt mødte derpå i deres boUg og fik deres 
underskrift, hvorefter de dagen derpå var tilstede ved præsen- 
tationen for kongen. Kristian Avgust, der var dansk general 

1 P. L. Brandorfa dagbog over prins Kristians formælingsrejse 1721 (gehejme- 
arkiret). 



Digitized by 



Google 



88 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE 1 DEN DANSKE KRONE ITSl. 

Og gift med en Danneskjold, blev ved denne lejlighed ridder 
af elefanten. Filip Ernst blev efter sin hjemkomst noget for- 
uroliget over sin ed og bad kongen om en afskrift af den, 
men hans udtalelser og kongens svar kendes iøvrigt ikke. Da 
han to år efter indsendte sit testamente til kongelig stad- 
fæstelse, foretoges denne ^aus kOnigl. und hober oberlandeS' 
herrlicher Macht und Authoritet", ikke som forhen „oherlehns' 
herrlicher'' ; enhver tale om et lensforhold var udeladt af te- 
stamentet. Herved var Glyksborg bragt i samme forhold som 
de andre ikk e-forlenede linjer, hvis testamenter stadig var bleven 
stadfæstede „aus kOnigl. voUenkommener Macht und Hoheit^. 
— At der iøvrigt i de to hertugers edsaflæggelse lå en fuld- 
stændig anerkendelse af alt hvad der var foregået og tilsigtet 
ved hyldingen, derom nærede selvfølgelig ingen nogen tvivl, 
hverken dengang eller i de følgende hundrede år. 

Der kunde muligvis være spørgsmål om Joakim Fredriks 
stilling, men i virkeligheden var den dog lige så klar som de 
andres; en undladelse af at protestere imod den hele handling, 
ja en deltagelse i ceremoniellet, var uforenelig med en rets- 
gyldig indsigelse. Men iøvrigt havde dette spørgsmål ingen 
praktisk interesse, da han døde & måneder efter (25. Januar 
17S2) uden at efterlade sig børn. 

Hele slægten var nu altså indskrænket til den katholske 
Ferdinand, der ikke var anerkendt som arveberettiget i Søn- 
derjylland og iøvrigt ingen børn havde, og den unge Fredrik 
Karl, der ikke var anerkendt som legitim. Kongen stod altså 
temmelig frit overfor fremtiden og han benyttede i rigt mål 
denne frihed. Han kunde erklære huset Pløn for retlig uddød 
med Joakim Fredrik og derefter inddrage Nørborg i henhold 
til traktaten af 1671; men Pløn og Sæbygård på Ærø vilde 
da gå i arv til de andre linjer af huset Sønderborg som gam- 
melt lensgods. Derved vilde måske en ny linje blive lens- 
berettiget i Sønderjylland. 

Ved at anerkende Fredrik Karl som legitim kunde han 
derimod komme videre ved forlods aftaler. Det vilde desuden 



Digitized by 



Google 



SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 89 

se ilde ud, om Fredrik IV, året efter at have kronet sin adelig 
fødte hustru til Danmarks dronning, vilde underkende sønnen 
af en hertug og hans ægteviede hustru som legitim arving i 
Danmark. 

Under 7. November (1722) udstedte da også Fredrik Karl 
en revers til kongen, hvorefter han forpligtede sig til som veder- 
lag for den kongelige anerkendelse at give afkald på Als og 
Ærø, for så vidt de tilhørte huset Pløn, „und selbige I. K. M. 
und dero kOnigl. Hause zum ewigen Erb- und Eigenthum Aber- 
lassen ''. Indtil han kan tiltræde arven i Pløh skal kongen 
overlade ham nogle af de Nørborgske godser. 

Efter at denne revers var bleven stadfæstet af hertugens 
formyndere, Detlev Reventlov og v. John, deklareredes han på 
Københavns slot tillige med sin søster som legitime medlem- 
mer af huset Sønderborg og et legitimationspatent udstedtes 
under 18. December af kongen som „supremus feudi dominus 
totiusque familiæ caput*'. Kort efter fik han udlagt Nørborg 
og Melsgård på Als og Sæbygård og Gudsgave på Ærø. Om 
en forlening eller mutbevis var der selvfølgelig ikke tale. 

I året 1729 døde derpå hertugen af Rethwisch, som havde 
gjort fordring på Pløn, medens kongen holdt det besat med 
tropper og lod det administrere. Han satte derpå Fredrik Karl 
i besiddelse af det hele hertugdømme i Holsten og fik så til 
gengæld de sønderjydske godser formelt afståede (3. Oktober 
1729). Dermed ophørte slægtens forhold til det danske hertug- 
dømme; den uddøde som bekendt 1761 med Fredrik Karl. 

Der haves endnu et hidtil upåagtet vidnesbyrd om kong 
Fredrik IV's opfattelse af Plønemes ret. Det kunde jo ikke 
negtes, at denne slægt havde erhvervet sig en selvstændig ret 
til en eventuel arvefølge i Sønderjylland, og ingen kunde vide, 
om den engang i tiden kunde blive Uge så farlig som Got- 
torpemes tegnede til at skulle blive. Da han derfor i Breite- 
naus skrift om arvefølgen i Pløn stødte på en bemærkning om 
det hertugelige arkiv på slottet i Pløn, skrev han til forfatteren 
og pålagde ham at sætte sig i besiddelse af dette arkiv, ud- 



Digitized by 



Google 



90 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 

tage alt hvad der vedkom det oldenborgske forlig i original 
og kopi, lige til registraturer og protokoller, og sende det til 
København. 

En så radikal fremgangsmåde kunde Breitenau selvfølgelig 
ikke godkende. ^Erstlich ist E. K. M. bei der ganzen Sache 
habendes Absehen ohne allen Zweifel dahin gerichtet, geheimer 
raisons halber keine Nachricht von der ehemals vorgewesenen 
Oldenburgischen Successionsstreitigkeit und dartlber mit dem 
fQrstl. Hause Pl6n errichtetem Vergleiche in dem plOnischen 
Archiv weiter zu lassen, sondern allsolches daselbst wo mOglich 
zu supprimiren und in die Vergessenheit zu bringen, welchen 
Zweck aber zu erreichen bewandten Dingen nach und um 
folgender Ursachen willen eine pur lautere UnmOglichkeit sein 
dtU-fte^. Aktstykkerne var alt for bekendte, de fandtes f. ex. 
også hos Gottorpeme osv.; det vilde være vanskeligt at få fat 
i arkivet og det vilde kuldkaste de påstande, man stadig havde 
fremholdt, at besættelsen af Pløn havde fundet sted „aus blosser 
Absicht auf das bonum publicum'^; kejseren vilde tage sig af 
modparten m. m. (17. Nov. 1724). 

Ordningen af den Nørborgske sag 1729 borttog endelig 
den ængstelse, som Breitenaus legitimistiske anskuelser havde 
holdt kongen i med hensyn til disse traktater. 

Kort efter Ferdinand af Rethwisch døde hertug Filip Ernst 
af Glyksborg (12. November 1729). Sønnen Fredrik henvendte 
sig strax til sekretæren Jakob Gørritz i det tyske kancelli i 
København, dengang gehejme registrator, for at få gode råd 
med hensyn til hvad han nu havde at foretage. Denne svarede 
under 17. December, at hans fader havde søgt lenets fornyelse 
inden år og dag både efter sin faders og efter kong Kristian V's 
død, og det samme måtte han gøre; derefter vilde han strax 
tk mutbeviset. Imidlertid indkom hans ansøgning ikke; Gørritz 
sendte ham den 14. Januar 1730 afskrift af den ældre, men 
derved blev det. Kong Fredrik IV døde så den 12. Oktober 
og kort efter er ansøgningen konciperet i Rensborg og ind- 
leveret i København (28. Nov. 1730 og 14. Jan. 1731). Der 



Digitized by 



Google 



SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 91 

kan neppe være tvivl om, at man har £Siet betænkeligheder i 
konsejlet imod at forny disse mutbeviser i den gamle form og 
at det hele derved er gået i stå, indtil den nye konge havde 
besteget tronen og omgivet sig med helt nye mænd. Derefter 
udstedtes der et mutbevis efter den gamle form, den 5. Marts 
1731; det lovede altså forlening med hertugdømmet Glyksborg 
og med den fælles hånd på Sønderjylland. Ugedagen efter 
stadfæstedes ridderskabets privilegier, ligeledes i strid med den 
af den afdøde konge fastholdte praxis. 

Brugen af den gamle formel i mutsedlen („fælleshånden") 
var utvivlsomt en uagtsomhed eller måske snarere frugten af 
et misforstået retfærdighedshensyn hos den unge konge, som 
var tiltrådt med en stærkt udpræget tendens til at rette faderens 
formentlige fejl. Efter 1721 at tale om en „fælleshånd** på 
Sønderjylland var uforsigtigt, Ugesom det var en forunderlig 
uagtsomhed, at man i de nye segl i kollegierne tildels igen 
indførte det ældre våben med de sønderjydske løver i midt- 
skjoldet. A. Hojer har endog i sin historie omtalt det som 
en almindelig foranstaltning, hvad det ingenlunde var; thi f. ex. 
det kongelige reskript til overretten på Gottorp med meddelelse 
om kong Fredriks død viser det fra 1721 brugelige våben i 
den nye konges segl. Begge former brugtes således i ad- 
skillige år samtidig, indtil formen fra 1721 atter blev ene- 
rådende. 

At man ligeledes senere følte det som et misgreb, at for- 
leningen i den gamle form var bleven opfrisket, viste sig ved 
det næste kongeskifte. Den 7. Oktober 1746 ansøgte hertug 
Fredrik om lenets fornyelse og kancelliet foreslog at gentage 
brevet fra 1731. Men i konsejlet blev man opmærksom på, 
at hertugen denne gang havde forsømt at nævne sin broder Karl 
Ernst, som 1731 havde været medoptagen i brevet, og det 
bestemtes derfor, at „so wird solcher in der Antwort auch mit 
Stillschweigen Qbergangen'^ (konsejl på Jægersborg, 28. Oktober, 
Schulin). EndeUg udstedtes det sidste reskript „statt eines 
Muthzettels" under 7. Avgust 1767 for hertug Fredriks søn 



Digitized by 



Google 



92 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 172L 

Fredrik Henrik Vilhelm. Da han døde 1779 uden at efterlade 
sig sønner, hjemfaldt som bekendt hans land til kronen og for- 
leningeme ophørte. De eneste to efterlevende linjer af huset 
Sønderborg, nemlig Avgustenborg og Beck, havde aldrig figiet 
nogen forlening eller noget lensløfte af enevoldskongeme, lige 
så lidt som de havde ejet lensjord. Idet de firivillig afstod 
Glyksborg len til kronen, opgav de tillige al udsigt til at gå 
ind i Glyksborgemes i sig selv så tvivlsomme ret. 



Der står kun tilbage i fe træk at eftervise, at den opfat- 
telse af Sønderjyllands forhold til den danske krone, som de 
danske historikere i vort århundrede er gået ud fra og har 
hævdet overfor de Avgustenborgske påstande, altid har været 
gjort offenlig gældende og ingensinde er bleven modsagt af 
folk, som var fortrolige med de pågældende forhold. 

Den lovkyndige historiker Andreas Hojer, der selv som 
tilskuer på nærmeste hold — (han var i krigsårene i huset 
hos gehejmeråd J. G. Holstein og blev 1721 kongelig historio- 
graf) — havde oplevet indlemmelsen, udtalte sig senere i sine 
statsretlige forelæsninger om sit hjemland Sønderjyllands offen- 
lige ret. Den mest afgørende udtalelse er i den henseende 
hans svar på spørgsmålet, om Holsten er et mand- eller til- 
lige et kvindelen. Dette spørgsmål, siger han, er vigtigt, da 
det beror derpå, hvorlænge det skal forblive i sin forbindelse 
med Danmark og Slesvig: „ifald den kongelige mandsstamme 
skulde uddø, hvis det da er mandlen, så blev det adskilt fra 
Danmark og Slesvig; er det derimod kvindelen, da er der 
længere håb, at det længere kan forblive i den kongelige fa- 
milie" ^ Altså kun „længere" ; Slesvig derimod vil følge Dan- 
mark også ud over kvindelinjen. 

Om Slesvig siges der, at det er suverænt og arveligt til 



^ A. Hojer, Jub pubiicuni, s. 117 (4. kap. 3(1. sp.). 



Digitized by 



Google 



SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 17tl. 93 

kvinder („kvindelen*'): „Da fyrstendømmet Slesvig blev ind- 
lemmet under enevoldsherredømmet, har fyrsterne skriftlig er- 
kendt enevældet, og quod semel placuit, semper placebit.** Om 
titlen „arving til Norge^, som hertugerne fører, hedder det: 
„Denne titel strider også imod enevoldsregeringen, som af alle 
hertugerne er erkendt, for så vidt som deri arveretten er fastsat 
år 1665, da kongeloven i Danmark og Norge blev indført, . . . 
så de appanagerede fyrster ej kan vente nogen arvedel i disse 
riger.'' Hertugen af Kiel kan derimod arve som medlem af 
Fredrik IIl's arvehus. I året 17S2 fratoges titlen den da de- 
klarerede hertug af Pløn og således kan den også fratages de 
andre. Og endelig erklærer Hojer, at kongen efter at enevolds- 
herredønmiet indførtes i Sønderjylland kan „indlemme det med 
Danmark*', om han behager, d. e. gøre det til provins. Der- 
imod kan han ikke afhænde det fra kronen, siden han er 
bunden ved kongelovens kapitel 19 ^ 

En anden forfatter, som havde særligt kendskab til Søn- 
derjylland, Erik Pontoppidan, behandler det som en del af 
Danmarks rige. Hans „Marmora Danica" har to dele: 1) Sæl- 
land og Fyn, og 2) Slesvig og Jylland (udkom 1739—41). 
Da han derpå i året 1760 overrakte kong Fredrik V sin bog 
om det gamle København (Origines Havnienses), udtalte kon- 
gen ønsket om en hel rigsbeskrivelse, et værk, som længe 
havde stået på dagsordenen, og Pontoppidan lovede at lægge 
hånd på værket. Tre år efter udkom det første bind af „den 
danske Atlas, eller kongeriget Danmark med dets naturlige 
egenskaber osv.''. I Fortalen gøres der her rede for værkets 
plan og det betragtes som en selvfølge, at det skal omfatte 
Slesvig med. Således nævner han blandt tidligere arbejder 
Dankwerths Landesbeschreibung „for så vidt fyrstendømmet 
Slesvig angår" (p. xxiv), og såvel i den historiske fortælling 

1 Sat. s. 41 f. 33. (3. kap. 8. sp.; 2. kap. 25. sp ; 8. kap. 4. sp.). Om Sønder- 
borgernes ctrveret udtaler han sig i sin Fr. IV's historie ved omtalen af Fredrik Karls 
deklaration til hertug og „rechtm&ssiger Lehen- und Erbfolger aXUr derer ErbstUcke, 
feom die appanagirten Schl.-Holst. Fursten, k(^igl. Linie, der Geburt ncich einigea 
gegrAndetea AntnmrUchafUrecht hoben" (II 79). 



Digitized by 



Google 



94 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 17il. 

som i den geografiske beskrivelse og det hosfølgende kort er 
grænsen for riget sat ved Ejderen. Om begivenheden 1721 
siger han, at det fyrstelige huses ^forrige del af Slesvig eller 
Sonder-Jylland blev kronen på ny indlemmet og til dets beteg- 
nelse de to løver . . . forsat i rigets store våben såsom på sit 
rette sted" (s. 352). Den oprindelige plan for værket blev da 
også fastholdt til det sidste, og i året 1781 udkom den syvende 
og sidste del af ^den danske Atlas", indeholdende „hertug- 
dømmet Slesvig". 

En tredje sønderjydsk forfatter, advokaten J. F. Hansen, 
borgemester i Sønderborg, som havde adgang til de bedste 
kilder, udtaler sig i sin „voUstftndige Staatsbeschreibung des 
Herz. Schlesvig" (1770) således om hertugdømmets statsretlige 
stilHng: „1713 bekam der KOnig v. D&nemark den gottorfischen 
Antheil dieses Herz. durch das Recht des Krieges, wurde 1720 
durch den nordischen Frieden geruhiger Besitzer davon und ist 
seitdem allein souverainer Herzog zu Schleswig gewesen". 
Eifler kongeloven skal både kongerigerne og alle senere er- 
hvervede lande, „mithin insbesondere das Herz. Schleswig, v^ie 
der KOnig es jetzo besitzt, bei dem zu einer jeden Zeit regie- 
renden KOnige zu Dftnem. u. Norw. ftlrs kOnftige ungetrennt 
und ungetheilt sein und bleiben" (s. 9 f.). 

Endelig kan her endnu nævnes en forfatter, hvLs kend- 
skab til sønderjydske forhold ligeledes var gammelt, nemhg 
digteren Johannes Evald. Ligesom hans fader var født i Mel- 
lemslesvig i det gottorpske Tønder amt og først senere som 
præst var kommen til København, således gik han selv i Sles- 
vig skole (fra 1754). I året 1770 skrev han en række brud- 
stykker af en fortæUing „Panthakak" og i disse tales der gen- 
tagne gange om slesvigske forhold; tiden er årene nærmest 
efter 1720. Panthakak var født i byen F.*, hvorved der sigtes 
til Fredriksstad. Da en fremmed, som han på sine rejser 
træffer på, spørger om han er født i Danmark, svarer han: 
„ja, i Sønderjylland, i F.*"; han kaldes en „Jydsk student**; 
den som undrer sig over, at han ikke kunde sove fastende, 



Digitized by 



Google 



SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE 1 DEN DANSKE KRONE l'TSL 95 

„må ikke kende vore landsmænds, de gode Jyders natur". 
Da han ikke strax forlanger mad, klager digteren over „den 
utidige og barnagtige undseelse, hvorved især vore unge lands- 
mænd udmærker sig så kendeligt fra alle andre nationer og i 
besynderlighed fra deres naboer, de Tyske '^. Panthakak fattede 
den mistanke til sin vært, at han var „en hemmelig tilhænger 
af den kielske gross-fyrste, og i den henseende formodenlig 
vilde fritte ham ud, hvorledes Slesvigerne var fornøjede med 
den nye regering . . . Han besluttede derfor helligt at være sin 
konge tro og ikke på pinebænken selv at røbe det allermindste 
af alt det, som kunde give nogen oplysning i denne sag. Så 
rosværdigt som dette forsæt var, så var det dog næsten over- 
flødigt; thi sandt at sige, så vidste den gode P. ikke meget 
af denne forandring i regeringen eller af dens virkninger på 
hans landsmænds gemytter."^ 

Disse udtalelser har vel i og for sig ikke nogen synderlig 
vægt, men de viser dog, hvor aldeles man tager fejl ved at 
påstå, at Sønderjyllands rette forhold til kongeriget ikke var 
gået op for den almindelige bevidsthed. Tværtimod; man var 
aldeles på det rene med dette forhold, og det ikke fordi man 
skødesløst kaldte alle kongens lande, også Norge og Holsten, 
for danske, men fordi man vidste, at det stod i et ganske 
særligt forhold til kronen, at det var en del af det dansk- 
norske rige. 

Udtalelserne fra konger og statsmænd svarer hertil. Under 
20. Oktober 1758 reskriberede Fredrik V til Københavns uni- 
versitet, at indfødte Slesvigere skulde have adgang til at nyde 
klosteret, „da de ikke er Holstenere, men rette Danske og 
fødte inden Danmarks riges grænser". Da to år senere 100 
&rs dagen for arveregeringens indførelse skulde højtideligholdes, 
reskriberedes der derom til overretten på Gottorp, „da det var 
kongens umiddelbare vilje, at det samme skulde ske i hertug- 
dømmet**. Søndagen den 12. Oktober skulde det overalt kund- 



I Evaida uimlede skrifter VI S85 f. 296. SOtf. 



Digitized by 



Google 



96 SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSRE KRONE ITU. 

gøres for menighederne, men torsdagen den 16. Oktober, års- 
dagen for håndfæstningens kassation, skulde den egenlige høj- 
tidelighed foregå „som på de store festdage **. 

Endelig kan her mindes om A. P. Bernstorffs forestilling 
til kongen om kongedatteren Louise Avgustas tilkommende for- 
mæling. Skulde kongeslægtens mandsstamme i en nær fremtid 
uddø, hvad der antoges at være fare for, så vil der opstå 
store vanskeligheder; thi vel er det så, at kongedatteren da 
vil arve Danmark, Norge og Slesvig, men ikke derudover: 
„Niemand kann die erblichen Rechte Diro kOnigl. Hoheit der 
Prinzessin L. A. auf Danemark und Norwegen und auf das 
Herz. Schleswig verkennen'' .... „Es ist unlAugbar, dasz in 
demselben Falle obgedachte Prinzessin die Erbin von allen 
Staaten, so ganz Danemark ausmachen, sein wOrde, doch Hol- 
stein ausgenommen. Dieses als ein ohnstreitiges Reichs-Mann- 
lehen wtlrde von den kOnigl. Lflndern abgerissen und dem 
nåchsten Lehens-Erben zu Theil werden, und wo bleiben dann 
die glflcklichen Folgen des Austauschungs-Geschåfts?" — Han 
anbefalede derfor et ægteskab med den nærmeste lensarving, 
prinsen af Avgustenborg (19. Februar 1779). 

Fra senere tid skal kun anføres kong Fredrik VI's notis 
af 2. November 1814 i Wien: „At forene Slesvig med Holsten 
for derved at tilvejebringe et større og kraftfuldere direktorat, 
finder ingenlunde mit bifald. For det første vilde det være 
aldeles imod konstitutionen, da hertugdømmet Slesvig hører til 
det danske rige og ' næsten er aldeles dansk^ osv. Konstitu- 
tionen er kongeloven, under hvilken Sønderjylland var henlagte 

Samtidig begyndte allerførst hertug Fredrik Kristian af 
Avgustenborg at opdage sine formentlige fordringer på hertug- 
dømmerne, ja på selve kongerigerne med, og det tyske kan- 
celli begyndte at gruble over begivenhederne 1721 uden at 
kunne forklare dem. Traditionen i den danske regering havde 

* Wegener, Danmarks hist i det 19. årh., s. 43S. Møsiing kalder samtidig konge- 
loven „das coustitutionelle Geseiz", „die Constitution des Reichs*' (Slesv. pr. eflerr. 
IV 219). 



Digitized by 



Google 



SØNDERJYLLANDS INDLEMMELSE I DEN DANSKE KRONE 1721. 97 

fastholdt den bestående statsret, men den havde glemt be- 
grundeisen, og det skulde vise sig så vanskeligt at genfinde 
den, at tvivlen imidlertid undergravede den dyrt erhvervede 
sikkerhed. Det er ikke her stedet at undersøge, hvilke rødder 
denne tvivl har i det foregående århundrede. Politisk var det 
vistnok nærmest det meget lovpriste mageskifte, ved hvilket 
Holsten opnåede samme enhed som Slesvig, medens Kiels 
universitet blev kongeligt. Men i sin dybeste grund var ulyk- 
ken den, at genforeningen var enevældens værk, at statsretten 
ikke var bleven omsat i en levende ret for den genvundne 
befolkning, at virkeligheden ikke svarede til, hvad digteren så 
frejdig fortæller om manden fra Gottorp amt, at han overalt, 
hvor han færdes i verden, kalder sig for „Sønderjyde". År- 
hundreders udvikling tyngede her på en tidsalder, som manglede 
<øje for folkets sprog og nationale liv. 



A. D. Jergensen: Afhandl. UL 



Digitized by 



Google 



OM DEN VED KONGELOVEN FASTSATTE 
ARVEFØLGE. 

(1886.) 

[HiBtoriak Tidsskrift 5. R. 6. Bd. S. 241-87. Et her meddelt TiUæg (S. S81-87), inde- 

holdeode Kongelovens Arveregler efter det latinske Udkast og den danske Lovtext samt 

et Brudstykke af Peder Schumachers 1670 forfattede Uddrag af Kongelovens Arveregler. 

er udeladt i nærværende Udgave. — Med et Par senere Tilføjelser af Forfatteren.] 



JJen tidligere almindelige opfattelse af kongelovens ane- 
regler er i Schlegels danske statsret kort og f3mdig udtrykt 
i de ord, med hvilke han indleder sin fremstilling: „arvefølgen 
er på det nøjeste bestemt i kongeloven". I henved 200 år 
fremkom der neppe nogen antydning af mulige tvivlsmål i den 
henseende. 

Denne sikkerhed hidrørte dog, som det synes, mere fra 
et overfladisk kendskab til lovens ordlyd med dens mange 
indskærpende gentagelser, såvel som fra dens forfatters be- 
rømmelse som skarpsindig statsmand, end fra et omhyggeligt 
studium af alle dens enkelte bestemmelser. I alle tilfælde er 
det temmelig mådeligt bevendt med klarheden i de tilfælde, 
hvor en virkelig fortolkning er forsøgt. 

At en sådan fortolkning kan have sine vanskeligheder, er 
ikke så underligt. Loven blev affattet på en tid, da det danske 
sprog endnu var lidet udviklet til at give et klart og utve- 
tydigt udtryk for de herhen hørende begreber, og den oni- 



Digitized by 



Google 



KONGELOVENS ARVEFØLGE. 99 

stændighed, at den holdtes hemmelig, indtil den slægtalder, 
som kunde have haft adgang til på første hånd at få pålidelig 
vejledning til dens rette forståelse, var gået bort, bidrog selv- 
følgelig i høj grad til at vanskeliggøre denne. Det ses da 
også, at strax den første videnskabsmand, som gav sig i lag 
med loven, om end kun ved at oversætte den på tysk og 
latin, tager fuldstændig fejl af et hovedpunkt i dens fortolk- 
ning. Det var slotspræsten i GlQckstadt, N. P. Sibbern, som 
opholdt sig nogle måneder i København strax efter kongelovens 
første udgivelse (1709) og stod i personligt forhold til ud- 
giveren, gehejmearkivar Fredrik Rostgård. Han skrev kort 
efter sit bekendte „Bibliotheca historica dano-norvegica", og 
kande her endog meddele Schumachers latinske text af konge- 
loven, altså efter en afskrift, som Rostgård må have givet 
ham. ^ Ikke des mindre ledsagede han sit optryk af den danske 
text med en ny selvstændig oversættelse på latin, og denne 
blev senere optrykt af andre, medens Schumachers egen ikke 
senere påagtedes. 

Hvor uklart man i virkeligheden opfattede kongelovens 
formentlig så klare bestemmelser, viser sig også i et andet 
betegnende træk. Ved grundlovsforhandlingerne i Norge i året 
1814 var det fra først af meningen at bevare den gamle arve- 
følge, hvorfor også alle de herhen hørende artikler i konge- 
loven in extenso var optagne i Adlers og Falsens grundlovs- 
forslag. Men i det mere kortfattede forslag, som opnævnes 
efter Sverdrup, var det forsøgt at sammentrænge disse bestem- 
melser i en kort formel, og den måde, hvorpå dette var sket, 
viser noksom, at koncipisten har taget fejl af selve lovens 
grundtanke. 

Der vil senere blive lejlighed til at komme tilbage til 
disse misforståelser i deres enkeltheder; her må det være nok 
at henpege på, at den første videnskabelige fremstilling af 



> I arkivets „memorial" har Fr. Rostgård noteret: 1706 d. 15. Febr. udtaget den 
latinske Tersion af lege regia og leveret ind i gehejmekonseji. — 1707 d. 19. Novbr. 
indleveret i gehejmekonseji legem regiam in originali og mit exemplar af versione latina. 

7* 



Digitized by 



Google 



100 KONGELOVENS ARVEFØLGE 

Danmarks statsret, den af J. Fr. V. Schlegel (1827), slet ikke 
kommer ind på det punkt, som faktisk havde givet anledning 
til misforståelser og, som det snart skulde vise sig, kunde 
volde fortolkningen meget alvorlige bryderier. Heller ikke den 
bekendte sagkyndige anmeldelse af Schlegels skrift i „måneds- 
skrift for literatur" (af prof. L. Engelstoft) indlod sig på disse 
spørgsmål. 

Kort efter gjorde imidlertid udsigterne i kongehuset disse 
spørgsmål brændende. Ved Fredrik YYs død kom en ny Hnje 
af mandsstammen på tronen, medens dog også denne samtidig 
tegnede til at skulle udslukkes i en ikke ^ern fremtid. Den 
gængse opfattelse af kongelovens arveordning var ikke i tvivl 
om, at i så tilfælde Kristian VIII's søstre og deres børn under 
alle omstændigheder vilde gå forud for Fredrik VFs døtre og 
søster, hertuginden af Avgustenborg. Den 2. April 1840 skrev 
kancellipræsident Stemann til A. S. Ørsted: „Jeg foimener, at 
tronen da — (d. e. ved kronprinsens død, dersom den indtraf 
efter alle hans faders søskendes) — vil tilfalde prinsesse Char- 
lottes døtre fremfor kong Fredrik VFs døtre; thi da tronfølgen 
nu er gået over til den yngre linje af kong Fredrik V's søn- 
ner, kan den ikke gå tilbage til den ældre linje, førend den 
yngre er ganske uddød — ^. I sin påtegnede bemærkning til- 
trådte Ørsted aldeles denne mening. 

Dqt samme var tilfældet med selve hertugen af Avgusten- 
boi^. Den 2, April 1845 skrev han til P. Hjort i Sorø, at 
der ingen tvivl kunde være om Hessernes arveret i Danmark 
ved mandsstammens afgang, og at kun en ophævelse af konge- 
loven vilde kunne forandre dette forhold.^ 

Imidlertid var der dog fra en anden side rejst tvivl om, 



* Stemannø billet i geh. arkivet. Droyaen u. Sainwer» Die dAnische Politik mi 
1806, s. 391. — SmL notiser af Kristian Vm og hans dronning fra c 1810. Kongen 
opregner i aUe detailler rangfølgen i kongehuset alddea korrekt; dronning Karoliae 
Amalie har den modsatte opfattelse og mener, at landgrevinde Charlottes døtre b«r 
have rang efter alle kongedøtre; „dersom deres moder eller deres broder (1) døde f«r 
Fredrik VII, blive de intet uden prinsesser af Hessen". Dette er selvfølgelig inspireret 
fra Avgustenborg. 



Digitized by 



Google 



KONGELOVENS ARVEFØLGE. 101 

hvorvidt denne arveret var uafhængig af alle kommende til- 
fældigheder. Allerede i året 1840 henledede daværende amt- 
mand på Gottorp L. N. Scheele kongens opmærksomhed på 
visse udtryk i kongeloven, som efter hans mening klarlig 
viste, at ved mandsi?tammens afgang den nærmeste dalevende 
kvindelige agnat vilde være at foretrække for alle andre ar- 
vinger. Dersom altså den sidste mand af slægten kom til 
at overleve hegge kongens søstre, medens der endnu var en 
kongedatter af en tidligere linje i live, da vilde hun have for- 
trinsret for alle kognater. Fra hende vilde tronen da atter 
gå i arv til hendes nærmeste slægtning. 

Politisk havde denne opfattelse af arveretten selvfølgelig 
den betydning, at den kunde gøre hertugen af Avgustenborg 
til mandsstammens umiddelbare arving, idet det under så tvivl- 
somme forhold vilde blive forholdsvisr let at opnå alle ved- 
kommendes afkald imod visse begunstigelser. 

Kong Kristian VIII kunde imidlertid ikke tilegne sig Scheeles 
opfattelse af lovens mening; hans statsretlige konsulent, den 
tyske dr. Tabor, gjorde vel kun et temmelig uheldigt forsøg 
på at modbevise den, men bedre lykkedes det for professor 
J. E. Larsen, der i sine forelæsninger 1845—46 gik ind på 
en drøftelse af de to muligheder. Resultatet var dog ingen- 
lunde tilfredsstillende; det viste sig, at den ældre opfattelse 
formentlig kun kunde fastholdes ved at ofre kongelovens gamle 
anseelse for klarhed og uomtvistelig sikkerhed; det gik endog 
i meget høj grad ud over dens forhen så højt priste bestem- 
melser. Avgustenborgerne synes for sent at være blevne op- 
mærksonune på dette fortolkningsspørgsmål; men at det i alle 
tilfælde senere var dem bekendt, fremgår af prinsen af Nørs 
ytring i hans erindringer, at det vilde have været en brugelig 
udvej af de politiske konflikter „die zweifelhaften paragraphen 
des kOnigsgesetzes so zu interpretiren, dasz die kognatische 
erbfolge im kOnigreich mit der agnatischen in den herzog- 
thtUnern zusammenfiel".^ 

' Aufzeiehnungen, s. 96. 



Digitized by 



Google 



102 KONGELOVENS ARVEFØLGE. 

Da i året 1849 forhandlingerne om arvefølgen optoges 
med stormagterne, gav Scheele på opfordring af førsteministeren 
A. W. Moltke en udførlig fremstilling af sin opfattelse, ligesom 
han nu blev udtrykkelig imødegået i en lignende udtalelse af 
Larsen i forening med Wegener. I sine statsretlige forelæs- 
ninger kom Larsen desuden igen tilbage til spørgsmålet, hvis 
politiske betydning først faldt bort ved tronfølgeloven af 31. 
Juli 1853. Resultatet af overvejelserne sammenfattes imidler- 
tid af professor Aschehoug — og som det synes med fiild 
føje — i de ord, „at kongelovens arveregler i visse stykker, 
navnlig med hensyn til, hvorvidt kvindelige agnater havde for- 
trinsret for kognaterne, var meget utydelige".* 

Ved fremdragelsen af Peder Schumachers latinske udkast 
til kongeloven* er der nu imidlertid kommen et nyt moment 
ind i undersøgelsen. Latinens koncise betegnelser og almen 
kendte tekniske udtryk letter i høj grad opfattelsen af lov- 
giverens tanke og kan i alle tilfælde bringe en afgørelse af 
det spørgsmål, om alle lovens enkeltheder er klart gennem- 
tænkte eller ikke. At fordringerne i så henseende må kunne 
stilles højt, må forlods formodes allerede af den grund, at 
kongelovens affattelse viser sig at have været genstand for 
åringers overvejelser og de skarpsindigste mænds samråd. Ind- 
til det modsatte bevises, må det være tilladt at gå ud fra, at 
det er lykkedes disse mænd, og da særlig Schumacher, at til- 
vejebringe en lovtext, hvis fortolkning kan frigøres for ethvert 
tvivlsmål. 

Det er næsten uforståeligt, at den latinske form for loven 
— hvad enten man nu vilde kalde den en oversættelse eller et 
første udkast — aldrig er bleven benyttet til dette øjemed. 
Som ovenfor omtalt forelå den trykt i en meget benyttet hånd- 
bog i dansk historie, retshistorie, statsvidenskab og literatur, 
og den omtaltes som håndskrift i gehejmearkivet af Schlegel. 
Alligevel synes det hverken at være faldet Scheele eller Larsen 

^ Aschehoug, Statsforfatningen i Norge og Danmark indtil 1814, s. 581. 
* Kongeloven og dens forhistorie; aktstykker. 1886L 



Digitized by 



Google 



KONGELOVENS ARVEFØLGE. 103 

ind at sammenligne lovkoncipistens latinske udtryk på de om- 
tvistede steder. Noget egenlig nyt vilde de selvfølgelig heller 
ikke have opdaget i den; men den finhed i udtrykket og den 
klarhed i betegnelsen, som helt igennem er ejendommelig for 
den, vilde dog sikkert have fremtvunget den erkendelse, at 
man ikke uden videre kan gå ud fra hele artiklers hensigts- 
løshed eller indre modsigelse. Og det næste skridt vilde da 
ufejlbarlig have været, at man havde fundet den rette for- 
tolkning. 

Denne har imidlertid endnu den dag idag sin store be- 
tydning, ikke blot fordi kongeloven er et monumentalt værk 
af høj rang i vor historie, men også fordi dens arvebestem- 
melser vil kunne f& praktisk anvendelse i private forhold, ved 
len og stamhuse. Spørgsmålet skal derfor her igen optages 
til fornyet drøftelse i hele sit omfang, idet fremstillingen af 
den formentlig rigtige fortolkning stilles foran, kritiken af de 
tidligere forfattere, hvis imødegåelse ellers vilde nøde til jævn- 
lige gentagelser, samles på ét sted bagefter. 



Til grund for arvetaUet skal efter kongelovens artikel 39 
lægges y^et rigtigt slægtregister^ , affattet efter de anmeldelser 
om fødsler i arvehuset, som skal indsendes til kongen og be- 
svares med et documentum insinuationis. Dette slægtregister 
vil altså komme til at omfatte alle de individer, som over- 
hoved er eller har været til med arveret til riget, ordnede 
genealogisk fra stammefaderen kong Fredrik III nedad gennem 
tiderne. 

For at dette slægtregister imidlertid kan være fuldt „rigtigt" 
i lovens mening, må hvert søskendehold med de deraf opståede 
linjer ordnes strængt efter førstefødselens ret: først brødrene 
efter alder, derpå søstrene efter alder, den ældste søster efter 
den yngste broder. Denne orden foreskrives nøjagtig og mange 
^ange i kongeloven. Art. 31 siger: „blandt dem, som ere lige 



Digitized by 



Google 



104 I^ONGELOVENS ARVEFØLGE. 

udi samme linje, [skal] altid kønnet først agtes og siden al« 
deren, så at sønnen stedse går for datteren, og siden dea 
ældre foregår den 3mgre, hvilket altid skal tages i agt*' (sml. 
32. 33. 34). Art. 28: „masculo sexui sua perpetuo præroga-^ 
tiva constet, et deinde inter pares eodem lineæ et sexus jure 
major natu semper minorem præcedat". Det er en selvfølge, 
at alle de personer, som er afgåede ved døden uden endnu 
levende afkom, helt bør udslettes af slægtregistret, da dette 
ikke skal indeholde fortidens historie, men nutidens og frem- 
tidens ret. 

I det således anlagte slægtregister ordnes nu arvegangen 
ikke efter nærmeste slægtskabsforhold mellem de til enhver tid 
levende personer af arvehuset, men sircengt efter linjefølgen. 
Dette er et hovedpunkt i loven og dets tilsidesættelse den 
egenlige grund til al den forvirring, som er kommen ind i 
dens fortolkning; det skal derfor her først og fremmest efter- 
vises i alle sine konsekvenser. 

Først omtales da i almindelighed linjerne som dem, der 
følge efter hinanden i arvetallet. Således alt i lovens indled- 
ning. Rigsråd og stænder, hedder det, har givet arverettighed 
„til os og de af os såsom hovedet og første ejer nedstigende 
mand- og kvindelinjer", — og de har overdraget kongen selv 
at bestemme, hvorledes med arvefølgen og „arvelinjernes or- 
denlig på hinanden følgende rad blandt mand- og kvindekøn 
skulde forholdes". 

I art. 23 hedder det endvidere: „Dersom kongen ved døden 
afgår og den næste i linjen til arvesukcessionen udi regeringen 
er da ude af riget", så skal han ufortøvet komme tilstede; 
gør han ikke det, da følger „den næste efter ham i linjen''. 
Og i den følgende artikel siges, at prinser og prinsesser af 
arvehuset har rang og sæde, „ligesom linjerne udviser dem at 
være næst til arvesukcessionen udi regeringen". 

Dernæst udtales det udtrykkeligt som en grundregel^ at 
al arvegang finder sted efter linjer. „Skal og i arvetallets rad 
at mærke alt linjerne nøje tages i agt", siger art. 28, „så at 



Digitized by 



Google 



KONGELOVENS ARVEFØLGE. 105 

der ikke for edderens skyld springes af linje i linje, roen søn- 
nen træder sirax i faderens sted". På latin udtrykkes det 
således: „in successione rite designanda linearum ratio habe- 
tur etc"; eller endnu bestemtere i det ofiBcielle uddrag af 
1670: „tota successio secundum lineas designaiur^ ,^ Dette 
gentages derefter den ene gang efter den anden: art. 32: line- 
arum itidem habita semper ratione; art. 33: linearum semper 
ordine et inter pares in eadem linea sexus et ætatis discrimine 
observato; art. 34: lineali semper successione; ea linearum 
serie; art. 35: neqve de linea in lineam transilire licet, sed 
primæ secunda, secundæ tertia, tertiæ qvarta, et sic deinceps, 
substituitur. I art. 38 siges, at det foster, som fødes efter 
faderens død, „strax nyder sin tilbørlige sted og rad i arve- 
tallet" (debitum sibi lineæ ordine ae serie locum occupat). Idet 
der i art. 39 tages bestemmelse om førelsen af en slægtebog, 
siges det at være for at forebygge „tvist og irring i alderen 
eller konfusion blandt linjerne". 

At denne grundregel nu også følges i det enkelte ved at 
udfinde den nærmeste arving blandt de til enhver tid levende 
personer, kan endelig med sikkerhed eftervises af lovens en- 
kelte bestemmelser, både for de mandlige og de kvindelige 
linjer. 

Først kommer da efter Fredriks QI's død hans ældste søn 
prins Kristian, og efter ham „de af hannem nedstigende mand- 
lige linjer". Det kommer herved ikke i betragtning, om han 
selv i sukcessionsøjeblikket er i live eller er afgået ved døden 
(art. 29). Her gælder det da i særdeleshed, hvad der er sagt 
i den foregående artikel, at der ikke for alderens skyld må 
springes af linje i linje: „mens sønnen træder strax i faderens 
sted, og imedens udi den første mandlige linje nogen mands- 
person findes, skal den anden mandlige linje intet kunne arve, 
og så fremdeles linje efter linje". I henhold hertil skal altså 
hele prins Kristians mandlige slægt være uddød indtil sidste 
mand, før nogen af hans søskende eller deres afkom kan arve. 

> Se tillæget. 



Digitized by 



Google 



106 KONGELOVENS ARVEFØLGE. 

Derefter kommer mniddelbart den anden søn prins Georgs 
mandlige linjer, hvis de overlever Kristians: „en efter anden, 
mand efter mand, linje efter linje, imedens mand af mand er 
tilovers". 

I disse bestemmelser er det da tydeligt nok udtalt, at 
mændene holder deres plads i linjen med en ubegrænset „re- 
præsentationsret*' , d. e. arvings arvings ret til at „repræsentere" 
den afdøde arving, træde i hans sted. Regeringen går fra 
farfader til sønnesøn med forbigåelse af yngre søn, fordi den 
ældre søns søn rykker op i sin faders plads; og på samme 
måde til en ældre afdød broders søn med forbigåelse af en 
yngre broder; til en ældre afdød farbroders søn med forbigåelse 
af en yngre farbroder, o. s. v. 

Men at det selvsamme finder sted for de kvindelige linjers 
vedkommende, fremgår af følgende bestemmelser. 

Ved mandsstammens afgang arver den sidste konges sønne- 
datter forud for hans egne døtre (art. 31). Var sønnen nemlig 
ikke død før sin fader, vilde tronen være gået i arv til ham, 
og fra ham til hans datter, ikke til hans søster. At datteren 
nu traBder op i sin faders sted, viser, at repræsentationsretien 
også gælder kvinden, i alle tilfælde overfor en fader. 

Dør den sidste konge uden afkom, „da skal den prinsesse 
af blodet, som hannem på fædrenestammen hører næst til, 
arvesukcessionen udi regeringen være hjemfalden" (32); den 
latinske text har her det tekniske udtryk „agnata proxima". 
Denne regel, som den her fremsættes, er, løsreven fra sin 
sammenhæng, ikke uden en vis tvetydighed, ligesom det da 
også er den, der har givet anledning til de modstridende for- 
tolkninger. Er nemlig den oprindelig nærmeste agnata ikke 
mere i live i det øjeblik, da den sidste mand dør, da kan det 
se ud som et åbent spørgsmål, hvorvidt hendes afkom ifølge 
repræsentationsretten træder i hendes sted, eller den derefter 
følgende nærmeste agnata skal træde til. 

Spørgsmålet afgøres med fuld sikkerhed af den næste ar- 
tikel (33). Her hedder det nemlig: „Dernæst skal den sidste 



Digitized by 



Google 



KONGELOVENS ARVEFØLGE. 107 

konges næste frænke og slægt, som dog er udi de af os ved 
sønnerne nedstigende kvindelinjer, arveligen udi regeringen 
sukcedere". Den latinske text har også her det bestemte tek- 
niske udtryk: „non existente agnata, cognata proxima succe- 
dito etc.'^ Hvorledes man her end vil bære sig ad med at 
finde denne cognata — noget, som vi selvfølgelig senere vil 
komme tilbage til — , så er det afgjort, at loven her må tale 
om stammemoderen til en kvindelig linje. 

Med denne artikel er nemlig mulighedernes række inden- 
for sønnernes afkom udtømt; den næste (35) går ud fra hele 
stammens afgang og døtrenes tiltrædelse („er da vore sønners 
linjer, mandkøn og kvindekøn, ganske uddød, da kommer raden 
til prinsesserne, vore døtres linjer"). Men loven kan fornuftig- 
vis ikke gå ud fra, at der efter mandsstammens afgang aldrig 
skulde findes mænd i kongeslægten, at der kun skulde findes 
cognatæ, ingen cognati. Den stående sprogbrug krævede endog, 
at det hver gang udtrykkelig fremhævedes, at kvindernes af- 
kom var både mænd og kvinder, medens der ved mændenes 
afkom gøres bestemt forskel mellem de to tilfælde. Således i 
åu-tikel 27: „imedens mand af mand er tilovers, så længe skal 
hverken kvinde af mand, ej heller mand eller kvinde af kvinde 
kaldes" (sml. 36). Når altså art. 33 ikke har formlen: cog- 
natus vel cognata eller lignende, men simpelthen cognata prox- 
inia, i lighed med agnata proxima, da kan man heraf med 
vished slutte, at der ikke er tale om at udpege en enkelt per- 
son blandt de til en vis given tid levende medlemmer af konge- 
huset, men en stammemoder til den nærmest arveberettigede 
kvindelinje, ligegyldigt om denne stammemoder endnu er i live 
eller ikke. 

Således fortsættes der da også yderligere. Efter sønnernes 
hele slægt kommer raden til døtrenes linjer: „og først til prin- 
sesse Anna Sofia såsom den ældste og hendes børn og børne- 
børn i tusende led; siden til de andre, alt en efter anden". 
Her er der selvfølgelig tale om personer, som til den tid 
tænkes at være døde for mange tider siden, uden at dette ud- 



Digitized by 



Google 



108 KONGELOVKNS ARVEFØLGE. 

trykkelig fremhæves, da den modsatte mulighed jo ikke kunde 
udelukkes. 

Men fra disse sidste led i arvetallet, hvis natur er utvivl- 
som, falder der da atter lys tilbage på det tidligere „agnata": 
når alle de utaUige kvindelinjer betegnes efter kvinder, da er 
det helt igennem stammemødrene, der er tale om; med andre 
ord, der gives her som ved de mandlige linjer en ubetinget 
repræsentationsret. Udtrykkene „nulla relicta iilia, lader han 
da ingen døtre efter sig** og „non existente agnata** betyder 
deifor ikke, at kvinder af det nævnte slægtskab på et givet 
tidspunkt ikke findes i live, men at sådanne hverken findes i 
live eller repræsenterede af levende afkom. 

De ord i extrakten af 1670: „tota successio secundum 
lineas ordinatur" gælder altså i fuldeste omfang og i strængeste 
forstand. 

Det må dernæst undersøges, i hvilken orden de to køn 
kaldes til arvefølgen. Formelt var lovgiveren i den hen- 
seende stillet aldeles frit; han kunde for så vidt lade linjerne 
følge efter hinanden i aldersorden, hver linje til dens fuld- 
stændige afgang, uden noget fortrin for det ene køn fremfor 
det andet. Denne arvegang vilde dog have haft sine store 
misligheder, dels fordi den var så grundforskellig fra den i de 
tyske lande gældende agnatiske orden og altså næsten umulig- 
gjorde erhvervelser dér, dels fordi en jævnlig regering af kvin- 
der var vanskelig at forene med absolutismen i den af konge- 
loven påtænkte form; den vilde enten føre til en konstitution 
eller til despoti. 

Kong Fredrik III gav da også det mandlige køn store 
prærogativer. Først det allerede omtalte, at brødrene i hvert 
søskendehold har aldersfortrinnet for søstrene; alene det vilde 
under iøvrigt lige vilkår sikre mændene en stadig overvægt. 
Men dernæst bestemmer kongeloven, at alle kvinders arveret 
fuldstændig skal hvile, sålænge der findes mænd af mænd 
i de fra kongens sønner nedstigende linjer; sønnernes mandlige 
linjer udgør altså en fælles mandsstamtne, således at den 



Digitized by 



Google 



KONGELOVENS ARVEFØLGE. 109 

ældste broders kvindelinjer tilsidesættes for den yngres mands- 
linjer. 

Det er en konsekvens af dette de mandlige linjers fortrin, 
at ved mandsstammens afgang den sidste linje lader konge- 
dømmet gå over til nærmeste kvinde; den mand, med hvem 
hele fædreneslægten udslukkes, er som sin tids eneste mand 
af mand hele arvehusets fornemste medlem, den som efter 
lovens udtryk har førstefødselsretten. Hans stilling svarer på 
en måde til „første erhverver" (Fredrik El); slægten, som be- 
gyndte med en enkelt mand, er i ham igen indskrænket til 
en enkelt. 

Som forhen eftervist, gælder det nu om at finde den 
kvinde, som selv eller i sin æt står tronen nærmest. Først 
kommer da sidste mands livsarvinger^ de nedstigende linjer. 
Har kongen haft flere børn, da tilfalder arven det ældste, 
d. V. s. den ældste søn, og da denne jo i så tilfælde må være 
død, siden faderen ellers ikke vilde have været den sidste 
mand, følger hans ældste datter. Dette tilfælde omtaler konge- 
loven udtrykkelig i art. 31. Selvfølgelig kan der dog tænkes 
endnu andre kombinationer, som imidlertid let vil kunne bringes 
ind under de samme regler. Den afdøde søn kunde således 
muligvis have haft flere børn, deriblandt atter en søn, som 
havde efterladt døtre. Disse vilde da selvfølgelig atter gå 
forud for deres faders søstre. 

Endnu mere sammensat vilde forholdet blive, dersom den 
sidste mand efterlod afkom af to afdøde sønner, f. ex. døtre 
af den ældste og sønnedøtre af den anden. I så tilfælde vilde 
den ældstes døtre have fortrinnet, medens repræsentations- 
retten kun kunde give de sidste fortrinnet for deres faders 
søstre, men ikke for medlemmer af en ældre linje. 

Efterlader den sidste mand slet intet afkom, da går tronen 
til hans ncermeste agnata (32). Altså først til en søster (den 
«eldste først), derpå ældste farbroders sønnedatter eller datter, 
derpå farsøster, derpå farfars broders nedstigende linje o. s. v. 
Det er klart, at aUe arvehusets kvindelinjér nedstammer fra 



Digitized by 



Google 



110 



KONGELOVENS ARVEFØLGE. 



agnatæ, fra døtre af mandsstammens mænd; man vil kunne 
gå helt tilbage til første erhverver uden at støde på andre. 
Tilfældet, som det forelå ved mandsstammens faktiske afgang 
i året 1863, viser det i et exempel. Nærmeste agnata var i 
det øjeblik den sidste mands faster, prinsesse Charlotte af 
Hessen. Den næste var hans oldefader Fredrik V's ældste 
søns (Kristian VII's) ældste sønnedatter, prinsesse Karoline ; 
dernæst kom hendes søster Vilhelmine. Den ^erde var sidste 
mands oldefaders sønnedatter, Louise Avgusta af Avgusten- 
borg; derpå hans egne tre døtre: Sofie Magdalene af Holsten- 
Gottorp (Sverig), Vilhelmine Karoline og Louise, begge for- 
mælede Hessen. Disse syv agnatæ var ved mandsstammens 
afgang enten selv i live eller repræsenterede ved afkom; alle 
de ældre linjer af sønnernes slægt var uddøde. Dertil kom så 
de to kvindelinjer, som nedstammede fra første erhververs 
døtre. Ingen kvindelinje kunde efler sagens natur nedstamme 
fra en cognata^ 

Det tilfælde, som kongelovens art. 33 omtaler, at der 
ingen agnata af den sidste mand er til, medens dog sønnernes 

' Fredrik III. 

I 



Kristian V. 



Fredrik IV. 

I 
Kristian VI. 

I 
Fredrik V. 

I 



Anna Sofie. 

*Sach9en. 

(Vm.) 



Fredrikke AmtiUe, 
*Gottorp. 

(IX.) 



KrisUan VIL 



Fredrik. 



Sofie 


VHhélmiHe, 


Ixmiæ 


McLgdalene. 


•Hesaen. 


*Heuen. 


*Gottorp 


(VL) 


(vn.i 


(Sverig). 






(V.) 







Kristian Vm. Charlotte. 
^Hesten. 

(I.) 



Fredrik VI. Louise A. 
*Avg%i- 
stenborg. 
(IV.) 

Karoline. Vilhelmine. Fredrik VII. 
(IL) (III.) t 1863. 



Digitized by 



Google 



KONGELOVENS ARVEFØLGE. 111 

efterslægt ikke er uddød, vilde ikke kunne være indtrådt ved 
den første mandsstammes afgang; men det kan indtræde på 
senere tidspunkter. Hvis man vilde gå ud fra, at kongelovens 
ar\'efølge var forbleven i kraft efter mandsstammens afgang, 
vilde der, fraregnet Fredrik VFs barnløse døtre, i tiden have 
været 5 kvindelinjer, eller 5 slægter, nedstammende fra hin 
mandsstammes agnater, med arveret til tronen. Sæt da, at 
den første af dem havde tiltrådt kongedømmet, men efter kortere 
eUer længere tid var uddød på mandsstammen. Den sidste 
mands agnatæ vilde da have fulgt ham i regeringen, indtil 
hele slægtens afgang. Sæt, at man således var kommen til 
den sidste mand eller kvinde af hele denne slægt og nu skulde 
gå tilbage til hovedstammen for at få en ny arveberettiget 
slægt, den nemlig, hvis stammemoder var nærmeste agnata 
af den regerende, nu uddøende slægts stammemoder. Hun, 
stammemoderen til den nye slægt, vilde da være den sidste 
konges (eller dronnings) cognata, såvist nemlig som hun er 
en agnata af den oprindelige mandsstcmime, til hvilken den 
regerende kvindestamme stod i kognatisk slægtskabsforhold. 
Og dette vilde senere gentage sig for hver gang et slægtskifte 
målte foretages. Man vilde da få lovens fulde skala: „filia**, — 
„agnata", — ^cognata, nempe qvæ in fæmineis istis reperitur 
lineis, qvæ a nobis per filios nostros stemma deducunt". 

Derefter kommer så kong Fredriks III's døtre og deres 
slægter på samme måde som de andre kvindelige linjer. 

Således bestemmes det altså, hvilken kvinde der ved 
mandsstammens afgang eller ved et fuldstændigt slægtskifte 
skal arve tronen. Spørgsmålet bliver nu, hvorledes der skal 
forholdes med arvefølgen efter hendes død, eller, hvad der er 
det samme, hvorledes den person af hendes dalevende slægt 
skal udfindes, som er rette ihændehaver af hendes arveret, 
dersom hun måske selv alt forlængst er afgået ved døden, når 
„raden konmier til hende". 

I den henseende bestemmer kongeloven tydeligt og 
gentagne gange, at stammemoderens afkom skal ordnes i 



Digitized by 



Google 



112 KONGELOVENS ARVEFØLGE. 

linjer efter hendes børns tal, og at disse følger efter hin- 
anden, linje efter linje, i den orden, som én gang for alle 
er fastsat efter køn og alder. Art. 31 : „...., den sidste 
konges .... døtre, først den ældste og hendes nedstigende 
linjer, en efter anden, linje efter linje, og blandt dem, som ere 
lige udi samme linje, altid kønnet først agtes og siden alderen, 
så at sønnen stedse går for datteren og siden den ældre fore- 
går den yngre, hvilket altid skal tages i agt^. Ligeså 32. 33. 
34. Til nærmere påvisning i det enkelte siger endvidere art. 
35: ^den ældre datters datter i tusende led skal altid foregå 
den yngre datters søn og datter, og må ikke springes af linje 
i linje, men den anden linje bie efter den første, den tredje 
efter den anden, den Qerde efter den tredje, og så fremdeles." 
Denne linjedeling efter børnenes tal fortsættes for kvindernes 
vedkommende uforandret i de følgende led, medens den der- 
imod brydes, så snart en søn af arvehuset får flere sønner. 
I så tilfælde kommer han til for sin efterslægt at indtage 
samme stilling, som første erhverver (Fredrik IH) indtager til 
sin, idet sønnernes mandlige linjer tilsammen udgør en fælles 
mandsstamme, altså med mændenes fortrin for alle kvinder. 
Disse derimod danner kvindelinjer med samme arvefølge, som 
er beskreven ved første slægt (art. 36). 

Der må på dette sted nøje lægges mærke til, at en sådan 
fælles mandsstamme ikke kan stiftes af stammemoderen, meD 
føist af hendes (eller en senere kvindes) søn. Kongelovens 
ord er i den henseende fuldstændig klare: (35) .... „og må 
ikke springes af linje i linje . . . .; (36) men dersom arvesuk« 
cessionen udi regeringen kommer til en datters søn og han 
lader mandlige arvinger efter sig, da skal med de af hannem 
nedstigende mandlige linjer alting forholdes, som vi om de 
af os nedstigende mandlige, linjer forordnet haver ..." Har 
altså en sukcederende kvinde flere sønner, da danner hver af 
dem en selvstændig linje, der må være uddød i begge køn, 
før den næste kan komme til arv. 

Grunden hertil er ikke vanskelig at udfinde. Det vilde 



Digitized by 



Google 



KONGELOVENS ARVEFØLGE. 113 

have været et grovt brud på hele tankegangen i den nye arve- 
følge, om det skulde tillades en udenfor arvehuset stående 
mand at give en ny kongeslægt navn og våben, og dette vilde 
jo ske, dersom en kvinde gennem flere . sønner kunde grund- 
lægge et nyt arvehus. Det vilde da i virkeligheden ikke være 
hende, den danske prinsesse, men hendes ægtefælle, den frem- 
mede prins, som vilde komme til at stå som „første erhverver** 
af den danske trone for en fremmed slægt. Hvad der siges i 
den følgende artikel (37): „det er døtrene og døtrenes børn og 
børnebørn i evindelig rad, som arvesukcessionen udi regeringen 
Bkal tilhøre, og ikke døtrenes mænd**, — det må også gælde 
•ethvert andet forhold til kongedømmet og arvehuset. Først 
den af en dansk prinsesse fødte mand kan blive stifter af en 
ny mandsstamme. 

Men endnu mere; det er ikke engang givet, at hin prin- 
sesses sønner havde samme fader. Kongeloven er absolut lige- 
gyldig for den af ægtefællerne, som ikke står i arvetallet; den 
kræver kun lovligt ægteskab. Har en konge flere børnekuld, 
da går de yngie sønner af et senere ægteskab selvfølgelig 
foran døtrene af et tidligere på selvsamme måde som ellers 
(jfr. arveprins Fredrik). Det samme er tilfældet for arvehusets 
kvinder; men herved kan det forhold indtræde, at samme kvin- 
des arveberettigede sønner tilhører to eller flere forskellige 
islægter. Alene af denne grund vilde det være genealogisk 
umuligt at danne en fæUes mandsstamme af disse efterkommere. 
Man vil altså f. ex. have følgende: 



N. 

I 



Mand. Mand. 

'^^^I*^®- Mand. Mand. 

Mand. 

I 



Mand. Mand. 
A. D.Jørgeoaen: Afhandl. UL 



Digitized by 



Google 



114 KONGELOVENS ARVEFØLGE. 

Antages N. her at være en mand, da vil ved ha&a ældste søns 
død den yngre og hans slægt følge, forudsat at en af dens 
mænd overlever ham; den ældstes datter med hendes børn vil 
blive forbigået. Er N. derimod en kvinde, da vil hendes ældste 
søn efterfølges af sin datter og hendes slægt, som i det givne 
tilfælde atter vil^ danne en mandsstamme. Dør den ældste søn 
før sin moder, vil hans datter indtage hans plads i arvetallet. 

Arvefølgen i sin helhed bevæger sig altså, når man vil 
se ud over store tidsrum, i to hovedretninger, udgående skifte* 
vis fra en stammefader og en stammemoder. Fra siamme- 
faderen kommer først en mandsstamme, som udtømmes linje 
efter linje til sidste mand. Der er da en række kvindelinjer 
tilbage, udgående fra mandsstammens døtre, lige op til stamme- 
faderens egne døtre. Af disse arver først den sidste mands 
nærmeste pårørende, først i nedstigende, derpå i sideløbende 
linje. Fra denne kvinde som stammemoder udgår der da et 
antal indbyrdes uafhængige linjer, af hvilke hver følgende først 
træder til arven efter den foregåendes fuldstændige afgang. Så 
snart imidlertid arven tilfalder en mand — og mændene går i 
hvert slægtled foran kvinderne — og denne efterlader sig 
mandlige linjer, ophører den fra stammemoderen udgående 
arvegang, idet denne søn bliver stammefader til en ny slægt 
efter de samme regler som den oprindelige „første erhverver". 

Dersom nu en sådan ny stamme bliver talrig, så vil i 
virkeligheden alle sidelinjer og ældre kvindelinjer tabe enhver 
rimelig udsigt til arvefølgen og denne gå frem til altid ny 
slægter; men dersom den kun blomstrer i få slægtled og i 
enkelte linjer, vil ved dens afgang arvetallet atter vende til- 
bage til den ældre hovedstamme og dens forgreninger, linje 
efter linje. 



Kongelovens arvebestemmelser gør strax ved den første 
gennemlæsning et indtryk af forsynlighed og vederhæftighed^ 



Digitized by 



Google 



KONGELOVENS ARVEFØLGE 115 

som udelukker enhver mistanke mod deres tilstrækkelighed eller 
tydelighed. Samme tenke gentages så ofte og så indtrængende, 
at man uvilkårlig beroligea med hensyn til den fremtid, der 
skal sikres ved disse lovregler. Og således har loven kunnet 
glæde sig ved et grundfæstet renommé gennem lange tider, som 
et mønster på en udtømmende arvelov. 

Efter hvad der i det foregående er fremsat, er denne ros 
tilvisse vel begrundet; men det udelukker ikke, at væsenlige 
tvivlsmål har været rejste imod den. Hvad der således er 
fremkonmien af misforståelser og mistydninger, samler sig dog 
alt om det ene punkt, hvorvidt loven taler om de til enhver 
tid levende medlemmer af kongehuset eller den går ud fra en 
ubetinget gennemført repræsentationsret. I den henseende er 
misforståelserne lige så gamle som offenlighedens kendskab 
til loven. 

N. F, Sibhem oversætter (1716) kongelovens art. 32 så- 
ledes: „soUte er (der letzte kOnig) aber keine lebendige Prin- 
ceszinnen nachlassen, so soU diejenige Pr. von Geblate etc.^, 
eller på latin: „qvod si nec filias relinqvat superstites, ea prin- 
eeps sangvinis etc.^ Her har den danske text: „lader han da 
heller ingen døtre efter sig", koncepten: „nuUa relicta filia" — . 
Det indskudte ord „lebendig", „superstites", indeholder her 
den hele misforståelse, der senere sættes i system. At art. 33 
hos Sibbern som det næste led i arvefølgen sætter „proxima 
agnata", medens Schumacher har det modsatte: „non existente 
agnata, cognata proxima succedito", viser at hele anlæget her 
er misforstået. 

Det såkaldte Sverdrupske grundlovsudkast hviler på den 
samme misforståelse. ^Har den sidste konge, hedder det her, 
ingen beslægtede af mandkøn på sværdsiden, da arver hans 
egen datter tronen. Har han ingen datter, da arver agnaternes 
døtre. Ere ingen sådanne til, da arver kognaternes sønner og 
tilsidst kognaternes døtre." ^ Her forstås der åbenbart det 



Y. Nielsen, Bidrag til Norges historie i 1814, I 161. 

8* 



Digitized by 



Google 



116 KONGELOVENS ARVEFØLGE. 

samme ved „agnaternes døtre" og „kognater**; thi ellers vilde 
der slet ingen plads blive til de første kognater i almindelig 
forstand (de kvindelige agnaters børn). Koncipisten har da 
tænkt sig det som Sibbern: først kommer en agnata, hvis en 
sådan er til; hvis ikke, en cognatus; er heller ikke nogen så- 
dan til, en cognata. 

Det er dog først Scheele, som har forsøgt nærmere at 
eftervise berettigelsen af en sådan eller lignende opfattelse. 
Hans tankegang er følgende. 

Man misforstår kongeloven, når man går ud fra, at den 
kun kender modsætningen mellem agnater og kognater helt i 
almindelighed, således at det første kun indbefatter sværdsiden, 
mand af mand, det andet kvinderne og deres afkom; den 
skelner tværtimod tydeligt nok meUem agnati, agnatæ og kog- 
nater (af begge køn). Således strax i art. 27: „imedens mand 
af mand (agnatus) er tilovers, skal hverken kvinde af mand 
(agnata), ej heller mand eller kvinde af kvinde (kognater) 
kaldes, og aldeles ingen af mødrenestammen kronen arve, så- 
længe på fædrenestammen nogen livsarving findes, så at endog 
kvinde af mand (agnata) skal gange for mand af kvinde (cog- 
natus)". Endvidere i art. 36: „kortelig, mand af mand går 
først for kvinde af mand, og siden kvinde af mand går for 
mand og kvinde af kvinde". — Meningen heraf er, efter 
Scheele, at først skal alle levende agnati have et ubetinget 
fortrin for alle kvinder og kvinders afkom, derpå den nærmeste 
levende agnata på samme måde for alle kognater. 

Dette fandt han yderligere bestyrket i 32—33, der efter 
hans opfattelse ligeledes skelnede mellem agnater og kognater 
og udtrykkelig anviste de sidste en plads efter den næste ag- 
nata („den prinsesse af blodet, som ham på fædrenestammen 
hører næst til"). 

Scheele slutter sin bevisførelse med at henpege på det 
harmoniske i kongelovens anlæg, når hans opfattelse lægges 
til grund; de enkelte artiklers indhold bliver da følgende: 



Digitized by 



Google 



KONGELOVENS ARVEFØLGE. 117 

27-— 28, almindelige regler, 

29—30, agnati, 

31—32, agnatæ, 

33—37, cognati og cognatæ, 
38, posthumi. 
Imod dr. Tabor, som holdt på kongelovens ubetingede repræ- 
sentationsret, bemærkede han, at denne ingensteds var udtalt, 
men at tværtimod den omstændighed, at den var påberåbt 
ved mandsstammen, måtte tale mod dens gyldighed i alminde- 
lighed. 

Det vil, efter hvad der foran er udviklet, ikke være vanske- 
ligt af selve kongelovens ordlyd at tilbagevise Scheeles for- 
tolkninger. 

Der er først den ulempe ved dem, at de to formentlige 
beviser ikke viser det samme. Efter art. 27 og 36 skulde 
agnata altid gå forud for kognaterne, men efter 32 skulde 
nærmeste agnata følge den Imrnløse konge, og derefter hendes 
slægt, altså med forbigåelse af muligvis endnu levende andre 
agnatæ. Til dette sidste holdt Scheele sig, idet han gjorde 
gældende, at dersom Charlotte af Hessen overlevede Fredrik VII, 
vilde hun og hendes slægt erhverve tronen, altså med ude- 
lukkelse af Fredrik VFs døtre, selv om disse overlevede hende, 
medens de derimod måtte foretrækkes for Charlottes børn, der- 
som hun ikke selv oplevede mandsstammens afgang. At det 
var en stor mislighed ved fortolkningen af art. 27, at den så- 
ledes dog kun fik relativ gyldighed, er en selvfølge, og det så 
meget mere, som det var dens formentlige bestemmelse, at 
alle agnatæ skulde foretrækkes for kognaterne, der lettest kunde 
modtage en rationel begrundelse. 

Det forholder sig nemlig neppe således, som professor 
Larsen har påstået, at præsumptionen ubetinget er imod de 
kvindelige agnaters fortrinsret. „Den grund, siger han, ifølge 
hvilken man, med udelukkelse af kognater og kvindelige ag- 
nater i de nærmere linjer, kalder de mandlige agnater i de 
fjernere linjer til tronen, kan aldeles ikke komme i betragtning 



Digitized by 



Google 



118 KONGELOVENS ARVEFØLGE. 

til fordel for de kvindelige agnater i modsætning til kognaterne, 
eftersom det jo er afgjort, at kronen ikke ved de kvindelige 
agnater kan bevares for mandsstammen, da kvindelige agnater 
kun ville skabe kognatiske linjer." 

Man savner her en nærmere angivelse af lovgiverens for- 
mentlige grund til at ville bevare mandsstammen jfremfor kvinde- 
linjerne. Den kan enten have være politisk eller personlig; 
rimeligvis var den begge dele. Politisk var det, som foran 
fremhævet, en fordel at have den agnatiske arvefølge, da den 
var gældende i kronens tyske lande (1665 ligeledes i Sønder- 
jylland), altså vilde sikre deres forbindelae med kongerigerne; 
personligt måtte første erhverver sætte pris på at bevare sin 
egen (fædrene-)slægt og sit våben så længe som muligt i den 
værdighed, han havde erhvervet. Men begge disse grunde 
kunde til en vis grad gøres gældende også for agnatæ. Den 
offenlige ret i Tyskland var ikke fremmed for den tanke at 
stede agnata til bltv i len eller fideikommis, medens den ude- 
lukker kognaterne, og ingen kunde jo vide, om ikke Fredrik III's 
mandsstamme kunde blive den længstlevende i huset Olden- 
borg og således engang i tiden komme til at sidde inde med 
hele dets arv. Det kunde da muligvis få betydning, om en 
agnata besteg tronen efter dens afgang, eller om man strax 
kom til kognaterne. Også personligt kunde det tænkes, at 
lovgiveren vilde lægge vægt herpå. Det forhold, at kongedøtre 
af hans slægt, fødte prinsesser af Danmark, kunde blive under- 
såtter under en konge af fremmed oprindelse, måske af en 
ubetydelig slægt og ukendt med rigernes forhold, for ikke at 
sige ^endlig sindet (Fredrik III's døtre blev kort efter lovede 
til Gottorp og Sverig), kunde nok have noget afskrækkende 
for den mand, i hvis hånd det lå efter eget tykke at ordne 
den fremtidige arvefølge. Han kunde da foretrække at be- 
stemme, at ingen kognat kunde komme på tronen, så længe 
en kvinde af hans egen slægt endnu var i live. Det vilde 
kaste en forøget glans over ham som første erhverver af arve- 



Digitized by 



Google 



KONGELOVENS ARVEFØLGE. 119 

retten, om hans kongeskjold først kunde brydes over den sidste, 
være sig mand eller kvinde, som var født med dets mærke. 

Anvendelsen af dette ræsonnement vanskeliggøres dog be- 
tydelig ved den indbyrdes modstrid mellem de to grader i 
agnatæ's fortrin. Lettest vilde det i hvert tilfælde falde, der- 
som alle agnatæ skulde gå forud for kognateme, således som 
også art. 27 efter Scheeles opfattelse udsiger, medens det idet- 
mindste fra lovgiverens personlige standpunkt vilde tabe sin 
vægt under den modsatte forudsætning. — Men vi fritages 
heldigvis for det hele dilemma, idet begge de formentlige be- 
viser for de kvindelige agnaters fortrin viser sig at være il- 
lusoriske. 

Hvad der siges i art. 27 (og 36), er nemlig ikke, at ag- 
natæ skal foretrækkes for kognater, men at de fra Fredrik III*s 
sønner nedstigende kvindelinjer skal gå forud for hans døtre 
og deres linjer. Hele bestemmelsen lyder nemlig på latin: 
„usqve adeo marium progenies fæminarum stemmata excludit, 
ut etiam fæminæ ex maribus præcedant mares ex fæminis", 
hvad der på dansk er gengivet ved: „aldeles ingen af mødrene- 
stammen (skal) kronen arve, så længe på fædrenestammen 
nogen livsarving findes, så at endog kvinde af mand skal 
gange for mand af kvinde". I den senere extrakt er hele 
denne passus udeladt, da den i virkeligheden gentages i den 
følgende artikel i mere bestemte udtryk; havde den haft selv- 
stændig betydning, måtte den selvfølgelig her have været 
medtagen. 

Det må nu vistnok indrømmes, at den danske lovtext på 
dette sted bruger svævende udtryk, eller rettere sagt udtryk, 
som ikke er nåede til at få almindelig borgerret i sproget; lov- 
giveren burde have talt latin eller have forklaret sig nærmere 
på dansk. Imidlertid er meningen klar nok og den er også 
korrekt udtrykt. Mødrenestammen betyder den del af arve- 
huset, som nedstiger fra første ei hverver gennem en stamme- 
moder, fa^renestammen den, hvis stammefader var hans søn; 
de to udtryk svarer altså til det latinske: fæminarum stemmata 



Digitized by 



Google 



120 KONGELOVENS ARVEFØLGE. 

Og marium progenies. Udtrykket „kvinde af mand skal gange 
for mand af kvinde^ sigter da også til de bestemte steder i 
slægtregistret, hvor slægt udskiller sig fra slægt, og skal ikke 
anvendes på hvert enkelt tilfælde. „Kvinde af mand" er (lige- 
som det latinske fæminæ ex maribus) overgangen fra mands- 
stammen (sønnernes stammer) til kvindestammeme, medens 
omvendt „mand af kvinde'' er de mandsstammer, som har 
deres oprindelse fra kongens egne døtre. Der ligger i den 
hele udtalelse intet om agnata's fortrin for cognatus. 

Endnu tydeligere ses det af art. 36, hvor samme tanke 
gentages. Her skal uimodsigeligt ikke gives arveregler, men 
kun gentages, at første erhververs æt falder i tre grupper: 
mand af mand, kvinde af mand, og mand og kvinde af kvinde. 
(„Korteligenx mand af mand går først for kvinde af mand, og 
siden kvinde af mand går for mand og kvinde af kvinde.") 

Men falder dette bevis for agnata's fortrin således boit, 
så vilde, dersom det andet skulde vise sig mere holdbart, 
sagen forholdsvis stille sig gunstigere for Scheeles opfattelse; 
tlii den vilde derved frigøres for det dilemma, der var den 
medfødt. Men heller ikke art. 32 udsiger i virkeligheden, hvad 
Scheele formodede. Forudsætningen for hans fortolkning var 
nemlig, at 32 gav arveregler for agnata, 33 derimod for kog- 
naterne, men som vi har set, nævner 33 kun eognata (froenke 
og slægt). Der er altså ikke nogen modsætning, men en pa- 
rallelisme; loven nævner en række kvinder som arvinger (filia 
ultimi possessoris, agnata, eognata, iilia nostra) i en vis række- 
følge, men viser derved tilstrækkelig, at den ikke vil udpege 
den enkelte arving blandt de nulevende, men den stamme- 
moder, blandt hvis linjer arvingen skal søges. Dermed falder 
hele Scheeles opfattelse bort som uholdbar. 

Idet det imidlertid mislykkedes for professor Larsen at 
samle et fyldestgørende bevis mod denne indvending imod den 
gængse opfattelse af kongeloven, fremgik der af hans under- 
søgelse nærmest en fuldstændig konfusion af spørgsmålet. At 
sandsynligheden, alt vel overvejet, var imod Scheele, fremgik 



Digitized by 



Google 



• KONGELOVENS ARVEFØLGE. 121 

tydeligt nok af hans deduktion; men denne havde dog så 
mange svage punkter og havde i så høj grad svækket tilliden 
til kongelovens tydelighed, at man nødvendigvis måtte ende 
med at erklære spørgsmålet for uløseligt efter hans præmisser. 
Vi skal nu i det enkelte følge ham på hans vej i forsvaret 
for sin anskuelse, den samme, som i det foregående er efter- 
vist som den utvivlsomt rigtige. 

Imod de kvindelige agnaters arveret taler da først den 
bestemmelse i art. 28, at efter mandsstammens afgang først 
de fra sønnerne og derefter de fra døtrene nedstigende kvinde- 
lige linjer arver kronen, linje efter linje. Dette udtryk synes 
at udelukke et spring til en ^ernere linje, fordi en nærmere 
ikke har sin stammemoder i live.* 

Vistnok forholder dette sig således, men noget egenligt 
bevis indeholder det dog ikke. Det er notorisk, at mændene 
bryder linjernes orden, således som disse ellers skulde følge, 
og hvis der i det foregående var givet en almindelig bestem- 
melse om agnatæ's fortrin, således som Scheele forudsætter, 
vilde dette forbehold meget vel her kunne være taget; det er 
jo netop linjernes følgeorden, som i det følgende nærmere pr.*«- 
ciseres, og også her finder Scheele sin tanke stadfæstet i de 
brugte udtryk. 

Som anden grund anfører prof. Larsen, at art. 31 efter 
den mandlige slægt kalder den sidste konges sønners døtre og 
dere8 linjer, om nogen findes, hvis ikke, da hans egne døtre, 
først den ældste og hendes nedstigende linjer, siden de andre 
og deres nedstigende linjer o. s. v.: „Her kaldes altså ikke blot 
døtrene, men også de af dem stiftede linjer til sukcession i 
den orden, som repræsentationsretten giver linjerne, og denne 
følgeorden er udtrykkeligen ikkun gjort afhængig deraf, at den 
mandlige slægt af sværdsiden er uddød, og ikke tillige deraf, 
at der ingen kvindelig agnat existerer.^ 

Også dette forholder sig ganske rigtigt, men det beviser 



J. £. Larsen, Statsretlige foredrag og afhandlinger efter 1848, s. 29 fl. 



Digitized by 



Google 



122 KONGELOVENS ARVEFØLGE. 

heller intet. At de nævnte døtres linjer har repræsentations- 
ret, bestrides jo netop og kan altså ikke forudsættes. Den 
næste artikel begynder: „lader han da heller ingen døtre efter 
sig", hvad der jo nærmest tyder på, at hun ved hans død skal 
være i live for at udelukke „den næste prinsesse af blodet^. 

Af større vægt er Larsens tredje grund, den nemlig, at 
efter art. 34 sønnernes hele slægt skal være uddød, fw kong 
Fredrik III's egne døtre kan komme til arven, skøot de dog 
selv uimodsigeligt er agnatæ. Hvis altså nogen af disse døtre 
havde overlevet ikke blot deres brødre, men også disses even« 
tuelle døtre, medens der ingen sønner var, så vilde 32 komme 
i modstrid med 34, idet efter den sidste hine døtres børn 
skulde gå forud for deres bedstefaders søstre, medens 32 vilde 
give disse fortrinet som agnatæ. 

Fejlen ved dette bevis er den, at det går ud fira, hvad 
Larsens hele behandling af loyen grundig har rystet: tilliden 
til dens gennemskuelige klarhed og følgerigtighed. En mod- 
sigelse som den påpegede må selvfølgelig ikke kunne indsnige 
sig i et nøje og modent gennemtænkt lovarbejde; men inde- 
holdes der virkelig så store unøjagtigheder i kongeloven, som 
Larsen tror at finde, så falder ethvert bevis fra en mulig mod- 
sigelse som denne bort af sig selv; thi at Fredrik III ikke gik 
ud fra eller vilde gå ud fra, at hans døtre skulde overleve 
hele hans mandsstamme og dens døtre, er klart nok. En så- 
dan modsigelse vilde i alle tilfælde henhøre til de let tilgive- 
lige forsyndelser mod teoretisk nøjagtighed. 

Det må således formentlig indrømmes, at disse tre beviser 
nærmest kun er sandsynlighed^beviser for den ældre af Schlegel 
hævdede opfattelse. Det må komme til at bero på den vægt, 
med hvilken Scheeles argumenter tilbagevises, i hvor vidt 
Larsen skal kunne hævde denne opfattelses berettigelse. 

Med føje gør han da først opmærksom på den modsigelse, 
Scheele gør sig skyldig i ved ud af art. 27 at bevise alle 
kvindelige agnaters forret, og af 32 kun den nærmestes blandt 
dem, som er i live. Men han tager fejl, når han kalder det 



Digitized by 



Google 



KONGELOVENS ARVEFØLGE. 123 

en „hovederindring", der kun trænger til nærmere støtte i be- 
mærkninger mod de enkelte beviser. Er nemlig modsigelsen 
i de to bestemmelser uløselig, da ligger det dog foreløbig 
nærmere at antage, at den ene er fejlagtig og den anden 
rigtig, end at de begge skulde være fejlagtige. Borttager man 
altså det logiske grundlag for den ene uden at kunne rokke 
den anden, har man i virkeligheden bidraget væsenlig til at 
støtte denne ved at berøve den en farlig medbejler. 

Larsen vender sig først imod art. 27 og Scheeles for- 
ståelse af udtrykket: „kvinde af mand går for mand af kvinde". 
Han fremsætter her den formentlig ene rigtige forklaring, men 
han gør det på en sådan måde, at der derved afstedkommes 
uoverstigelige vanskeligheder på andre punkter. „„Fædrene- 
stammen" og „mødrenestammen", siger han, som forekommer 
i slutningen af art. 27, betyder ingenlunde det samme som 
agnater og kognater; men fædrenestammen er de fra Fredrik 
III*s sønner og mødrenestammen de fra hans døtre nedstigende 
linjer." Andensteds går han nærmere ind herpå. „Foreløbigen 
må kongelovens særegne sprogbrug nøje mærkes. Således be- 
tegne udtrykkene fædrenestamme o. s. v. — — Endog „sværd- 
siden", hvorved man ellers altid plejer at betegne de mandlige 
agnaters linje, synes at være taget i en lignende omfattende 
betydning som fædrenestammen; jfr. art. 28, 31 og 36."^ 

Denne beskyldning mod Peder Schumachers danske lov- 
text træffer langt ud over målet. Hvad for det første „sværd- 
siden" angår, da bruges det overalt i den almindelig vedtagne 
betydning, ligesom det på de angivne steder gengiver det la- 
tinske mares ex maribus. Ved fædrenestammen er der den 
mærkelighed, at det ikke har sit tilsvarende på latin, det ind- 
skydes på dansk til nærmere betegnelse. Klarest fremtræder 
det i artikel 32, hvor det latinske agnata gengives ved „prin- 
sesse af blodet, som ham på fædrenestammen hører næst til". 
Her ligger oprindelsen klart for; den sidste konge og den 



> Anf. 8t. 8. 33, 26 f 



Digitized by 



Google 



124 KONGELOVENS ARVEFØLGE. 

kvinde, som kaldes, skal høre hinanden til pd fædrene- 
stammen, de skal med andre ord være af samme fædrene- 
stamme, d. e. agnater. 

I 28 siges da videre, at når regeringen engang tiUdder 
kvindekønnet, „da træde først frem de af os på fædrenestanmien 
ved sønnerne nedstigende kvindelinjer, og derefter omsider de, 
som af os på mødrenestammen ved døtrene nedstige**. Latinen 
har her kun per filios og per filias, så stammerne er kun til- 
føjede til yderligere tydeliggørelse. Tanken er da også aldeles 
den samme som i det forrige tilfælde: „de kvindelinjer, som 
(d. e. hvis stammemødre) har deres fædreneslægt i kongehuset*^, 
som er kongernes agnatæ, og de kvindelinjer, som gennem 
deres mødreneslægt hører til huset. Selvfølgelig er der herved 
set bort fra, at strængt taget lovgiverens døtre står i samme 
slægtskabsforhold som alle senere kongedøtre; loven vil have 
et skelnemærke imellem dem og lader derfor „stammen** prak- 
tisk taget først begynde ved børnene, „første erhververs** sønner 
og døtre. Men på selv samme måde må det da forklares, at 
koncipisten i art. 27 har udvidet betegnelsen „ fædrenestam- 
men ** til disse kvindelinjers ^emeste efterslægt; det er en 
konsekvens, som ikke er vanskelig at forstå fra lovgiverens 
standpunkt, ved den hele slægts udspring. Noget ganske andet 
vilde det være, om man vilde tage dette som ordets egenlige 
betydning, der kan overføres på dets forekomst andre steder, 
så det altså overalt skulde betyde henholdsvis sønnernes og 
døtrenes efterkommere. Dette vilde jo helt stride mod ordenes 
dannelse og almindelige betydning: „fædrenestamme** peger til- 
bage til oprindelsen, ikke fremad til efterslægten. 

Medens denne mistydning af ordets mening, som vi snart 
vil få at se, har sine meget mislige følger, er det af mindre 
betydning, at Larsen giver en højst uklar udtydning af de 
sidste ord i art. 27: „Det er blot som en konsekvens heraf 
tilføjet, siger han, at „endog kvinde af mand skal gange for 
mand af kvinde**, og disse udtryk synes således kun at skulle 
tilkendegive, at den kvinde, som hører til Fredrik III's sønne- 



Digitized by 



Qoo^^ 



KONGELOVENS ARVEFØLGE. 125 

linje, eller den hele kvindelinje, som er stiftet af mand, skal 
foretrækkes for de mandlige kognater i de linjer, som er stiftede 
af kvinde eller kong Fredrik III's døtre. Vistnok er dette 
uheldigt affattet, da disse udtryk her er tagne i en anden be- 
mærkelse en4 den almindelige, hvori de forekommer f& linjer 
foran, men de øvrige tydelige hovedbestemmelser i loven synes 
dog ikke derved at burde kunne rokkes.^ ^ 

Det er åbenbart, at forfatteren heller ikke her har søgt 
efter talemådens naturlige oprindelse, men holder sig til den 
barokke modsætning mellem betydning i almindelighed og på 
dette sted. Kongeloven har ikke selv forskyldt dette, thi den 
bruger den ene gang efter den anden ordet „mand" og „kvinde" 
særlig om de personer, som stifter linjer, og i denne betyd- 
ning må det tages her. „Kvinde af mand" er da ikke enhver 
senere kvinde af mandsstammens afkom eller alle disse kvinder 
tilsammen, men det er en kvinde (og hendes linje), som ned- 
stammer fra sværdsiden, medens „mand af kvinde" er en mand 
(og hans linje) af Fredrik III's døtres slægt. Denne mangel på 
skarphed i opfattelsen af det sproglige fremhæves her kun, 
fordi den får så megen betydning i det før fremhævede tilfælde. 

Må det imidlertid siges, at professor Larsen, til trods for 
manglerne ved hans grundes overbevisende forståelighed, har 
godtgjort, . at kongeloven ikke i art. 27 forbeholder agnatæ et 
ubetinget fortrin for kognaterne, så fremtræder Scheeles på- 
stand på, at det efter art. 32 er forbeholdt den nærmeste 
levende agnata, med des større vægt, befriet for modsigelsen 
i art. 27. Og her lider da også i virkeligheden Larsens bevis- 
førelse et frddstændigt skibbrud. 

Han begynder med selv at anføre, hvad der taler for 
Scheeles påstand. „Art. 32 kalder, hedder det, når den sidste 
konge ingen døtre efterlader sig, den prinsesse af blodet til 
arv, som på fædrenestammen hører kongen næst til, uden 
al omtale døtres afkom, og først derefter nævner art. 33 de 



* Anf. st 8. 83. 



Digitized by 



Google 



126 KONGELOVENS ARVEFØLGE. 

fra Fredrik m's sønner nedstigende kvindelinjer, hvoraf altså 
meningen kunde siges at måtte være, at når mandsstammeo 
var uddød, skulde først kaldes den sidste konges sønnedatter 
og døtre, art. 31, dernæst i mangel af så nær beslægtede ag- 
nater den derefter nærmeste kvindelige agnaf, art. 32, og 
endelig, når ingen kvindelige agnater existerede, de til Fredrik 
ni's sønners linjer henhørende kognater, art. 33. Denne sidste 
artikel synes derhois ved en modsat fortolkning både at blive 
overflødig og urigtig; overflødig, fordi alle de personer, som 
hører under dens bud, allerede også er indbefattede under de 
kvindelige agnaters linjer eUer afkom, som nævnes i de tvende 
foregående artikler, og art. 33 vilde altså for så vidt ikke be- 
stemme andet eUer mere etid disse artikler, hvis disse allerede 
uden nogen indskrænkning havde kaldet slige kognater til arv; 
og urigtig, fordi de personer, som artiklen nævner, da ikke 
skulde arve dernæst ^ d. e. efter de i de foregående artikler 
nævnte personer, men mellem disse og fremfor disse efter det 
fortrin, som kunde tilkomme den linje, hvortil de hørte; så- 
ledes skulde f. ex. den sidste kongesøns dattersøn eller datter- 
datter, som indbefattes under art. 33, da ikke arve næst efter 
kongens døtre og andre kvindelige agnater, men fremfor disse 
som deres morfaders repræsentanter." 

Herimod bemærker nu Larsen selv følgende: „Hvad art. 
32 angår, da kan det for det første meget vel antages, at der 
ved „døtre" er ment ikke blot disse selv, men som noget, der 
forstod sig af sig selv efter den foregående artikel, også deres 
linjer eller afkom. Når man dernæst vil have, at „prinsesse 
af blodet, som ham på fædrenestammen hører næst til", skal 
betyde den efter kongens datter nærmeste kvindelige agnat, da 
stemmer dette ikke med kongelovens øvrige eller artiklens egen 
Sprogbrug. Denne betydning ligger nemlig hverken i udtrykkene 
„pr. af blodet", som artiklen selv viser, da den forudsætter, 
at der også kan gives pr. af blodet på mødrenestammen, o^ 
ej heller i det tilføjede „på fædrenestammen", der kun betyder 
Fredrik III's sønners descendenter, både agnater og kognater. 



Digitized by 



Qoo^^ 



KONGELOVENS ARVEFØLGE. 127 

Og endelig vil art. 33, selv når den forstås på den (foran) 
fremstillede måde, dog indeholde en åbenbar urigtighed, idet 
den kun kalder en kvindesperson som arveberettiget, uagtet 
der i det forudsatte tilfælde meget vel kan existere en mands- 
person, som er nærmere, tlii også mellem flere kognater, der 
er søskende, skal broder altid foretrækkes for søster. Hvis 
f. ex. ved den nuværende mandsstammes ophør også de kvinde- 
lige agnater var uddøde, vilde uden alt spørgsmål prinsesse 
Charlottes ældste datter være den næste frænke og slægt, som 
betegnes i arl. 33; men det er efter andre tydelige tilkende- 
givelser i kongeloven (28. 30. 34.) aldeles utvivlsomt, at prin- 
sesse Charlottes søn dog i så fald skulde foretrækkes for en- 
hver af døtrene. — Det synes således at måtte erkendes, at 
kongelovens koncipist ved at ville exempelvis udvikle anven- 
delsen af de almindelige regler, er faret noget vild ved affat- 
telsen af art. 32 og 33, og disse artikler er vistnok ingenlunde 
af den beskaffenhed, at de kan omstøde de klare bestemmelser, 
som loven på de andre steder har fremsat."* 

Det synes mærkeligt, at den tanke ikke er falden proL 
Larsen ind. at han her har ophobet en sådan række mod- 
sigelser, tildels meningsløsheder, at præsumptionen absolut må 
blive for, at det er ham, der misforstår, ikke Griffenfeld, der 
forvrøvler sig. Larsen går ud fra, at art. 32 og 33 omhandler 
de selvsamme personer, nemlig kvinderne af sønnernes stam- 
mer; 32 er ikke indskrænket til agnatæ, 33 gælder også prin- 
sesse Charlottes døtre, ja den sidste konges descendenter. 

Under denne forudsætning falder loven altså pludselig ud 
fra sin skarpsindige gang gennem de kommende tiders mulig- 
heder for at gentage en enkelt artikels indhold med andre ord 
og at udtale, at dette skal indtræde efter det foregående (det 
samme)! Det kan man vel neppe kalde „at fare noget vild 
ved affattelsen", det er at forudsætte en meningsløshed. 

Dernæst falder prof. L. pludselig selv ned til det af ham 



> Anf. si s. 31. 38 fl. 



Digitized by 



Google 



128 KONGELOVENS ARVEFØLGE. 

så stærkt bestridte standpunkt, at loven giver sig af med at 
udpege individer istedenfor linjer. Ud fra denne forudsætning 
vender han sig endog polemisk imod loven og bebrejder den, 
at den glenmier, at der længere ude i slægten også kan være 
mænd og at disse burde været nævnte. Konsekvent måtte 
han jo iøvrigt kræve det samme i art. 32, uår dens omfang 
skal være den samme. Selvfølgelig kræver han dog ikke dette, 
da han meget vel indsei", at de to artikler fornuftigvis må be- 
tegne forskellige kredse af arvinger, om ikke for andet, så for 
det „dernæst^, som forbinder dem; men han mistvivler om at 
kunne finde det afgørende i modsætningen og mener da, at 
det er koncipisten, som er skyld deri. 

En noget ædrueligere kritik vilde her have kunnet retlede 
ham, selv om det selvfølgelig er langt lettere nu at se sam- 
menhængen med den latinske text for øje. Først burde han 
da ikke have ladet sig vildlede af ordet „fædrenestamme" og 
have lukket øjet for, at der ved dette udtryk i art. 32 nød- 
vendigvis må tænkes på agnata, således som Scheele riglig 
havde forstået det. Dernæst burde han ikke have forargedes 
over ordet „frænke*' som en unøjagtighed eller forglenunelse, 
men, da han engang var bleven opmærksom på denne ejen- 
dommelighed (den var undgået ham i hans forelæsninger før 
1848 og heller ikke bemærket af Scheele), burde han have 
set, at dette rummelige ord her blev et nødvendigt meUemled 
mellem sidste konges agnata og første erhververs datter. Hele 
artiklens ordlyd viser, at det forholder sig således. Han vilde 
da ikke have behøvet at opgive sin opfattelse af repræsen- 
tationsretten eller sin tro på lovgiverens evne til at kunne 
holde de simpleste ting ude fra hinanden. 

Der er vistnok god grund til at anse det for et held, at 
de to modsatte fortolkninger af kongelovens arveregler ikke til 
sin tid kom offenlig frem, så striden mellem dem skulde have 
været udkæmpet med så lidet fyldestgørende våben. 



Digitized by 



Google 



KONGELOVENS ARVEFØLGE. 129 

Som der fortælles, at Peder Schumacher først vandt kon* 
gens yndest ved at skrive et nyt udkast til et diplomatisk 
aktstykke, således kan der ingen tvivl være om, at han jo i 
faøj grad befæstede sig i denne yndest ved sit nye udkast til 
en kongelov. Sammenlignet med det ældre S som dog uden 
tvivl var frugten af de mest erfarne rådgiveres samarbejde, 
betegner det et overordenligt fremskridt. Tanken i det, lov- 
giverens ønske med hensyn til arvefølgens ordning, er den 
samme, men hvad der i Schumachers udkast er klart gennem- 
tænkt og anordnet i sine mindste enkeltheder, det er i det 
tidligere kun løst skitseret. Mange tvivlsmål måtte kunne 
rejses imod disse regler, ja de vilde endog på næsten de fleste 
afgørende punkter kunne drages til forskellige sider. Således 
bestemmes det, at efter mandsstammens afgang den kvinde 
skal være dronning, som er den sidst afdøde mand nærmest 
ni blod og efter denne lovs bestemmelse*'. Skal nu her sønne- 
<latteren eller datteren gå forud? For mandsstammens ved- 
koomiende hævdes repræsentationsretten, men vil den her kunne 
gores gældende? Schumacher afgør spørgsmålet, der måske 
slet ikke er faldet den tidligere koncipist ind, ved en udtryk- 
kelig fremhævelse af sønnedatteren. 

Der bestemmes derpå tydeligt, at mellem søstre alderen 
gør udslaget, ikke blot for dem, men også for deres børn, så 
den yngre søsters søn skal stå tilbage for den ældres datter, 
medens derimod i hvert enkelt søskendehold kønnet atter skal 
gøres gældende. 

Loven vender sig derpå til de tilfælde, da sidste mands 
nedstigende slægt er uddød og man må gå til ^cognatæ a 
latere^. Her bestemmes da, at repræsentationsretten altid nøje 
skal tages i agt, således at den kvinde, som kommer af en 
mand (retro in stirpe a mare oriunda), skal gå forud for cog- 
nata a femina, om denne end er ældre og nærmere i grad be- 
slægtet med den sidste dronning. Hvorledes man i det enkelte 



* Se Kongeloven of? dens forhistorie, s. 33 fl. 
A. D. Jørgensen: Afhandl. HL 



Digitized by 



Google 



130 KONGELOVENS ARVEFØLGE. 

vilde have klaret denne arvefølge, er vanskeligt at forstå; det 
ser næsten ud, som om der efter mandsstammens afgang kun 
kunde tænkes dronninger. Hovedreglen, som skal sammen- 
fatte det hele, bidrager ikke til yderligere klarhed: efter enhver 
konges eller dronnings død kommer den, som var den afdøde 
nærmest i orden og slægt. Fremkomsten af en ny mands- 
stamme er ikke forudsat som mulig. 

Som det synes var det først efter mange betænkeligheder 
at kong Fredrik III kasserede sit testamente for at oprette et 
nyt; der lå flere år imellem. Schumachers system var imidler- 
tid udviklet til den yderste nøjagtighed, og selv hans for- 
mulering af enevældens teorier var langt skarpere og sikrere 
end den tidligere. Hvorvidt han her var rådgiver eller kun 
tjener, vides der intet om; har han selv haft nogen del i den 
tanke, at landets stænder skulde fuldstændig udelukkes fra al 
deltagelse i st3rrelsen af deres anliggender og miste enhver 
garanti for domstolenes uafhængighed og den personlige sikker- 
hed, da har han jo selv hårdere end nogen anden måttet bøde 
derfor. Som skarpsindig retslærd har han i kongeloven sat 
sig et varigt mindesmærke. 

Dette gælder da først og fornemmelig lovens oprindelige 
latinske form. Hvert enkelt lille afsnit fremtræder her med en 
klarhed og en udtømmende nøjagtighed, der er lige langt fru 
pedantisk vidtløftighed og orakelmæssig korthed. Der gives 
fuld og tydelig besked på, hvad lovgiveren har villet i hvert 
enkelt tilfælde, og han skyr ingen gentagelse for at forebygge 
misforståelser; men hvad der således skal siges, siges ikke 
des mindre med få ord og i lette, ofte elegante og skønne 
vendinger. 

Det var en ikke let opgave at oversætte denne lovtext på 
dansk. Modersmålet havde ikke disse exakte udtryk, hvis be- 
tydning var alle nærværende, det var tungt i sine omskriv- 
ninger og uøvet i sin sætningsbygning. Schumacher måtte 
selv være betænkt på at danne ord og talemåder, som kunde 
gengive det almindelige retssprogs videnskabelige begreber. 



Digitized by 



Google 



KONGELOVENS ARVEFØLGE. 131 

Disse vanskeligheder er vistnok tilstrækkelige til at for- 
klare, at selv skarpsindige mænd omsider for vild i konge- 
lovens fortolkning. Der fulgte den et mærkeligt uheld i så 
henseende. Affattet på^ latin egnede den sig fortrinlig til sit 
øjemed, at være en international lovbog for alle de slægter, 
som efterhånden vilde fremgå af det danske kongehus. Men 
så blev det bestemt at lade den komme offenlig frem som en 
dansk lov og gøre den tilgængelig for alle undersåtterne. Hvad 
den herved tabte i teknisk sikkerhed, vilde den vinde ved at 
blive diskuteret, kommenteret og bearbejdet. Dens arveregler 
vilde blive drøftede og juristerne vilde sætte den i et viden- 
skabeligt system. 

Men intet af dette skete: loven blev tværtimod liggende 
som en hemmelighed, indtil alle de var døde, som kendte dens 
oprindelse og vilde have kunnet give en avtentisk fortolkning 
af dens danske udtryk. Den latinske text opbevaredes vel 
som en kuriositet, men ingen lagde mærke til dens betydning 
for lovens fortolkning. — 

Af lovgiveren, kong Fredrik iRI, giver kongeloven det 
samme billed som det, vi kender af hans historie. Det er en 
magtkær og selvgod mand, som tror, at det vil være og blive 
godt, når kun én mand bestandig har magt til at råde for alt. 
Men det er tillige en patriotisk mand, som sætter fædrelandets 
tarv højt. Den arvefølge, han fastsætter, er derfor ikke så 
meget beregnet på at bevare hans navn og våben, som at 
sikre rigerne en tryg fremtid, afskære al anledning til tvist og 
tvivl og iøvrigt lade forsynet råde. Det opstilles derfor som 
en ubrødelig grundsætning, at hverken rigerne eller de tillig- 
gende lande må deles, og som betingelse for kongedøounets 
tiltrædelse stilles det at bekende sig til rigernes religion og 
tage stadigt ophold i dem. 

Som enhver pludselig statsomvæltning skød den af Fred- 
rik in iværksatte over målet. Man måtte se at komme bort 
fra de alt for flydende forhold, under hvilke statsstyreisen, lov- 
givningen, den dømmende myndighed, skatteydelsen og stats- 

9* 



Digitized by 



Google 



132 KONGELOVENS ARVEFØLGE. 

husholdningen, tronfølgen, — kort, hele det offenlige liv be- 
vægede sig i traditionelle, men ubestemte og uberegnelige 
former. Så faldt man til den modsatte yderlighed: der skulde 
aldrig kunne savnes en øjeblikkelig afgørelse af ethvert som- 
helst spørgsmål; tronen skulde aldrig kunne være ledig, og 
når den beklædtes af en kun ISårig dreng eller pige, skulde 
af denne ene person al lovgivning kunne foretages, enhver rets- 
kendelse fældes og enhver statsbeslutning fattes med utvivlsom 
og øjeblikkelig retsvirkning. Med hensyn til arvefølgen toges 
der intet hensyn til de mange uberegnelige forhold, der kunde 
indtræde. Med en noget større tillid til fremtiden vilde kong 
Fredrik III have kunnet overlade det til den sidste mand af 
slægten at udnævne sin efterfølger blandt de nærmeste frænder, 
således som han overlod det til enhver døende konge at ordne 
formynderskabet for en umyndig arving; det vilde kunne blive 
af den største betydning for bevarelsen af alle kongens lande 
eller for erhvervelsen af andre. Men frygt for fremtidens 
usikkerhed overvejede, som det synes, alle andre hensyn. 
Kongeloven skulde være en forfatningslov og en arvelov for 
alle tider; det er den store svaghed, overfor hvilken al dens 
skarpsindighed og forsynlighed er bleven til skamme. 



Digitized by 



Google 



EN UPÅAGTET KRØNIKE AF POVL HELGESEN. 

(1886.) 

[Historisk Tidsskrift 6. R. 6. Bd. S. 323-38. Et her meddelt Tillæg (S. 334-38), inde- 
holdende Slutningen af Povl Helgesens „Regum Daniæ historia*', de tre ferste olden* 
borgske Kongers Historie, er udeladt i nærværende Udgave.] 



X rofessor Daae har ved at meddele et par optegnelser af 
Povl Helgesen i et exemplar af Saxes historie, i Kristen Peder- 
sens udgave \ atter henledet opmærksomheden på denne mærke- 
lige forfatter. Der turde derfor være anledning til ligeledes at 
fremdrage et hidtil, som det synes, upåagtet skrift, der utvivl- 
somt hidrører fra hans hånd, og det så meget mere som dets 
affattelse netop synes i tiden at måtte falde nær sammen med 
hine notiser og overhoved at finde et velkomment tilknytnings- 
punkt i dem. 

Det pågældende skrift er i året 1595 udgivet af den got- 
torpske bibliotekar Erpold Lindenbrug og trykt i Leyden med 
følgende titel: „Historia compendiosa ae succincta serenissi- 
morum Daniæ regum: ab incerto auctore conscripta; nunc vero 
usqve ad Christianum IV deducta, primumqve in lucem edita, 
opera et studio E. L." Det er tilegnet den danske konge, 
men den liUe fortale giver ingen oplysning om, hvorfra ud- 
giveren har fået den „ubekendte forfatters" håndskrift; ved 
Mollers Cimbria literata ledes man på spor efter, at det endnu 
findes i biblioteket i Hamborg. Hans „fortsættelse" begynder 

> Hist. Udsskr. 5. række, VI 227. 



Digitized by 



Google 



134 KN KRØNIKE AF POVL HELGESEN. 

med kong Kristian U's regering, strax efter en kort almindelig 
karakteristik af ham, og er i randen udtrykkelig betegnet som 
sådan („continuatio**). 1 den lille kvartudgave fylder den op- 
rindelige krønike de første 55, fortsættelsen de næste 9 sider. 
Kun den første har nogen selvstændig interesse. 

Det er en fuldstændig Danmarks krønike, fra de ældste 
tider af, ordnet efter konger. De første ni konger, fra Dan 
til Frotho Geffinild, tælles; derefter fortsættes rækken til Kri- 
stoffer af Bajern, uden at texten følger med tallet: udgiveren 
har derimod tilføjet det i randen og når op til 100. Endelig 
kommer de tre Oldenborgere med angivelse af numer 101 — 
103 (se tillæg). 

At forfatteren til denne krønike er dansk, ses strax på 
navnene. Man støder således på navneformer som Tveskæg, 
Blodtand og Blotand, Ladelaas, Haldan hin stærke, Lodbrog, Klag, 
Barn, Gratemosæ, Hadersleff (registret har Hadersleben) o. s. v. 
Saxes Topshøgicum nemus gengives ved Topsøw Ure; Hanse- 
stædernes navn udledes af ordet høns (sml. Hvidtfeld: Hønse- 
stædeme). Nærmere kan det siges, at forfatteren er fra rigets 
østligste lande; han nævner i Kristoffers tid kun, at Skåne blev 
pantsat, og han fremdrager stærkt enhver berøring med Sverig; 
unionen træder i skriftets sidste del helt i forgrunden. 

Endelig kan det siges om forfatteren, at han er katolik; 
han fremhæver de bekendte nationale martyrers helligdom og 
for sin samtids vedkommende polemiserer han heftigt mod re- 
formationen. 

Når disse indicier alt stærkt tyder på Povl Helgesen som 
forfatter, så må enhver tvivl om, at han i virkeligheden har 
skrevet bogen, forsvinde, når man sammenligner de sidste af- 
snit med Skiby-krøniken. Hele sider stemmer ordret overens 
med denne og også i de foregående afsnit er der slående lig- 
hedspunkter (som når i begge skrifter Erik af Pommern og 
Kristoffer af Bajern siges at være sønner af to .søstre). Der 
kan kun være tale om at afgøre, hvorvidt Lindenbrugs krønike 
ligesom Hans Henriksens og Peder Olsens (for sin sidste selv- 



Digitized by 



Google 



EN KRØNIKE AF POVL HELGESEN. 135 

stændige dels vedkommende) er et uddrag af Skiby-krøniken 
eller et selvstændigt skrift af samme forfattere 

For at besvare dette spørgsmål vil det først og fremmest 
være nødvendigt at se sig om efter tidsmærker i krønikens 
text. Skiby-krønikens fortælling (om Oldenborgerne) er som 
bekendt nedskreven til forskellige tider, den første del 1524, 
det sidste 10 år efter; genealogien antages at være nogle år 
ældre. ^ Er nu den fuldstændige Danmarkshistorie samtidig 
eller er den af ældre datum? 

Det er en vanskelighed ved besvarelsen af dette spørgs- 
mål, at den nu kun kendes i den mangelfulde afskrift, som 
Lindenbrug har benyttet.'* Skiby-krøniken kan undersøges i 
sin oprindelse ud af selve forfatterens grundskrift med sine 
rettelser og tilføjelser, medens vi her ad anden vej må komme 
til at afgøre, hvad der har stået i den oprindelige text og 
hvad der skyldes senere indskud og randbemærkninger. Thi 
at sådanne findes, måtte man ikke blot efter forfatterens vel- 
bekendte arbejdsmåde forlods formode, men man vil ikke ret 
vel kunne undgå strax ved den første opmærksomme gennem- 
læsning at lægge mærke til fiere af dem. At afskriften uden 
videre har optaget dem i texten, er ikke andet end hvad man 
kunde vente; men dette nøder os til den største varsomhed 
ved benyttelsen af de forskellige tidsmærker. 

Hvor løst og ubehændigt indskuddene er satte ind i den 
oprindelige text, ses strax i begyndelsen af det her optrykte 
stykke, ved opgivelsen af Kristians tiltrædelsesår : „hæc electio 
fiacta est a. d. 1448". Denne notis afbryder nemlig, hvor den 
nu står, den naturlige sammenhæng, medens den slutter sig 
til et tidligere sted (electus est autem etc), der dog selv synes 



> Rørdam, Hiatoriske kildeskrifter, I 1-107: Skiby-krenikeo ; 385-435: Hans 
Henrikaeos uddrag og fortsættelse. Sml. 2. række II 10. 

• Paludan-Moller i Hist tidsskr. 3. række, I 13—37. 

» Dette hADdakrift, Hamburger StadUiiblJothAk, M. S. Hist 21. 4^, har veUillig 
▼æret udl&nt hertil. Det er kun lidet yngre end originalen, men taget af en temmelig 
ukyndig skriyer; meget er derfor rettet af en samtidig hånd, andet af Lindenbrug. 
Dennes navn findes pA titelbladet 



Digitized by 



Google 



136 EN KRØNIKE AF POVL HELGESEN. 

at være et indskud; den må da antages at være indsat her 
som en randbemærkning, hvis plads afskriveren har forfejlet 
Det samme er tilfældet med årstallene for Sverigs erobring og 
tab under kong Hans. Nu er der først fortalt, at der var 
neppe tre år (vix triennium) mellem de to begivenheder, og 
derpå følger en betragtning over de forhold, som medførte dette 
beklagelige resultat. Men sammenhængen afbrydes strax ved 
opgivelsen af de to årstal, 1497 og 1501, der jo end neppe 
kan have været forfatteren nærværende, da han nedskrev sin 
oprindelige fortælling med dens tidsangivelse. 

Endelig møder vi årstallet for Ditmarskertoget, på samme 
uheldige måde indskudt i texten, der derved taber sin sam- 
menhæng: „uno tantum bello Ditmarsiensi fuit infortunatissi- 
mus, [ ], ubi superis non faventibus feruntur periisse multi 
viri" etc. 

Mindre let at opdage, om end formentlig lige så utvivl- 
somt, er et indskud i sætningen om kong Hans's forhold til 
Sverig, som er ført uforandret over i Skiby-krøniken. Nu 
hedder det: »Qvod si Valdemari etc. regna fuissent tam in- 
cruenta, tamqve procul a tyrannide et violentia, adhuc fortasse 
illibatum trium regnorum foedus durasset, nist populi alioqvin 
ad seditionem nati obstitisset perfidia^. Det vil let ses, at 
der her gives to modsatte forklaringer af bruddet på unionen: 
de første kongers hårdhed og troløshed, og det svenske folks 
oprørske sind; men kun den første har noget at gøre med 
kong Hans's retfærdiggørelse. Sætningen er desuden i virke- 
ligheden alt afsluttet foran ^nisi^, og dette slutter sig ikke 
til eftersætningen, men måtte følgerigtig have sluttet sig til 
forsætningen med et ,^ei^^ hvis det oprindelig havde haft sin 
plads i denne forbindelse. Det rimeligste er, at forfatteren 
senere har tilføjet det i randen. 

Det mest afgørende af krønikens tidsmærker er det ud- 
tryk, som bruges om kong Fredrik I: „nuper defunctus" 
(se tillæg); det må selvfølgelig være nedskrevet omtrent ved 
samme tid som Skiby-krøniken afsluttedes (1533 — 34). Men 



Digitized by 



Google 



EN KRØNIKE AF POVL HELGESEN. 137 

hele det punktum, i hvilket det forekommer, gør brud på frem- 
stiUiDgens sammenhæng og mangler i Skiby-krøniken (Rørdam, 
I 30, øverst). Der er tale om kong Hans's regering og mod- 
sætningen mellem den første tid, i hvilken han forfulgte den 
kirkelige stand, og den sidste, da han yndede den; derpå roses 
hans klogskab og mildhed mod sine mænd. Et sideblik til 
de senere tiders klerkeforfølgelser frembød sig her af sig selv, 
når forfatteren gennemlæste sit manuskript, men hans bemærk- 
ning falder ikke des mindre helt ud af den oprindelige stil. 
Der vil da ikke kunne sluttes noget af dette sted m. h. t. af- 
fattelsestiden. 

På lignende måde forholder det sig med et lignende ud- 
brud i anledning af Ditmarskerkrigen 1500. Der fortælles, at 
stormændene efter rygtet ved deres tilbagekomst havde be- 
sluttet at dele kirkens gods og at dette var grunden til deres 
ulykke. Hertil er da føjet den for forfatterens tid naturlige 
bemærkning, at fremtiden vil vise, hvorvidt Lutheranerne skal 
fa større held. At imidlertid også den er senere indskudt, 
fremgår af det følgende, der slutter sig nøje til, hvad der er 
fortalt om selve nederlaget: „uno tantum bello D. fuit (Jo- 
hannes) infortunatissimus cæterum bello navali erat for- 

tunatior . . . ." 

En sammenligning med Skiby-krøniken er på dette sted 
vanskelig, da texteme er ikke så lidt' forskeUige (Rørdam I 
23 f.). Rygtet om den påtænkte plyndring af kirkens ejen- 
domme motiveres med, at adskillige var befængte med det 
Hussitiske kætteri, og deres planer udmales med bitter humor. 
Derefter følger anvendelsen på Lutheranerne, dog med udeladelse 
af ordene: „studiorum, literarum, disciplinarum". Sammen- 
knytningen mellem de to slags krige mangler helt, da Skiby- 
krøniken jo har årbogsform. 

Endvidere nævnes kong Kristian II og hans tyranni lige 
foran i den forhen omtalte saftning om unionskongerne, der 
har fået tilføjelsen: nisi populi etc. Det hedder her: „Qvod 
si Valdemari, Margaretæ, Erici, Christophori, Christiemi qvoqve 



Digitized by 



Google 



138 EN KRØNIKE AF POVL HELGESEN. 

secundi regna fuissent tam incruenta^ etc. Skiby-krøniken har 
det samme, kun at det istedenfor Christiemi qvoqve secundi 
hedder Christierniqve secundi. Når det her er eftervist, at 
samme punktum har modtaget et senere indskud, som helt 
forrykker meningen, må det vistnok indrømmes at ligge nær 
at antage, at også dette kongenavn er senere tilføjet. Gennem- 
løb forfatteren engang sit ældre håndskrift med pen i hånd, 
var det så at sige umuligt at gå hen over dette sted uden at 
tilføje den sidste tyranniske konges navn. 

Disse forskellige udbrud er nemlig kun en genklang af 
hele skriftets slutning, dette korte, men voldsomme ud&ld mod 
den fordrevne konge. Og at heller ikke dette tilhører det op- 
rindelige arbejde, synes indlysende. Der er intet somhelst for- 
talt fra tiden efter kong Hans's død, der gives ingen motive- 
ring af den skånselsløse dom over sønnen, den udslynges kuo 
i de vildeste og mest hensynsløse udtryk. Den rolige humane 
fiemstilling af de to første Oldenborgere er pludselig forsvunden, 
og fortællingen, som har ført 102 konger frem for læserens 
blik, ender pludselig i et harmskrig over den sidste i rækken. 
Enhver vil føle det disharmoniske i denne slutning og være 
tilbøjelig til at tilskrive den en senere tilføjelse. Man kommer 
uvilkårlig til at tænke på året 1524, da Povl Helgesen be- 
stemte sig til at skrive videre på sin Danmarks historie. Han 
tog da først det ældre arbejde frem og tilføjede hvad der faldt 
ham i pennen^; derpå lagde han det til side og begyndte sin 
vidtløftigere fremstilling forfra. Dermed vilde det stemme, at 
de fleste af de foran nævnte indskud er optagne i Skiby-kro- 
niken; det, som nævner kong Fredrik I, derimod ikke. 

Hvad der yderligere tyder på en tidligere tid for aflfat- 
telsen af den hele krønike til kong Hans's død, er beklagelsen 
over at unionen er brusten ved de Svenskes medfødte troløshed 
og lyst til oprør og frafald. Dette vilde Povl Helgesen neppe 



* I afslutningen af kong Hans's historie, der endnu er skrevet med sterre m&åe- 
hold, fortæller han, at han har en afridsning af kongens og dronningens epitafium i 
Odense. , 



Digitized by 



Google 



EN KRØNIKE AF POVL HELGESEN. 139 

have fremhævet så stærkt efter blodbadet 1520. En udtrykke- 
lig ytring hensætter os desuden til en tidligere tid. Efter 
ulykken i Ditmarsken brast forbindelsen, siger han, „rebellan- 
tibus Dominis Stenone et Svantone proditoribus perfidissimis, 
maximo in hodiernum diem utriusqve regni detrimento^. Ud- 
trykket svarer til hans udbrud ved foreningens grundlæggelse: 
„qvod utinam durasset in hodiernum usqve diem!" Han 
synes ligesom at have opgivet håbet om en fornyelse efter 
1501, og hans vrede træffer derfor Sturerne, af hvilke han end 
ikke nævner den sidste (fra 1512), med hvem der da vel neppe 
endnu var ført afgørende forhandlinger, da han skrev. 

Sammenholdes nu alt dette med den af Daae fremdragne 
kendsgerning, at Povl Helgesen har ejet et exemplar af den i 
året 1514 udgivne Saxe og alt året efter har indført optegnel- 
ser om samtidige begivenheder i den, da synes det klart, at 
det netop har været fremkomsten af dette enestående værk, 
som han neppe forhen havde haft lejlighed til at gøre bekendt- 
skab med, der har gjort ham til historisk forfatter. Både som 
humanist og som patriot måtte han få et mægtigt indtryk af 
denne nationale skat, og det lå nær for en mand med hans 
opladte åndelige sans og bevægelige sind strax at give sig til 
at gøre uddrag af hele denne strålende kongerække, for så at 
fore fortællingen ned igennem de følgende tider, til unionen og 
dens opløsning. 

For tiden efter Saxe har Povl Helgesens hovedkilde været 
den såkaldte dansk-svenske krønike indtil 1415 (Scriptores r. 
D. I 387 — 98), hvis text endog på et enkelt sted kan supple- 
res af ham*. Under Erik af Pommern nævner han ligefrem 
en „Svecorum chronicon". I sin fremstilling tager han jævnlig 
hensyn til Sverig og Svenskernes opfattelse af kongerne, hvad 
der jo svarer godt både til hans politiske standpunkt og til 
hans fødsel i Halland, af en svensk moder, og et tidligt lær- 
lingeforhold til Skara. 

* Kong Valdemars tilnavn ntår lo steder in blanco (392 k og 39.> x) og Langebek 
formoder, at der begge steder har stået Atterdag. Men del var ^durus", „reprobua*' 



Digitized by 



Google 



140 EN KRØNIKE AF POVL HELGESEN. 

Størst interesse har overfioved selvfølgelig hans rent per- 
sonlige udtalelser om personer og forhold. Unionen er en hoved- 
sag for ham og han træder derfor frem med sin selvstændige 
opfattelse af historien fra Valdemar Atterdags tid af. Strax 
begyndelsen bærer præg af hans kraftige veltalenhed. „Valde- 
marus cognomento reprobus, hedder det, fertur fuisse versutis- 
simus, avarissimus et audacissimus, qvi cum offendissef reg. 
num pauperrimum, scilicet a patre suo spoliatum, ab hostibus 
Alemanis vastatum, a qvibus tum etiam multæ arces posside- 
bantur, mira vafricia vindicavit e possidentium manibus, minima 
sangvinis jactura, principio regni sui" — . Dette udføres kort 
efter videre, idet også skyggesiderne i hans regering frem- 
hæves. — Om Margrete siger han: — „mulier crudelissima 
ae inferno digna Svecorum sententia, verum Danorum opinione 
christiana ae religiosa valde, et adeo potentia, fortuna, vic- 
toriis, divitiis ae prudentia gloriosa, ut fortunatissimos viros 
videtur non solum æqvasse, verum etiam longe superasse^. 
Efterat have fortalt om hendes ægteskab og søn, samt kampen 
ved Asie og Stokholms overgivelse, fortsætter han: „Sicqve 
obtento universo regno gloriose regnavit pepegitqve foedus il- 
lud solemne, qvod tria regna conjunxit, qvod utinam durasset 
in hodiemum usqve diem. Ictum erat foedus hac lege, ut in 
electione regum alternis vicibus haberet Dania primum suffra- 
gium, Svecia vero altemis" etc. 

På lignende måde udtaler han sig om de følgende konger, 
alt efter det forskellige emne. 

Hvad der især giver dette lille skrift et højt værd. er 
dets forhold til den mærkelige forfatters øvrige' skrifter og 
hele hans offenlige virksomhed. Medens vi i Skiby-krøniken 
bliver vidne til hans lidenskabelige deltagelse i tidens store 
politiske og kirkelige brydninger, ser vi ham her som den 
varmtfølende patriot og lærer, der sysler med fædrelandets 
historie for dens egen skyld. Selv henreven ved den første 
læsning af Saxes værk gør han uddrag af oldtidens og middel- 



Digitized by 



Google 



EN KRØNIKE AF POVL HELGESEN. 141 

alderens vildsomme historie til brug ved sin undervisning ^ 
han fremstiller unionens tilblivelse og uheldige udvikling, mere 
upartisk end nogen anden forfatter, stående mellem de to 
hovedfolk, som han ved fødselen tilhører. Han mager det så, 
at der går netop 100 konger forud for Oldenborgerne, med 
hvilke en ny tidsalder synes at være oprunden; imod dem er 
de Svenskes modstand uberettiget, de er milde, retsindige og 
dog våbendjærve høvdinger. 

Fortællingen er sammentrængt, men i høj grad livlig og 
anskuelig, og forfatteren har for største delen brugt den igen 
i sin større krønike, om end ordnet anderledes. Adskilligt 
kommer dog mere til sin ret i den ældre forbindelse og falder 
her naturligere og med større fynd. 

Det er velgørende for billedet af den fremragende histo- 
riske personlighed, at dette skrift kan lægges ved siden af de 
senere. Det viser, at han ikke først gik til historien, da han 
troede at have brug for dens vidnesbyrd imod sine fender, 
men at det var en gammel kær syssel for ham at optegne, 
hvad mindeværdigt der havde tildraget sig, og at han forlængst 
var fortrolig også med fortidens krøniker. Forud for den liden- 
skabelige, voldsomme og hensynsløse partimand går der en 
varmt bevæget, men for alle humane og patriotiske idealer 
åben lærefader. Først da unionen „druknede i blod" og de 
højeste åndelige interesser forekom ham at gå deres undergang 
imøde under reformatorernes stormløb, forbitredes og formør- 
kedes hans sind, og han brød frem med en ustyrlighed, men 
tillige med en åndelig kraft og højhed, som gør ham til en så 
mærkelig personlighed i vor historie, en af de mærkeligste i 
et helt århundrede. 

Paludan-Mcdler, der frem for de fleste var fortrolig med 
Povl Helgesens virksomhed som forfatter og agitator, har som 



> HåndskrifteU titel er: Cotnpendioaa et succincta regum Daniæ historia, in 
hoc congeata, ut studion cujuapiam memoriam otdjuftarewt. 



Digitized by 



Google 



142 EN KRØNIKE AF POVL HELGESEN. 

bekendt ytret, at hans krønike med alle sine store fortrin ^er 
en plet på den danske historieskrivning og kaster en hæslig 
skygge over hans karakter": „han vendte sig som en vejrhane 
for ethvert vindstød af sin egen lidenskabelighed; han forfulgte 
sine modstandere med et blindt og bittert had", og flere af 
hans beretninger er vitterlig usandfærdige ^ 

Denne dom er utvivlsomt for hård. Povl Helgesen kan 
snarere kaldes en tragisk skikkelse i vor historie, en af de 
mænd, som i blind troskab mod deres ungdoms idealer kaster 
sig i kamp mod alt det nye, som vil frem og som de ikke 
selv har del i. Han stod engang i en rig og smuk virksom- 
hed som en af humanismens forkæmpere, sysselsat med fædre- 
landets store fortidsminder og begejstret for en ærlig sammen- 
slutning af de nordiske folk under Oldenborgernes milde og 
retfærdige regering. Men han var for svag til at bære de 
brustne forhåbninger. Som han så nordens enhed lide sit 
sidste store skibbrud i kong Kristians troløshed, således troede 
han i reformationens fremgang at se hele den gamle kulturs 
undergang, råhedens sejr over den gamle dannelse og oplys- 
ning. Disse ulykker lod ham tabe besindelsen og henfalde til 
den brutale fordømmelsessyge, som skænuner hans senere 
skrifter. Havde han haft støire selvbeherskelse og overlegen- 
hed og i gerningen vist, at højkirkens og den gamle dannelses 
mænd stod over frihedens forkæmpere, da vilde hans indlfieg 
både dengang og nu have haft en anden vægt og kastet større 
glans over de besejrede; nu, da han i en lidenskabelighed, 
som grænser til råhed, og i en partiskhed, som grænser til 
usandfærdighed, kaster sig ind imellem sine ringeagtede mod- 
standere, fremkalder han kun følelsen af, at den tragiske kon- 
flikt, der rammer ham, her som så ofte åbenbarer menneskets 
skrøbelighed. Vor egen bevægede tid har på dette område 
for rige erfaringer til ikke at se, at både modstandernes had- 

1 Hist. tidaskr. 3. række, I 63. 



Digitized by 



Google 



EN KRØNIKE AF POVL HELGESEN. 143 

dingsnavn „Povl Vendekåbe" og en mindre erfaren tids dom, 
at hans skrift er „en plet på den danske historieskrivning", er 
uretÆaerdige; men det vil ikke kunne negtes, at Povl Helgesen 
var en af de mænd, som trods al begavelse og alle gode for- 
udsætninger er for små til i en heftig bevæget tid at bevare 
deres karakter uskadt og deres sag uplettet. 



Digitized by 



Google 



REGERINGSSKIFTET 1784. 

(1888.) 

[Tidena Strom, 4. Aarg. S. 813-16. (6. Juli 1888.)] 



(ji ennemførelsen af den store omvæltning i bondestandens 
retsforhold, hvis minde vi i denne sommer har højtideligholdt 
skyldtes som bekendt den enevældige kongemagt. I mere end 
et århundrede havde den virket til at udjævne modsætningerne 
mellem de andre stænder, især adelen og borgerstanden, lige- 
som den mægtig havde fremmet rigets opkomst og sikret dets 
selvstændighed. Idet den nu tog fat på bondestandens fri- 
gørelse og alt hvad dermed stod i forbindelse, stod den over- 
for sin sidste og største opgave, en opgave, hvis fulde løsning 
måtte medføre dens egen undergang. Det havde i året 1660 
vist sig, at den danske borgerstand var for svag til i forening 
med adelen, til hvilken den var kommen i en ulægelig mod- 
sætning, uden brud at føre den konstitutionelle udvikling videre: 
først ved bondestandens frigørelse blev betingelserne bragt til 
veje for en genoptagelse af tidligere tiders forfatningsliv og 
hele det nationale selvstyre. 

Kongemagtens bærer var i hine betydningsfulde år den 
sindssvage Kristian VII. Vistnok især som følge af et ud- 
svævende ungdomsliv tabte han alt fra sit 20. år af evnen til 
selv at deltage i regeringens førelse, og da kongeloven ingen 



Digitized by 



Google 



REGERINGSSKIFTET 1784. 145 

bestemmelse indeholdt for dette tilfælde, kom det til at bero 
på forholdene i kongeslægten, hvem der skulde være ihænde- 
haver af hans uindskrænkede magt. I et par år var det 
dronningen Karoline Mathilde, ved hvis yndest Struensee som 
kabinetsminister tilrev sig en myndighed, som endog langt 
overgik den, nogen tidligere konge havde gjort brug af; da 
han ved hofrevolutionen af 17. Januar 1772 blev styrtet, 
medens dronningen dømtes til at have sit ægteskab forbrudt, 
gik magten over til kongens stifmoder, enkedronning Juliane 
Marie, og hendes søn, arveprins Fredrik. Det var denne re- 
gering, hvis fald 12 år efter blev signalet til en ny tids frem- 
brud og sønderbrydeisen af det åg, som hvilede på bondens 
skuldre. 

Juliane Marie var en født prinsesse af Brunsvig, søster til 
kong Fredrik II af Preussens dronning Elisabeth. Hun var en 
klog dame, men hård og magtkær, egenskaber, som under de 
daværende tidsforhold dog vistnok i flere henseender fik en 
gavnlig indflydelse på vor skæbne; thi det ligger i sagens natur, 
at stillingen under kongens svaghed let kunde være bleven 
faretruende, ikke blot for kongedømmet, men også for riget, 
dersom der ikke havde været i det mindste én person i konge- 
huset med en fast vilje. Ligeledes fortjener hun ros for at 
have givet sin .søn en dansk opdragelse; arveprins Fredrik var 
den første mand i kongeslægten i forrige århundrede, som var 
dansk talende og tænkende i ordets fulde betydning. Han var 
ikke synderlig begavet, som karakter endog meget ubetydelig; 
men den danske ånd, i hvilken han var opdragen af sine for- 
trinlige lærere, Jens Sneedorff og Ove Guldberg, fornægtede sig 
ingensinde i hans senere Uv og gik i arv til hans søn og 
sønnesøn, kongerne Kristian VIII og Fredrik VII. 

Enkedronningens mest betroede rådgiver var sønnens lærer 
Ove (Høegh) Guldberg, efter hvem de 12 år i reglen kaldes 
den Guldbergske tid. Han var søn af en købmand i Horsens 
og havde studeret theologi, ligesom han også særlig havde 
dyrket verdenshistorien og var en god dansk forfatter. Men 

A.aJerKensen: Afhandl. HI. 10 



Digitized by 



Google 



146 REGERINGSSKttTET 1784. 

disse egenskaber, som gjorde ham til en udmærket lærer, slog^ 
ikke rigtig til, da han skulde være statsmand; det skulde snart 
vise sig, at han vel var en både begavet, arbejdsom og fædre- 
landssindet mand med de bedste hensigter, men at hans blik 
på de politiske forhold, både indad- og udadtil, var snævert og 
ufrit, og at der i hans karakter var en tilbøjelighed til at stå 
fast på sine forudfattede meninger, som gjorde ham aldelea 
uskikket til i længden at styre statens anUggender. Han var 
opvoxet i en ærbødighed for statens og samfundets nedarvede 
orden, som gjorde ham uimodtagelig for de krav på dens om- 
dannelse fra grunden af, som mere og mere højrøstet kom til 
orde fra alle sider, og han havde således den skæbne at stå 
og at falde som repræsentant for en tid, der havde overlevet 
sig selv. 

Formen for den øverste statsst3rrelse var på den tid følgende : 
I stedet for de nuværende ministerier havde man en række kol- 
legier: danske kancelli (svarende til justits- og kultusministeriet), 
rentekammeret, general-toldkammeret og finanskoUegiet (inden- 
rigs- og finansministeriet) 6. s. fr. Hvert af disse kollegier havde 
flere høje embedsmænd, deputerede, som i forening afgjorde alle 
de forefaldende sager, uden at den, som førte forsædet (,,første 
deputeret"), havde noget samlet ansvar eUer nogen afgørende 
myndighed. Fra kollegierne gik alle sager af større betydning til 
statsrådet, som foruden kongen og kronprinsen havde en 3—4 
eller flere medlemmer, statsministrene, af hvilke ingen andre 
end udenrigsministeren tillige måtte være deputeret i noget 
kollegium. Ved siden heraf fremtrådte dog med voxende be- 
tydning det såkaldte kongelige kabinet, som i Struensees tid 
var trådt i stedet for statsrådet, men ikke senere var bleven, 
afskaffet ved dettes genoprettelse. Fra dette kabinet udgik 
der nu et stadig voxende antal småbreve til kollegierne eller 
høje embedsmænd, de såkaldte kabinetsordrer> indeholdende 
umiddelbare udtalelser af den kongelige vilje, Ugefra spørgs* 
mål om embedsudnævnelser til affattelsen af vigtige love eller 
endog domme og påbud af den mest vidtrækkende betydning.^ 



Digitized by 



Google 



REGERINGSSKIFTET 1784. 147 

Det var en selvfølge, at tilværelsen af et sådant kabinet måtte 
undergrave både statsrådets og kollegiernes anseelse og myn- 
dighed og umuliggøre al sikkerhed og enhver dybere sammen- 
hæng i den øverste styrelse. 

Guldberg var hverken statsminister eller medlem af noget 
kollegium; men han var statssekretær (sekretær i statsrådet) 
og kabinetssekretær både hos kongen og arveprinsen. Det var 
således ham, der affattede kabinetsordreme og derved ikke 
blot afgjorde alle de sager, som faldt ind under kabinettet, 
men også selv bestemte, om hvilke dette skulde gælde. I 
årenes løb udvidedes kredsen selvfølgelig mere og mere, til- 
sidst gik der næppe nogen dag, uden at de velbekendte ordrer 
under det kongelige kabinetssegl fra slottet vandrede over til 
kancellibygningen for med enevoldskongens uimodsigelige magt- 
sprog at gribe ind i forretningernes jævne gang. Statsrådets 
betydning sank i samme forhold ned til at være det sted, hvor 
de alt afgjorte sager fik deres formeUe stadfæstelse. 

Kun i én retning vedligeholdt statsrådet i en række år 
sin hele indflydelse, nemlig i alt hvad der vedkom forholdet 
til udlandet. Dette skyldtes den lige så dygtige som karakter- 
faste udenrigsminister Andreas Peter Bernstorff, hvis anseelse 
var så stor både i udlandet og her hjemme, at det var 
meget vanskeligt at rokke hans stilling i kongens råd. Men 
Bernstorff var tillige som direktør i det tyske kancelli en 
minister af stor indflydelse i alle indenrigske spørgsmål, og 
han søgte så vidt mulig at hævde statsrådets og kollegiernes 
betydning overfor kabinettets uberegnelige indflydelse. 

Guldberg og Bernstorff kom således til at stå overfor hin- 
anden som naturlige modstandere. Og dette gjaldt ikke blot 
den måde, hvorpå de ønskede den øverste statsstyrelse ordnet 
— en styrelse med faste institutioner, eUer efter enkeltmands 
vilkårlige indskydelse, under påskud af den utilregnelige konges 
personlige vilje — , men strakte sig også til hele deres op- 
fattelse af, hvilke tanker der burde være de ledende for re- 
geringen indad- og udadtil. For ikke at komme ind på disse 

10* 



Digitized by 



Google 



148 REGERINGSSKIFTET 178«. 

sidste skal her kun henpeges på, at Bernstorff var en „bonde- 
ven" i ordets ædleste betydning og gennemtrængt af den over- 
bevisning, at der måtte foretages store og gennemgribende for- 
andringer i hele vor landbolovgivning, hvis der skulde gøres 
folkets sande interesse og tidsåndens menneskekærlige retning 
fyldest. Det var således på hans opfordring, at hans farbroder 
havde indført selveje og hoverifrihed på Bernstorff gods ved 
København, og det var i hans første embedstid, at rentekam- 
meret havde begyndt at ophæve livegenskabet på de kongelige 
godser i Holsten. 

Da Bernstorff havde haft sæde i statsrådet i syv år, blev 
han pludselig i November 1780 afskediget fra alle sine em- 
beder. Det blev sagt, at det var for at behage kejserinden 
af Rusland, som stræbte efter at få Danmark til helt at slutte 
sig til sin politik; nærmest var det dog kong Fredrik II af 
Preussen, som benyttede sit personlige forhold til enkedronningen 
til at fjerne en statsmand, hvis kløgt og selvstændighed mere 
end én gang krydsede hans planer; men det er ikke des 
mindre vist, at Guldberg med glæde greb lejligheden til at 
fjerne sin betydeligste modstander. At dette var så, frem- 
går tilstrækkelig tydeligt af den omstændighed, at han ikke 
blot måtte fratræde sine pladser I kongens råd og som 
udenrigsminister, men ej heller beholdt sine embeder i den 
indenrigske styrelse, i hvilke han i mange år havde gjort så 
udmærket fyldest. Han trak sig kort efter tilbage til sine 
godser i Meklenborg og syntes således at være tabt for Dan- 
mark. 

Fra det øjeblik tog Guldberg aldeles regeringens tøjler: 
statsrådet tabte al betydning og der foretoges en sådan række 
forflyttelser blandt de højeste embedsmænd, at al modstand 
mod statssekretærens planer og anskuelser forstummede. For- 
holdet til de udenlandske magter blev ved hans kortsynede 
politik fuldt af farer, og statens pengevæsen kom i den største 
uorden, medens den indre udvikling sygnede hen. 

Imidlertid voxede kongens søn, kronprins Fredrik, til. 



Digitized by 



Google 



REGERINGSSKIFTET 178*. 149 

Hans opdragelse blev meget forsømt og hans evner var ikke 
synderlig udviklede, så ingen tog videre hensyn til hans me- 
ninger og ønsker. Alligevel' havde han hørt og set nok til at 
nære uvilje mod sin farhroder arveprinsen og hans moder enke- 
dronningen, ligesom Guldberg havde stødt ham fra sig ved 
at behandle ham som barn til en tid, da han alt troede at 
være den eneste lovlige ihændehaver af kongemagten. Efter 
rigets grundlov var nemlig kongen fiildmyndig, når han havde 
fyldt sit trettende år, og kronprinsen gik ud fra, at hans fader 
på grund af sin sindssygdom måtte anses for at være afgået. 

Som det jo så let måtte komme, talte hans nærmeste 
omgivelser ham efter munden og bestyrkede ham i hans for- 
sæt at tilegne sig den højeste magt. Han var neppe halv- 
jQortende år, da han satte sig i hemmelig brevvexling med 
Bernstorff og tog det løft« af denne at være rede til igen at 
tage sæde i statsrådet, når øjeblikket måtte komme. Efter- 
hånden blev sagen alvorligere; kronprinsens kammerjunker 
Schlanbusch, en tjener og den senere så berygtede historie- 
skriver Riegels satte sig i forbindelse med oflScerer og enkelte 
højere embedsmænd og fattede den plan at foretage en vold- 
som hofrevolution, fængsle modpeurtiets vigtigste mænd og få 
kongens samtykke til en overdragelse af regeringen til den nu 
femtenårige kronprins. 

Heldigvis blev dette dog forhindret af den mere besindige 
kammerjunker Johan Bolov, som kronprinsen meddelte sin plan. 
Han fik en af statsministrene, Schack-Rathlov, draget med 
ind i prinsens fortrolighed, ligesom den gamle ansete jurist 
Henrik Stampe fik lejlighed til at udtale sig om sagen. De 
frarådede alle voldsomme skridt og bad kronprinsen opsætte 
alt til efter sin konfirmation, i påsken 1784, da han vilde blive 
kaldet til at tage sæde i statsrådet; han vilde da være godt 
16 år. 

Der hengik nu et år, i hvilket den unge kronprins øvede 
sig i tålmodighed. Den retsindige og kundskabsrige Joh. Bolov, 
som stadig var om ham, benyttede tiden til at undervise ham 



Digitized by 



Google 



150 REGERINGSSKIFTET 178*. 

i fremmede sprog og gøre ham fortrolig med de pligter, som 
vilde komme til at påhvile ham som regent; han indpodede 
ham en dyb kærlighed til landets indhyggere af enhver stand 
og en stærk følelse af det alvorlige ansvar, han var i ferd 
med at påtage sig- Imidlertid overvejede de „sammensvorne'^ 
— som man vel nok må kalde de mænd, som i hemmelighed 
enedes om at fremkalde et regeringsskifte — , hvorledes dette 
bedst kunde sættes i værk, og efter mange forhandlinger fast- 
sattes ved kronprinsens egen bestemmelse planen i alle sine 
enkeltheder. Han bevarede ved alt dette sit rolige tilbagehol- 
dende væsen, så ingen fattede mistanke til ham eller tænkte 
på at tage forholdsregler mod en omvæltning. 

Blandt de sammensvorne var de tre grever, brødrene 
Kristian og Ludvig Reventlov samt Ernst Schimmelmann de 
mest virksomme; de kæmpede ligesom Bernstorff for mere 
end et personskifte, idet de var gennemtrængte af den over- 
bevisning, at der kun ved ophævelsen af enhver slags kabinets- 
regering og ved kraftig at tage fat på landboreformerne kunde 
skabes en ny og lykkelig udvikling for vort fædreland. En 
mere underordnet rolle spillede den tyskfødte general Huth og 
den tidligere statsminister Fr. Kr. Rosenkrans, som senere blev 
sat i spidsen for flådens styrelse. Schack-Rathlov vedblev at 
stå i forbindelse med kronprinsen og påtog sig at støtte ham 
i det afgørende møde ; Stampe holdt sig mere tilbage, men gik 
dog ind på at medvirke til revolutionens iværksættelse. 

Palmesøndag den 4. April (1784) foregik kronprinsens 
konfirmation i Kristiansborg slotskirke; han svarede godt ved 
overhøringen og var selv dybt greben af den hellige handling. 
Da den kongelige familie derefter trak sig tilbage, fulgte efter 
enkedronningens befaling Guldberg med og oplæste nu et for- 
maningsbrev til prinsen, afskrevet af kongen efter hans udkast, 
i hvilket de ord forekom: „Hold dig i alle ting til min moder 
og broder; hidtil har vi tre været som ét, og nu vil vi fire 
være som ét!** Alting var da også lagt til rette således, at 
kronprinsens deltagelse i statsstyreisen kunde ske umærkeligt 



Digitized by 



Google 



REGERINGSSKIFTET 1784. 151 

Og uden at han fik nogen virkelig myndighed. Til nye stats- 
ministre udnævntes Guldberg og to af hans mest betroede 
mænd, medens en anden afskedigedes; Guldberg vilde således 
altid have magten i det fåtallige råd, som foruden de nævnte 
og Schack-Rathlov kun havde endnu to medlemmer, den 80- 
4rige Otto Thott til Gavnø og J. G. Moltke (Bregentved). Ka- 
binettet kom derimod til at bestå af begge prinserne, hver 
med sin sekretær. Guldberg, som skulde beholde ledelsen, og 
kronprinsens lærer Sporon. Endelig bestemtes det, at kron- 
prinsens forlovelse med en preussisk prinsesse, som enkedron- 
ningen havde indledet, nu skulde offenlig kundgøres og bryl- 
luppet fastsættes. Gennem denne slægtning håbede Juliane 
Jdarie bestandig at kunne beholde den formentlig svage kron- 
prins i sit ledebånd. 

Men alle disse beregninger brast i det øjeblik, da kron- 
prinsen tog sæde i statsrådet. Det var onsdag den 14. April, 
efter det kongelige taffel, da, som sædvanlig, statsrådet blev 
sat i kongens nærværelse. Der var ikke truffet nogen for- 
beredelse til at bruge magt, da man holdt det for ufornødent; 
men for en sikkerheds skyld havde dog Johan Bfllov, som nu var 
bleven udnævnt til kronprinsens hofincurskalk, forsynet sig med 
kongelige ordrer til de forskellige kommanderende over hæren 
og flåden om kun at adlyde kronprinsen og efber hans be- 
falinger at sørge for ordenens opretholdelse. En lignende ordre 
blev meddelt den gamle hertug af Brunsvig, som var hoved- 
stadens guvernør og med den gik til enkedronningen, hvis 
fætter han var, for at meddele hende, hvad der samtidig skete 
i statsrådet, og opfordre hende til at forholde sig rolig. 

Da statsrådet var sat, rejste den ældste af de nyudnævnte 
ministre sig for at oplæse den ed, han havde underskrevet; 
men før han kunde tage ordet, bad kronprinsen ham vente 
lidt, hvorefter han fremtog et sammenfoldet ark papir af brystet 
og oplæste en forestilling til kongen, i hvilken han efter at 
have takket for sin kaldelse til statsrådet bad om, at kabinettet 



Digitized by 



Google 



152 REGERINGSSKIFTET 1784. 

måtte blive ophævet og fire nye statsministre udnævnt, nemlig 
Bernstorff, Stampe, Huth og Rosenkrans. Efter med sikker og 
rolig stemme at have tilendebragt denne oplæsning, rakte ban 
papiret hen til kongen til underskrift, og denne satte uden be- 
tænkning sin stadfæstelse på det. Det sanune skete med en 
ordre til danske kancelli til at udfærdige alle de heraf følgende 
befalinger og udnævnelser. Imidlertid var arveprinsen nogen- 
lunde kommen til besindelse, og i den tro, at det hele var en 
ubesindig drengestreg, udtalte han, at en så vigtig beslutning 
ikke burde tages strax, men modent overvejes, hvorefter han 
greb fat i den kongelige ordre, for at tage den til sig. Kron- 
prinsen tog den imidlertid atter fra ham og rakte den til 
Schack-Rathlov, som til de andres forbavselse og forargelse 
med den største ærbødighed tog imod den og bragte den ud 
til Stampe, som selv gik over i kancelliet med den og øje- 
blikkelig lod de nødvendige expeditioner udfærdige. 

Kongen var imidlertid bleven forskrækket over den lille 
scene mellem de to prinser og forlod statsråds værelset; dette 
ængstede arveprinsen, som rimeligvis antog, at det nu vilde 
komme til en opgørelse af det gamle meUem værende fra 1772. 
hvorfor han skyndte sig efter kongen, som bedst kunde be- 
trygge hans person; da han var sluppet gennem døren, lukkede 
han den i lås efter sig. Kronprinsen befalede de tilbageblevne 
statsministre at indfinde sig i hans forværelse og forlod derpå 
ligeledes statsrådsværelset. I forværelset opstod der selvfølgelig 
et stort røre, efterat de kongelige personer havde jernet sig 
og ministrene kom til stede; Guldberg sagde med megen ro 
til dem, der kom ham i møde: „det er forbi, aldeles forbi!'^ 
Da ministrene et kvarters tid efter indfandt sig hos kronprin- 
sen, meddelte han dem, at kongen ønskede deres ansøgning 
om afsked næste dag og i øvrigt vilde sørge for deres frem- 
tid. De bevidnede deres troskab og nidkærhed i den konge- 
lige tjeneste, og prinsen forsikrede, at han i høj grad påskøn- 
nede den og intet havde imod dem personlig. 



Digitized by 



Google 



REGERINGSSKIFTET 178*. 153 

Arveprinsen var imidlertid bleven uhyggelig tilmode i sin 
ensomhed hos kongen og overtalte ham til at gå med op til 
enkedronningen. Da de imidlertid hånd i hånd kom ud i gan- 
gen, mødte kronprinsen dem; han tog kongen i den anden 
hånd og opfordrede ham til at vende om til sine egne værel- 
ser. Dette vilde han hellere end gerne, thi han følte sig i høj 
grad trykket af det herredømme, som hans stifinoder og broder 
øvede over ham, og arveprinsen måtte således gå alene til sin 
lejlighed. Han var, da han nåede ind til sin hustru, så for- 
skræmt, at han gav sig til at skænke vand til hende og nøde 
hende til at drikke, for at hun ikke skulde få ondt, uden at 
det lykkedes ham at gøre hende forklarlig, hvad der var sket. 
Derpå ilede han til sin moder og måtte her lade sig årelade 
for at komme til ro. 

Dronning Juliane Marie havde imidlertid, efter at være 
sat i kundskab om, hvad der var sket, gjort et forsøg på at 
omstemme kongen eller kronprinsen. Hun traf denne og spurgte 
ham ophidset, hvad der var sket. „Intet andet, end at kongen 
har foretaget et ministerskifte", svcurede prinsen. Dronningen 
kunde ikke skjule sin forbitrelse, men indså let, at der intet 
var at gøre. Hun undskyldte sig med hovedpine fttt at komme 
til det bal, som efter skik og brug holdtes efter statsrådet om 
onsdagen ; men kronprinsen bad hende indstændig om at komme 
tilstede, for at der ikke skulde ske noget brud på den gode 
forståelse i kongehuset. Hun kom da også med sin søn og 
deltog i aftentaflet, hvorefter hun ligesom kongen spillede 
kort, medens arveprinsen deltog i dansen. 

Dagen efter indgav de fire ministre ansøgning om afsked, 
medens de nye tog sæde i statsrådet; BemstorfiP kom på grund 
af sygdom dog først til byen den 1. Maj. Han blev ligesom 
forhen udenrigsminister og direktør for det tyske kancelli, lige- 
som han desuden fik et overtilsyn med finanserne; han var 
altså efter vor tids talebrug førsteminister. Til finans- og 
handelsminister, men uden sæde i statsrådet, udnævntes grev 



Digitized by 



Google 



154 REGERINGSSKIFTET 1784. 

Ernst Schiinmelmann, den samme som senere blev så navn- 
kundig som videnskabernes og digtningens beskytter. Grev 
Kristian Reventlov blev første mand i rentekammeret og ind- 
kaldte i dette den ivrige bondeven etatsråd V. Hansen til 
Frydendal. De fik kort efter den første landbokommission ned- 
sat. Grev Ludvig Reventlov blev deputeret i „økonomi- og 
kommercekoUegiet^ og medlem af den følgende tids vigtigste 
kommissioner. Idet kabinettet nu var ophævet, forhandledes 
aUe regeringssager af de rette vedkommende og ansvarlige 
embedsmænd og afgjordes i statsrådet i kongens og kronprin- 
sens nærværelse, uden at denne sidste vistnok i reglen gjorde 
brug af sin særlige myndighed; han satte en ubetinget tillid 
til Bernstorff. 

De afgåede ministre behandledes med megen højmodighed; 
hverken prinsen eller Bernstorff ønskede at tage personlig hævn 
over nogen. Der tildeltes dem en god pension, og et par af 
dem fik desuden amtmandsembeder, blandt dem Guldberg, som 
blev stiftamtmand i Århus. 

De ministre, som 1784 trådte ind i statsrådet, og de 
fremragende mænd, som den gang stod ved kronprinsens side, 
bevarede hans nåde til det sidste. Kun Schack-Rathlov og 
Rosenkrans søgte deres afsked, nemlig i anledning af stavns- 
båndets løsning 1788, som de ikke billigede. Bernstorff var 
udenrigsminister til sin død 1797 og til det sidste genstand 
for kronprinsens sønlige ærbødighed og folkets beundrende 
kærlighed; Stampe var alt død 1789, Huth levede til 1806. 
Ludvig Reventlov trak sig senere tilbage fra statstjenesten, 
medens hans broder Kristian sad i rentekammeret til 1813. 
stadig optagen af vigtige reformer; ved Bernstorffs død blev 
han medlem af statsrådet og beholdt sit sæde her til sin død 
1827. Ernst Schimmelmann vedblev som finansminister til 
1813, med sæde i statsrådet fra 1788. Senere var han uden- 
rigsminister fra 1824 til sin død 1831. 

Kronprinsen overlevede alle disse mænd, blandt hvilke 



Digitized by 



Google 



REGERINGSSKIFTET 1784. 155 

han havde stået som den unge dreng, der i tillid til dem og 
sin medfødte ret tog magten. Da han benved 56 år efter hin 
dag, den 3. December 1839, lukkede sine øjne, lagde han et 
hoved til hvile, som var „grånet under megen modgang"; 
men ban efterlod sig tillige en rig livsgerning og et velsignet 
minde. 



Digitized by 



Google 



DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND. 

Tale, holdt ved stavn sbåndsfesten i Odense d. 20. Juni 1888. 

(1888.) 

[Tilskueren 1888. S. 429-45.] 



Ue bundredårsminder, som det danske folk har fejret i 
de senere år, — og det er ikke så ganske få — har alle- 
sammen gået på dage, som kun få eller ofte slet ingen lagde 
mærke til, da begivenheden indtraf. Det har især været fødsels- 
dage for berømte mænd, hvis livsgeming man har villet fejre 
og mindes, og man har dertil mere tilfældigt valgt deres fødsels- 
dage. Man burde jo egenlig, når man skulde tænke på, hvad 
de har udrettet, have taget en eller anden dag, på hvilken de 
virkelig havde udført noget af det, som hcur gjort deres navn 
berømt; men det er dog så naturligt, at man hellere holder 
sig til fødselsdagen, for i den at samle mindet om hele deres 
livsgeming og hele den historiske personlighed. Vi har således 
haft hundredårsfester for Oehlenschlfiger og Holberg, for Grundt- 
vig og Thorvaldsen, og ved disse højtideligholdt dage, om hvis 
betydning ingen samtidig havde nogen forestilling. På lig- 
nende måde forholder det sig med universitetet, hvis 400 års 
mindefest blev holdt for få år siden. Da kong Kristian I 
opnåede pavens tilladelse til at oprette en latinsk højskole 
i København, var der vistnok kun få som anede, at denne 



Digitized by 



Google 



DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND. 157 

gennem tiderne skulde komme til mægtig at støtte et ejen- 
dommeligt dansk åndsliv og en national dannelse som det 
bedste værn for vor selvstændighed som folk. 

Helt anderledes forholder det sig jo med den dag, hvis 
minde vi fejrer i dag. Da „forordningen om stavnsbåndets 
løsning fra godserne for bondestandens mandkøn i Danmark^ 
— således hedder den — blev underskreven af kongen den 
20. Juni 1788, vidste alle, som overhovedet havde nogen 
kundskab om, hvad der foregik i landet, at det var en af de 
betydningsfuldeste ting, der var sket i mange tider, og at den 
vilde få de mest gennemgribende følger, nogle troede at det 
vilde blive til det gode, andre til det onde, — men at det 
var af den allerstørste betydning, derom var alle enige. De 
mænd, som havde kæmpet for stavnsbåndets løsning, var over- 
beviste om, at den betegnede en omvæltning uden lige i det 
danske folks historie, og eftertiden har vist, at de havde ret. 
Hvorledes de opfattede det, har de jo givet os et levende 
tegn på ved den frihedsstøtte, som oprejstes f& år efter. Den 
skal, efter kunstdommeres udsagn, være et af de ældste monu- 
menter i sin art, der findes i Evropa, ligesom det uden sam- 
menligning er det skønneste og største minde, vi har her i 
riget. Denne frihedsstøtte skulde fremstille og opbevare i sten, 
hvad kongen havde sagt i indledningen til forordningen. Der 
siges nemlig her, at efterdi kongen har overvejet, at bonde- 
standen er den tahrigste stand i riget og den, på hvis vind- 
skibelighed, mod og fædrelandskærlighed rigets st3rrke fornemme- 
lig beror, både i henseende til velstand og til forsvar, — så 
har han troet ikke at kunne gøre nogen for ham selv kærere 
og for det almene bedste værdifuldere anvendelse af sin konge- 
lige myndighed end at gengive bondestanden sin personlige 
frihed, og han tilføjer: „den personlige frihed, som bonden har 
samme ret til som alle andre stænder i riget". Medens der- 
for selve frihedsstøtten, som dens navn udsiger, skulde være 
et udtryk for den personlige frihed, så har de statuer, der er 
rejste omkring den, skullet være et billed på de dyder, friheden 



Digitized by 



Google 



158 DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND. 

vilde fremkalde: flid, tapperhed, fædrelandskærlighed ogtroskal), 
og som også er bleven fremkaldte i de 100 år, som er gåede. 
Jeg tror derfor ikke, at noget kan ligge nærmere end ved 
denne fest at gøre sig rede for og i korthed at fremstille, 
hvorledes det kunde gå til, at den danske bonde, der jo ikke 
var trællefødt, mistede sin personlige frihed, og at mindes de 
mænd, der virkede for, at han fik den tilbage. 

Den gang kampen for at give bonden friheden tilbage 
begyndte, var der ét, som stadig blev fremdraget af den tids 
bondevenner, og det var, at bonden fra oldtiden havde været 
fri, at ligesom det danske folk, sålangt dets historie gik til- 
bage, altid havde været ét folk, således havde det altid været 
frit Det var aldrig bleven undertvunget af nogen nabo, og 
der havde i selve folket aldrig været nogen, der stod under 
den anden, anderledes end som det må være i ethvert samfund. 
Man havde i oldtiden holdt trælle. Det var et tegn på den 
tids råhed, ligesom det har været et tegn på vor tids råhed, 
at man i Amerika har haft trældom, men trællene stod uden- 
for folket; det var nok mennesker, men de behandledes og 
betragtedes ikke som sådanne. Grunden hertil var næppe den, 
at de tilhørte et ældre, undertvunget folk; men det var men- 
nesker, hvis liv var bleven skaanet, krigsfanger, forbrydere, 
skibsbrudne og Ugnende, der ifølge deres personlige stilling stod 
udenfor samfundet og dets love. De beholdt livet, men blev 
trælle, og deres børn fik samme skæbne. De, der derimod 
hørte til folket, havde allesammen deres personlige frihed. Da 
man senere vilde oprede, hvorledes det kunde være gået til, 
at bønderne var stavnsbundne og vårdnede, så var der mange, 
som påstod, at det var en levning af den gamle trældom, men 
det er forlængst gendrevet og forlængst oplyst, at trældom 
var noget for sig selv, noget, der hang sammen med heden- 
skabet, og hævedes af kristendommen i løbet af de første 
århundreder efter dens indførelse; trældommen har intet at gere 
med den senere underkuelse af bonden, og man kan ikke sige, 
at bonden eller nogen anden her i riget nedstammer fra trælleæt. 



Digitized by VjOOQIC 



DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND. 159 

Det kan ikke opredes, men det kan være, at vi allesammen 
mellem vore forfædre har haft folk, der var så ulykkelige at 
være i trældom. Det, som voldte, at bonden, der langt ned 
i middelalderen havde sin fulde personlige frihed, efterhaanden 
kom ind under andre forhold, var senere tiders hele historiske 
udvikling. 

Blandt de friheder, som oldtidens bønder først og fremmest 
ejede, var den, at de frit kunde begive sig, hvorhen de vilde; 
de kunde blive i deres hjem, på deres jord, men de kunde 
også forlade den. Vi har jo det mest levende udtryk derfor i 
den store folkevandring, der gentagne gange fandt sted her fra 
Norden. Det er fra Danmark, at efterhånden Sverig og Norge 
er bleven befolket, det er fra Danmark, at en stor Del af 
England og det nordlige Frankrig blev undertvunget og fik nye 
herrer. De folk, der således vandrede ud, var selvfølgelig frie 
mænd i deres hjem, ligesom de overalt, hvor de kom frem, af 
de nationer, de kom til, skildres som ualmindelig udviklede i 
åndelig og legemlig henseende, som fribårne og våbenføre til 
det yderste. I den senere tid, da disse udvandringer hørte op, 
ser vi, at man tog flere og flere strækninger af landets eget 
område under ploven. Vi har efterretninger fra en tid, da 
mange af de landsbyer, vi nu har, opstod, vi kender de mænd, 
efter hvem de er opnævnte, mænd, der brød op fra deres 
hjemstavn og gav sig til at opdyrke de store skovstrækninger, 
således at der opstod nye byer. Vore gamle love omhandler 
det tilfælde, at bonden forlader „adelbyen" og bygger et „torp". 
Hele den tid kendte altså intet til noget bånd på bondestanden. 
De var ikke alle selvejere, der var mange fæstere, men fæsterne 
havde ret til hvert år at opsige deres fæste og drage bort, 
naar de havde gjort rede for sig. Denne frihed blev først ind- 
skrænket i løbet af de århundreder, da kongemagten kastedes 
ind i disse endeløse kampe med de kirkelige og verdslige stor- 
mænd, gennem hvilke alle parter forøgede deres magt og rig- 
dom, men vel at mærke, på bondestandens bekostning. Der 
er noget mærkeligt i historien i den bølgegang, der kan være 



Digitized by 



Google 



160 DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND. 

i udviklingen; således er der også i denne henseende en skil- 
tende bølge: snart opstår der en større og større forskel på 
menneskene, snart vender man tilbage til den større ligbed. 
Begge dele fremmer skiftevis udviklingen. Det viser sig, at 
de største fremskridt, der er sket i vort folk som i alle andre 
folk, har været knyttede til tider, da modsætningen mellem de 
enkelte stænder blev større. Man kan spørge, hvor skylden 
ligger, men dette kan ikke således påvises. Det hører med 
til de menneskelige tings forkrænkelighed og den menneskelige 
naturs ufuldkommenhed, at når der kommer væxt i et folk, 
når der kommer en stærk bevægelse, når begavelsen og dygtig- 
heden trænger frem, så opstår der en større forskel, så er det 
først og fremmest de dygtige, der vil op, og så sker der en 
forskydning mellem de lag i folket, som hidtil, ofte i århundreder, 
har levet deres liv fra fader til søn i de samme forhold. Det 
er noget, som gentages bestandig, og det må derfor vel siges 
at være en naturens orden, som det ikke kan nytte at sørge 
over eller dømme over, det er noget, som ikke vil kunne forandres. 
I slutningen af middelalderen, under Valdemar Atterdag og 
dronning Margrete, da riget igen kom på fode efter store 
ulykker og ydmygelser, efter adsplittelse og underkuelse af 
fremmede herrer, i den tid er det netop, vi kan finde de første 
spor af, at de store herrer begynder at binde bonden til stavnen. 
Der var efterhånden bleven pålagt bonden så store og utålelige 
byrder, at mange bønder foretrak at blive husmænd eller gå 
over til andre næringsveje hellere end at blive gårdmænd. Thi 
hvad der i vor tid og i enhver sund tid er noget af det skøn- 
neste og naturligste: at mennesket dyrker sin jord, den, han 
selv ejer og bor på, det taber i sådanne tider sit værd. Byr- 
derne derved bliver større end fordelene, og man søger derfor 
at unddrage sig dem. Så er det, at magthaverne tilegner sig 
den ret, at tvinge den bondefødte til at blive på sin stavn. 
De første spor deraf viser sig, da man efter Valdemar Atter- 
dags død skulde vælge en ny konge; da man valgte hans 
dattersøn, den norske Olav, blev det opstillet som en betingelse 



Digitized by 



Google 



DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND. 161 

for hans valg, at han skulde love at holde over bondens ret 
til at opsige sit fæste; og når det først er kommen så vidt i 
middelalderen, at man mener at måtte afnøde kongen et løfte 
om at holde over det, der hidtil har været en uimodsagt ret, 
er det tegn på, at denne ret er ved at gå i glemme og at 
man begynder at indskrænke den. Og at en sådan indskrænk- 
ning netop er begyndt eller har fået større betydning i Valde- 
mar Atterdags tid, stemmer meget vel med den kendsgerning, 
at der dengang pålagdes bønderne så store byrder og ofre for 
at bringe landet på fode igen. Og dette var da især tilfældet 
på Sjælland. Vi ved jo alle, at det, der kaldes vårdnedskab: 
bondens forpligtelse til at blive på sin jorddrots grund, blev 
aldrig udbredt længere end til Sjælland, Låland og de omliggende 
småøer, og det hænger ganske naturligt sammen med, at Sjæl- 
land var kongens sæde, og at der var rigets kærne og kraft. Dette 
var et fortrin, men det havde også sine store ulemper. Det 
har gjort, at sjællandsk mål er bleven det danske rigssprog; 
men det, at Sjælland har været kongesæde så langt historien 
når tilbage, har været dyrekøbt for den sjællandske almue, det 
har den måttet betale med sin frihed. Vi ser allerede i Vender- 
togenes tid, at det stadig er Sjællænderne, der må gå i kamp; 
de var også mest beredvillige dertil, men det var store ofre, 
de der måtte bringe til det fæUes fædrelands forsvar. Da sam- 
tidig tienden blev pålagt, var det også først på Sjælland det 
skete. Paa samme måde er vårnedskabet tidlig bleven udbredt 
der, og når vi kommer ind i den nyere tid, er det en fast- 
slået tilstand, at Sjællænderne er vårdnede og ikke har den 
samme personlige frihed som Jyder, Fynboer og Skåninger. 

Den første, som tog kampen op mod vårdnedskabet, var 
Kristian II. Han udstedte en lov, i hvilken det bestemtes, 
At „den onde og ukristelige skik, der hidtil har været her på 
Sjælland, at man sælger bonden som et uskelligt kreatur", 
skal for fremtiden være afskaffet. Vi har ligeledes en gammel 
efterretning om, at kongen en gang samlede Sjællænderne til 
tinge og forelagde dem det spørgsmål, om de ikke vilde have 

A. D. Jergeiwen: Afhandl, ni. 11 



Digitized by 



Google 



162 DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND. 

deres frihed tilbage; men det siges, at de -allerede dengang 
følte sig så forkuede, at de ikke vovede at ønske det, idet de 
ikke havde mod til at gå den kamp i møde, som de vilde 
være komne til at bestå sammen med kongemagten mod dem, 
der underkuede dem. Et andet bevis på, hvorledes det var 
gået tilbage og gik tilbage for bønderne, er de oprør, som 
gentagne gange bryder ud. Det kan ikke være andet end at, 
når bonden gør oprør, er det, fordi han er bleven trykket for 
hårdt. Det siger allerede Saxe om Skåningerne, da de gjorde 
oprør, og det gentages senere gang efter gang, på Sjælland, i 
Frisland og i Jylland. Den kamp vi kender bedst er greve- 
fejden, hvor især de jydske bønder led et forsmædeligt nederlag 
og fra selvejere for en stor del gik over til at blive fiestere. 
Fra den tid af kan vi følge bevægelsen næsten fra menneske- 
alder til menneskealder. Der kom igen en svær nedgang i 
den tid, vi ellers kalder en af de lykkeligste perioder i vor 
historie, i den tid, da Fredrik II og Kristian IV regerede, da 
de opførte de stolte slotte, vi har endnu: Frederiksborg og 
Kronborg, og landet var i den mest blomstrende forfatning. 
Det er et af de største tidsrum i Danmarks historie, Tyge 
Brahes og Anders Vedels tid, da vort sprog uddannedes og vi 
fik en stor bogskat, da kæmpeviserne optegnedes og de danske 
minder holdtes i ære. Det kan ikke gå an at fordømme den 
tid, fordi den samtidig indrettede sig således, at det for en 
stor del gik ud over bondestanden. Det gik atter her således, 
at de, der var de fremmeligste og dygtigste, kom op og gjorde 
deres gerning, og de lagde ikke tilstrækkeligt mærke til, at det 
gik ud over de andre, der ikke var så fremmelige og ikke 
kunde vinde med. Det var i den tid, da de store herregårde 
blev oprettede, da en mængde bøndergårde og hele landsbyer 
blev nedlagte, således at herregårdene voxede, men de hoveri- 
gørende bønders antal aftog. Den tid, der står som den mest 
glimrende, som den heederligste og skønneste periode i vor 
historie, betegner tillige en stor tilbagegang for bonden; thi selv 
om enkelte af bondestanden ved denne lejlighed forlod den og 



Digitized by 



Google 



DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND. 163 

blev enten lærde folk eller på anden måde optoges i de højere 
stænder, måtte dog den store mængde blive tilbage og sank 
derved gradvis endnu dybere. 

Det har dog stadig været således, at i det mindste enkelte 
havde øje for det sørgelige i denne tilbagegang. Således ser 
vi Kristian IV med stor varme tale bondens sag ved flere lej- 
ligheder. Han gav en lov om, at den bortrømte vårdnede ikke 
skulde behandles som fredløs, således som det dengang var 
skik, men at man kun beholdt ret til, når man havde fået fat 
i ham, at sætte ham til en gård. I Sønderjylland, hvor også 
stavnsbåndet havde vundet hævd på de adelige godser, medens 
det ikke som på øerne gjaldt for kronens bønder, gav han 
den bestemmelse, at en bondefødt mand, som havde indgået 
ægteskab udenfor sin fødestavn, efter 10 års forløb fik sin 
fiilde frihed. Den samme konge prøvede endog på sine gamle 
dage at fk vårdnedskabet helt ophævet. Han forelagde rigs- 
rådet dette forslag og sagde, at han vilde ophæve det på alle 
kronens ejendomme, hvis adelen vilde ophæve det på sine. 
Der var adskillige af den høje adel, som nok vilde, men der 
var dog så stor modstand, at han ikke fik det gennemført. 
Så kom Fredrik III. Under ham kan man se, at der kom 
røre i sagen, men der opnåedes dog ingen væsenlig forandring. 
Først gik der en del år, i hvilke han søgte at befæste sin 
magt. Da han så fik enevælden, håbede menigmand, at der 
vilde komme en forandring; det er et smukt træk, at et af 
de sidste ord, borgerstanden sagde til kongen på den sidste 
rigsdag, var en bøn for bonden, at kongen måtte bruge sin nye 
magt til at hæve vårdnedskabet og gøre bonden fri, således som 
kongen selv var bleven en fri konge. Fredrik III havde vist- 
nok selv den hensigt, men landet var så ødelagt og så udpint 
efter den tunge krig, at de år, han endnu levede, gik hen, 
uden at han fik noget gjort ved det. Han søn, Kristian V, havde 
ligeledes denne tanke, han ventede på en lejlighed, og den 
sx-ntes at komme, da han udstedte den danske lov. Danske 
lov bibeholdt imidlertid vårdnedskabet, om den end tillige ind- 

11* 



Digitized by 



Google 



164 DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND. 

skrænkede godsejerens ret over sine bønder. En mand, der 
stod Kristian V meget nær, har efterladt den optegnelse, 
at han vidste af mange samtaler med kongen, at denne senere 
fortrød, at det ikke var kommet ind i danske lov, at vårdned- 
skabet skulde ophæves, men det var for en stor del sjællandske 
godsejere, der havde siddet i lovkommissionen, og dengang 
havde han ikke lagt tilstrækkeligt mærke til, at når man over- 
hovedet havde vårdnedskabet, kunde det i grunden ikke nytte 
noget at komme med lovbestemmelser for at værne om bondens 
ret; thi når friheden manglede, vilde det til syvende og sidst 
gå ud over den, der var bunden. Kristian V gav senere 
gentagne beviser på, at han mente det godt med bonden; han 
afskaffede f. ex. vårdnedskabet i flere enkelte distrikter, men 
helt at ophæve det efterlod han som en arv til sin søn Fredrik 
IV. Denne gjorde da også ende derpå ved den navnkundige 
forordning af året 1702. 

Dette var dengang noget aldeles uhørt, der var ikke nogen 
nation i Evropa på den tid, kan man sige, der tænkte på 
noget sådant. Vårdnedskabet og livegenskabet var bekendt 
overalt undtagen i Sverig, Norge og de andre danske provinser. 
Man havde måske talt om dets skadelige virkninger på andre 
steder, men man havde ikke tænkt på at gøre et så gennem- 
gribende skridt, og det vakte den største opmærksomhed, at 
den danske konge gjorde det. Det viste sig også, at det var 
for tidligt, det kunde ikke opretholdes under den tids forhold, og 
vi véd jo, hvorledes det gik senere. Allerede samtidig blev land- 
militsen indført, og man kan tydelig se, at de lovbestemmelser, 
der da var givne, skønt de ikke hjemlede at binde bonden 
til sin stavn, dog blev fortolkede således og brugte således, 
og Kristian VI pålagde derefter lovformeligt et stavnsbånd 
for hele bondestanden. Det blev dengang sagt, at det var 
for udskrivningens skyld, men det var jo klart, at det først og 
fremmest var for det øde gods, fordi det var umuligt, således 
som forholdene var, så udpint som landet var, at staten kunde 
få de store indtægter, som den trængte til. Enevælden havde 



Digitized by 



Google 



DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND. 165 

jo gjort den store gerning at redde landets selvstændighed, at 
bringe det på fode, at ordne vort forsvar og at sikre ligheden 
mellem landets borgere ved at afskaffe adelens forrettigheder 
og indføre en retfærdigere beskatning ved den nye matrikul, 
en retfærdig og ensartet lovgivning ved danske lov. Det var 
en stor gerning, enevælden havde udført, men det havde kostet 
mange penge, og det kostede stadig store summer. Det var 
summer, staten dengang brugte, som fortiden slet ikke havde 
haft nogen forestiUing om overhovedet kunde bringes tilveje. 
For at kunne sikre sig disse indtægter anså man stavnsbåndet 
for nødvendigt, og efter den tids forhold tog man ikke de hen- 
syn, som burde have været tagne, til bøndernes personlige fri- 
hed. At det kunde have været undgået, synes jo at ligge 
deri, at stavnsbåndet ikke blev indført i Sønderjylland, hvor 
bondens ufrihed, det såkaldte livegenskab, nu var indskrænket 
til landets sydøstlige hjørne; hele det SønderjyUand, vi nu 
kender som dansk, har aldrig kendt noget til dette trældomsåg 
eller det senere militære stavnsbånd, og dog har bønderne altid 
der kunnet svare deres skatter og yde deres bidrag til hæren, 
så en ligefrem nødvendighed kan det ikke have været at på- 
lægge det. 

Men det var på den anden side det middel, som lå nær- 
mest, og man kan nok sige, at meget talte til undskyldning 
for det, medens man i det hele taget på den tid ingen steder 
havde et åbent øje for den store betydning, det havde for selve 
folket, at man ikke krænkede den enkeltes frihed. Det gik 
også med stavnsbåndet, som det går med mange af den slags 
ulykker, at de begynder i det små, og at man mener, at det 
kan gå, så længe man holder sig til det nødvendigste. Man 
bandt kun bonden fra det 14. til det 36. år, medens han var 
værnepligtig: men snart viste det sig, at det ene skridt tog 
det andet, og der blev lagt på, indtil man havde nået den 
grænse, som i grunden var livsvarighed, nemlig fra det 4. til 
det 40. år, ligesom det blev tilladt godsejeren at tvinge den 
udtjente soldat til at tage gård på godset. Der var mange 



Digitized by 



Google 



166 DEN DANSKE BONDES STAVNSMÅND. 

andre ting, som gik hånd i hånd med denne ufrihed. Det var, 
ligesom den tid, vi før talte om, en af de vigtigste fremskridts- 
perioder, som vi har haft i vort folk, idet udviklingen i alle 
borgerlige næringsveje, håndværk, fabriksdrift og handel, så 
vel som også i det nationale åndsliv i Kristian VFs og 
Fredrik V's tid tog et mægtigt opsving og forberedte nye 
og lykkeligere forhold på alle områder. For bondestandens 
vedkommende havde det dog foreløbig den sørgelige virkning, 
at man tog en endnu større og aldeles utilbørlig nytte af dens 
arbejde, for at staten og de højerestillede kunde have så store 
indtægter, at alt dette kunde trives. 

På samme tid gik det i landbruget både frem og tilbage. 
Det gik frem på de store herregårde, man udvidede avlen og 
bedriften, indførte store forbedringer ved udskiftningen, fik bedre 
husdyr og bedre redskaber; men alt dette gik ud over bonden, 
der skulde levere det stadig forøgede arbejde, så der blev ikke 
tid tilovers til en forsvarlig dyrkning af hans egen gård, og 
denne gik derfor tilbage og blev stadig ringere. Men medens 
nu dette gik sin skæve gang, vågnede også sansen for at det 
måtte forandres. Det var med hele den retsindige og milde 
tænkemåde, der altid har hersket i det danske folk, umuligt, 
at de andre stænder i længden kunde se på dette stadig 
voxende misforhold, uden at føle medynk med ulykken, og 
uden at føle sig oprørte over, at dette skulde være nødvendigt. 
Modsætningen mellem dem, for hvem det gik frem, især hoved- 
staden, der voxede og blomstrede og forskønnedes med palad- 
ser og palæer, og bonden, for hvem det stadig gik tilbage, til- 
tog fra år til år, og snart kunde ingen være blind for, at der 
her var noget galt på færde. Så er det, at den bevægelse be- 
gynder, der tilsidst skaffede bonden frihed. Det var især to 
forskellige tanker, som dengang banede sig vej og efterhånden 
vandt sejr. Den ene var den, at det var uværdigt, at én del 
af det danske folk skulde være bunden, medens de andre var 
fri. Det var den rent menneskelige betragtning, at man i dette 
forhold gjorde sig skyldig i en uret, som for enhver pris måtte 



Digitized by 



Google 



DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND. 167 

afhjælpes. Den anden var den tanke, at når man nu sagde, 
at det var ejendommeligt for den danske bonde, at han var 
doven og dvask så gjaldt det kun hans hoveri, men ikke hans 
hjemmearbejde. Det blev fremholdt af bondens venner, at man 
skulde blot lægge mærke til denne såkaldte dovne mand, når 
han sad hjemme og ofte tog natten til hjælp for at gøre det 
arbejde, der kom ham selv og hans nærmeste til gode. Og 
deraf droges da den naturlige slutning, at hvis man kun vilde 
gøre hans arbejde frit, vilde det også tk en anden fylde, der 
vilde komme anderledes forslag i hans tid end nu, når han 
gik og drev på hovmarken. Det var det, som striden kom til 
at dreje sig om; der var mange, som ikke troede det, medens 
andre talte med begejstring derom, og det var det, der ved 
siden af den rent menneskelige følelse efterhånden mere og 
mere trængte sig frem. Der er mange enkelte mænd. som har 
indlagt sig stor og udødelig fortjeneste af denne sag. Således 
skal det ikke glemmes, at der var mange præster, som den 
gang med den største varme tog sig af bondens sag. Det var 
jo så naturligt; de kendte bonden, idet de levede rundt omkring 
på landet, og deres vidnesbyrd fik overordenlig betydning. Der 
var således den bekendte præst Erik Pontoppidan, han har 
indlagt sig store fortjenester, idet han alle vegne fra samlede 
bidrag til en drøftelse af landboforholdene og bondens kår, og 
fik dem udgivne i trykken. Der var også den jydske præst 
Westenholtz, som har skrevet en fortrinlig bog om tilstanden 
på landet. Han har haft øje for bonden og set på ham i 
hans daglige liv med en kærlighed og medfølelse, som giver 
sig vidnesbyrd på hvert blad i hans bog. Hans skildringer 
måtte røre enhver, der læste dem, og det var ord, som ikke 
lød i en ørken, thi hans bog blev trykt og uddelt på offenlig 
foranstaltning. Der var mange andre forfattere som skrev om 
disse forhold, digtere og nationaløkonomer, historikere og men- 
neskevenner, de blev dagens brændende spørgsmål, der drøftedes 
tidligt og silde. 

Fremfor alt må vi dog mindes de statsmænd, som har 



Digitized by 



Google 



168 DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND. 

indlagt sig fortjeneste af at have ført bondesagen frem, og der 
er ét navn, som må nævnes foran alle de andre, nemlig Berfi" 
storffs. Han var den ældste af de mænd, som gik i kamp 
for bondens frihed, og den, der ifølge sin stilling og sin ene- 
stående overlegne begavelse fik den største betydning. Han 
var en stor statsmand og som udenrigsminister af uvurderlig 
n3rtte for Danmark; men dette gav da tillige hans ord en vægt 
ved hoffet og i de højere kredse, som gjorde, at han trængte 
igennem, hvor selv de dygtigste og braveste mænd vilde have 
talt forgæves. Og det var for Bernstorff ikke en tanke, der var 
indgivet ham af andre, at gøre noget alvorligt for bonden, men 
det var hans egen begejstrede ungdomsdrøm. Han kom tidlig 
herind fra Tyskland; hans farbroder var dansk minister, men 
da han selv var sønneløs, tog han brodersønnen til sig og 
havde ham i sit hus som en fortrolig ven og lærling. Den 
ældre Bernstorff fik foræret det store gods nord for København, 
som fik navn efter ham, og han indførte her på sin broder- 
søns bøn selvejendom, medens han afskaffede hoveriet uden 
vederlag. Det var et af de første steder, hvor det skete, det 
var egentlig det, der gav stødet til, at man overhovedet kom 
videre ad den vej. Der er et andet træk fra Bernstorffs første 
år, der går i samme retning. Kongen arvede dengang et 
lille stykke af Holsten, hertugdømmet Pløn, og da det var 
falden i arv til kongen, var spørgsmålet det, hvorledes det 
skulde bestyres. Den mening vandt da overhånd, at hoved- 
gården med bøndergodset skulde sælges og bønderne gives fri, 
og det kan ikke være tilfældigt, at Bernstorff dengang sad i 
rentekammeret som et af dets indflydelsesrigeste medlemmer. I 
Holsten herskede der det skammeligste livegenskab, dér ud- 
gjorde gårdenes hovmarker mere end halvdelen af hele godset, 
medens bønderne boede i små gårde og havde et ulideligt 
hoveri, ligesom mænd, kvinder og børn var livegne fra den 
dag, de blev fødte. Livegenskabets ophævelse i Pløn er det 
første tydehge tegn på, at en anden erkendelse begyndte at 



Digitized by 



Google 



DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND. 169 

gøre sig gældende i regeringskredsene; det var allerede i året 
1765, altså over 20 år før stavnsbåndet løses. 

Sagen gik nu fremad, idet også andre mænd tog kampen 
op. Der var en anden Tysker, Geder, som få år efter skrev 
om den danske bondes udfrielse fra stavnsbåndet; han indlagde 
sig store fortjenester ved at drøfte sagen praktisk og vise, hvor- 
ledes den kunde gennemføres, hvorledes man skulde bære sig 
ad for ikke at gå for hovedkulds til værks, for at sikre sig en 
jævn overgang, at de tilsigtede goder virkelig kom på de rette 
steder, så bonden fik fuld nytte af dem og ikke måske fra 
den ene ulykke faldt i en anden. Der kom så imidlertid en 
lang standsning i sagen, idet adskillige statsmænd af den ældre 
skole slet ikke kunde gøre sig fortrolige med den tanke, at det 
kunde gå an at løse stavnsbåndet. De sagde: når vi løser 
dette bånd, vil alle mennesker vandre bort fra de dårlige jorder 
til de gode og fra de gode til købstæderne, der vil ingen blive 
ved landbruget, landet vil komme til at ligge øde, og staten 
vil ikke mere være i stand til at inddrive sine skatter og op- 
retholde sin tilværelse. Således gik adskillige år, i hvilke et 
hold af statsmænd stod lige overfor et andet, et hold af for- 
fattere lige overfor et andet, og hvor der især blandt gods- 
ejerne var meget modstridende meninger om, hvad der burde 
gøres. Der var mange godsejere, som talte varmt for bondens 
frihed, men der var selvfølgelig mange flere, der af en eller 
anden grund frygtede for, at de vilde miste alle deres bønder, 
når stavnsbåndet blev hævet. Vægtskålen syntes i adskillige 
år at stå lige, og når man sætter sig tilbage på den tids 
standpunkt, må man sige, at ingen dengang kunde vide, til 
hvilken side den vilde synke. Når da den ene skål, frihedens 
skål, omsider sank, til held for folk og rige, så skal det mindes 
hos os og især på denne dag, når vi fejrer hundredårsfesten, 
at det var den kongelige enevælde, som lagde sit tunge spir 
i den og fik den til at synke. Det var jo den unge kron- 
prins Fredrik, som dengang sad inde med den højeste magt, 
og det var hans vilje, som trængte igennem. Man må højlig 



Digitized by 



Google 



170 DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND. 

rose de mænds fortjenester, der rådede ham og ihærdigt talte 
frihedens sag, men det er jo så, at retten eller sandheden 
trænger til at støttes af magten, og det var en lykke, at magten 
dengang var i de rette hænder. Man kan sige, at enevælden 
dengang indfriede det løfte, som var givet i sin tid, da kronen 
blev den overdragen, at den skulde være retfærdig mod alle 
og gøre lige skel mod hele folket. Vi må også sige, at det 
er et smukt træk i vor historie, at ligesom det var den danske 
borgerstands sidste ord til den konstitutionelle konge i 1660, 
at han skulde hæve vårdnedskabet, således var det det første 
anliggende, om hvilket borgerstanden og den oflfenlige mening 
i Danmark samlede sig, da der igen begyndte at røre sig en 
mere levende samfundsånd, at løse bondens stavnsbånd. Blandt 
de mænd, som førte ordet og gjorde arbejdet, véd vi alle, at 
brødrene Reventlov står i første linje, især Kristian Reventlov, 
som blev præsident i rentekammeret, det, vi nu kalder inden- 
rigsminister. Begge brødrene havde indlagt sig store fortjenester 
af deres egne godser, Kristianssæde på Låland og Brahetrolle- 
borg på Fyn, og især Ludvig på Brahetrolleborg gør indtryk 
af en af de ædleste menneskenaturer, som man kan blive for- 
trolig med. Ædel i sind og tanke, opofrende, ihærdig, flittig 
og gennemtrængt af det store ansvar, Vorherre har lagt på 
enhver, hvem han under en så stor stilling i samfundet og 
betror så mange menneskers vel. De vil alle i denne tid have 
læst om, hvor smukt han bar sig ad på sit gods, hvor broder- 
ligt han stillede sig til dem, der var betroet ham på den tid, 
da stavnsbåndet bestod. Han kunde ikke løse dem fra stavns- 
båndet, det var staten, der havde pålagt det, men han gjorde 
alt muligt for dem i andre henseender, hjalp på deres kår og 
betryggede deres fremtid. Også juristen Kristian Colbjømsen 
må mindes. Han var en Nordmand, en af disse mange ypper- 
ligt begavede, karakterstærke, brave mænd, som vi har fået 
fra Norge i den tid, vi var sammen med dem; de har sendt 
os mange mænd, der lignede Colbjørnsen. Hans slægt er be- 
rømt fra den store nordiske krigs tider ved sit uforfærdede 



Digitized by 



Google 



DEN DANSKE RONDES STAVNSBÅND. 171 

mod, især under forsvaret af Fredrikssten, da borgerne i Fre- 
drikshald tændte deres egen by i brand for at sikre denne 
vigtige plads for kongen. Kristian Colbjørnsen vanslægtede 
ikke fra sin æt. Han havde gjort sig fortrolig med, hvorledes 
retsforholdet kunde ordnes til alle parters gavn, og ham på- 
hvilede det at udarbejde de love, som skulde betrygge bonden, 
så at han ikke atter blev overs'ældet af sin overlegne husbonde. 
Colbjørnsen gik desuden i den hedeste kamptid i spidsen for 
bondevennerne, både i den vigtige regeringskommission, som 
overvejede og afgjorde alle disse spørgsmål, og i den offenlige 
drøftelse i flyveskrifter, som ledsagede deres arbejder og i høj 
grad støttede dem. Han talte frihedens sag med en kraft og 
varme, som mægtig bidrog til dens sejr. 

Når vi nu vil spørge: hvorledes har eftertidens dom været 
om denne begivenhed, der blev bedømt så forskellig af sam- 
tiden, og hvilken er vor tids dom om den? — så behøver vi 
ikke at være i tvivl om, hvorledes vi, som her er tilstede, 
vil svare derpå; thi idet vi er kommen sammen til en stor fest, 
har vi allerede udtalt vor dom tydelig nok, og vi kan tilføje, 
at idag samles danske mænd og kvinder på så mange steder 
hele landet over, at der deri ligger den tydeligste tilkende- 
givelse af, hvorledes hele vor tid dømmer om stavnsbåndets 
løsning. Hvad man end ellers er uenig om her i landet, har 
det vist sig, at alle føler trang til at fejre denne dag, og selv 
om vore forfattere, der i festens anledning har skrevet om 
bondestandens kår i tidligere tider, er uenige om, hvorledes 
man skal opfatte disse, har dog alle været enige om at udtale 
deres glæde over det, der er sket; der har i den henseende 
ikke været den mindste mislyd nogensteds fra. Men vi kan 
desuden sige, at kendsgerningerne med deres tavse sprog taler 
højere end mange ord, og af sådanne kendsgerninger vil jeg 
kun henpege på den ene, at det danske folk i år har rejst et 
mindesmærke lige overfor frihedsstøtten: den store udstilling, 
der er en så stor og vidtlysende kendsgerning, at den har vakt 
opsigt ikke blot hos os, men i alle vore nabolande. Det er 



Digitized by 



Google 



172 DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND. 

jo en bygning og et foretagende, der rager op over alt, hvad 
vi tidligere har kendt, til denne dag. Vi kan sige, at Dåne* 
broge aldrig har vajet over en stoltere bygning eller en mægtigere 
gerning end den. Og på denne udstiUing kan vi med ét blik 
se det meste af, hvad der er fremgået af de 100 års arbejde, 
og først og fremmest, hvad landbruget har haft for et udbytte 
af denne udvikling. Hvad der end dér beundres og hvad dér 
falder i øjnene af mange glimrende ting, så er alle enige om, 
at det, der volder den største overraskelse og den største og 
mest udelte glæde, det er den plads, som landbruget dér ind- 
tager. Der er intet, som på langt nær har gjort sådanne frem- 
skridt, især i den sidste menneskealder. Men når vi sætter 
os 100 år tilbage, er det, som det var et helt andet folk, som 
det var et helt forskelligt tidsrum, der kunde være adskilt fra 
os lige så godt ved et årtusende som ved et århundrede. Jor- 
dens dyrkning, alle de redskaber, som bruges til den, er så 
grundforskellige fra vore, at der egenlig kun er den lighed, 
at det er den samme jord og det samme land, som dyrkes. 
Det område, der er taget under ploven, er så langt mere nu, 
at det neppe kan sammenlignes. Alt hvad man dengang 
havde af overdrev, udmarker, moser og krat er efterhånden 
så at sige forsvundet. Når vi ser på de husdyr, vi nu har, 
er de så forskellige fra hine, at man neppe kan tro, at det 
kan have været så slet for 100 år siden, som vi ser af be- 
skrivelser fra den tid. 

Således er det på aUe materielle områder og først og 
fremmest på det, der er udbytttet af det hele: den store vel- 
stand, som hersker i he]e folket og som har gjort det muligt, 
at alle, som føler trang til det, kan leve et værdigt menneske- 
liv. Det er jo dog til syvende og sidst det, der er målet for 
et folk, at så mange som muligt og helst alle, der selv vil. 
kan komme til at leve et værdigt menneskeligt og nationalt 
liv, som ikke trykkes således af de ydre kår, at den enkelte 
bliver nødt til helt at lade sine interesser og sit arbejde op- 
sluges i kampen for tilværelsen. Det er jo især i to retninger, 



Digitized by 



Google 



DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND. 173 

at dette træder åbent og klart frem for alle. Først i det rige 
ofFenlige liv, som er kommen frem og har skabt den politiske 
frihed. Den 5. Juni 1849 er den sidste følge af den 20. Juni 
1788, og det kommunale selvstyre, alle de rettigheder, som 
grundloven har hjemlet os, forsamlings- og ytringsfriheden, vor 
ejendoms, vor persons og vor boligs ukrænkelighed, hele den 
retstilstand og hele det offenlige liv, som har sin forudsætning 
i den, det er jo den sidste frugt af den frigørelse, som fandt 
sted for 100 år siden. Og det andet, som man dengang 
mindre havde øje for, men som nu er trådt så stærkt i for- 
grunden, det er den oplysning, som er spiret frem deraf. Det 
er nu mærkeligt for os at se, at der blandt de statuer, der er 
opstillede omkring frihedsstøtten, ingen er, der skal betegne 
oplysningen, men det siges dog i indskriften, at bonden skal 
„vorde oplyst", så at det ses, at man ikke har været helt 
blind for denne side af sagen, skønt den ikke trådte så klart 
frem som nu. Vi har et brev fra en bonde, som er skrevet 
til rentekammeret en 2 — 3 år efter stavnsbåndsløsningen, i 
hvilket han som så mange andre bønder rettede klager lige 
til kongen. Han siger deri, at han aldrig har lært at læse og 
skrive; han var 26 år, da stavnsbåndet blev løst, men da 
denne „herlige forordning"* kom ud, sagde han til sig selv: 
Nu må du lære at læse og skrive, det skylder du dig selv; 
når du skal være en fri mand, må du også kunne læse de 
forordninger, der gør dig dertil. Ingen skal tro, at han derfor 
havde forsømt sit arbejde, thi tiden slog nu til til så meget, 
som den ikke havde gjort før. Det er vel nok et af de første 
tegn på den tanke, som har vundet så stor udbredelse i vor 
tid, at oplysningen er frihedens og frigørelsens bedste og æd- 
leste frugt. Også i den henseende har den sidste menneske- 
alder gjort uhyre fremskridt. Det er ofte bleven sagt, og vist- 
nok med en vis føje, både af folkehøjskolens fender og af 
dens venner, at den burde måske ikke have kaldt sig højskole, 
fordi det noget forrykker den betydning, man tidligere tillagde 
denne benævnelse; men meget andet taler for det navn allige- 



Digitized by 



Google 






174 ' DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND. 

vel. Thi hvilken skole kan vel sætte sig et højere mål end 
den, som vil gøre det hele folk, alle dem, der vil, delagtige i 
det rige liv, som nationen ejer i sin bogskat og i sit åndsliv. 
Og det mål har folkehøjskolen sat sig og stræbt hen til at nå. 
Vi kan gå langt højere i udviklingen af enkelte færdigheder 
eller kundskaber, der kan dygtiggøre den enkelte til mange 
forskellige hverv i livet, men det, der altid bliver den højeste 
oplysning, er den, man modtager i sit modersmål, om forholdet 
til Gud og det åndsliv, der rører sig i vort folk og har ud- 
viklet sig i tidernes løb, og derfor bærer denne skole sit navn 
med rette. Den er i virkeligheden et led i den almindelige 
danske højskole, der skal virke hen til, at folket føler sig og 
sit åndsliv som ét, føler sig som et frit og fribårent folk. 

Jeg sagde, da jeg begyndte, at denne hundredårsfest af- 
viger fra dem, vi har holdt i de senere år; særlig afviger den 
også fra dem i indhold og fylde. Men vi har dog haft enkelte 
hundredårsfester, som også har haft vidtrækkende og over- 
ordenlig betydning, således f. ex. reformationsfesten, som alle^- 
rede er holdt i tre århundreder efter begivenheden. Den peger 
også tilbage på en udfrielse af tidligere tvang, dengang især 
af åndstvangen, og alle dens følger. Vi har også haft en jubel- 
fest for enevældens indførelse i forrige århundrede; også den 
blev en jubelfest for udfrielse fra et åg, der havde hvilet over 
folket. Men da den blev holdt i 1760, var dog allerede dag- 
gryet for en ny tid på himlen, da var allerede den sag, vi 
her taler om, bleven bragt frem til drøftelse, og det var det 
første tegn på, både at enevælden stod foran sin sidste og 
største opgave, og at den var i færd med at overleve sig selv 
og nu skulde skabe sin egen arvtager og bedre tider. Festen 
gentoges ikke i 1860. 

Når vi nu holder stavnsbåndsfest, véd vi, at noget sådant 
er ikke tilfældet med den. De ord, som blev sagt i indled- 
ningen til forordningen om stavnsbåndets løsning, at bonden 
skulde have sin personlige frihed, for at hans mod, fædrelands- 
kærlighed og vindskibelighed kunde voxe, har fra den tid til 



Digitized by 



Google 



DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND. 175 

den dag idag stadig fået dybere og fyldigere betydning, og 
vil også få det for fremtiden. Der er langt til enden, og vi 
har en stor udvikling foran os. Derfor er vi også forvissede 
om, at det bliver ikke sidste og eneste gang, jubelfesten fejres 
for stavnsbåndets løsning; vi er overbeviste om, at når der 
om 100 år er et frit og selvstændigt dansk folk, vil det atter 
samles på denne dag i taknemmelig ihukommelse af, hvad der 
skete 1788; der vil da kunne fortæUes endnu langt mere end 
nu om de virkninger og den fremgang, denne løsning har skabt. 
Jeg vil bede Dem om at forenes med mig i ønsket om, at når 
den hundredårsdag oprinder, den da må finde et frit og selv- 
stændigt og lykkeligt dansk folk, om mulig lykkeligere end vi, 
men skulde det ikke være så, da i det mindste lige så lykke- 
ligt, så vil der ikke være grund til klage. Men først og for- 
nemmelig vil vi ønske og håbe, at det må være et frit og 
selvstændigt folk. Og selv om vi da må gå ud fra, at vore 
landsmænd også til den tid vU være uenige om et og andet, 
ja om mange ting, og at enhver vil kæmpe alvorligt og hårdt 
for sit, — anderledes kan det ikke være i et frit folk, — så 
vil vi dog håbe og tro, at de til den tid ligesom vi idag kan 
enes og samles om den tanke, der er udtrykt i det gamle 
vers: 

„Danmark! dig følge held og hæder!" 

(Stenografisk referat, gennemset af taleren.) 



Digitized by 



Google 



DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND. 

(1888.) 

[N^ordisk TitUkrift for vetenskap, koast och iodustri, utg. af Letterstedtska foreniogen. 

1888, S 591-98.] 



Festskrifter i anledning af hundredårsdagen for stavnsbåndets 

løsning: 

Den nordiske Industri-, landbrugrs- ofir kunstudstilling: 
Edvard Holm, Kampen om landboreformerne i Danmark i slutningen af forrig« 

århundrede. 
B. Møborg, Gamle danake ^jem. 
Landhusholdntngrsselskabet : 
N. Rcumussen SøkUde, Landboreformerne og den danske bondestands frigørelse før 
og efter 1788. 

Universitetet : 

V. FaJbe Hanaen, Stavnsbåndsløsningen og landboreformerne. I. 1733—1807. 

De konarelifire arkiver: 
A. D. Jørgenwn^ Regeringsskiftet 1784. Fremstillinger og aktstykker, udg. til minde 
om den regering, som løste bondens stavnsbånd. 

Udvalgret for folkeoplysnings flremme: 
Joh. Steetutrup, Den danske bonde og friheden. 8 foredrag 

Studentersamfundets småskrifter : 
J. A. Fridericiaf Den danske bondes frigørelse. 

Selskabet for udøvelse af kilder til dansk historie : 
/. A, Fridericiat Aktstykker til oplysning af stavnsbåndets historie. 



Et dybsindigt ordsprog siger: „Hvo som gemmer til natten, 
gemmer til katten". Aldrig har dette ord vist sin sandhed i 
højere grad end i nærværende forfatters forhold tU „stavns- 
båndsliteraturen " . 



Digitized by 



Google 



DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND. 177 

Med hvilke glade forhåbninger modtog jeg ikke i foråret 
redaktionens venlige anmodning om i årets løb at skrive om 
dette hundredårsminde, der for enhver historiker måtte stå i 
en ganske særegen glans. Der syntes ikke at være udsigt til 
nogen videre rig literatur, de udsatte prisspørgsmål var kun 
meget delvis besvarede, og selve festligholdelsen af den minde- 
værdige dag truedes af den indre ufred og syntes i alle til- 
fælde at måtte stilles i skygge af den nordiske udstilling. Hvor 
taknemmeligt vilde det da ikke være at løfte sin røst og minde 
om de henrundne dage, om forrige tiders elendighed og det 
store arbejde for bondestandens udfrielse! — Aftalen var, at 
man først skulde se, hvad der vilde komme frem, for da om 
muligt at samle alt til en helhed, kritisere det og supplere det. 

Af en det skulde komme helt anderledes! Lige fra som- 
merens begyndelse bragte blade og tidsskrifter forberedende 
artikler med udsigter over det i literaturen foreliggende mate- 
riale, forøget med talrige enkeltheder fra lokale overleveringer. 
Efterhånden som festen nærmede sig, hundredårsdagen efter 
stavnsbåndsforordningens udstedelse (d. 20. Juni), voxede antallet 
af disse afhandlinger, indtil så i de sidste 14 dage festskrif- 
ternes gros rykkede frem for aldeles at overvælde læseverdenen. 

Derefter kom selve jubelfesten. De mange spådomme om, 
at den vilde blive draget ind i den politiske strid, blev til 
skamme; selv om partierne kun undtagelsesvis holdt fest i 
fællesskab, holdt de den dog på samme måde og i samme 
ånd, med den samme tak til fortiden og det samme håb for 
fremtiden. I godt og vel otte dage var det hele land optaget 
af denne højtid; deltagernes mængde måtte vistnok tælles efter 
hundredetusinder, og talernes og sangenes antal var legio. 

Hvad der forhøjede feststemningen i en overordenlig grad, 
var den vellykkede nordiske udstilling, hvis ry i fire uger 
havde bredt sig over landet og havde fyldt så at sige hele 
folket med glæde og stolthed. Hvilke mægtige fremskridt på 
alle det materielle livs områder førte ikke dette store foretagende 
umiddelbart for øje, og hvor skarp måtte modsætningen til de 

A.D.Jtfrgen9eD: Afhandl. III. 12 



Digitized by 



Google 



178 DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND. 

i festskrifterne skildrede tilstande ikke træde frem netop under 
sådanne forhold! Landbruget i 1888 overfor landbruget i 1788; 
kunst og industri i sin barndom og i sin modne udvikling; og 
de nordiske folks venskabelige kappestrid overfor kampen ved 
Kvistrumbro for 100 år siden! 

Den periodiske literatur kom kun langsomt til ro efter det 
store røre i Juni måned. Udgivelsen af historiske skildringer 
fortsattes ved mere private foretagender, og anmeldelsernes æra 
begyndte; det var som dønningerne efter en storm, der har 
sat alt i bevægelse. Dengang vilde det i sandhed have været 
på tide at skrive også i Nordisk tidskrift. 

Thi havde de store festskrifter efterhånden absorberet om* 
trent hele det stof, som jeg fra tidligere tid sad inde med til 
bondens historie i forrige århundrede, — og hvorledes skulde 
det kunne være andet end at arkivmanden sætter sine sam- 
linger til, når så mange strømmer til for at trænge ind på et 
stof, som inden en vis begrænset tid så vidt mulig skal ud- 
tømmes! — så måtte jeg nu i anmeldelserne se den ene gode 
idé efter den anden træde frem for lyset under et andet for- 
fatternavn, skønt jeg var mig bevidst, at også jeg i stilhed 
havde næret den og tænkt på at fremsætte den. Men det er 
nu engang så krigens gang; den som gemmer til natten, gem- 
mer til katten. 

Jeg skal da indskrænke mig tU at henlede opmærksom- 
heden på de vigtigste bidrag til bondestandens historie, således 
som vi jo alle her i København i sommerens løb har fået god 
øvelse i at vise folk omkring fra udstilling til udstilling. Nogle 
få bemærkninger må være nok til at vejlede og til at finde det 
bekvemmeste standpunkt for den fiilde tUegnelse og den rette 
opfattelse af de enkelte bidrag. 

Der vil være al anledning til først at hilse på den frem- 
stilling af landboreformerne og den danske bondes frigørelse, 
som er skrevet af en bonde, Rasmussen Søkilde, og udgivet 
af det kongelige landhusholdningsselskab. Det giver vel ikke 
synderlig nyt, men det sammenstiller fyldigt og godt hvad der 



Digitized by 



Google 



DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND. 179 

kau Siges om hine forhold og begivenheder med utvivlsom 
sikkerhed. Det er velgørende at læse, også af den grund, at 
det helt igennem bærer præg af sin forfatter, en mand, som 
selv pløjer sine fædres jord. uden at tillægge dette en anden 
eller større betydning end det har. Denne fremstiUing er til- 
lige et vidnesbyrd om, hvor aldeles i alle tilfælde mangfoldige 
i den danske bondestand har forvundet hint uretfærdige tryk 
fira forrige århundrede; thi hvorledes vilde det ellers være 
muligt for en bonde at tale om det med denne ro, udmåle 
dets omfang og følger med denne fordomsfrihed og føle en så 
dyb taknemlighed for alt hvad der blev gjort til det gode. At 
dette ikke udelukker en dyb og ædel harme over uretten og 
dens talsmænd, er en selvfølge. 

Den der først og (iremst ønsker at gøre sig bekendt med 
det historiske stof vedkommende bondestandens kår som følge 
af stavnsbåndets og udfrielsens enkeltheder, må vende sig tO de 
ovennævnte større skrifter af professorerne Falbe Hansen og 
Edvard Holm, samt til dr. Fridericias stavnsbåndsdiplomatarium. 
Dette sidste giver selve de historiske aktstykker i rigt mål, 
grupperede efter de forskellige epoker i stavnsbåndets historie. 
I det første afsnit eftervises de tidligste spor til et militært 
stavnsbånd, således som det blev påbudt i fejdetiden for at 
sikre udskrivningen, eller i fredstid, når man vilde sikre sig 
rekrutter til landevæmet. Dette bånd var dog kun forbigående 
og som alt, hvad der stod i forbindelse med krig og krigs- 
forhold, neppe at henregne til de normale, lovhjemlede tilstande. 
Anderledes stillede det sig, da man under kong Kristian VI 
(1733) gik over til at optage stavnsbåndet for hele det arbejds- 
føre mandskab på landet blandt de frindamentale samfundslove, 
således at landevæmet nærmest blev et påskud, landbrugsfor- 
holdenes udvikling den virkelige grund til deres udstedelse og 
stadige skærpelse. Dette tidsrum har dr. Fridericia oplyst i 
tre afsnit: stavnsbåndets indførelse, regeringens overvejelser og 
bestemmelser om dets ordning i menneskealderen 1733 — 67, 
og dets virkninger i forholdet mellem godsejer og bonde. Det 

12* 



Digitized by 



Google 



180 DEN DANSKE BONDES STAVNSBAND. 

sidste afsnit omfatter tiden 1767 — 88, da dets indskrænkning 
og ophævelse var under overvejelse, indtil tanken om denne 
sidste sejrede og bragtes til udførelse. Det er en selvfølge, 
at også mange andre sider af bondestandens ulykkelige kår i 
forrige århundrede lejlighedsvis oplyses. 

Falbe Hansens indbydelsesskrift til universitetets fest den 
20. Juni, som ved kongehusets og de højeste statsaN-toriteters 
tilstedeværelse blev den egenlige hovedfest, betragter stavns- 
båndet og dets løsning „fra nationaløkonomiens standpunkt^. 
Det er en grundig og fortrinlig fremsat oversigt over den 
materielle udvikling i forrige århundrede. Man befries her fra 
den fordom, at landboforholdene i dette århundrede var i en 
stadig tilbagegang; det viser sig tværtimod, at landøkonomien 
gjorde store fremskridt, på samme måde som det var tilfældet 
med handel og industri, med kunst og håndværk, med literatur 
og al højere dannelse. Ulykken var kun den, at det skete på 
bondestandens bekostning, at det var dens arbejdskraft, som 
blev indsatsen, uden at den selv fik mindste del i udbyttet. 
Imod denne uretfærdighed var det tidens fremskridende kultur 
rejste sig, indtil det lykkedes „den offenlige mening^ at vinde 
sin første store sejr i vort offenlige liv. Med overbevisende 
klarhed og uimodsigelige tal fører Falbe Hansen beviset for, 
at det først og fremst var stavnsbåndets løsning, som gav 
bonden betingelserne for en ny udvikling, for det materielle 
opsving og den åndelige frigørelse for ikke at sige den gen- 
fødelse, som det sidste hundredår har været vidne til. 

Selve „kampen om landboreformerne" er skildret af pro- 
fessor Holm med hele det indgående kendskab til forrige 
århundredes udvikling og ledende personligheder, som denne 
forfatter er i besiddelse af. Denne kamp er et historisk fæno- 
men af ualmindelig interesse. I modsætning til forholdet i de 
fleste andre lande, hvor bondestanden kun ved gennemgribende 
reformer kunde bringes til fuld nydelse af jævnbyrdige rettig- 
heder med de andre stænder, udkæmpedes kampen herom hos 
os samtidig i literaturen og regeringskredsene. De modsatte op- 



Digitized by 



Google 



DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND. 181 

fattelser af bondens ret støttedes tU modsatte theorier med 
hensyn til det fordelagtigste system for landøkonomien og 
statens militære og finansielle interesser. Og da nu samtidig 
den øverste statsstyrelse hos os kom til at gennemløbe højst 
forskellige faser: den ældre Bernstorffske, den Struenseeske, den 
Guldbergske og den yngre Bemstorffske regeringsperiode, så er 
det intet under, at der til kampen for landboreformerne knytter 
sig en hel række af brogede og brat skiftende billeder, som 
bestandig vil tildrage sig en høj interesse. Det går her ved 
det rent historiske som før ved det nationaløkonomiske tilbage- 
blik, at man med næsten udelt tilfredshed dvæler ved hin 
mærkelige menneskealders arbejde på reformernes område. 

Hvad der giver stavnsbåndsliteraturen en ejendommelig til- 
trækning, er den særegne omstændighed, at dens enkelte blom- 
ster er udviklede hver for sig, uden indbyrdes kendskab til hin- 
andens egenskaber. Det almindelige er jo, at den historiske 
granskning arbejder sig frem på et æmne led efter led, idet 
forskellige forfattere enten venskabeligt supplere hinanden eller 
polemisk fejde mod hinandens opfattelse. Nu har derimod de 
forskellige penne været i bevægelse samtidig og uafhængigt 
af hinanden, hver er gået ud fra sine egne forudsætninger, har 
valgt sit særegne stof og set det på sin særegne måde. Det 
er da dobbelt velgørende at se to så udmærkede granskere 
som Falbe Hansen og Holm komme til væsenlig samme resul- 
tater, hver ad sin vej og hver med sit materiale. Grunden er 
den, at de begge er gåede til deres arbejde med den fordoms- 
frihed, som klarer synet og letter overblikket, uden forudfattede 
meninger om, at en velsignelsesrig reform nødvendigvis må 
have afløst tilstande, som var blottede for al fornuft og beret- 
tigelse, og som kun dumhed eller ondskab kunde falde på at 
tage ordet for. Det humane blik på de givne forhold og de 
optrædende personer er ikke det, som mindst tiltaler læseren i 
de to værker. — 

Hvor man skriver for en stor læsekreds, så at sige taler 
til hele folket, stiller dette sig ikke så lidt anderledes. Hvor 



Digitized by 



Google 



182 DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND. 

forskellig hin tid end er fra vor, så kendes det dog, at vi er 
det selvsamme folk, ja et folk, som endnu står i væsenlig den 
samme udvikling. Vilde man være blaseret, kunde man sige 
med grev Moltke dagen efter regeringsskiftet 1784: „la farce 
est la méme, mais les acteurs sont differens ..." Det er der- 
for intet under, at også dette har givet sig udtryk i festskrift- 
literaturen. 

Prof. Steenstrup og dr. Fridericia har skrevet for en stor 
larøekreds, og selskaber for folkeoplysningens fremme har på- 
taget sig at udbrede deres skrifter til befolkningens store lag; 
at det er forskellige selskaber, behøver ikke at siges. Der er 
mærkelige ligheder imellem de to forfatteres stilling til æmnet, 
ligheder som forklare den næsten diametrale modsætning i op- 
fattelsen af det. 

Man lasser begge de to forfattere med personlig sympati, 
hvis man da er åndsfri nok til at glædes ved en energisk 
fremstilling, båren af en dyb overbevisning og støttet til om- 
fattende studier. Man bliver overbevist om, at således som 
hver af disse forfattere ser de historiske forhold, kan de op- 
fattes med personlig sandhed og hævdes med videnskabeUg 
dygtighed, især så længe den ene ikke har set den andens 
arbejde; begge opfattelser kan forenes med en vis sympati 
for bonden, medfølelse med hans lidelser og glæde over hans 
udfrielse. Men den, som har et mere umiddelbart kendskab 
til den danske bonde, som han er, vil dog med forundring 
lægge mærke til, at de to lærde forfattere hver på sin vis står 
ham fjernt; det er hovedstadsmennesker, hvis syn på bonde- 
standen er bestemt af andre forhold end fortrolighed med dens 
virkelige natur eller dens egne idealer. 

Den politiske kamp i vort land står jo endnu, eller igen, 
den dag idag på spørgsmålet om bondestandens stilling i sam- 
fundet og staten. Dette ses mellem linjerne i de to populære 
bøger. For dr. Fridericia er bonden den hårdt forurettede og 
miskendte, i fortiden mishandlede mand, hvis emancipation 
endnu ikke er tilendebragt. Det billed, han opstiller af tilstanden 



Digitized by 



Google 



DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND. 183 

i forrige århundrede, er i en sørgelig grad mørkt og nedtryk- 
kende. Det er vel ikke første gang, bondens kår er bleven 
skildrede med saa mørke farver, det har tværtimod været det al- 
mindelige i tidligere skrifter; men ingensinde er billedet blevet 
udført med så stor dygtighed« en så omfattende lærdom og så 
fyldige træk fra virkeligheden. Derved bliver den lille bog 
ligesom overvældende i sin ensidighed; man kommer til at 
ånde tungt ved at læse den. Uden at forfatteren vistnok har 
villet det, er der kommen noget agitatorisk ind i den; der er 
som en understrøm af harme mod godsejerne og et dæmpet 
feltråb: frem, bondemand, frem! Og dog har forfatteren ærligt 
fremstillet netop godsejernes arbejde for at afhjælpe de store 
brøst i hele vor samfundsorden i forrige århundrede. 

Igennem prof. Steenstrups bog går der en forunderlig 
blanding af sympati for og uvilje mod bonden. Ved længere 
sysselsættelse med den tror man imidlertid at komme under 
vejr med, at sympatien gælder en mere ideal fortidsbonde, 
uviljen den nærværende slægt. Man f&r en formodning om, at 
forfatteren sværmer for en frejdig og fribåren bonde, som er 
klædt efter sin stand (i gråt vadmel) og ikke giver sig af med 
ting, som ligger over hans forståelse, men kalder øvrigheden 
„den velvise** og professorerne „de højlærde". Nutidens bøn- 
der synes han ikke nær så godt om; de er ham for mistænk- 
somme og har en altfor levende sans for deres egne interesser. 
Ubevidst er der da også her kommen noget agitatorisk ind i selve 
den historiske fremstilling, så det af og til kan se ud, som 
om forfatteren mente, at hvordan end bønderne kan have haft 
det, så har det dog som oftest været godt nok, om ikke bedre 
end de fortjente. Ikke uvittigt har derfor en anmelder på 
denne fremstilling anvendt det gamle ordsprog: „tak du Gud, 
du ikke kom for Riber ret", sagde kærlingen, hun så sin søn 
hænge i Varde galge. 

Men selv om man ikke kan være enig med forfatteren i sin 
grundopfattelse af de store samfundsspørgsmål, vil man være 



Digitized by 



Google 



184 DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND. 

nødt til at indrømme, at der i prof. Steenstrups bog er ned- 
lagt både et stort arbejde og fuldt berettigede indsigelser mod 
den gængse fremstilling af bondestandens historie, således som 
den fra sidste halvdel af forrige århundrede indtil Allens tid 
er bleven opfattet. Vistnok har der været store overdrivelser 
både i skildringen af oldtidens bondefrihed og i udmalingen af 
de højere stænders despotiske undertrykkelser i middelalderen 
og den nyere tid, ligesom bondestandens modstandskraft i 
århundredernes løb er bleven undervurderet. I den henseende 
oplyser forf. mange enkeltheder, retter misforståelser af ord og 
udtryk, og fremdrager historiske forhold, som tit og ofte var 
stærkere end personerne og påtvang også vort folk dets ejen- 
dommelige udvikling. 

På den anden side synes skævheder af en anden eller 
modsat art nødvendigvis at være komne ind i den ny grund- 
betragtning. Opfattelsen af oldtidens frie „bønder" som et ari- 
stokrati er som bekendt alt for mange år tilbage fremsat af 
N. M. Petersen, men, som det forekommer anmelderen, fuld- 
stændig tilbagevist af Kr. Molbech; den påstand, at en folke- 
tingsvælger i vor tid har et større mål af politisk og social 
frihed end oldtidens (den ældre middelalders) bonde, er, hvis 
der ikke skal leges med ord, aldeles paradox. Vårdnedskabets 
oprindelse og udvikling er ligeledes ved at tages aldeles løs- 
revet fra de historiske forhold, under hvilke det kom op, med 
urette kommen til at stå næsten som en naturnødvendighed, 
en følge af krig, folkedød eller andre tilskikkelser; medens 
sandheden dog nok er, at det er kongedømmet og middel- 
alderens dobbelte aristokrati, det verdslige og det kirkelige, 
som med sine stadig voxende byrder påtvinger bondestanden 
dens ublide vilkår. Derom burde der ikke kunne disputeres, 
medens det vel kunde være umagen værdt at undersøge, om 
ikke disse magter havde en historisk ret til at trænge sig frem 
netop i de tider, og om de ikke gjorde tilsvarende gavn for 
den skade, de anrettede. Jeg har andensteds, i en tale på 



Digitized by 



Google 



DEN DANSKE BONDES STAVNSBÅND. 185 

stavnsbåndsfesten S søgt at besvare dette spørgsmål således, 
at det er kongedømmet i Valdemar Atterdags og dronning 
Margrethes tid, som indfører vårdnedskabet på Sjælland som 
støtte for rigets genfødelse og unionspolitiken, ligesom det er 
stormændene i det 16. århundrede, der trykker bonden ned til 
langt hårdere kår som grundlag for vor store nationale blom- 
stringsperiode, og ligesom endelig stavnsbåndet i det 18. år- 
hundrede er et vigtigt led i de foranstaltninger, der muliggør 
et stort og gennemgribende opsving i vor materielle og ånde- 
lige kultur. En eftervisning heraf i det enkelte vilde imidler- 
tid kræve megen plads og altfor meget Qerne sig fra, hvad 
det her kan være opgaven at give. 

Det forekommer mig således at være en mangel ved begge 
de to populære skrifter, som i anledning af hundredårsfesten 
har villet gøre rede for de historiske forhold i videre forstand, 
at de er fremgåede af stemninger, som har deres rod i nu- 
tidens brydninger; de tenderer hen imod at være en anklage 
og et forsvar. Men det må da tillige stærkt fremhæves, at 
det kun er en tendens, uden lidenskab, end sige fanatisme. 
Det er en glædelig kendsgerning, at de mange års politiske 
kampe, som iøvrigt har afsat så megen bitterhed, ja åbnet 
en så dyb kløft i vort samfrmd, er gåede så at sige sporløst 
hen over de danske historikere. De modsætninger, som findes 
imellem disse, kan have forskellige grunde, men partipolitik 
synes ikke at være derimellem. Og alt tyder på, at dette gode 
forhold vil kunne bevares endnu i lange tider, til gavn for 
alle parter og især for den fælles videnskab. Men det kan 
dog ej heller nægtes, at der her er kommen et stort og ind- 
holdsrigt spørgsmål op, som i høj grad fortjener yderligere 
bearbejdelse og såre vel egner sig til at betragtes fra forskel- 
lige sider. Og der er da også alt i disse foreløbige indlæg 
noget, som levende minder om gamle Dufvas ord hos Rune- 
berg: ^det der klang stål!^ 

1 „Tilskueren", Juni-Juli 1668. [Uvfr. s. 156 ff.] 



Digitized by 



Google 



EN BERØMT SVENSK SLÆGT FRA NORD- 
SLESVIG (RUDBÆK). 

(1890.) 

[Sendeijydske Aarbøger 1890, S. 264—73.] 



Uen friherrelige æt Rudbeck og de 4 adelige ætter Rud- 
beck og Rudebeck, indførte på ridderhuset henholdsvis i årene 
1776 og 1675, 1693, 1700, 1720, nedstammede fra den i 
det 16. århundrede til Sverige indvandrede Johan Pedersen 
Rudbeck. stadsskriver i Ørebro og hertug Karls amtmand, død 
1603. Hans grav findes endnu i Ørebro kirke og på grav- 
stenen nævnes hans nærmeste forfædre. Der er desuden bevaret 
en gammel dansk optegnelse på pergament, ifølge hvilken slægten 
var af adel i Holsten, bekendt op til år 1380. Som vi vil få 
at se, må der dog ved „Holsten" i dette som i så mange 
andre tilfælde tænkes på Sønderjylland, og den tyske adelsslægt 
viser sig ved nærmere betragtning at være en dansk bonde- 
slægt. 

Blcmdt Johan Pedersens sønner udmærkede tre sig ved 
deres lærdom; mest bekendt blev dog dr. Johannes Johannis 
Rudbeckius (d. e. Hans Hansen Rudbæk) både ved sin egen 
fremragende dygtighed og ved sine fire sønner. Han var født 
1581, professor i Upsala fra 1604, hofyrædikant hos kong 
Gustav Adolf, og fra 1618 biskop i Vesterås, indtil sin død 
1646. Han hørte til sin tids lærdeste mænd i den svenske 



Digitized by 



Google 



EN BERØMT SVENSK SLÆGT FRA NORDSLESVIG (RUDBÆK). 187 

kirke og virkede desuden med stor kraft for ungdommens ud 
dannelse og cdle humane formål, ligesom han hævdede sin per 
sonlige uafhængighed og sit emhedes anseelse overfor angreb 
hvorfra disse end hidrørte. 

Af biskoppens fire sønner døde Johannes som provst 
Falun, Peder som biskop i Skara; de var begge doktorer 
teologi. Povl, der blev adlet med navnet Rudebeck, døde 
som jordegodsejer og assessor i Gøta hofret, og Olof blev en 
berømt videnskabsmand. 

Det er især den sidste, Olof Rudbeck, som har gjort 
navnet berømt. Han var doktor i lægevidenskaben og professor 
i Upsala og udfyldte på en udmærket måde sin plads som 
lærer og selvstændig gransker. Mest bekendt blev han dog 
af sit store værk „Atlantica", i hvilket han gav en fremstilling 
af det gamle Sveriges herlighed, der for en tid vandt en over- 
ordenlig tilslutning, men senere har bragt ham i vanry for 
den måde, hvorpå han her havde ladet fantasien løbe af med 
sig. Ikke des mindre var det et værk af ualmindelig lærdom, 
og den ejendommelige og storslåede personlighed, der havde 
frembragt det, lagde sig for dagen i dets hele anlæg og gen- 
nemførebe. Efter et ualmindelig virksomt liv oplevede han 
som 72årig mand Upsala-branden (1702) og viste ved denne 
lejlighed et mod og en åndsnærværelse, som om han havde 
stået i sin fulde manddoms kraft. Han trængte ind i den 
brændende universitetsbygning og ordnede redningsarbejdet, 
hans røst var endnu så klar, at den lød over den halve stad. 
Det lykkedes hans ihærdige bestræbelser at redde en del af de 
bygninger, han selv for en stor del havde fået opførte; men 
samtidig brændte hans eget hus og en stor del af frugten af 
bans flid fra de senere år; hans død indtraf kort efter, i det 
samme år. 

Hans søn og navne, ligeledes lægekyndig, blev berømt 
som lægevidenskabelig forfatter; hans granskninger havde en 
mere ædruelig og mindre spredt retning end faderens. Han 
blev adlet og stammefader til en talrig endnu blomstrende 



Digitized by 



Google 



188 EN BERØMT SVENSK SLÆGT FRA NORDSLESVIG (RUDBÆKl 

slægt; hans sønnesøn, genera] Ture Gustav Rudbeck blev 
baron og stammefader til den endnu levende firiherrelige æt. — 
Johan Pedersen i Ørebro opgav som sine nærmeste for- 
fædre følgende, der nævnes på ligstenen: 

Jønis Laurentzen, i Hoppetorp; 1489. 
Søn: Hanis Jønissen, i Hoppetorp (Hopterup); 1530. 
Søn: Feder Hanissenj i Hoppetorp; arveherre til god- 
set Rudbeck; født 1520, levede 1560. Gift i 1540'erae 
med Kirsten Jørgensdatter. 
Søn: Johan Pedersen Rudbeck, f. 1550 på Rudbæk i 
„Hvitesta" sogn, imellem Flensborg og „Hardersje" 
i Holstein.^ 
Der kan her selvfølgelig ingen tvivl være om, hvilke steder 
der menes: „Hardersje" er fejllæsning for Haderslev, „Hvitesta* 
er Vedsted sogn, i hvilket Rudbæk gård ligger, medens Hop- 
trup er nabosogn. Det vil nu også vise sig. at vi ganske 
rigtig kan genfinde navnene her. 

I året 1547, 2. søndag i fasten, udstedte hertug Hans i 
Haderslev følgende fæstebrev på Rudbæk gdrd:^ 

„Vi Johans osv. bekender og gør vitterligt, at vi har 
fæstet vor kære tro Peter Hansen, Hans Jensens søn, på 
sin levetid gården og godset Rudbæk i Gram herred, således 
som vi da i kraft af dette vort brev fæster ham dette gods 



* Gabriel Anrep, Svenaka adelns Attar-tailor Ul 541. 

* Originalens ordlyd er følgende: 

Vorschriuinge Peter Hansen op dat guth Ruthbeke 
de tydt synes leuendes. 
Wy Johanns etc. Bekennen vnd thun kunt vor Jedermenniglichen^ dat vj 
vnnsem leuem getniwen Peter Hanssenn, Hans Jenszen szone, de tydt synes leueodes 
all vtb geuestet hebben den hoff vnde dat guth Ruthbeke im Gramherda. Wo vy 
denne Chrafil dies vnses breues dohn vesten eme solck guth vnd hoff Ruthbeke. dat 
he dat sulue guth met alle syner thobeborunge de tydt synes leuendes al vth vor de 
jarlicke vnd gewontlicke giffl vnnd bure besitten, geneten vnnd gebnicken sebole. 
Idoch vnnd also dat he ane vnaen Amptmannes wethen vnnde wyllen gar kein ekena 
oder boken borne vth dem suluen gude Ruthbeke houwen lathen schole. Wo he dap 
auer betroffen, schall he diese vheste d armede vorbraken hebben. Ion" Orkunde me*^ 
vnnsem fursUichen Secrete vorsegelt vnd geuen vp vnnsem Slathe Haderschletten Abm 
So dage Remimscere Anno etc. 47. 

Relator Hr. luen Reuentlovr 
Kitter. 



Digitized by 



Google 



EN BERØMT SVENSK SLÆGT FRA NORDSLESVIG (RUDBÆK). 189 

Og gård Rudbæk, at han skal besidde, nyde og bruge samme 
gods med alt sit tilliggende sin levetid til ende for den årlige 
og sædvanlige afgift og hyre. Dog således, at han ikke uden 
vor amtmands vidende og vilje skal lade hugge noget ege- 
eller bøgetræ af samme gods Rudbæk. Bliver han grebet deri, 
skal han dermed have forbrudt dette fæste. Til vitterlighed 
har vi givet og forseglet dette brev på vort slot Haderslev, 
på søndagen reminiscere, år 47. 

Efter ridderen Hr. Iven Reventlovs indstilling.^ 

Hertil kom i året 1576 følgende brev:* 

„Vi Johans osv. bekender hermed offenligt for alle og 
enhver, efterat vi anno 47 ved fæstebrev har tilfæstet vor 
underdan Peter Hansen vort gods Rudbæk på livstid for den 
tilbørlige sædvanlige pligt og afgift, nemlig tre mark, en halv 
ortug havre og, når der er olden, et fedt svin, eller i mangel 
af olden at gøre som de andre underdaner, — men da nu er 
opstået tvist angående redselen, som han af anførte grunde 
har besværet sig over, så har vi forligt os med ham i vore 
raders nærværelse på følgende måde: at han har bevilliget 
og tilsagt os for sin levetid for redselen årlig at give os en 



* OriginaJeiis ordlyd er følgende: 

B^inaduDg Peter Hansen zu Rudtbeke geben. 
Aetiun Hanapurg den 85. Octobris Anno 76. 
Wir Jobans etc bekbennen biemit offenUicb vor Jedermenniglich, Nachdem 
wir Anno 47 vnserm vndertban Peter Hansen besage vnsers Vestebriues vnser gutt 
Huthbeke vff seln lebenszeit vor gebQrlicbe gewontlicbe pflicbt vnd abgifFt, nemlich 
^nj mark lobscb, ein balb ortirh hauer, vnd wan mast ist, ein vett Schwein, oder im 
mangel der mast gleich den andem vnderthanen zu tbun, verfestet baben, Vnd sich 
aber wegen des Retzels» dessen er sicb aus angezeigten vrsachen beschwert angeben, 
Irmng zngetragen. So haben wir vns Jn beywesen vnser Sambt Retbe volgender ge- 
stalt mit Ime verglicben vnd vertragen: Das Er bewilligt vnd zugesagt Vns die zeit 
aeiiMs lebens vor das Retzel Jerlicb ein gutt Virtel Butter zu der vorigen pflicbt zu 
geben, Oiesmal aber, weil das Jar fast abgelauffen, Soli Er mit einem Achtentheil 
zokhomroeo. Darkegen Er mit dem dinste vff sein lebenszeit allerdinge verschont vnd 
gefreiet sein vnd bleiben soli. Nacb seinem absterben aber Sol es bei vns stehen, wie 
wirB femer damit woUen gehabt vnd gehalten haben, Ob wir die Butter ferner zu 
Qohmen bedacbt, oder den dinst baben wollen vnd die Butter fallen lassen. Vnd ge- 
bieten vnd beuelen derwegen jetzigen vnd kunftigen vnsem AmbUeuten, ibr wollet ge- 
dachten Peter Hansen vber dise vnsere Begnadung vnd Vergleicbung keines weges 
ixisehweren, Noch solches durch andre gestatten, Sondem Ine ruiglich darbei bleiben 
lassen, daran geschibt etc. 



Digitized by 



Google 



190 EN BERØMT SVENSK SLÆGT FRA NORDSLESVIG (RUDBÆK). 

god Qerding smør foruden sin forrige pligt; denne gang, da 
året næsten er gået til ende, skal han dog slippe med en otting. 
Derimod skal han på livstid være og blive aldeles forskånet 
og fritaget for tjenesten. Efter hans død derimod skal det stå 
til 08, hvorledes vi for firemfiden vil have det holdt, om vi 
ønsker at modtage smørret eller vi vil have tjenesten og lade 
smørret fare. Vi byder derfor og befaler vore nærværende og 
tilkommende amtmænd, at I ingenlunde vil besvære den for- 
nævnte Peter Hansen over denne benådning og forlig, eller 
tillade, at det sker ved andre, men lader ham blive i fred der- 
ved; dermed sker vor vilje." 

I disse breve har vi da Johan Pedersens fader, Peder 
Hansen, der efter stamtavlen var født 1520 og levede 1560. 
Det er dog åbenbart, at han ikke er „arveherre" til Rudbæk, 
men tværtimod fæstebonde under landsherren, hvem gården 
tilhører. Dette fremgår ikke blot af de i brevene udtrykkelig 
brugte ord: fæste og fæstebrev, men også af, at han betaler 
årlig „^]igi*^ (landgilde) og må afløse den gården påhvilende 
„tjeneste" eller „redsel" med en Qerding smør. 

Som det fremgår af fæstebrevet, var Peder Hansen søn 
af Hans Jensen, den samme som i stamtavlen kaldes „Hans 
Jønissen i Hoppetorp". Også denne mand kan genfindes i 
samtidige aktstykker, nemlig i regnskaberne for Tøming len. 
hvor han ganske rigtig nævnes 1524 og 1542 med en plovs 
gård i Hoptorp (Hoptrup). Sønnen er da født her, hvorfor 
stamtavlen også kalder ham „i Hoppetorp". Hvad derimod 
Rudbæk angår, da bebos denne gård 1524 af Nis Olesen, medens 
den før 1542 synes at have været dreven af de Skovby mænd, 
således som det ofte kunde være tilfældet nogen tid med ikke 
bortfæstede gårde. I det nævnte år derimod havde Jørgen 
Povlsen fået den og han havde den frit og kvit^ Det tør 
da vel antages, at Peder Hansen, som 1547 fik den i fæste, 
netop har fået den efter samme Jørgen Povlsen, og at han 



I De van Schowby vor Rudtbek, heflTt Jurf^eii Pawelseo quitli. 



Digitized by 



Google 



EN BERØMT SVENSK SLÆGT FRA NORDSLESVIG (RUDBÆK). 191 

har giftet sig til den; hans hustru kaldes jo Kirsten Jørgens- 
datter. 

Længere kan slægten derimod ikke følges tilbage i tiden 
efter samtidige vidnesbyrd. Det er dog rimeligt, at det har 
forholdt sig, som der siges på Johan Pedersens ligsten i Øre- 
bro, at Hans Jensens fader var en Jens Lavrentsen, ligeledes 
i Hoptrup; men dermed stanser også denne kilde til kendskab 
om slægten. 

Så er der endelig ^pergamentsbladet", som siges at være 
fira tiden ved 1600 og fører slægten endnu tre led tilbage; 
dets opgivelser er efter det svenske adelslexikon følgende: 

„Oxe Oveasen: riddare samt jorda-drottur vid år 1380 
Ofver en trakt i Holstein Rudbeck ben&md . . . 

Son: Peder Oxessen till Rudbeck och Hoppendorff i Hol- 
stein; var 1420, 1423 hertigens af Holstein råd samt hofmft- 
stare; fick af koning Erik af Pommern fOrb&tring på sit adelige 
vapen. P. O. finnes år 1435 ha ibland andra underskrifvet 
en afhandling imellem bemOlte koning och hertig Adolf VIII 
åt Slesvig-Holstein .... 

Son: Lavrents Pedersen, i Hoppetorp; riddare; lefde 1450. 

Son: Jonis Lavrentsen, i Hoppetorp, lefde 1489." 

Dette er simpelthen et af de mangfoldige forsøg fra hin 
tid på at skaffe en mand anselige forfædre og adelig slægt, 
og det er ikke vanskeligt at se, hvorledes det er dannet. 
Forliget i Vordingborg 1435 findes meddelt hos Hvidtfeld, 
hvis bøger netop udkom i de år, da hin stamtavle er forfattet, 
og her nævnes ganske rigtig en Peder Oxe Budheck. Men 
dette navn beror på en skødesløs læsning af originalen, det 
repræsenterer i virkeligheden to personer, Peder Oxe, åf den 
bekendte adelsslægt, og „Rudbæk", en mand, som skriveren 
enten ikke kendte fornavnet på, eller som kun nævntes ved 
sit slægtnavn, fordi en forvexling ikke ansås for mulig. Men 
af dette misforståede navn har da stamtavleforfatteren dannet 
en person af slægten Rudbæk med fornavnet Peder, hvorefter 
Oxe måtte opfattes som betegnelse for hans fader (Oxesen). 



Digitized by 



Google 



192 EN BERØMT SVENSK SLÆGT FRA NORDSLESVIG (RUDBÆKK 

Dette er imidlertid intet dansk navn; det måtte her være Oke 
og Oksen (lig Åge, Ågesen). Men når det således er klart, 
at forfatterens kendskab til „Peder Oxessen Rudbæk" kun 
skriver sig fra dette misforståede brev, bliver det mere end 
sandsynligt, at han kun har dannet sønnens navn (Lavrents 
Pedersen), for at fk et bindeled ned til den kendte Jens Lav- 
rentsen, medens han endvidere har givet Peder Oxessen en 
fader i Oxe Ovessen, en for begge navnes vedkommende på 
den tid umulig form. 

Når iøvrigt den lærde Hans Gram i et brev af 1740, i 
anledning af nogle bemærkninger om den svenske slægt Rud- 
beck, som han rigtig henfører til den nordslesvigske bonde- 
gård, udtaler, at pingen adelig familie af Rudbecks navn findes 
nogensteds, enten i ældre eller nyere tider," så tager han 
fejl. Der findes virkelig adelsmænd af dette navn i det 15. 
århundrede, således en Lage Rudebæk 1391 og 1436 (Lange- 
land og Fyn), en Robert Lagesøn 1489, og en Jens Rudbæk 
1441 (Jylland). Deres våben var en mur med tre tinder. Det 
er heller ikke usandsynligt, at de stammer fra den samme 
gård i Vedsted sogn, men der er ingen som helst forbindelse 
mellem dem og den senere bondeslægt, som fæstede den den- 
gang hertugelige gård og svarede landgilde og redsel af den ^ 

Som bekendt er Rudbæk en enlig gård i den gamle skov- 
egn syd for Haderslev, der har givet Skovby, Vedsted og 
Vedbøl navn. Der har været et rud (ryddet sted) ved dea 
lille bæk, som herfra flyder mod vest, senere kaldes Sønderå, 
og som Gelså flyder sammen med de andre vandløb gennem 
Ribe. Lidt vest for Rudbæk førtes den gamle adelvej (oxe- 
vejen) over bækken; denne var på dette sted ikke større end 
at man kunde færdes over den uden bro, vadestedet var det 
bekendte Immervad, navnkundigt fra Erik af Pommerns tid. 

At iøvrigt Rudbeckerne ikke i Sverige kunde dølge deres 
danske oprindelse, haves der et ret morsomt bevis på i for- 



* R. Nyerup, Rejser ti! Stockholm, s. 302. Klevenfeldta samlinger, i rigsarkireL 
Ældste danske arkivregistraturer III. 



Digitized by 



Google 



EN BERØMT SVENSK SLÆGT FRA NORDSLESVIG (RUDBÆK). 193 

tællingerne om den ældre professor Johannes Rudbecks fejder 
med sin kaldsfælle Johannes Messenius i Upsala. Da de nemlig 
gav hinanden knubbede ord, kaldte Messenius ham for en 
,Jyde" (Jute, d. e. dansk); han udbrød f. ex. i de hårde ord: 
^du er et asen, en nar, en gahiing, en Jyde, en bundjyde,** 
og han kaldte ham en forræder, en „erkejyde^. Det var midt 
under Kahnarkrigen, da forbitrelsen mod de danske var stor 
og det altså kunde bruges mod sønnen af en danskfødt mand 
til at sigte ham for forræderi. Johannes Rudbeck blev ikke 
sin modstander svar skyldig; han var en myndig og stridbar 
mand og disse egenskaber gik i oxv til hans sønner og måske 
længere frem i slægten. Men det var tillige storslåede folk i 
deres begavelse og i deres livsgerning, og alt i alt var det en 
slægt, som den nordslesvigske bondestand har ret til at være 
stolt af. 



A.D.JergeDseD: Afhandl. UL 13 



Digitized by 



Google 



REFORMATIONEN I SØNDERJYLLAND INDTIL 
FORÅRET 1526. 

(1891.) 

[Kirkehistoriske Samlinger 4. R. 1. Bd. S. 577—60. Et her meddelt Tillæg (S SK- 
603), indeholdende 8 tyske og plattyske Aktstykker fra Aarene 1584—96, er uddtdt i 
nærværende Udgave.] 



r remkomsten af vor ældste kirkeordinans , udstedt i 
Haderslev først på året 1528 ^, giver ganske naturligt spørgs- 
målet om reformationens første udvikling i Slesvig stift en 
fornyet interesse. Da jeg tror, at den fremstilling heraf, som 
Helveg har givet i sin kirkehistorie, ligesom de studier, dr. 
H. Rørdam til sin tid meddelte i kirkekalenderne for Siesvig 
stift, sætter udviklingen ikke så lidt senere end den i virke- 
ligheden fortjener, skal jeg forsøge i det følgende, dels støttet 
til forhen fremdragne, dels til enkelte hidtil ubekendte akt- 
stykker, nærmere at begrunde denne antagelse. Det vil være 
hensigtssvarende til den ende at begynde med det sikre og 
tydeligt afhjemlede, tilstanden i foråret 1526, for derpå at gå 
tilbage i tiden til de mindre fyldige vidnesbyrd. 

Hertug Kristians brevvexling med biskop Iver Munk i 
Ribe, i Marts 1520, viser, hvor vidt man da var kommen. 
Hertugen havde sammenkaldt præsterne i sine tvende len, 
Haderslev og Tørning, for at forelægge dem visse artikler, og 
han meddelte den ene af bisperne dette, kun lejlighedsvis, 

1 Trykt, med dansk oversættelse, i Sondeig'ydske Årbøger 1889. 



Digitized by 



Google 



REFORMATIONEN I SØNDERJYLLAND INDTIL FORÅRET J526. 195 

som en „ny tidende^, ikke fordi han anerkendte at det ved- 
kom ham som kirkefyrste; biskoppen af Slesvig synes derfor 
ikke at have &et nogen sådan meddelelse^. 

Umiddelbart forud for dette formelle og reelle brud med 
den katolske kirkeorden var gået ægteskabsforhandlingen i 
Flensborg, ved hvilken kong Fredriks datter Dorotea trolovedes 
med hertug Albrekt af Preussen. Denne havde som bekendt 
sagt sig løs fra sit tidligere cølibatsløfte som kirkelig ridder 
og underhandlingerne om et ægteskab med den danske konge- 
datter var alt begyndte 1525; 12 Pebr. 1526 undertegnedes nu 
ægtepagten, 18 Pebr. føjedes et tillæg til den og samme dag 
sendte Dorotea sin brudgom en tornekrans i fæstensgave. 
Partiet mødte betydelig modstand blandt de danske stormænd; 
det var især hertug Kristian og kongens kansler Wolfgang 
Uttenhof, som virkede for det og fik det gennemført. I be- 
gyndelsen af Marts gav kongen ordrer m. h. t. brudefølget og 
ved midsommer sendtes bruden til sit nye hjem*. Samme 
sommer optrådte kongen også i kongeriget som kætter, idet 
han åbenbart brød fredagsfasten. I efteråret udstedte han sit 
beskærmelsesbrev for Hans Tavsen i Viborg. 

Af forhandlingerne på landdagen i Kiel ved kyndelmisse 
(2 Pebr. 1526) fremgår det, hvorledes de kirkelige forhold ved 
denne tid havde stillet sig i hertugdømmerne, særlig i Sønder- 
jylland. Stænderne trak sig efter mødets åbning og frem- 
sættelsen af den kongelige fordring på en extraskat tilbage til 
gråbrødreklostret; men de kongelige råder blandede sig mellem 
dem og søgte at påvirke dem. Som ordfører for raderne frem- 
trådte ridderen Wulf Pogwisch; han gjorde gældende, at de 
kun med megen møje havde formået kongen og hertugen til 
at holde den lutherske sekt nede, så enhver kunde genind- 
sættes i sine ' gamle privilegier og friheder (indtil et koncil 
bestemte anderledes), for at et nyt forbund kunde blive sluttet 
mellem prælater, adel og stæder, aldrig at skilles fra hinanden, 

' Ny kirkehist. samlinger IV 1 fl. 

* Regesta dipl. Dan. 1 række. 11735. 62. 66. 69-71. 1. række 7637. 42. 

13* 



Digitized by 



Google 



196 REFORMATIONEN I SØNDERJYLLAND LNDTIL FORÅRET ld2& 

— kongen, hertugen og stæderne Lybek og Hamborg skulde 
medforsegle det, for at landene kunde stå i evig fred. Senere 
svarede biskop Goske af Slesvig hertil, at han og hans fæller 
vilde yde kongen halvdelen af deres indtægt: endskønt de 
gejstlige på grund af den Martin'ske sekt er komne i stort 
betryk, deres tiende, renter og årsindtægt forholdes dem (endog 
det var lovet og tilsagt dem anderledes i Rensborg), — hvis 
de måtte genindsættes i deres forrige stand, gammel sæd og 
gejstlig frihed, og holdes derved, de lutherske undertr}'kke5 
og et forpligtelsesbrev som det omtalte udstedes. 

Dette svar erklærede raderne for ufyldestgørende; vilde de 
gejstlige ikke skikke sig anderledes, da var al anvendt flid hos 
kongl. majestæt forgæves. Når de preussiske sendebud an- 
kom, der nu var under vejs, vidste de ingen veje til igen at 
bringe kongen og hertug Kristian dertil, som nu var sket 
med vanskelighed, thi hvor der er dybt, er der sagtens regnet 
nok. Raderne havde dog ment det af hjærtet, trolig og kri- 
stelig, før sendebuddenes ankomst at sætte de gejstlige i deres 
forrige frihed, gamle privilegier og rettigheder, såvel som at 
indgå et forbund med dem til at opsætte liv og gods; vilde 
de ikke antage det, gjorde det dem ondt og de måtte lade 
sagen gå sin gang; men de vilde give de gejstlige at be- 
tænke, hvad ondt der vilde følge af det. 

Efter fortsatte forhandlinger gik det op for de sønder- 
jydske prælater, at der intet var at gøre uden fuldt ud at 
efterkomme kongens fordring, og det uden noget udtrykkeligt 
skriftligt løfte med hensyn til kirkens friheder: „i rådet sagde 
biskoppen af Slesvig og hans kapitel, at de lå midt imellem 
fender og blev daglig angrebne, de måtte give for at købe 
fred, for at de igen kunde komme til at oppebære tiender. 
oppebørsler og gammel gejstlig frihed". Abbederne og de 
andre gejstlige sluttede sig hertil: de måtte have en nådig 
herre. Kongens kansler tog mod den tilbudte skat og takkede 
„med det tillæg, at hans naadigste herre kongen vilde beflitte 



Digitized by 



Google 



REFORMATIONEN I SØNDERJYLLAND INDTIL FORÅRET 1526. 197 

sig på at holde enhver ved gamle privilegier og rettig- 
heder"*. 

Det er heraf klart, at den katolske kirkes sag ved denne 
tid stod paa yderst svage fødder. Gejstligheden var faktisk 
sat ud af brugen af sine rettigheder; den var ikke mere sikret 
i sine oppebørsler og den verdslige magt brugtes ikke med 
eftertryk mod det lutherske kætteri. Raderne påstår, at de 
holder igen på kongen og hertugen; kongen holder atter igen 
på sin søn, der er den mest fremskredne. Det ses dog af 
biskoppens holdning, at han ikke stoler på denne holden igen; 
han forlader misfornøjet landdagen uden at have kunnet opnå 
noget bindende løfte for fremtiden. Strax efter foregår for- 
lovelsen mellem kongens datter og den mest udprægede kætter 
mellem de tyske fyrster. Hvor hjælpeløs bispen var, ses bedst 
deraf, at han må ty til kongens understøttelse for at få den 
lovede skat opkrævet hos sine egne præster. Pinselørdag ud- 
stedte kongen et brev fra Gottorp til sin søn i Haderslev om 
at være bispens og kapitlets udsendinge behjælpelig i den 
henseende: han skal i sine amter sammenkalde præsterne til 
møde med disse udsendinge og tvinge dem, om fornødent ved 
fængsel, til at betale (tillæg nr. 1). Otte dage efter ind- 
satte han paa gennemrejsen til kongeriget i Haderslev sin søn 
til statholder og regent: „dat de suluige in unserem afwesende 
beten, doen und la ten schole in allen maten glick ofte wy in 
eigener personen bynnen unsen fiirstendhomen tho steden we- 
ren** (Trinit. søndag, 27. Maj 1526). 

Til yderligere oplysning om de stridsspørgsmål, som var 
parterne imellem, er det lykkedes at fremdrage 4 originale 
breve fra biskoppen til hertugen om tienden i dennes amter. 
Ved høstens begyndelse 1525 har hertug Kristian uden videre 
truffet den bestemmelse, at bispetienden for fremtiden skulde 
falde bort, således at der kun svaredes en femtende del af af- 
grøden (til præst og kirke). Imod dette overgreb nedlægger 



» Archiv fftr Staats- und Kirchengesehichte IV 464. 67. 69 fl. 73. 75. 79. 



Digitized by 



Google 



198 REFORMATIONEN I SØNDERJYLLAND INDTIL FORÅRET 1586. 

biskoppen selvfølgelig en alvorlig indsigelse som stridende mod 
hele den bestående retstilstand (24. Juli); men det lykkes ham 
øjensynligt ikke at trænge igennem med sine klager, hvor 
uimodsigelig hans ret end er (tillæg nr. 2 — 3). I det følgende 
forår optager han sagen, støttet til mundlige udtalelser af 
kongen, men utvivlsomt med samme udfald (nr. 4 — 5). At 
andre amtmænd, om de end vel neppe er gået lige så vidt, 
dog har vægret sig ved at støtte biskopperne med eftertryk 
mod de frafaldne blandt bønderne, fremgår jo noksom af kla- 
gerne på landdagen. 

Med dette for øje forstås lettere kongebrevet af 2. Avgust 
1525, rettet til hertug Kristian fra København og vedrørende 
tiendenægtelser i Brøns og Fardrup^. Erkedegnen Mads Mar- 
kvardsen har til kongen udtalt frygt for, at sognemændene i de 
to sogne vil nægte at svare ham den skyldige tiende, og nu 
opfordrer denne hertugen til ikke at finde sig heri, men skaffe 
erkedegnen sin ret. I almindelighed udtaler kongen, „at man 
nu overalt er oprørsk mod de gejstlige", og han lægger sin 
søn på sinde overalt i sine len at holde over gammel skik og 
ret: „for at der ikke hos vore undersåtter skal opstå oprør 
eller fortrædelighed, som det desværre er sket i andre lande, 
men at der tværtimod må blive holdt over fred og enighed". 

Udstedelsen af dette brev står øjensynligt i nær for- 
bindelse med det faktum, at Mads Markvardsen lige havde 
kåret kongens kansler Klavs Gjordsen til sin efterfølger i erke- 
degnedømmet; han døde et halvt år efter og hans død har da 
vel alt dengang været ventet som nær forestående. Denne 
udnævnelse havde kongen stadfæstet under 30. Juli (1525), 
tre dage før brevet til hertugen udstedtes gennem det tyske 
kancelli*. Det er altså kansleren, der som præbendets snar- 
lige ejer søger at holde dets indtægter sammen, da han hører 
at de er truede. Vi ser da heraf, at hertug Kristians forholds- 
regel m. h. t. bispetienden dengang var bleven almindelig be- 

» Kirkekalender for Slesvig stift, 1862. s. I7t. 
s Kiuch, Ribe bys historie I 468 0. 



Digitized by 



Google 



REFORMATIONEN I SØNDERJYLLAND INDTIL FORÅRET 1526. 199 

kendt, at den neppe billigedes af kongen, men dog ej heller i 
sin almindelighed kunde vente kraftig indsigelse fra hans side. 
Biskop Gotskalk må i et nu tabt brev have påberåbt sig, at 
der vilde blive gjort indsigelse mod erkedegnens forurettelse, 
thi der er bevaret en ufuldendt koncept til et svar herpå fra 
hertugen, i hvilket det nægtes, at der er udgået et kongebrev 
som det, bispen slår på. Rimeligvis er dette så dog ankommet 
og hertugen har da foretrukket ikke at indlade sig nærmere 
derpå (tillæg nr. 6). Men dette viser ligeledes, at kongen 
helst har villet være udenfor og kun har taget lunkent parti 
for kirken. Ved sin tilbagekomst til hertugdømmet stadfæstede 
han dog Ribe kapitels friheder i dette „som andre prælater og 
riddere" ^ 

Kort tid efter, eller måske rettere samtidig, falder så 
forhandlingerne om hertugens ægteskab. Under 11. September 
skriver kongen fra Nykøbing om bryllupsfærden til Lauenburg, 
hvor Kristian skulde hente sin brud, den 14 årige Dorotea, en 
datter af hertug Magnus af Sachsen (tillæg nr. 7). Den nye 
svoger var en meget vanskelig herre, også som nabo, og der 
var jævnlige forhandlinger med ham; men især vakte han dog 
opsigt ved sin hensynsløse fremfærd mod de kirkelige per- 
soner, biskoppen af Ratzeburg og hans kapitel. Det siges, at 
kong Fredrik var meget imod sønnens giftermålsplan ; han 
viser heiler ikke stor deltagelse for den i det nævnte brev; 
men ægteskabet fandt dog sted med hans fiilde billigelse og 
anerkendelse^. Overfor prælaterne i hertugdømmerne måtte 
det stå som en ny trusel. 

Forud for hertug Kristians ophævelse af bispetienden gik 
landdagen i Rensborg, hvis aftaler biskoppen forgæves påbe- 
råber sig. Den holdtes i de sidste dage af Maj måned og 
førte til en afgørelse af de svævende spørgsmål, som blev ud- 
gangspunktet for alle de følgende angreb på kirken. 



I Freil. I (tyHke) registrant fol. 37. 

' All i eften\ret 1&2V gjorde hertug Kristian i felge med Joh. Rantzov et beseg 
i Lauenburg, fra lejren i Krempe marsk (se utrykt regnskab for Stenborg). 



Digitized by 



Google 



200 REFORMATIONEN I SØNDERJYLLAND INDTIL FORÅRET 1596. 

Mandagen den 29. Maj forebragte stænderne deres gen- 
sidige klager mod hinanden; i kongens lange fraværelse, fra 
foråret 1523, „var der opstået mangehånde irring, mislighed 
og uvilje mellem biskopper, piælater, mandskd) og stæder, 
hvorved landene kunde være kommen til evig fald og fordærv". 
De gejstliges påstand går ud på, at de vil blive ved gammel 
vane, ved gudstjenesten, oppebørsler, tiender, hyre, rente, sæd- 
vanligt offer, kom og hvad der ellers tilkommer gejstligheden — . 
Ridderskabet klager over følgende punkter: prælaterne mis- 
bruger bandsættelsen ; den verdslige øvrighed skal nok hjælpe 
dem til rette. De fleste sognepræster er uvidende og prædiker 
fabler, men kan ej tyde det hellige evangelium; det må for- 
andres. Sognepræsterne sælger sakramenterne; vil man i syg- 
dom og den yderste nød ikke ofre dem penge, en hest eller 
en ko, får man ingen S3mdsforladelse. 

Efterat kongen havde rådført sig med sit råd om disse 
klagemål, lod han afsige følgende dom: 

„De højærværdige biskopper og prælater skal sørge for, 
at i deres kirker det hellige evangelium bliver rettelig udtydet 
af lærde mænd og at der ikke prædikes fabler; at ej heller 
Gud og hans helgener forhånes, erkebiskopper, biskopper, præ- 
later og gejstlige herrer og fyrster skamskændes og forhånes, 
under alvorlig svar straf til kongl. majestæt over dem, som 
handler herimod. 

Endvidere skal de nævnte biskopper og prælater sørge 
for ved deres officialer, eller hvad man kalder dem, at der i 
pengesager ikke tillades nogen bandsættelse. 

Forsåvidt som der klages over misbrug med sakramen- 
terne, da skal man ikke sælge noget sakrament eller sætte 
ny taxt på det, men modtage efter gammel skik og ikke 
videre. 

Derimod skal mandskab og stæder udrede og betale de 
højærværdige biskopper, prælater, abbeder, kapitler, klostre, 
sognepræster og gejstlige tienden, som den er ydet fra for- 
tiden, hyre, rente og hvad der tilkommer de gejstlige, uden 



Digitized by 



Google 



REFORMATIONEN I SØNDERJYLLAND INDTIL FORÅRET 1526. 201 

indskrænkning og hinder; ligeså skaffe sognepræsterne for deres 
gudstjeneste, lære og sjælesorg, at de kan få deres nødtørft 
til livsophold, korn eller hvad der er gammel skik."^ 

Det er denne landdagsbestemmelse, som ligger til grund 
for Hvidtfelds efterretning, at „i året 1525 tilstedte kong 
Fredrik I Jesu Kristi evangelium at læres og prædikes udi 
f)Tstendømmeme efter Luthers lærdom, og beskyttede og be- 
skærmede dennem, som det lærte, for bispernes vold, magt 
og tyranni". Cypræus, der står på den modsatte side, refe- 
rerer den anden side af sagen: „1525 påbød kong Fr. i et 
åbent beseglet brev alle og enhver at yde kannikerne deres 
tiende" *. 

Ser man nærmere på de enkelte bestemmelser i kongens 
afgørelse, da er det åbenbart, at der forelå en gennemgribende 
strid mellem gejstligheden og de verdslige stænder (thi adelen 
er ved denne lejlighed tillige ordfører for borgerne); disses 
fordring går ud på en fuldstændig reformation. Medens de 
nemlig, efter prælaternes påstand, har begyndt at unddrage 
kirken dens tidligere indtægter, tilbageviser de ofGcialerne, når 
de inddriver deres oppebørsler med trusel om bandsættelse, og 
de modsætter sig enhver ydelse for sakramenterne. Af sogne- 
præsterne forlanger de en ren evangelisk prædiken og ingen 
fabler; præsterne skal være vellærte mænd. Kongens dom 
giver nu i alt væsenligt disse påstande medhold. Band- 
sættelsesretten i alt, hvad der vedkommer kirkens indtægter, 
ophæves; al betaling for sakramenterne ud over de ældgamle 
taxter forbydes. Hvad sognepræstens lærdom angår, da skal 
den fremgå af virkelig kundskab i „det hellige evangelium" 
og han skal ikke foredrage „fabler"; det bliver således menig- 
hedens ret at høre den evangeliske prædiken uden menneske- 
lige tilsætninger. Derimod forbydes det ligeså at tale hånt 
om helgener eller rive ned på kirkens værdigheder, således 



> Archiv fOr StaaU- und Kirchengeachichte IV 463. 58. 

* A. Hvidtfeld, s. 1S84. Cypræus, a. 4S5. A. Heimreich Walther, Sclileswigsche 
Kirchenhistorie, s. 167, udmaler dette videre uden kendskab iii kilden. 



Digitized by 



Google 



202 REFORMATIONEN I SØNDERJYLLAND INDTIL FORÅRET 1586. 

som det selvfølgelig ofte skete ved den lutherske gudstjeneste. 
Og ligeså stadfæstes alle kirkelige mænds og indretningers ret 
til de indtægter og oppebørsier, som havde gammel hævd. 
Det var en anerkendelse af den nye kristendoms opfattelse i 
den bestående kirkes ydre form og ramme; hvor man foretrak 
helt at blive ved det gamle skete der ingen forandring. ^ 

Det er klart, at der således forud for Maj 1525 ligger et 
temmelig almindeligt frafald fra den katolske lære. Mest be- 
stemt udtales det om hertug Kristian og hans tvende len. Da 
biskop Goske skrev til ham den 24. Juli 1525, var det i hans 
„første eller andet år^ i disse len; det dobbelte udtryk sigter 
uden al tvivl til, at han først havde tiltrådt Tørning len efter 
nyår 1525, medens han havde haft Haderslev lige fra sin til- 
bagekomst efter Københavns belejring i foråret 1524. 

Til dette sidste tidspunkt må det henføres, hvad provsten 
Jørgen Bøjsen (Boethius) fortæller om hans første virksomhed 
i Haderslev. Han fratog provsten i Frue kirkes kapitel Johan 
Wulff styrelsen af Barved syssels kirker, siger han: „hvorefter 
kirkernes ejendomme bevaredes ilde; thi en tid lang styrede 
herreds fogderne kirkerne, de visiterede dem og holdt deres 
regnskaber; kirkernes klenodjer borttoges, mange af kirkernes 
ejendomme bortkom og afhændedes. Ingen havde agt på læren 
uden kongen (d. e. Kristian); mange kirketjenere blev uordi- 
neret stedte til præsteembedet; skolen her i Haderslev blev 
lagt øde, og alt gik uordenligt til; indtil den ærværdige herre 
dr. Everhard Widenses ankomst"^. Hvornår denne fandt sted, 
lader sig neppe nøjagtig bestemme, men det synes at have 
været ved eller efter årsskiftet 1526. 21. Nov. 1525 skriver 
hertugen nemlig til rådet i Lybek om at sende ham den 
fængslede reformator Johan Ossenbrdgge, hvorefter han vil inde- 
stå for ham; han har da endnu neppe haft Widense hos sig. 
Derimod er det vel muligt, at Johan Vandal (Wendt) allerede 



^ Dr. H. Rørdams afvigende apfattelse af dette aktstykke i Kirkekalender lSi»^ 

s. 184. 
* Ny kirkehist. Haml. II 268 f1. 



Digitized by 



Google 



REFORMATIONEN I SØNDERJYLLAND INDTIL FORÅRET 1526 203 

dengang i nogen tid har været i Haderslev, skønt Bøjsen sætter 
hans ankomst efter Widenses. I alle tilfælde har hertugen 
sikkert haft en luthersk præst, da det vilde have været alt 
for urimeligt af ham at reformere uden al vejledning. Der 
nævnes iøvrigt også en sådan ved navn Jørgen Winther, som 
ellers er ubekendt. 

Det første indgreb i kirkens organisme i Haderslev, som 
altså viste sin virkning i at kirkernes ejendomme spredtes, 
svarer helt til hvad vi af et gældsbrev lærer at kende anden 
steds fra. Den 21. Avgust 1524 udstedte hertugen nemlig i 
sin egenskab af kongelig statholder et brev til biskop Got- 
skalk af Slesvig, lydende på 3000 lybske mark, med pant i 
kronens ejendomme i Ostenfeld i Gottorp amt. Pengene havde 
biskoppen taget fra forskellige kirker, der skulde have deres 
renter af dette gods. Der skulde udstedes et pantebrev 
i samme form som det, Klavs Ahlefeldt fik sidste påske 
pa Hoptrup sogn (tillæg nr. 8). Det var sikkert ikke med 
bispens gode vilje, at han arrangerede sådanne tvangslån hos 
kirkerne, og der var selvfølgelig ikke tale om at give dem 
tilbage. 

I den følgende måned vedtoges det „i felten" (af hertug 
og ridderskab), at kirken og gejstligheden skulde yde halvdelen 
af sin årsindtægt i krigsskat; den skulde udskrives strax efter 
Mikkelsdage Heldigvis er regnskabet for denne skat bevaret 
for Tøming len. Det ses heraf, at Didrik Ratenov var amt- 
mand, medens borgskriveren Philippus Estermcm fører regn- 
skabet. Den 8. Oktober, siges der, mødte mester Johan Wulff 
og Didrik Høk på Tøming for at sætte „de gejstlige fra Ribe" 
i skat; denne betaltes derpå den 25. s. m. og indbragte ialt 
1350 mark. Skatteydere er efter regnskabet præster, degne 
og kirkeværger, og dertil kanikeme og klostrene i Ribe for 
deres bøndergods. Under Torning skattede ikke blot Ribe, 
men også Slesvig stifts kirker indenfor lenet. Det er beteg- 

» Wailz, Urktinden I 40 «. 



Digitized by 



Google 



204 REFORMATIONEN I SØNDERJYLLAND INDTIL FORÅRET 1586. 

nende, at provsten fra Haderslev her optræder som den, der 
sætter i skat i et andet stift, medens han havde mistet til- 
synet med sine egne kirkerl ^ 

Når det endvidere hos Jørgen Bøjsen hedder, at hertugen 
var den eneste, som tog sig af læren, og at han indsatte 
præster udenfor de tidligere regler, da er der kun opberaret 
en enkelt efterretning til nærmere stadfæstelse heraf, idet der 
siges, at Lavrens Bøjsen i Vilstrup tiltrådte som luthersk præst 
i året 1524. Fra det følgende år vides den bekendte salme- 
digter Tomas Knudsen at have været luthersk præst i Rødding 
og Skrage, altså i Tøming len; dette var nemlig ved års- 
skiftet, eller kort efter, gået over til hertugen og kom derved 
ligeledes under en stærk protestantisk indflydelse.^ Dog ved- 
ligeholdtes her endnu et par år det ydre skin af Ribe-bispens 
regimente, således at han tildelte præsterne kollatsbreve osv. 

Efterretningen om Tomas Knudsens forhold til evangeliet 
skyldes sønnen Hans Tommesen, salmebogsudgiveren, der 
fødtes i Hygom 1532. Han har tillige i sin mindetale over 
kong Kristian III i korte træk angivet gangen i dennes refor- 
mationsgerning. „Da han kom tilbage til Sønderjylland efter 
sin faders kroning, siget han, sørgede han for at evangeliets 
forkyndelse kunde spredes viden om for de bek3rmrede og 
hårdt bundne menneske-samvittigheder" '. 

På dette punkt får vi da atter fast bund under fødderne 
med hensyn til reformationens gang. Fra forsommeren 1524 
er hertug Kristian statholder og lensmand på Haderslev: han 
gør strax sin indflydelse gældende her ved at fratage provsten 
sin tilsynsret med kirkerne, både i materiel og åndelig hen- 
seende. Som statholder føler han sig kun bunden til de al- 



* Der er opbevaret 6n kirkeregnskabsbog fra Ribe stifts kirker i Teoderegnea 
samt i Sønder Rangstrup herred (i Åbenrå len) og Røm ø. Disse sidste kirker er der 
ikke aflagt regnskab for i året 1526; fra det følgende år af er de uden tvivl reformerte. 

' D. Ratenov aflagde i nyårsterminen regnskab for hertugen på Gottorp og in(1* 
betalte overskuddet fra sit len. Han træffes 1582 som foged pA Hagenskov (Fredrik 
Vb danske registranter s. 483). — Rhode, Haderslev amt, s. 814. Ny kirkehist. ssnd. 
n254fl. 

» N. Crag, Chr. ffl, p. 439. 



Digitized by 



Google 



REFORMATIONEN I SØNDERJYLLAND INDTIL FORÅRET 1526. 205 

mindelige udtryk i håndfæstningen, således som kongen for- 
nyede den i Kiel, den 6. Maj (1524): „For at holde disse 
lande i bestandig fred vil og skal vi lade holde den kristne 
tro, gudstjenesten og retfærdigheden". Det var en ordret gen- 
tagelse fra 1460, i skarp modsætning til den næsten samtidige 
danske håndfæstning med sin lidenskabelige fordømmelse af de 
lutherske^, og det lå klart for dagen, at denne tavshed måtte 
give regenten et vidt spillerum. Herefter forstås da også alt 
det efterfølgende: prælaternes klage og adelens anklage med 
påfølgende forlig på landdagen i Rensborg, Maj 1525; her- 
tugens ophævelse af bispetienden kort efter; den hårde tvang 
over de gejstlige på landdagen i Kiel, Februar 1526, ved 
hvilken der kun opnås indholdsløse løfter; hertugens strax 
efter påfølgende præstemøde i de to len uden bispernes sam- 
tykke osv. Fra nu af spores reformationen i alle hertug- 
dømmets købstæder og modstanden mod den mangler et- 
hvert hold. 

Men vi kan ikke blive stående ved hertug Kristians første 
statholderskab 1524; reformationen har da alt stærke tilknyt- 
ningspunkter i hertugdømmet. Forholdsvis var årene 1523 — 
24 en meget ugunstig tid for den. Man levede nemlig i en 
stadig frygt og fare for kong Kristian II, og denne havde efter 
sin flugt sluttet sig til Luther, ja boede endog i Wittenberg, 
lod testamentet udgive på dansk osv. Dette måtte nødven- 
digvis give den katolske kirke en afgørende vægt, selv om 
den nye konge ikke var den meget hengiven. Det var alt 
udtalt i det brev, som biskopper og adelsmænd udstedte i 
Viborg, 21. December 1522, og hvorefter Kristian II skulde 
undsiges, at „messer, gudstjeneste og alt det. Gud tilhører, 
ødelægges; kættere, som gangne ere fra den hellige kirkes 
tro, lokke os fra den hellige kristne tro med sine lutheranske 



> (jrehejmearkivets årsberetninger U 71: Item ville eller skulle vi aldrig tilstede 
nogea kætter, Luthers discipler eller andre, at prædike eller lære lønlig eller åben- 
barli|( imod den himmelske Gud, den hellige kirkes tro, helligste fader paven eller 
Romer kirke; meden hvor de findes udi vort rige, ville vi og skulle lade straffe den- 
nem ved deres liv og gods. 



Digitized by 



Google 



206 REFORMATIONEN I SØNDERJYLLAND INDTIL FORÅRET 1536. 

stykker og skalkhed, fortalendes alt det, den evige Gud tO- 
hører". Kong Fredrik havde derefter i hårde ord måttet for- 
dømme dette og love at undertrykke det hele kætteri (26. 
Marts og 3. Avgust 1523). Det var intet under, at der kom 
en stansning i reformationsværket, på samme måde som det 
senere gentog sig efter kongens død 1533. 

Men som allerede nævnt var reaktionen ikke nær så ud- 
præget i Sønderjylland; her kunde prælaterne intet f& indført 
i håndfæstningen, og da kongen mødtes med stænderne på 
landdagen i Rensborg, Maj 1525, siges der, at der har været 
ufred i halvtredje år, siden den tid altså, da han begyndte at 
optages af de kongerigske forhold. 

I den ovenfor nævnte mindetale over Kristian DI siger 
Hans Tommesen, at hertugen efter sin hjemkomst fra Tysk- 
land påvirkede sin fader til fordel for Luthers lære. Han 
havde som bekendt opholdt sig hos sin morbroder, markgreve 
Joakim af Brandenburg, og var i følge med ham tilstede ved 
rigsdagen i Worms i foråret 1521; vistnok kort efter kaldtes 
han, 18 år gammel, tilbage til hjemmet. Han var en livlig 
natur, ikke fri for udskejelser og letsindigheder, men i højeste 
måde nidkær for den nye lære. Hans senere frimodige ud- 
talelser imod dem, der fordrev kong Kristian II, viser ligesom 
hans optræden i kirkens anliggender, at han var en mand 
med egne meninger og uden frygt for at skaffe sine tanker 
råderum. 

Det var dog ingenlunde denne ene mand, som førte det 
nye over grænsen. Bevægelsen var fra Wittenberg og de 
sachsiske lande nået nordpå til Hamborg og Lybek, efterat 
Brunsvig, Magdeburg og Bremen alt tidligere havde sluttet sig 
til den. I Lybek, hvis indflydelse var så fremtrædende i Hol- 
sten og det tysktalende Sønderjylland, havde der alt 15:21 
dannet sig en luthersk menighed; 20. Febr. 1522 skrev Niklas 
V. Amsdorf fra Wittenberg til rådet imod en bog i 24 artikler, 
som præsterne havde affattet imod Martinianerne; dette fonid- 



Digitized by 



Google 



REFORMATIONEN 1 SØNDERJYLLAND INDTIL FORÅRET 1526. ^ 207 

sætter jo en stærk forudgående gæring ^ I den følgende tid 
udviklede dette sig videre, dog under stor modstand, især i 
de år, da Kristian II holdt sig til Wittenbergerne. 

Også i Danmark havde de første rørelser tidlig vist sig. 
Kong Kristian havde kaldet Povl Helgesen til København 
(1519), og i 1520 kom to lærere fra Wittenberg herind for 
at foredrage reformatorernes lære. I foråret 1521 mente Luther 
at kunne henregne den danske konge blandt sine tilhængere; 
men efter bruddet på rigsdagen i Worms (Maj s. år) trak han 
sig forsigtigt tilbage fra den dømte kætter. Det er dog ikke 
sandsynligt, at det er blevet herved, selv om vore sparsomme 
kilder nu ikke har bestemte efterretninger om yderligere til- 
nærmelser; anklagen imod kongen af December 1522 vilde 
ellers stå alt for mærkværdig blottet for grund. Vistnok er 
indførelsen af reformatoriske skrifter og deres ofifenlige drøf- 
telse gået sin gang trods prælaternes modstand, og kongen 
har sikkert i det hele stillet sig venlig hertil. Kun derved 
forklares de stærke erklæringer imod Luther af rigens råd og 
på den anden side dennes uforbeholdne fordømmelse af om- 
væltningen i Danmark. 

Det lykkedes imidlertid for en længere tid at stanse og 
så godt som helt at tilintetgøre denne bevægelse. Den til- 
svarende i Sønderjylland gik derimod sin jævne gang. 

Det må alt være påfaldende at se bispen af Slesvig efter 
nyår 1523 lade tage tingsvidner på stiftets ejendomme og 
indtægter. Søndag efter hellig tre konger (11. Januar 1523) 
toges der sognevidne på stiftets gods; det var efter højmessen 
i Svavsted; som vidner optrådte sognepræsten Johan Navnesen, 
vikarius Peter Buk, degnen Jakob Tetens og kældersvenden 
Boje. I de første dage af Februar optoges dernæst en for- 
tegnelse over bispedømmets indtægter, dets tiender i alle de 
enkelte sogne, landgilden (terragium, lantgelt) af marsklandene, 
og kirkernes afgifter til bispestolen (cathedraticum) ; dertil de 



* G. Waitz, J. WuUenwever, I 38. 26t>. Geach. Sclilesw-Holst l\ 175. 



Digitized by 



Google 



208 REFORMATIONEN I SØNDERJYLLAND INDTIL FORÅRET 1596 

kirkelige len og andre oppebørsler og rettigheder af forskellig 
art. Denne fortegnelse lod biskoppen bevidne af provsten 
Johan Wulff og kaniken Johan Didriksen af Haderslev samt 
præsten Peter Buk i Svavsted (4. Febr. 1523) \ 

Der kan neppe være tvivl om, at jo denne forholdsregel 
har sin grund i biskoppens bekymringer for hvad den nær- 
meste fremtid kunde bringe; da han senere ruster sig til et 
sidste slag for sine rettigheder, lader han begge aktstykker 
overskrive og stadfæste i Lybek (28. Avgust 1526). 

Det var da også netop nede i Svavstedegnen, hvor faren 
først kunde ses og føles; Husum var reformationens første 
arnested nord for Ejderen. Denne by, der endnu ikke reg- 
nedes blandt stæderne, havde i Oldenborgernes tid taget et 
overordenligt opsving, rimeligvis tildels på grund af terræn- 
forandringer i Frislandene. Alt 1461 nævnes i et frihedsbrev 
for Amsterdam vejen over Husum og Flensborg som den al- 
mindelige fra Vesterhavet til Østersøen. Hertug Fredrik 1 op- 
holdt sig temmelig jævnlig i Husum, han havde et par frille- 
døtre gifte der i byen og det velhavende borgerskab tiltalte 
hans jævne sind mere end adelen på Gottorp. Om byens vel- 
stand får man en levende forestilling, når man lægger mærke 
til dens plads ved udskrivningerne. Da det 1539 pålægges 
stæderne at modtage knægte i indkvartering, sættes Husum 
ligesom Flensborg til 70, medens Kiel og Itzeho får hver 40. 
Tønder 30 og Ekernførde 12. Da der samtidig skal stilles 
værnepligtige folk til kongens tjeneste, sættes Husum og Flens- 
borg ta hver 200, Haderslev til 60, Tønder 40, Slesvig 30. 
Åbenrå 20, Ekernførde 15^. Da der året efter skulde svares 
en tyvende-penning skat, indbragte den fra Husum godt 3500 
mark, hvad der altså svarede til en antagen formue af 70,000 
mark. Hertil kom en hel bydel, som netop dengang lå i aske. 
og for hvis skyld den almindelige skat af 200 mark blev ned- 
sat med en fjerdedel. Den samlede formue kan således vist- 

1 Afskrifter i Svavatedbogen ; det sidste trykt i Diplom. Flensborg. II 159 fl. 
* DiplonL Flensborg. I 565. II 290 fl. 



Digitized by 



Google 



REFORMATIONEN I SØNDERJYLLAND INDTIL FORÅRET 1586. 209 

nok sættes til 100,000 mark'. Til sammenligning kan tjene, 
al Tønder 1537 vurderedes til en formue af neppe 20,000 
mark. Det kan herefter ikke undre os at høre, at Husum 
ejede 40 store søgående skibe med egen besætning foruden 
talrige mindre skuder. 

Ved siden heraf havde Husum i henseende til reforma- 
tionen to fortrin forud for Sønderjyllands andre stæder; for det 
første den, at sproget her var udelukkende tysk, så den 
umiddelbare meddelelse af den lutherske tale ingen hindringer 
havde at overvinde; dernæst, at det velhavende borgerskab 
ikke i sin midte havde en mægtig gejstlighed, eller i sin 
umiddelbare nærhed en mægtig adel, således som Slesvig. 
Husum var som en stor og rig bondeby, med et opland af 
uafhængige og rige bønder og med forbindelser ud over søen 
og sydpå til hansestæderne. — Ved at lægge mærke til disse 
forhold vil man neppe undres over, at netop Husum blev ud- 
gangspunktet for den lutherske bevægelse i Sønderjylland. 

Allerede i Juni måned 1518 blev der i Wittenberg ind- 
skrevet to studenter fra Husum skole. Lavrens Petersen og 
Peter Påvisen. Året efter kom der en Erik Guntzen (Junsen, 
Jensen) sammen med to fra Slesvig skole; i foråret 1520 
•atter to, Vigman Boje og Johannes Johansen*. Bekendtskabet 
med den nye lære var altså gjort, thi kun denne kunde drage 
unge mennesker ned til den forhen kun lidet påagtede høj- 
skole. 

Det var et par af vikarerne ved byens store og anselige 
sognekirke, som først forkyndte evangeliet. Den stedlige over- 
levering nævnede først og fremst Herman Tast som den der 
brod vej. Han var født 1490 og altså en mand på godt 30 
ar; hans karakter, siges der, svarede til navnet (= Grib). 
Om en anden af vikarerne Dirik Bekker (Theodorus Pistorius) 
af en rig slægt siges senere, at han var den første som for- 
kyndte Wittenbergernes lære; men han døde tidlig, en halv 

* Der opføres ialt 5—600 skatteydere, hvad der jo forudsætter et stort folketal. 

* Nj kirkehisL saml. I 461 fl. 

A.D. Jørgensen: AHiandl. ffl. 14 



Digitized by 



Google 



210 REFORMATIONEN I SØNDERJYLLAND INDTIL FORÅRET 1526. 

snes år efter, og hans navn gik i glemme. Der siges ialt at 
have været 24 vikarer ved Fruekirken; måske er der nogen 
overdrivelse heri, men endnu 20 år efter havde den 7 at 
dem^ Som naturligt modsatte dette præsteskab sig foran- 
dringen og den lille menighed, som dannede sig, måtte samles 
i et privat hus, hos den rige købmand Mattis Knudsen på 
byens hovedgade (Søndergade). Han lod indrette en bedesal 
i sit baghus, således som sporene af den endnu kunde ses, 
indtil huset 1705 blev revet ned; der var bl. a. malet stjerner 
på væggen. I hans gravskrift hedder det, at han „som dea 
første og eneste tog sig af og holdt det guddommelige ords 
forkynder, ikke uden fare for liv og gods, og at han indret- 
tede sit hus til den hellige forsamling, da kirken nægtedes 
den af evangeliets 5®^^^^. Ligeledes forøgede han (senere) 
skolens indtægter til optugtelse af lærde og fromme lærere '^^. 
Da menigheden voxede, samledes den under åben himmel 
på kirkegården. Her stod der en lind ved trappen, som førte 
ned til Søndergade; under den havde Herman Tast sit stade; 
der siges, at han til sine tider måtte føres hertil af væbnede 
folk. Linden, som kaldtes „datteren", siges 1722 at være 
blæst om for et halvt hundred år siden, medens „moderen*^ 
på den nørre side dengang endnu stod. Dette henføres til 
året 1522, det eneste tidspunkt, til hvilket det synes at passe. 
Et par år efter optrådte Herman Tast også i Garding i Ejder- 
sted, medens andre optrådte på Før og Vesterhavsøerne'. 



* Kirken var nylig opført i en stor og ædel stil og smykket med kuDstværker. 
Netop i disse &r udferte den berømte billedskærer Hans Bryggeman, der herte hjem me 
i Husum, en kæmpemæssig monstrans med et Mariabilled, der ragede op imod kirkens 
hvæJvinger. 1522 byggedes der et kapel ved dens nerre side (R. Haupt, Bau- «ind 
Kunstdenkmfiler Schl. Holst I 4o5 fl.). 

* C. Kortholt, Hist eccles. XVI secuh', p. 742. Heimreich, Schl. Kirchen Hi- 
storie, s. 164. J. M. Krafft Jubel-Gedftchtniss, s. 27 fl. 103 fl. 228 fl. 570. 576. 3:^. 
Når der siges, at Mattis Knudsen var søn af hertug Fredriks datter (med Hans 
Knudsen), da er delte umuligt siden han var født 1495, hertugen J471 (se Christioni, 
Schl. Holst unter den Oldenburgern II 50). 1537 undtages han af Kr. UI fra al juris> 
diktion undtagen kongen og hans råd. Han døde som rådmand i Kiel 14. Febr. 1559. 
— Ved 20 p. skatten 1540 betalte M. K. 70 mark, „mester Dyriks" arvinger endog 160- 
mark, nogle af de største beløb. 

3 Krafft, s. 29, og forUle § 2, efter Peter Saxe. Dån. Bibliothek VI 3S3 (Rikard 
Petersens optt'gnelsc). 



Digitized by 



Google 



REFORMATIONEN I SØNDERJYLLAND INDTIL FORÅRET J526. 211 

Husum var da også den by, i hvilken reformationen først 
tilendebragtes uden indgreb udefra. Det^kom 1527 efter mange 
rivninger til et forlig mellem præsterne og menigheden, sluttet 
af to mænd fra hver side (deriblandt Mattis Knudsen), i følge 
hvilket al messetjeneste skulde høre op, medens vikarerne dog 
skulde beholde deres indtægter på livstid. Når meoi samtidig 
var nået lige så vidt i Haderslev, var det jo kun fordi hertug 
Kristian her havde foregrebet den naturlige udvikling ^ Grå- 
brødrene forlod ved samme tid frivillig deres kloster, medens 
de andre steder måtte fordrives med magt; den bekendte hade- 
fulde skildring af disse klostres renselse nævner derfor slet 
ikke Husum ^. 

Det vil således ses, at reformationens begyndelse i Sønder- 
jylland utvivlsomt må sættes til tiden forud for omvæltningerne 
i Danmark 1523; dens første stærke tilhold er i Husum, en 
af halvøens største og rigeste søstæder. Efter at være trængt 
noget i baggrunden ved kampen mod Kristian II, træder den 
derpå atter stærkt frem ved hertug Kristians ^initiativ, særlig 
fremelsket i hans len Haderslev (hvorved den overskrider 
sproggrænsen), og den udvikles nu hurtig og kraftig, indtil den 
på landdagen i Rensborg, Maj 1525, vinder fiild anerkendelse, 
og i foråret 1526 trænger sig frem foran den tidligere her- 
skende kirke. Samtidig begynder dens organisation i Haderslev, 
som to år efter afsluttes med en fuldstændig kirkeordinans. 

* Beccau, Geschichte HuBums, a. 278. 

* Beccau, s. 330 (sml. Ny xirkehist saml. IV 506 og Beccau, 280. 264). Kirkehist. 
saml. I 325 fl. Den første miuikefordrivelse, her omtales, var den i Flensborg, 7. Juni 
15d8. K<Mig Fredrik stadfæster 8. Dec. 1528 en hospitalsordning i Husum, men i denne 
påberåbes et tidligere gavebrev til byen. 



14* 



Digitized by 



Google 



DE DANSKE REGALIER. 

(1892.) 

[Tidsskrift for Kunstindustri 1892. S. 100—3.] 



oom bekendt blev der ved kong Kristian V's salving. 
den 7. Juni 1671, brugt nye regalier: krone, scepter, sværd, 
-eble og salvingsbuddike, uden at det hidtil er lykkedes at op- 
lyse, hvorledes disse blev bragte til veje eller hvem der havde 
gjort dem (se tidsskrift for kunstindustri 1890, s. 12). Sær- 
lige regnskaber for deres anskaffelse findes ikke, og de nævnes 
ej heller i kotigens private eller i skatkammerets almindelige 
udgiftsbøger. 

Der haves ikke des mindre en fuldt troværdig meddelelse 
om deres, i alle tilfælde kronens, oprindelse fra samtiden. 
nemlig i Ivar Hertzholms „Den stormægtigste arvemonarks H. 
Christian den V . . . salvings korte beskrivelse**, tilegnet U. 
F. Gyldenløve og P. Schumacher (1671). Forfatteren, der 
senere blev assessor i den norske overhofret og ligeledes ga^ 
sig af med historiske studier, giver i sine vers en ret kpdig 
fremstilling af Kristian V's første regeringsår, og, der er ingen 
grund til at tvivle om hans efterretningers pålidelighed; han 
har ikke blot lagt nøje mærke til hvad der kom til oSenlig- 
hedens kundskab, men han kendte også forhandlinger i rege- 
ringskredsene, der endnu ikke var tilendebragte*. 

* Blad cm v: Kongen betænker sig af hensyn til kirken pA at underskrive, 
hvad man anbefaler ham som tjenligt for handelen (nemlig indkaldelsen af freiniDf<ie 
trosbekendere). Ønsket herom var i foråret 1671 fremsat af Gyldenløve; udfsreisrn 
kom først ud pA efteråret og i det følgende Ar. 



Digitized by 



Google 



DE DANSKE REGALIER* 213 

Om kronen siger Ivar Hertzholm ganske vist ikke meget; 
han beskriver dens form og pragt, men opgiver ikke udtrykke- 
ligt, hvem der har smeddet den. Derimod fortæller han (A 
IH), at den i tre dage var at se hos „Curtz"; den var her 
udstillet til skue for alle og enhver, og det ligger da nær at 
antage, at samme Curtz var den mester, som havde lavet den. 
Dette siges da også med rene ord i den „sonnet", som „Niels 
Olufssøn H." (forfatterens broder?) har f&et lov til at lade 
trykke bag i bogen, med en henvendelse om hjælp til kongen. 
Han gentager nemlig fortællingen om den udstillede krone (den 
sammenlignes med den guldring, som kong Frode lod hen- 
lægge på alfar vej!), men der tilføjes: „Curtz vel kongens cron 
har gjort; dog . . ." 

Der var ved denne tid kun én guldsmed af dette navn, 
som havde kongens arbejde, nemlig Povl Kurtz eller KtirtzCf 
som han selv skriver sit navn (Københavns diplomatarium, III 
oOO, derfor opfattet som Kurtzen). Han brugtes ikke blot 
jævnlig til at lave smykker o. I., men i foråret 1672 ses han 
også at have leveret et danebrogskors , den ny oprettede 
orden, der dengang lige var bleven uddelt i over 20 eksem- 
plarer*. Samme mand nævnes alt 1659 blandt „kongelige 
tjenere", nemlig som kongens guldsmed (anførte sted). 

Et andet spørgsmål vedrørende regalierne, som kan have 
nogen interesse, er dette: når er de bleven gjorte? og hvor 
kan det være, at de hverken opføres blandt udgifter eller gælds- 
poster? Herpå må vistnok svares, at de er gjorte før tron- 
skiftet, den 9. Februar 1670, efter Fredrik III's foranstalt- 
ning, og ikke, som man har anset for givet, efter dette tidspunkt. 
Hvad der taler herfor, er følgende omstændigheder. 

Først er det da sikkert, at den ny tronstol af enhjørning 
(narhval) var skaffet til veje af den afdøde konge; det fortælles 
bl. a. af Hertzholm: „Den Fredrik gøre lod, dog vilde den ej 
klæde" (A D). 



^ Sjtellandske missiver, i tanake kancellis arkiv, for disse år. Regnskaberne 
for Fredrik III's „eget kammer" er tabte. 



Digitized by 



Google 



214 D^ DANSRE REGALIER« 

Det samme gælder om de tre sølvløver, der fik deres 
plads foran tronen eller efter Hertzholm skulde tumle sig pa 
dens tre trin og dels skræmme dens avindsmænd, dels vise 
deres egen rædsel for dens majestæt („at te sig vældelig, dog 
de for tronen bæve"). De blev alt brugte ved kongens castrum 
doloris, den 30. Marts 1670. 

Endvidere er det vist, at kongeloven, der ligeledes spil- 
lede en fremtrædende rolle ved salvingen, var bleven udfærdiget 
i Fredrik DI's sidste år; den var i foråret 1669 bleven for- 
synet med et hængende guldsegl (med mærket J. H. d. e. 
Jakob Hoe, se dette tidsskrift 1891, s. 186) og den var inde- 
sluttet i et sølv futteral. Det er ikke her stedet at komme 
nærmere ind herpå; men det kan godtgøres, at lovens datering. 
den 14. November 1665, er urigtig, og at den først er athttet 
tre år senere, hvorefter dens udfærdigelse i de to pragteksem- 
plarer påfulgte. 

At imidlertid også kronen og scepteret, og da rimeligvis 
også sværd, rigsæble og salvingsbuddike, hidrører fra den 
gamle konges tid, fremgår af procesakterne i Griffenfelds sag. 

Der blev efter de trykte beretninger (Wolffs Griffenfeld, 
s. 326; Riegels, Kr. V, s. 276; Hofman, Danske adelsmænd, 
ni 120) den 25. April 1676 forelagt den faldne rigskansler 
otte spørgsmaal, som han synes at have besvaret skriftlig. 
Desværre er intet heraf bevaret blandt de i rigsarkivet be- 
roende akter, og den fuldt avtentiske form for svarene kan 
neppe mere udfindes. Den er dog øjensynlig bedre bevaret pa 
et blad i Ny kongl. samling 1318 ^ (fol.) på det kongelige bi- 
bliotek end i de trykte kilder, og 5. og 6. spørgsmål og svar 
skal derfor her anføres efter det nævnte håndskrift. 

„Hvor han var kommen til den krone og scepter, som 
fandtes hos ham?" Svar: „Af den, som ant vortede ham den 
forseglede bog, hans majestæt at overlevere, var ham og disse 
rigets insignia overleverede, og af hvad årsag, kan af sanune 
bog noksom erfares, med hvad kondition de hannem leveret 
var og hvad han havde til deres levering at svare." 



Digitized by 



Google 



DE DANSKE REGALIER. 215 

„Hvorfor han for hendes majestæt dronning Sofie Amalie 
holdt det så aldeles forborgen, eftersom h. m. ham derom 
nogle gange havde anmodet?" Svar: „Havde den salig herre 
villet h. m. skulde haft fuldkommen relation herom, havde den 
si. herre h. m. det selv åbenbaret; hvis ikke, havde han svoret 
hans majestæt hende, såvel som hans herre, det ikke at 
åbenbare." 

Det fremgår heraf, at Schumacher ved tronskiftet var i 
besiddelse af krone og scepter (uden al tvivl ligesom konge- 
loven henlagte i arkivhvælvingen), uden at dronningen havde 
rede på, hvad det var han gemte for kongen; og at dette da 
var de nye regalier, ikke den ældre krone (Kristian IV's), må 
anses for en selvfølge. Men denne omstændighed forklarer da 
formentlig også det hele forhold med regalierne. Fredrik III 
har villet efterlade sig nye insignier for det suveræne konge- 
dømme, lige fra tronstol til krone og kongelov, men han har 
ikke haft fuld tillid til dronningen og har derfor betroet dem 
til sin kammersekretær, hvis troskab han stolede på. Hvad 
der foruroligede ham med hensyn til tronfølgen, er det ikke 
her stedet nærmere at gå ind på; det skal kun antydes, at 
den yngre søn prins Jørgen havde givet anledning til den mis- 
tanke, at han som født efter faderens tronbestigelse anså sig 
for nærmere berettiget til tronfølgen, og at han var moderens 
yndling frem for den ældre Kristian. Det kunde derfor ligge 
nær for kongen at skaffe betingelserne til veje for sin ældste 
søn til umiddelbart efter hans død at fremtræde med konge- 
dømmets insignier som et håndgribeligt pant på, at faderen 
havde kåret ham til sin efterfølgere Af endnu større betyd- 
ning kunde dette blive, hvis Kristian skulde dø før faderen, 
men efterlade sig en umyndig søn, hvis ret efter kongeloven 
det kunde blive vanskeligere at hævde overfor den yngre 
kongesøn og den myndige moder. Det ligger nær at formode. 



' Kongelovens 16. artikel aiger: „Og endog . . . herefter straks, når én konge 
ved døden afgår, den næste i arreliigen krone, scepter og enevolds*arve konge titel 
<V wtfli^i det sanune øjeblik egner og tilkommer . . .** 



Digitized by 



Google 



216 DE DANSKE REGALIER. 

at „den forseglede bog" har indeholdt kongens sidste vilje for 
et sådant eller andre tænkte tilfælde. 

Det vil heraf fremgå, at den såkaldte „i^o^^g Kristian V's 
krone'' ikke blot er bleven brugt af alle vore enevoldskonger 
ved deres salving, men at den også i sin oprindelse er nøje 
knyttet til kongeloven og dens statsorden, idet den hidrører 
fra selve lovgiveren og fra første færd har været en del af 
hans politiske testamente. 

løvrigt må det endnu bemærkes, at regalierne i deres nu- 
værende tilstand meget mulig har undergået nogen forandring 
efter Fredrik UF s død. Om tronstolen siges det udtrykkeligt, 
at den først da blev gjort færdig (af Ferdinand Kablich), og 
kronen har vel også været i Curtz's værksted, før den blev 
offenlig udstillet i hans bod. Vi ser da også, at kongen i 
foråret 1671 gør et stort indkøb af juveler, og det er rimeligt, 
at det kun er anbringelsen af dem i regalierne, som der over- 
hoved er tale om i hans tid. Juvelerne købtes af V. Fr. 
Wedel, den senere greve af Wedelsborg, og betaltes med 36,000 
rdlr. (144,000 kroner), som imidlertid den franske afsending 
Terlon måtte gøre udlæg for^. Det var uden tvivl disse strå- 
lende juveler, der bragte samtiden til at sætte kronens værdi 
til 7 tønder guld (d. e. 2,800,000 kroner), en sum, som dog 
i vor tid er reduceret til 472,000 kroner. Muligvis stanmiede 
også den berømte ametyst i tronstolen herfra. Når Ivar Hertz- 
holm i høje toner fremhæver regaliernes pragt og sætter deres 
værdi til urimeligt høje summer, var det neppe den officielle 
verden ukært, at dette blev sagt og troet. 



Rigsarkivet: Afregninger, H 101 (ordre af 13. Maris 1671). 



Digitized by 



Google 



KONG KRISTIAN II PA SØNDERBORG. 

(1892.) 

[Sønderjydske Aarbøger 1692, S. 241-75.] 



jDlandt de historiske minder fra Als og Sundved forud 
for vor egen tid kan sikkert intet andet i betydning og ejen- 
dommeligt præg måle sig med det om kong Kristians fængsel 
på Sønderborg slot. Alle, der som forfatteren af denne frem- 
stilling, er opvoksede her, vil have modtaget dybe barndoms- 
indtryk af fortællingerne om den ulykkelige mand, der sad 
indemuret i sin snævre tårnstue, ene med bevidstheden om 
sin blodskyld og de forbandelser, han havde pådraget sig ved 
sin grusomme og troløse fremfærd mod hundreder af sagesløse 
mænd og kvinder. For mig knyttede disse indtryk sig uad- 
skilleligt til mindet om kong Fredrik VII's modtagelse i Sønder- 
borg i efteråret 1848, gensynet af danske soldater efter de 
mellemliggende måneder med deres kampe på Dybbølbjerg, og 
den bevægede stemning på Sønderborg gade, da det rygtedes, 
at kongen i sin tiltale til bønderne havde erklæret hertugen 
af Augustenborg for „fuglfri". Hvad jeg den dag for første 
gang hørte om den fangne konge, forekom mig ingenlunde som 
et Qemt og løsrevet sagn, men som et led i begivenheder, 
der syntes at strække sig tilbage i tiden, i uafbrudt broget 
rækkefølge, som en stadig fornyet kamp mellem konger og 



Digitized by 



Google 



218 KONG KRISTIAN II PÅ SØNDERBORG. 

hertuger, danske og tyske hære. Og mere eller mindre er det 
vel gået alle jævnaldrende og yngre således, idet billedet af 
den faldne konge er smeltet sammen med hvad vor slægt har 
oplevet af store og bratte omvæltninger, af tilskikkelser, der 
så uforståeligt har grebet ind i vort liv som for at friste vor 
tro på rettens og sandhedens magt. — Og dog kan intet føre 
os det tydeligere for øje, at sandheden og retten før eller 
senere vinder sejr, end netop dette mørke blad i vor konge- 
slægts historie, der er mærket med Sønderborgs navn. 

Kong Kristian II var en mærkelig mand, både som men- 
neske og som konge. Vidtskuende og dristig lagde han sine 
planer til de nordiske rigers udvikling i velstand og magt, 
frisindet og dansk som få af vore konger tegnede han til at 
skulle grundlægge en ny og lykkelig tidsalder for vort folk. 
Men disse store evner og egenskaber var ikke bårne oppe af 
en tilsvarende personlighed; han manglede ligevægt i sindet, 
det rette mod og den selvbeherskelse, der er uundværlig for 
statsmanden; ja han lod sig henrive til handlinger, der trod- 
sede al ret og retfærdighed og måtte opægge alle imod ham; 
han kunde til tider næsten synes at være utilregnelig. Derfor 
svigtede også lykken ham gang efter gang; han mistede Sve- 
rige efter blodbadet i Stokholm; han opgav Danmark og Norge 
for et udbrud af misnøje med hans hårdhed og uordholdenhed, 
og da han otte år efter kom tilbage for at vove en ny kamp 
for kronen, trættedes han snart og overgav sig viljeløs i sine 
fjenders hænder. 

Onsdagen den 24. Juli 1532 bestemtes det i et hemme- 
ligt møde i Helligånds kirke i København, at kong Kristian, 
der hvert øjeblik ventedes til byen fra Norge, skulde sættes i 
sikker forvaring. Tilstede var foruden danske rigsråder og 
holstenske landråder også kong Gustav Vasas og hansestædernes 
sendebud; alle havde ved ed forpligtet sig til at fortie ikke 
blot beslutningen, men også de udtalelser, der faldt under for- 
handlingerne. 

Kongen kom med frit lejde og havde altså ret til at vende 



Digitized by 



Google 



K9NG KRISTIAN U PÅ SØNDERBORG. 219 

tilbage til Norge, hvis ikke det attråede forlig med kong Fredrik 
opnåedes; dette lejde agtede man imidlertid at bortforklare for 
at slippe for yderligere bryderier med den farlige modstander, 
der endnu, som man indrømmede, havde det største tilhæng 
blandt menigmand i riget. 

Da denne beslutning efter fangens ankomst nærmere 
skulde sættes i værk, forhandledes der om stedet, hvor han 
skulde sættes i forvaring; man var nærmest stemt for Visby 
på Gulland, men også Nykøbing på Falster og Sønderborg på 
Als nævntes; det gjaldt jo først og fremmest om at finde et 
sikkert sted. Da de svenske og Lybekkerne imidlertid næg- 
tede at indgå en udtrykkelig skriftlig erklæring om, at fængs- 
lingen var en fælles beslutning, måtte de danske og holstenske 
råder tage hele ansvaret på sig og valget faldt derfor på 
Sønderborg, der lå mellem de danske øer og hertugdømmernes 
fastland. Søndagen den 28. Juli udfærdigede kong Fredrik den 
instruks, som skulde medgives de fire adelsmænd, der førte 
ham til sit bestemmelsessted; det var to danske (Otto Krumpen 
og Knud Pedersen Gyldenstjeme), en sønderjydsk (Goske Ahle- 
feld, amtmand på Nørborg) og en holstensk råd (Iven Re- 
ventlov). Det blev heri pålagt dem at aflevere kongen som 
en fange til lensmanden på Sønderborg Ditlev Brokdorp; hans 
kansler og øvrige følge skulde sendes bort, tilbage til Køben- 
havn eller ud af landet til Tyskland; kun „hans lille dreng" 
skulde blive hos ham til opvartning. De skulde indsættes i 
det blå tårn i sikker forvaring og forsynes med det nødven- 
dige; kongens rejsegods, „kasser, lader, skrin, store og små, 
vadsække, klæder og hvad ban ellers har med sig," skulde 
forsegles og tages i forvaring, til kong Fredrik selv kom til- 
stede. Fire adelige hofsinder, af hvilke i det mindste de tre 
var fremmede, fra Tyskland (Asch v. der Werder, Jobst Bock, 
Peter v. Podewils), medens den fjerde (Bartelemes v. Qualen) 
var af en slægt, der også kendtes i Sundved, sattes til at 
være ham til selskab og bevogte ham. Ditlev Brokdorp skulde 
i et og alt indestå for fangen og derfor ikke lade uvedkom- 



Digitized by 



Google 



220 KONG KRISTIAN U PÅ SØNDERBORG, 

mende få adgang til ham; alle, som fandtes på slottet, skulde 
edelig forpligte sig til ikke at stå i utilladelig foibindelse med 
ham eller være ham til vilje. Døde kongen, skulde slottet vel 
overgives til hans sønner, men fangen først udleveres til de 
otte råder, fire danske og fire holstenske, som havde indgået 
gensidige forpligtelser med kongen om aldrig at frigive ham. 

Anden dagen efter forhandledes der med kong Kristian 
for at få ham til at samtykke i, at der blev bestemt et nyt 
møde i Flensborg, ved hvilket fremmede venskabelige fyrster 
skulde være tilstede. Kongen gik nødig ind herpå, men gav 
sig dog tilfreds. Straks efter afsejlede han; de var tre far- 
tøjer i følge. 

Rimeligvis var det ved denne lejlighed at mænd og kvinder 
strømmede sammen ved havnen i Helsingør for under tårer 
og høje klageråb at se den borgerkære konge drage afsted, 
som man vel kunde tænke sig, for bestandig; forhandlingerne 
i København var selvfølgelig bleven fulgte med spændt inter- 
esse fra aUe sider, og selv om man ikke kendte enkelthederne, 
kunde det dog ikke være skjult for nogen, at man var tilsinds 
at gribe til hårde råd. 

Sejladsen nord om øerne var langsom; de har vistnok 
ligget vejrfaste et eller andet sted; thi først en halv snes 
dage efter kom de en morgenstund forbi Middelfart og Hins- 
gavl. Der blev givet salut med kanoner fra borgen, medens 
et uvejr med torden og storm stod over Bæltet. 

Samme aften stod de ind ad Aissund og lagde til ved 
Sønderborg. Nu meddeltes det da kongen, at han måtte gå i 
land; han gav sig ilde og påberåbte sig løfter og breve, men 
måtte gøre, som der blev sagt. Han bad da om, at følget 
skulde blive hos ham, og det lovedes indtil videre; det var ialt 
omtrent 16 mænd, siges der. Men næppe var kongen kommen 
indenfor porten, før den lukkedes efter ham, så følget blev 
udenfor. Kongen blev heftig og greb den nærmest stående i 
halsen; det kom til håndgribeligheder, ridderen Knud Gylden- 
stjerne tog kongen i skægget og rev den svære gyldne kæde 



Digitized by 



Google 



KONG KRISTIAN U PÅ SØNDERBORG. 221 

til sig, som han havde om halsen med den kejserlige ridder- 
orden (det gyldne vædderskind). Rimeligvis har han herved 
villet betegne, at kongen nu var en fangen mand, der ikke 
kunde bære kongelige prydelser; ordenskæden fandtes senere 
blandt kong Fredriks klenodjer. For at stille ham tilfreds 
blev imidlertid et par af følget indladte, dog kun for dagen 
efter atter at Qemes. Kun dværgen og to „drenge" forblev 
hos ham. 

Klokken var mellem 8 og 9, fredagen den 9. August 
1532, St. Laurentius aften, da kong Kristian førtes ind over 
slotsbroen; således findes det optegnet af den daværende præst 
i Såtrup, Peder Brun. Det var en begivenhed, som vel kunde 
sætte egnens beboere i bevægelse. Anden dagen efter døde 
hans eneste søn i Regensburg i Sydtyskland. 

Nogle dage efter kom kong Fredrik til Flensborg; Ditlev 
Brokdorp mødte hos ham og blev edfæstet på de forpligtelser, 
der var pålagte ham. Der blev intet af mødet mellem de to 
konger; Fredrik var gammel og svag og kunde ikke godt tåle 
sindsbevægelser, det eneste som jo vilde komme ud af et så- 
dant gensyn. Han nøjedes med at give milde bestemmelser 
om sin frændes fængsel. 

Det er bekendt, hvorledes dette er bleven skildret i bøger 
og overleveringen. Denne skildring stammer fra Arild Hvidt- 
feld, der skriver følgende:^ 

„På Sønderborg er han sat udi en stærk forvaring. Med 
det første i en runddel, på det østre tårn udi en hvælving, 
hvor døren blev igenmuret, så nær som et vindue, hvor igen- 
nem man stak mad ind til hannem. Han havde med sig der- 
inde en lille dværg, han havde fået udi Norge, som tjente 
hannem for en dreng." Således sad han 12 år. 

Denne skildring er imidlertid fuldstændig vildledende. Alt 
i året 1812 udgav Henrik Behrmann, senere arkivar i det 
tyske kancelli, en fremstilling af kongens fængselshistorie, der 
formildede billedet i flere træk. Således viste han, at det 
hårde fængsel rimeligvis alt var blevet formildet i årene 



Digitized by 



Google 



222 KONG KRISTIAN 11 PÅ SØNDERBORG. 

1538 — 39, medens det ikke var begyndt før nogen tid efter 
indespærringen, da kongens flugtforsøg havde nødvendiggjort 
indmuringen. 

Det var dog først ved de oplysninger, som det lykkedes 
mig at fremdrage i året 1886, man fik et tydeligt billed af 
det hele fangenskab; forskellige ytringer i samtidige breve, 
men især de opbevarede regnskaber fra Sønderborg slot for 
årene 1533 — 43 gjorde det utvivlsomt, at fangenskabet havde 
været langt mildere end tidligere antaget, og at særlig fore- 
stillingen om en indmuring helt måtte opgives. Det skal nu 
forsøges her i sammenhæng at fortælle, hvad man således kan 
vide om kongens fængsel og de begivenheder, der havde ind- 
flydelse på dets forskellige strænghed i årenes løb. 

Det er ikke oplyst og kan vel næppe mere oplyses, hvor- 
ledes Sønderborg slot så ud i året 1532. Nu danner byg- 
ningen som bekendt en ensformig skæv firkant, med lukket 
gård; muligvis manglede dengang én eller flere af fløjene, 
medens brede og faste tårne sluttede sig til bygningerne. 
Vinduerne var dengang små og tilstede i ringe antal på yder- 
siden; murene var næppe så høje som nu, medens taget vist- 
nok var højere og anseligere, hele bygningen uden al tvivl 
langt mere malerisk i sit anlæg, med karnapper, spir, takkede 
gavle og murtinder. Omkring den fandtes ind imod byen 
volde med ældgammelt murværk og grave, medens de tre sider 
var omgivne af sundet og dækkede af ringmure. Foruden 
sædehuset fandtes her avlsbygninger, fæhus, stalde og lader, 
ligesom der var haveanlæg, rimeligvis både abildgård, blomster- 
og urtehave. 

Sønderborg havde i århundreder været et fast punkt, 
vanskeligt at indtage på grund af sin stærke beliggenhed og 
gode befæstning. Kong Kristian havde selv kort før sin for- 
drivelse ladet de holstenske grevers og sine forfædres brev- 
kister føre hertil fra det faste Segeberg i Holsten. Det y^ 
lensmandssæde for Als sønderherred og Sundved og havde 
ofle været sæde for personer €if hertugslægten; som alle konge- 



Digitized by 



Google 



RONG KRISTIAN H PÅ SØNDERBORG. 223 

lige borge havde det en lejlighed til at modtage kongen, når 
han på sine rejser gennem riget tog kortvarigt ophold på 
dette sted. 

Lensmand og slotshøvedsmand var, som oftere nævnt, 
Ditlev Brokdorp. Han var ejer af Vindeby ved Ekernførde; 
han var til års efter de tiders forhold og forsøgt i kongernes 
tjeneste som den bedste. Da hertug Fredrik af Gottorp 1523 
lod sig hylde til konge i Viborg, holdt Ditlev Brokdorp Flens- 
borg hus, så længe det vkr ham muligt, for Kristian II; der- 
efter gik han over i den nye herres tjeneste og ombyttede 
senere Flensborg med Sønderborg. Her boede han, i alle til- 
fælde visse tider af året, på slottet med sin hustru fru Mar- 
grete Rantzov, der overlevede ham og senere kaldes fruen på 
Vindeby. 

Ved siden af lensmanden, der som „råd" ofte var fra- 
værende i kongens ærende, stod på Sønderborg husfogden 
Jørgen van der Herberge, som var barnefødt i Sundved og 
ejede Snogbækgård. Han hørte til den lavere adel, medens 
Brokdorperne hørte til ridderskabet. Det ses ikke, om han 
var gift og havde egen husstand på Sønderborg, men usand- 
synligt er det ikke. 

Foruden disse to embedsmænd nævnes der en borgskriver, 
hvis bestilling det var at føre bog over lenets skatter og regn- 
skaber, en komskriver, to kokke, en bager med bagersvend, 
kældersvend, jæger, fisker og gartner; desuden en 5 — 6 gårds- 
karle, en vægter og to portnere, til den ydre og indre port; 
endelig en oldfrue og hendes piger. Foruden disse var der 
folkene på ladegården og teglgården. Til forsvaret hørte et 
par bøsseskytter, d. e. artillerister, som betjente den tids små 
kanoner (bøsser); endvidere nogle adelige knægte, som lå i 
borgeleje. Der var således en stor daglig husholdning og et 
ikke ringe liv indenfor ringmurene. 

Hvad den fangne konge angår, da skrev kong Fredrik 
om ham i brev til hertugen af Meklenborg (6. November 1532) 
efter at have rettet anklager imod ham: . . . „desuagtet lader 



Digitized by 



Google 



224 KONG KRISTIAN II PÅ SØNDERBORG. 

vi dog koDgl. maj. kong Kristjern på det bedste underholde, 
forsørge og forsyne kongeligt, fyrsteligt og hæderligt med al 
nødtørft, så meget der er at få for penge her i landet; des- 
uden er nogle af ridderskabet og adelen, fødte uden- og inden- 
lands, antagne og anviste på ham, som skal gå ham til hånde 
med al kongelig og tilbørlig ærbødighed og desuden drive al- 
skens spil og tidkort med ham efter hans behag; endelig til- 
stedes der ham en fri omgang i Sønderborg slot, så han ikke 
behøver at sidde fangen i sit værelse.^ Denne skildring af 
forholdet stadfæstes af hvad vi kan slutte af regnskaberne. 
Der nævnes her en ^l^^^g Kristians urtegård" og der er ud- 
gifter til spillekårt og „bosler", vistnok kugler til et eller 
andet spil. De fire adelsmænd nævnes ved navn i instruksen 
af 28. Juli og omtales også i breve fra samtiden. Endvidere 
havde han sin „dværg" hos sig, rimeligvis den „Lukas dværg'', 
der alt omtales ved hans hof i Nederlandene 1524. Han 
havde sit eget køkken med sin egen gamle kok Berent, der 
omtales af Anna af Meklenborg i brev til moderen, kong Kri- 
stians søster Elisabet, som en bekendt mand; han havde lige- 
ledes været i kongens tjeneste adskillige år forud. Berent 
kok blev på Sønderborg i alle de følgende år og havde en 
årsløn af 30 mark lybsk, hvad der var lige så meget som 
husfogden og tre gange så meget som lensmandens kok. 

Kongens egenlige „fængsel" var salen i „det blå tårn*', 
opnævnt efter sit skifertag, den største af runddelene, på det 
sydøstlige hjørne. Det var en høj hvælving med to vinduer, 
som vel efter tidens skik ikke var ret store, men dog efter 
en næsten samtidig tegning havde form som almindelige stue- 
vinduer på den tid og sad i almindelig højde i to store ud- 
skæringer i den tre alen tykke mur. I en tredje fordybning 
stod kongens pyntelige seng; selve „hvælvingen", tårnværelset, 
var en halv snes alen i tværmål. Dette rum er imidlertid så 
lidt at betragte som et fængsel, at man tværtimod kan gå ud 
fra, at det var et af de bedste og lyseste værelser i den lej- 
lighed, som her bestandig stod til den regerende konges rådighed 



Digitized by 



Google 



KONG KRISTIAN II PÅ SØNDERBORG. 225 

Og som sikkert nu i sin helhed var tildelt den fangne konge. 
Tårnværelser var nemlig i hine tider særlig søgte som stads- 
stuer; det var de eneste, som havde fri udsigt og tilstrække- 
ligt lys, og slotsherren tog derfor gerne et sådant rum til op- 
holds- og soveværelse, — thi opredte senge hørte dengang til 
^højenloft^. Således ses det endnu så sent som i Kristian IV's 
og Fredrik III's tid, at kongerne har soverum og jævnligt op- 
hold i „runddelen" på Københavns slot, d. e. tårnværelset over 
imod børsen og havnen. 

forholdet har da, for at betegne det i få ord, været dette, 
at kong Kristian holdtes på Sønderborg som en virkelig konge, 
således som man vilde have holdt den regerende konge, om 
han for en tid havde valgt dette slot til opholdssted. Han 
levede som han var vant, gik klædt som en fyrstelig person 
og modtog de æresbevisninger, som tilkom hans stand. Kun 
friheden var ham nægtet; volden og strandmuren var græn- 
serne for hans kongerige. Vi vilde i vor tid ikke kalde ham 
fængslet, men interneret. 

Men kong Kristian var en alt for urolig natur til at han 
kunde finde sig heri; han vilde ud og prøve sin lykke i den 
store politiske verden. Han var igen sat i besiddelse af sine 
medbragte ejendele, deriblandt smykker og kostbarheder, og 
disse satte ham istand til at hverve tilhængere og købe hjæl- 
pere ti] at sætte sig i forbindelse med udlandet. Anslaget 
udførtes i den følgende vinter, men ' opdagedes og førte del- 
tagerne i ulykke. Man kan ikke af de opbevarede aktstykker 
fa fuldt rede på denne sag, men hovedtrækkene er følgende. 

Hovedmanden var Hans Smed i Sønderborg, som det 
synes en anset borger; en mand af dette navn i Sønderborg 
optoges en halv snes år forinden i vor frues købmandslag i 
Flensborg. Han kaldes også klejnsmed, et navn som på den 
tid nærmest betegner en våbensmed. Denne Hans Smed bar 
breve fra kongen til Bremen, hvor han afleverede dem hos en 
provst Jakob, der dog senere selvfølgelig fralagde sig al del i 
i en plan til kong Fredriks skade. Endvidere var præsten i 

A. D. Jørgensen: Afhandl. III. 15 



Digitized by 



Google 



226 KONG KRISTIAN II PÅ SØNDERBORG. 

Lysabild på Als indviklet i sagen, ligesom der nævnes borgere 
i Hamborg, Rensborg og Bremen. Disse medskyldige spes 
Hans Smed at have opgivet i forhør på pinebænken. Efter 
en gammel, næsten samtidig fortælling var kongens dværg 
særiig virksom ved denne lejlighed; han siges at have anstillet 
sig syg, hvorfor han blev bragt ned i byen; herfra undløb han. 
men blev tagen i Rensborg og ført tilbage. Vist er det, at 
han ikke senere nævnes hos kongen; men i den bebrejdende 
skrivelse, som kong Fredrik i anledning af komplottet sendte 
sin brodersøn, omtales han ikke. Da sagen blev opdaget, 
henrettedes de deltagere, man kunde få fat i, smeden og præ- 
sten er der betalt for i Sønderborg regnskab. I kongens brev 
siges også de tre borgere at have bødet med livet, hvad der 
dog vel er overdrivelse, i alle tilfælde for de to i Bremen og 
Hamborg; om den mand, der siges at være henrettet i Rens- 
borg, måske er dværgen, får stå hen. Når endelig „skultus 
af Enghuysen" nævnes i denne forbindelse, er det vistnok 
tvivlsomt, om denne mand, der havde ført kongens karavel fra 
Norge til København og her blev holdt tilbage som mistænkt, 
også har været indviklet i brevhistorien eller kun nævnes som 
også bragt i ulykke ved Kristians intriger. 

Efter sagens afslutning sendte kong Fredrik sine råder 
Icmdmarskallen Melkior Rantzov (Flensborg), Wulf Pogwisch 
(Segeberg), Goske Ahlefeld (Nørborg) og Ditlev Brokdorp 
(Sønderborg) til kong Kristian for at foreholde ham det for- 
kastelige i hvad han havde indladt sig på og den ulykke, hau 
havde bragt over hengivne mænd, samt fratage ham alt hvad 
han havde af værdigenstande og jernredsked[)er til mulige flugt- 
forsøg. Alle disse ting blev forseglede og hengemte. Kongens 
brev er dateret Gottorp, den 24. Januar 1533. 

Man kan ikke undres over, at der indtrådte en forandring 
i hans stilling ved denne lejlighed; men af stor betydning var 
den næppe. Istedenfor dværgen træffer vi nu i det bevarede 
lensregnskab fra 1533 „kongens tjener Mikkel", der får en 
årsløn af 6 mark for at være hos ham. Det var efter over- 



Digitized by 



Google 



KONG KRISTIAN II PÅ SØNDERBORG. 227 

leveringen en' gammel krigsknægt, der havde været med på 
alle Evropas slagmarker og var uudtømmelig i at fortælle om 
sine oplevelser. Endvidere forsvinder nu de fire adelsmænd 
og istedenfor kommer 16 „drabanter". Dette var navnet på 
den kongelige livvagt, og det fremgår deraf, at det kun var 
kong Fredriks hensigt at sikre sig sin fange, ikke at træde 
hans værdighed for nær. 

Disse drabanters løn regnedes fra midten af Januar måned, 
hvad der jo stemmer med hvad vi ellers véd om sammen- 
sværgelsens opdagelse. De fik 2 gylden eller 3 mark lybsk 
i måneden. Endvidere findes der en række udgifter til op- 
førelsen af „drabanternes hus"; der har altså ikke været hus- 
rum til dem på slottet eller i de ældre bygninger. Der ar- 
bejdedes i et par måneder og blandt udgifterne er der 10 
mark til fem læster kalk. Sammen med dette nye hus falder 
der imidlertid byggeudgifter på kong Kristians „gemak" eller 
.,kamre", den lejlighed, der nu rimeligvis indrettedes helt for 
ham. „Mester Vilhelm" f&r betaling for syy ugers arbejde 
med at indrette kongens „gemak", ligeså mester Henrik; der 
er tale både om træ- og jernarbejde i større mængde. At 
kongens „gemak" betyder flere rum, en lejlighed, eller „værelse" 
i den tids betydnhig, ligger ikke blot i ordets daværende be- 
tydning, men også deri at der tales om hans „kamre". En 
enkelt udgift antyder dog de forandrede forhold: „Olev Klejn- 
smed i Flensborg for fem låse til kong Kristians gemak, 137« 
raark." Summens størrelse — ellers koster en lås et par 
skilling — som også at man tog dem i Flensborg, viser, at 
det var kunstig smeddede låse, og antallet viser, at det var 
ilere rum, der skulde kunne lukkes. Man kunde vel nok 
gætte på, at alle fem låse skulde sættes for tårndøren, medens 
fem forskellige personer havde nøglerne, således som det den- 
gang ofte brugtes ved fælles brevskrin eller brevkamre; inde- 
spærringen vilde da have været omtrent som en indemuring. 
Men i så tilfælde vilde man dog sikkert have valgt en helt 
anden fremgangsmåde, idet hver af de personer, som skulde 

15* 



Digitized by 



Google 



228 KONG KRISTIAN II PÅ SØNDERBORG. 

have dei i ansvaret for hans tilstedeværelse, selvstændig leve- 
rede sin lås; købtes de alle under ét hos samme smed, var 
der jo i virkeligheden kun den enkelte garanti for deres på- 
lidelighed. Der kan således ikke være tvivl om, at kongen 
fremdeles har haft forskellige opholdrum, om end måske færre 
end hidtil; men man sikrede sig at kunne lukke forsvarligt 
for ham. Da endvidere i de følgende år „tårnet" særlig nævnes 
som hans natteherberge, må man anse det for en selvfølge, 
at han nu var indelukket i dette en del af døgnet, fra luk- 
ningstiden om aftenen til op ad morgenstunden. Hvor stor 
frihed han fremdeles har beholdt til at bevæge sig frit udenfor 
slottet, savner vi alle midler til at bedømme; men at det ikke 
var ham helt forment ligger i forskellige udgifter. Således 
nævnes endnu i dette år hans urtehave og der anskaffes en 
lang kappe (hejsik) til ham. Forholdet var vel som f. eks. 
med Kristoffer Urne, der 1559 blev overgivet Sten Rosen- 
sparre på Kalundborg, „at indsætte ham i et kammer og holde 
ham i god varetægt"; hvis han begærer „at gå på gården", 
må dette tillades, dog at han ikke kommer udenfor porten. 
Det normale var således opholdet i den aflåsede lejlighed, ud- 
gangen en undtagelse. Dette ses . også af en anden udgifts- 
post: „til en dreng, kaldet Jørgen, som var to måneder hos 
kong K. i hans gemak, til sold 12 mark." Denne indsættelse 
af andre i fængslet fandt oftere sted; i reglen siges da Mikkel 
at være syg. Betalingen for det var høj, hvad der jo viser, 
at det ikke var nogen attrået bestilling; kongen var vistnok 
vanskelig at omgås og kunde vel endog falde på i ophidset 
sindsstemning at mishandle sin tjener. 

I April 1533 døde kong Fredrik og sønnen hertug Kri- 
stian, den senere konge Kristian lU, fulgte ham i hertug- 
dømmerne. Hvilke former der i denne anledning blev iagt- 
tagne med den fangne konge, vides ikke; han blev i alle 
tilfælde, hvor han var, efterat hertugen havde forpligtet sig 
overfor de otte råder til ikke at slippe ham løs. Da rigsrådet 
i Danmark besluttede foreløbig ikke at vælge nogen konge og 



Digitized by 



Google 



KONG KRISTUN II PÅ SØNDERBORG. 229 

urolige tider således kunde forudses, forøgedes kort efter be- 
sætningen på Sønderborg; fra pinse (1. Juni) afløstes de 16 
drabanter af en trop landsknægte under høvedsmanden Henning 
Uttermark (d, e. „ut der Mark" Brandenburg); han havde en 
vagtmester, en trommeslager og piber, samt 35 menige knægte; 
deres løn var i fredstid kun en tredjedel af drabanternes. 
Disses hus kaldes fra nu af landsknægtenes. 

løvrigt blev kongens fængsel ingenlunde skærpet af den 
unge hertug; han var en ligefrem og godlidende mand, der 
bittert bebrejdede de danske den troløshed, de havde vist mod 
hans fætter. Torsdagen den 4. September kom han selv til 
Sønderborg og havde da en sammenkomst med ham. Da han 
så den nedbøjede mand, som engang havde båret tre kroner, 
brast han i gråd og sluttede den ulykkelige frænde i sine 
arme. Sikkert har han da tillige lovet ham aldrig at gå ham 
nærmere, end nødvendigheden bød. 

Kongen stod efter Fredriks død uhindret i forbindelse med 
yderverdenen; han henvendte sig både til det danske rigsråd 
og til sin slægtning, grev Kristoffer af Oldenborg for at formå 
dem til at virke for ham; der var jo en lejlighed til igen at 
skaffe ham den tidligere stilling. 

Rigsrådet agtede, som bekendt, ikke på denne opfordring, 
hvorimod grev Kristoffer året efter kastede sig ind i en række 
blodige kampe, som han sagde, for at hjælpe Kristian på 
tronen. I Maj 1534 udbrød krigen mellem Lybek og hertug 
Kristian, der endte i den følgende måned med dennes sejr. 
Ved midsommer gik greven derpå iland på Sjælland og lod 
sig hylde i kong Kristians navn; den 4. Juli valgte den jydske 
adel hertugen til konge (som Kristian III) og kampen førtes 
nu i Nørrejylland (1534), på Fyn (1535) og foran København, 
indtil hovedstadens fald efter et års hårdnakket forsvar (Juli 
1536). 

Det kunde ikke være andet end at disse begivenheder 
måtte indvirke på den fangne konges tilstand; det var jo til- 
dels hans sag, som udkæmpedes, og han kunde vel ikke andet 



Digitized by 



Google 



230 KONG KRISTIAN U PÅ SØNDERBORG. 

end fatte et vist håb, hvor ringe udsigterne end var for ham. 
På Sønderborg forandredes imidlertid forholdene ikke så lidt; 
Ditlev Brokdorp hørte til Kristian lIFs mest fremragende hær- 
førere, han førte en høj kommando både ved Øksnebjerg og i 
lejren for København, og han må altså have været meget fra- 
værende i disse år. Også husfogden nævnes i felten, dog må 
han vel antages som oftest at have siddet hjemme. Her var 
der nemlig meget at tage vare, thi Sønderborg var nu et vig- 
tigt punkt for forsvaret. Landfolket fra Als og Sundved holdtes 
rede til opbrud og blev ikke sendt bort, og besætningen af 
landsknægte på borgen forøgedes betydelig. Fra pinse 1534 
sattes Henning ut der Mark og hans trop på krigsfod og 
krigssold, tre mark månedlig for de menige, hvad der var det 
tredobbelte af fredssolden. Da midt i Juli København blev 
indtaget af greven, kom en ny trop på omtrent 50 mand 
under Tomas Holst herfra til Sønderborg og i begyndelsen af 
September, da greven tog Fyn, sendte „rigets øverste", Rein- 
wald V. Hedersdorp, yderligere 46 knægte fra Haderslev hertil. 
Der var således nu en samlet besætning af omtrent 140 mand 
fuldt øvede tropper foruden landfolket, der selvfølgelig ikke 
blev indladt i borgen. Senere indskrænkedes antallet på lands- 
knægte, som man jo havde god brug for andensteds, til næppe 
120, og herpå holdtes det indtil årsskiftet, da Henning ut der 
Mark atter blev ene med de 40 knægte. Den samlede udgift 
i penge til disse var i 1534: 3779 mark 12 sk., i 1535: 
7634 mark, og i 1536: 2965 mark 8 sk. Dertil kom hvad 
der fortæredes i fødevarer, efter vore forestillinger meget be- 
tydelige mængder; det var i de år henholdsvis 1765, 1858 og 
1284 sider flæsk, og 93, 70 og 65 okser. 

Der var således liv nok på borgen og den gamle konges 
eneste §ende, kedsomheden, kunde næppe være særlig generende 
i denne tid. Forholdene medførte vel, at der blev holdt ar- 
vågen vagt over ham og der var givet ordre for det tilfælde, 
at borgen skulde blive angreben og erobret: den sidste lands- 
knægt, sagde de holstenske afsendinge ved mødet i Reinfeld, 



Digitized by 



Google 



KONG KRISTIAN JI PÅ SØNDERBORG. . 231 

den 18. Juni 1535, vilde i så tilfælde gennembore kongens 
hjerte. Men iøvrigt synes han ingen overlast at have lidt; 
da pfalzgreve Fredrik, der i efteråret 1535 ægtede hans datter 
Dorotea, ved denne lejlighed i brev til kong Kristian III kla- 
gede over hans ^forbarmelige^ fængsel, svarede denne, at det 
var uberettiget at sige så, „såsom han blev underholdt kriste- 
ligt, kongeligt, fyrsteligt og rummeligt". Og mange år efter 
skrev kongen til den fangnes søster: „vi har dog efter lejlig« 
hed uden ros vist os således mod vor kære frænde, eders 
kære broder, at hans kærlighed ikke vil have noget at be- 
skylde 08." 

Regnskaberne giver os nærmere oplysning om fangens 
daglige levemåde. Der er rigelige udgifter til et fyrsteligt 
taffel, hvedebrød, sukker, rosiner, mandler, krydderier, ferske 
fisk, hummer osv., ja der sendes bud efter disse sager til 
købstæderne, Flensborg, Ribe, Slesvig, Kiel og Hamborg; der 
skaffes laks fra Elben, sild fra Slesvig, vildsvin fra Gottorp 
osv., — foruden hvad slottets egen forsyning med kvæg, svin 
og lam, såvelsom dets jæger, fisker og gartner kunde skaffe. 
Af drikkevarer leveredes der store mængder, stærkt tysk øl 
(kakkebille fra Ekernførde) og vin, som regel rinsk og fransk 
vin, men også malvasia, som han satte særlig pris på og ofte 
drak til overmål. Også brændevin nævnes jævnlig som ind- 
købt til kongens brug; det var dengang en temmelig sjælden 
drik. En optælling af hvad der er indkøbt til kongens brug i 
et år viser, at han daglig havde omtrent 10 potter tysk øl 
og 3 potter vin på sit bord, hvad der svarer til tre personers 
fortæring efter den tids forhold. Dette gør det så godt som 
sikkert, at han havde andre ved sit bord, rimeligvis husfogden, 
der var en slags husvært for ham, måske også landsknægtenes 
høvedsmand eller andre, hvem han kunde få lyst til at ind- 
byde. Når kongen og landsknægtene gik til bords, morgen 
og aften, blæste „kuren" i sit horn fra tårnet; senere er det 
en trummeter; han fik en årlig gave i klæder for denne bord- 
musik. Dersom vi havde efterretninger om fængslets mere 



Digitized by 



Google 



232 KONG KRISTIAN II PÅ SØNDERBORG. 

intime historie, vilde der vist være overleveret mangt et billed 
af uforbeholden livsglæde ved siden af de triste skyggesider, 
vi alle kender så godt og så let kan udmale os. En mand, 
der kan byde et godt besat bord og overflod af gode vine, er 
aldrig venneløs, især når han tilmed er en så mærkelig per- 
sonlighed som kong Kristian n. Og når vi af regnskaberne 
ser, at der betales f. eks. landsknægtenes høvedsmand Henning 
ut der Mark for en tønde godtøl, da må det vist alt for denne 
tid tildels forstås således, som det berettes fra senere år, at 
kongen kom tilstede hos denne eller hin og lod en tønde øl 
lægge op til fælles glæde for sig og sine gode venner. 

Som konge optrådte han også i sit ydre, med kostbare 
stadselige klæder. Der anskaffes hvert år en stor mængde 
tøjer til ham og det af de fineste stofler, silke, fløjl, sindal, 
alle slags udenlandsk klæde, pelsværk og fint linned; der om- 
tales sølvbeslag på hans fløjlsjoppe osv. Hvor meget hensyn 
der i sådanne forhold toges til hans høje stand, ses f. eks. af 
en post som denne: „Fru Margrete (Rantzov, Ditlev Brokdorps 
hustru) tog 7V2 snese alen linned ud til lagener for kong Kri- 
stian; de kostede 8 skilling alen." „Endnu for to par lagener, 
hvert på 20 alen, til kongens tjener Mikkel; de kostede 4 
„hvide" alen"; ialt henholdsvis 75 mark og 3 mark 6 sk. 
1 hvid. 

I sygdomstilfælde hentedes doktoren fra Slesvig, kong 
Fredriks livlæge, Mattes v. Otten; eller der gik bud til apo- 
teket samme steds. Der købtes æbler, figener, rosiner og 
andet knas til hans adspredelse, voks til lys ved vintertide, 
virak til at rense luften osv. osv. Snedkeren måtte lave sær- 
lige indretninger ved vinduerne mod træk og kulde, der blev 
lavet stillads ved sengen, med skiver og trisser m. m.; han 
arbejdede i den anledning over tre uger. Alt dette viser, 
hvorledes kongen stadig var i forhold til yderverdenen og dem, 
som bevogtede ham; han kom ikke til umiddelbart at føle 
savnet af sin myndighed elier nogen mangel på det, som han 
var vant til at have til sin rådighed. 



Digitized by 



Google 



KONG KRISTIAN II PÅ SØNDERBORG. 233 

Endnu et mærkeligt forhold må her omtales. Anders 
Vedel fortæller, at kongen havde en slegfredsøn på Sønder- 
borg; han skulde have været særdeles godt begavet, men det 
vidstes ikke, hvor han var bleven af; Knud Persen (Gylden- 
stjerne) skulde have ført ham bort. Muligvis sigtes der til et 
slegfredforhold i et par opgivelser i husfogdens regnskab for 
1535: „ fodsvenden, som bragte konen brevet", og „fodsvenden, 
der løb efter konen, da barnet var sygt" (hver gang 2 skil- 
ling, d. e. som for en tur til Flensborg). 

Efter krigens slutning indtrådte atter den tidligere stilhed 
på slottet; landsknægtenes antal gik ned til 20 og der holdtes 
fire „rejsige knægte" „til husets bedste". Opmærksomheden 
rettedes nu på et muligt forlig mellem de to konger og deres 
slægt 

I foråret (29. Marts) 1538 døde så Ditlev Brokdorp; hans 
smukke ligsten af gullandsk kalksten findes endnu i Sønder- 
borg kirke; den fremstiller en våbenklædt ridder med stort 
slagsværd og Qerbarét, medens hjelmen står ved hans fødder. 
Rimeligvis har der det år været en sen vinter, der har af- 
brudt forbindelsen med hovedstaden; thi først under 17. Maj 
udstedte kongen et åbent brev til indbyggerne i Sønderborg 
len om indtil videre at adlyde husfogden Jørgen v. d. Her- 
berge. Da kongen derpå kom til Gottorp, fandt der her en 
ny rådslagning sted med de mænd, som havde „slotsloven" i 
forening med kongen; denne måtte under 28. Juni forny sin 
højtidelige forpligtelse til ikke uden d^res samtykke at frigive 
den farlige fange. Samme dag udnævntes Brejde Rantzov til 
lensmand på Sønderborg og indgik samme forpligtelse som 
Ditlev Brokdorp. 

Den nye slotsherre var en søstersøn af den gamle og 
broder til den bekendte landmarskal Melkior Rantzov, en af 
kongens dygtigste mænd. Han selv var en mand på 32 år 
og havde alt udmærket sig i kongens tjeneste; senere blev 
han statholder i hertugdømmerne; det var øjensynlig en mand, 
på hvem man kunde stole. Brejde havde den foregående 



Digitized by 



Google 



234 KONG KRISTIAN II PA SØNDERBORG. 

vinter ligget i borgeleje på Sønderborg og kendte altså for- 
holdene; han må ikke have fundet dem fuldt betryggende, thi 
der foretoges forskellige personskifter efter hans tiltrædelse. 
Jørgen v. d. Herberge afgik som husfoged og aflønnedes med 
150 mark; de 5 rejsige knægte fra Ditlevs tid og 7 lands- 
knægte forløvedes, medens 14 nye blev hvervede; der var nu 
atter hen ved 40 mand. Kort efter sin tiltrædelse ses Brejde 
desuden at være taget til Gottorp til kongen for at tale med 
ham om at få Mikkel, der var syg, ud af tårnet. Dette er 
påfaldende, da det samme var sket flere gange tidligere, som 
det synes uden særlig bemyndigelse. Endvidere nævnes der 
en ny tjener, Johan Frame, „der bærer maden frem for kon- 
gen," og den løn, Berent kok plejer at få, siges at være be- 
talt Peder kok. Dette sidste er dog måske kun en fejlskrift, 
da Berent senere igen fungerer. 

Af regnskabet for 1538 ses det, at kongen selv havde 
bestemt at komme til Sønderborg, hvorfor Brejde Rantzov 
gjorde stort indkøb af rinskvin m. m.; men han må igen have 
opgivet det. Der var vistnok truffet afliale om, at man skulde 
se at komme til en overenskomst med den fangne konge, men 
meget afhang i den henseende af hans døtre og deres mor- 
broder, kejser Karl V. Da det i det følgende år tegnede til 
åben krig, kom det først henimod dette års slutning til en 
forhandling, idet statholderen Johan Rantzov og kongens kansler 
Johan Fris sendtes til Sønderborg, hvor de lørdagen den !29. 
November (1539) havde en samtale med kongen, hvis hoved- 
punkter findes gengivne i et endnu bevaret aktstykke, ned- 
skrevet på stedet af kansleren og egenhændig underskrevet af 
kongen. Dets indhold er følgende: 

Svar, som konning Kristjern haver givet hr. Johan Rantzov, 
ridder, og Johan Fris, kongens kansler, på det ærende, de har 
forebragt ham på kong Kristians vegne: 

„Først betakker kong Kristjern den almægtige Gud, som 
haver givet k[ongel.] m[ajestæt] det udi sinde, at hans k. ni. 
lader hannem beskikke med fornævnte hr. Johan Rantzov og 



Digitized by 



Google 



KONG KRISTIAN II PÅ SØNDERBORG. 235 

Johan Fris og lader ham besøge, ligesom Herren besøgte 
Daniel udi løvekulen, og forh&ber, at den almægtigste Gud skal 
k. m. det rigeligen belønne. 

Dernæst betakker k. Kristjern k. m., at hans k. m. lod 
besøge hannem udi sin krankhed, hvilket han vil aldrig for- 
glemme. 

Dertil tilbyder k. Kristjern k. m. troligen at tjene udi alle 
måde, hvis [d. e. hvad] den al(nægtigste Gud ikke imod er, 
ligesom k. m. var konning Kristjerns egen fader. 

Sammeledes haver konning Kristjern befalet at sige k. 
m., at dersom h. k. m. vil forlige sig med hannem og unde 
hannem noget slot eller sted udi Danmark eller Norge, som 
han kan have en ærlig [hæderlig] underholdning, da kan kon- 
ning Kristjern lide, at alle de tjenere, som han haver, at de 
ere k. m. svorne og have akting [agt] på, hvis [hvad] han 
handler; forfare de udi sandhed noget, som kan være h. k. m., 
hans nådes arvinger, riger eller lande til skade, at de det da 
give kongelige m. tilkende. Dog så, at dersom nogen af hans 
tjenere ikke vilde skikke dennem efter Guds ord, at han da 
må forvise dennem og få andre igen med k. m. råd, som 
Guds ord ere tilhængende. 

Og vil konning Kristjern forpligte sig ikke videre at 
vandre eller rejse end som hannem bliver bevilget af k. m. 
eller så vidt som det len, som han indehaver, sig forstrækker 
og skikker sig. 

Sammeledes begærer konning Kristjern, at han må for- 
skrive sin søster, mcu-kgrevinden af Brandenborg, og dersom 
hun vil blive hos hannem, at han da må beholde hende hos 
sig, eller skrive hende til, når hannem tækkes. 

Og begærer han, at k. m. vil være ham behjælpelig, at 
han må bekomme, hvis [hvad] gæld hannem tilstår, enten i 
Danmark eller andersteds. 

Og desligeste lade hente, hvis han endnu haver uden- 
lands, som hannem tilhører, og handle og tale med det folk, 
som han haver sin handel udenlands med, og skrive dennem 



Digitized by 



Google 



236 KONG KRISTIAN II PÅ SØNDERBORG. 

til. Og dersom konning Kristjern ikke skulde være frit forløvet 
at handle og tale med hvem, som have at handle med h. k. 
m., da vil han heller blive der som han nu er, på det ingen 
skulde nyde hannem ondt ad [lide for hans skyld]. Når disse 
artikler ere forente og forligte, da vil konning Kristjern for* 
skrive og bebreve sig imod k. m. udi alle de måde, som til- 
børlige og kristelige kunde være. 

Og dertil beramme et middel, hvorledes begge hans døtre 
kunde blive med aflagte, og skikke sig derudi som en sen 
bør at gøre imod sin fader efter hans eget gode råd og vilje. 

Actum Sønderborg 29. Novembris 1539. 

Tuus Christiernus 2 ec." 

[Din Kristjern II osv.] 

Grundlaget for forhandlingerne var, som det heraf vil ses, 
en opgivelse af alle den gamle konges fordringer på rigerne, 
omfattende både ham og hans børn. Derimod skulde han 
have et len til fri afbenyttelse og fri rådighed over sin person, 
med den af det delvise fangenskab følgende indskrænkning. 
Når kongen her stillede d^n udtrykkelige betingelse, at han 
vilde have ret til uhindret samkvem med sine venner, mundtlig 
og skriftlig, hvad de to råder ikke troede at kunne gå ind på, 
så viser det noksom, at han ikke ønskede et forlig for enhver 
pris. Og når han tilføjede, at han hellere vilde blive hvor 
han var, når dette nægtedes ham, da han ikke vilde, at andre 
skulde lide skade for hans skyld, ligger der jo også heri et 
vidnesbyrd om, at han ikke havde det så ilde endda på Søn- 
derborg. At han nemlig skulde ville tage et heroisk hensyn 
til sine forretningsvenner, som han nu dog ikke kunde komme 
i forbindelse med, vil jo ingen tiltro kong Kristian IL 

I vinterens løb forhandledes der derpå med pfalzgreve 
Fredrik under mægling af forskellige tyske fyrster. I påske- 
ugen var der et større møde i Schmalkalden, hvor den fordring 
stilledes, at kong Kristian skulde frigives af fængslet og tage 



Digitized by 



Google 



KONG KRISTIAN II PÅ SØNDERBORG. 237 

ophold hos en af sine nærmeste slægtninge i Tyskland, et vil- 
kår hvorom man fra dansk side aldeles ikke vilde høre tale. 
Ud på foråret henvendte man sig da igen til den fangne konge. 
Brejde Rantzov var imidlertid bleven forflyttet til Haderslev 
(28. Januar 1540) og efterfulgt af Bertram Ahlefeld, der lige- 
ledes var en af kongens mest hengivne mænd, senere i en 
del år statholder i hertugdømmerne. Denne mand kom straks 
i et godt personligt forhold til kong Kristian og synes at have 
vundet hans fortrolighed; i sine breve fra den nærmest føl- 
gende tid til Kristian III omtaler han ham som sin ven. 4. 
Maj skriver han til sin fætter: „Højbårne fyrste, kære frænde! 
Jeg giver eder tilkende, at jeg haver tænkt på de artikler, 
som eders ho&nester og kansler hemdlede med mig, anrørende 
mine børn, osv. Kære frænde, dersom I vilde være min gode 
ven og broder i Kristo, da skal han vel give eder det råd, så- 
fremt som I ville, at alt så meget, som mine børn og mig er 
anrørendes, skal ske med Guds hjælp efter eders vilje. Kære 
frænde, efter Gud haver givet eder det hjerte, at I ville tænke 
på mig udi min elendighed og kende mig for eders frænde og 
blod, skal jeg aldrig forgætte og fortjene det med eder, hvor 
jeg kan, og beder eder, at I ville gøre evangelium til ære, at 
jeg må sjelver komme eder til ords; da tvivler mig intet der- 
på, at alting med Guds hjælp skal komme til en god ende. 
Kære frænde, dersom eders lejlighed ikke så var, at I da ville 
skikke de fornævnte hofmester og kansler hid med fuld og 
uigenkaldet magt på de artikler og forslag, som på den tid 
forløb sig imellem eders sendebud og mig. Kære frænde, når 
det er sket, som forskrevet er, og I da begærer af mig, vilde 
jeg da med eder forskrive nogle fyrster, som skal sige god 
for mig, efter eders begæring, kære frænde. Jeg haver befalet 
min ven Bertram Ahlefeld, eders råd og mand, nogen for- 
klaring, sagen til bedste; beder jeg eder ydmygeligen, at I 
ville tro hannem ligesom jeg var selv hos eder. Hermed eder 
Gud almsBgtigste befalendes. Skrevet på Sønderborg, år 1540, 
4. Maj. Tuus Christiemus. 



Digitized by 



Google 



238 KONG KRISTIAN [I PÅ SØNDERBORG. 

I en efterskrift nævnes de punkter, som skulde forebringes 
kongen, der dengang var i Odense: rimeligvis har Bertram 
Ahlefeld påtaget sig dette hverv. Derefter kom de to stor- 
mænd atter til Sønderborg, men traf fangen syg; han skriver 
til kongen derom den 21. Maj: 

. . . ^Jeg beder eder kærligen, at I tage mig ikke til 
uvilje, at jeg gav ikke eders råd anden svar, nu de vare hos 
mig; thi jeg var såre syg, som de sjelver vide — ." Han 
gentager derefter sin villighed til at få et endeligt forlig istand. 
Kongen kom derefter til Haderslev, og herfra afgik fire dage 
efter de to råder igen til Sønderborg, denne gang i følge med 
et par andre, Erik Banner, rigens marsk, og Goske Ahlefeld, 
amtmand på Nørborg. Man kom dog næppe heller nu synderlig 
videre med hensyn til de egenlige forhandlinger, hvorimod 
mødet havde et andet resultat. Under 30. Maj udgik der 
nemlig fra Nyborg kongebrev til Bertram Ahlefeld om fangens 
bedre behandling; det er øjensynligt, at kongen har beklaget 
sig over sin tilstand, vistnok mere end der var grund til. 
Det hedder i kongebrevet: „vi befaler dig at lade kong Kri- 
stjern om dagen komme udenfor det tårn, hvor han nu er, ind 
i andre og bedre værelser på slottet, og at lade nogle adels- 
mænd tage vare på ham og stadig være hos ham. Når del 
derimod går henimod aften, at han da igen går i sit tårn og 
sover der. Ligeså skal du lade ham bade så tit og ofte, som 
han selv vil. Skulde det fattes ham på klæder, må du lade 
ham gøre en ufodret silkekjortel, som damask, silke, atlask 
eller deslige, med benklæder og vams. Du kan tage silke- 
klædningen ud hos Tomas tor Smede i Flensborg, vi vil be- 
tale det. Vi har også herhos skrevet til Volmer og Jørgen v. 
d. Herberge og befalet dem, hvis du skulde have brug for 
dem, da at lade sig bruge med god vilje." 

Dette brev forudsætter, at den fangnes tilstand for tiden 
var mindre god, end den tidligere havde været. Regnskabenie 
har heller ikke mere de rigelige udgifter til klæder, som i 
Ditlev Brokdorps tid, eller de udsøgte retter. Grunden hertil 



Digitized by 



Google 



KONG KRISTIAN II PÅ SØNDERBORG. 239 

har vel dels været den store pengeknaphed, der nødvendig- 
gjorde indskrænkninger i alle statshusholdningens dele, dels 
den strængere bevogtning, kongen var underkastet efter Ditlev 
Brokdorps død. De nye lensmænd synes at have været meie 
ængstelige overfor deres opgave end den- gamle, hvad der vist- 
nok tildels havde sin forklaring i mistanken om nye flugtforsøg 
og i kongens større uro, efterat underhandlingerne om hans 
frigivelse var begyndte. Rimeligvis har dog hans klager over- 
for kansleren været overdrevne, da han jo af mange træk ses 
at have været særdeles pirrelig og vanskelig i disse år. Det 
vil således vistnok være urigtigt, om man af brevets ordlyd 
vilde slutte, at han ved denne tid var helt indespærret i sit 
tårn eller slet ikke kom i bad o. 1.; der gives kun en bestemt 
ordre, at han skal have andre opholdsværelser for hele dagen, 
og at der ikke må lægges bånd på hans luner, når han f. eks. 
alt for ofte ønskede at gå i bad; kong Kristian III tager på 
en måde ansvaret herfor på sig selv, da slotsherren ikke turde. 
Denne opfattelse støttes også af andre vidnesbyrd, som i det 
folgende vil blive fremdragne. 

At der efter Bertram Ahlefelds mening var skellig grund 
til frygt for nye anslag, ses af et nyt kongebrev, som må 
være gensvar på et mellemliggende brev fra Sønderborg. Heri 
tilbagekaldes ordren til de to brødre v. d. Herberge, medens 
to andre junkere, en dansk og en holstensk, sendes til kongens 
selskab, nemlig Aksel Nielsen (Arenfeld) og Otto Rantzov. 
Endvidere pålægges det slotsherren „at tage vare på den for- 
ræder, der er på slottet". Ahlefeld har altså vistnok delt sin 
formands mistanke mod den tidligere husfoged og troet at 
spore nye mistænkelige personer i borgens besætning. I øvrigt 
efterkom han den første ordre med hensyn til kongens rige- 
ligere udstyrelse; han fik forskellige klædninger og også hans 
omgivelser, tjeneren Mikkel, Berent kok og Johan Frame, fik 
ved denne tid nyt og stadseligt tøj. Indkøbene af vin og 
stærkt øl tager til i en så betænkelig grad, at der på året 
1540 falder 642 stob vin og 55 tønder kakkebille, eller det 



Digitized by 



Google 



240 KONG KRISTIAN II PÅ SØNDERBORG. 

dobbelte af de tidligere år. Kongen må åbenbart have be- 
gyndt at vise en vidtgående gæstfrihed. 

Kristian H vedblev imidlertid med sine henvendelser; han 
sendte atter Bertram Ahlefeld med sine tilbud; 29. September 
og igen 3. November gentager han sine breve og beder kongen 
om muligt selv at komme tilstede. Der er noget pinligt i 
disse ydmyge bønner, der foreløbig ikke førte til noget. Men 
man må vel huske på, at vi i dem kun hører en enkelt stem- 
ning hos denne forunderlig omskiftelige mand. 

I sine breve er han idel kristelig hengivelse; men når 
det kom til forhandlinger, havde han ondt ved at holde sig 
tilbage fra stærke udfald og klager, ligesom han vistnok var 
meget forskellig i sine fordringer og indrømmelser. Endnu i 
1545 undskylder han sig i brev til kongen for sin opførsel 
mod hans udsendinge: „det sidste, vi handlet med eders råd, 
skriver han, det stødte sig for nogen skrøbelighed i mit hoved 
og ikke af nogen ond mening (som Gud skal vidne)''. Men 
dertil kom, at en overenskomst med ham alene var af meget 
tvivlsomt værd. Gav ikke hans arvinger afkald på al ret, 
vilde de ganske rolig kunne lade ham love, hvad det skulde 
være, for at komme ud af fængslet; lykkedes det dem derpå 
at fiå ham i deres vold, kunde alt sligt tilbagekaldes som af- 
nødt og ugyldigt; det var jo så at sige en retsgrundsætning, 
at overenskomster i fangen stand kunde erklæres ugyldige. 
Således måtte alt komme til at afhænge af foiiiandlingerne i 
Tyskland. 

Tilstanden på slottet forbedredes for så vidt for fangen, 
som denne nu stadig synes at have haft en eller et par unge 
standspersoner til selskab, når han færdedes udenfor tårnet. 
Desværre nævner regnskaberne ikke husfogdens navn efter 
Jørgen v. d. Herberges tid, dog synes det i alle tilfælde 1541 
at have været Povl Magnussen fra Blansgård i Sundved. I 
dette år foretages der en del arbejde i tårnet; der laves nyt 
bord, skab og „skatol'', og værelset, sengen og bordet „pan- 
neles''. En ganmiel tegning af tårnet, som det var 1551* 



Digitized by 



Google 



KONG KRISTIAN U PÅ SØNDEllBORG. 241 

«fter kongens bortførelse, viser spor af hans fodtrin i en kreds 
om bordet, der altså må antages at have været rundt. Sagnet 
om dets stenplade, som skulde bære spor af hans finger, synes 
derimod at være uforeneligt med det snedkerarbejde, der her 
udføres. — Med hensyn til landsknægtene på borgen kan be- 
mærkes, at der i disse år holdtes fra 40—60 mand, stadig 
under Henning ut der Mark, og at der hvert år i Hamborg 
gjordes et større indkøb af klæde til dem, hver gang af for- 
skellige farver. 1540 var der således himmelblå, leverfarvede 
og hvide stykker; 1541 var det blåt og hvidt: 1542 askefarvet 
og grønt; 1543 himmelblåt og gult. Tjeneren Mikkel levede 
endnu 1543, ved det sidste bevarede regnskab; når der altså 
fortælles, at kongen ved hans død fældede bitre tårer, har 
dette i alle tilfælde ikke været, fordi hao nu følte sig ensom 
og forkult. 

I sommeren 1541 var Johan Fris og Johan Rantzov igen 
på Sønderborg og man havde ventet, at kongen vilde være 
kommen med. Fjendtlighederne fra kejserens side hindrede 
dog endnu et forlig. Endelig sluttedes i Maj 1544 en fred i 
Speier mellem Kristian III og kejseren og heri fastsattes det, 
at kongens fængsel . skulde formildes, således at det skulde til- 
stedes ham at fiske og gå på jagt. Han fik fra nu af til- 
ladelse til at gå ud i Sønderborg by og tale friere med folk 
end forhen; af et bevaret kornregnskab fra 1545 ses, at han 
dengang havde en „ganger", ligesom hans fire tjenere (de 
unge adelsmænd) havde hver to heste. Til et endeligt forlig 
mellem de to konger kom det dog først to år efter, da det 
ikke var lykkedes at formå svigersønnerne til at give efter i 
deres nærgående fordringer på en del af kongens lande. De 
sidste forhandlinger førtes således, at Kristian II rådførte sig 
med to præster, tildels også med Henrik Holk til Rønhave, 
der havde været sekretær i kancelliet i hans tid og var en 
dygtig og forretningskyndig mand. Forliget er højtidelig ud- 
stedt den 14. Juli 1546 og indeholder Kristian II's afkald på 
alle sine tidligere riger og lande, mod at han til sit underhold 

A.D.Jørgensen: Afhaudi. UI 16 



Digitized by 



Google 



242 KONG KRISTIAN II PÅ SØNDERBORG. 

får Kalundborg len og Sæbygård på Sjælland, tilligemed Samso. 
Af indtægterne skulde han selv lønne en kongelig lensmand 
og de øvrige embedsmænd og tjenere, der skulde edfæstes til 
den regerende konge. 

Hans ophold skulde være på Kalundborg, under lens- 
mandens tilsyn, dog at han kunde færdes frit i lenet. Døtrene 
skulde have fyrsteligt udstyr af rigerne, ligesom andre konge- 
døtre. — Disse, eller rettere deres mænd, vilde imidlertid 
endnu ikke give tabt og således stod det atter ben i flere år. 
. Der er fra denne tid (13. November 1546) bevaret et 
brev fra Bertram Ahlefeld til kongen om den fangnes måde at 
være på, som er meget oplysende, både om forholdene og den 
gamle mands karakter: 

„Jeg vil ikke skjule for eders kongl. maj., hedder det, at 
han anstiller sig såre sælsomt med sin bortgang og udridende 
og ellers i al sin dont; thi han rider ud, når det behager ham, 
og siger ikke sine tjenere et ord om det, før de skal trække 
støvlerne på, og mine tjenere, som jeg har liggende her, véd 
ikke noget om det, før han går i slotsgården og er i støvlerne. 
Så rider han sin vej, de kan komme efter, om de kan. For- 
leden vilde han en gang ride ud om natten, hvad der også 
skete; han red fra slottet, før jeg vidste et ord om det. Da 
sendte jeg efter ham og kom også selv afsted; jeg traf ham 
mellem de to porte og søgte at tale ham tilrette og bad ham 
dog anstille sig anderledes med al den udriden, at det ikke 
kan gå ligesom det kunde falde ham ind, uden at nogen 
vidste om det. Da blev han vred og sagde, at e. k. m. havde 
tilladt ham at gå og ride hvor han vilde, og skulde det ikke 
holdes ham, vilde vel andet og mere ikke blive holdt. Jeg 
svarede med spagfærdige ord for ikke at opirre ham, men han 
afsted og red sin vej. Ligeså havde han nylig i min fra- 
værelse lagt en tønde godtøl (kakkebille) op i Henning ut der 
Marks hus og ladet gæster byde, og havde siddet der, til man 
om aftenen lukkede tårnet, og vilde ikke gå op. Tilsidst gik 
husfogden til ham og bad ham med lempelige ord, at det var 



Digitized by 



Google 



KONG KRISTIAN II PÅ SØNDERBORG. 243 

tid Og at huset skulde lukkes. Da blev han vred, men gik 
så dog op. 

Desuden løber han overalt i byen, i husene, på skibs- 
broen og ved stranden, taler med alle og enhver, hvem han 
træffer på og hvorfra de end kommer. Derfor, allernådigste 
herre og konge, er det mig umuligt at tage vare på ham for 
kundskab [spioneri] eller andre ting, og jeg kan ikke stå mig 
ved at have ham og tage vare på ham således, hvis e. k. m. 
og vilde give mig 2000 guldgylden om året. Beder derfor 
underdanigt, e. k. m. ville tænke på andre veje, thi han mener, 
at han er så jfri, som han nogensinde kan blive, og gør mig 
hartad alt folket tåbeligt, som jeg har på huset." — 

Derefter følger en del enkeltheder om forhandlinger og 
krigsberedskab overfor den evindelig truende fare sydfra. Af 
hans landsknægte er 16 dragne bort, så han kun har 16 igen. 
Da ban nu ikke tør lade dem forlade slottet, kan han ikke 
mere lade kongen ledsage af nogle som æresvagt, som han 
var vant; han beder derfor om nogle flere knægte. Også de 
unge adelsmænd skal i den nærmeste tid afløses af andre, da 
deres år er omme. 

I den følgende sommer skriver Bertram Ahlefeld atter om 
kongens urolige opførsel; han går bestandig i byen, besøger 
syge folk og går ind i alle huse. Det falder især, når slots- 
herren ikke er hjemme; taler denne med ham, lover han at 
lade det være; men det bliver derved. Fomylig bad han om 
et fad pryssing (øl); da han fik det, lod han det i hans fra- 
værelse bære ud i byen og bad gæster på det, junkere, bor- 
gere og fruer i byen, hvem han vilde have, og om aftenen 
vilde han ikke gå op, indtil junkerne omsider fik ham til det 
med gode ord. Ahlefeld vil gerne have besked på, hvorledes 
han skal stille sig hertil; han vil nødig opirre ham, men det 
er jo også vist, at der under dette kan skjules mange „prak- 
tiker", især for en fange. — Til kansleren skriver han sam- 
tidig om en dansk bibel, som kongen gerne vilde have. Selv 
skriver denne ved samme tid til Kristian in om at få en lærd 

16* 



Digitized by 



Google 



244 KONG KRISTIAN U PÅ SØNDERBORG. 

mand til sig, „til en prædikant at være hos mig, som er lærd 
og haver forstand på poeter latin, hebraisk og græsk mål^; 
det er forhen blevet lovet ham. Sin svoger, kejser Karl V, 
fortæller han, at han har det godt, rider ud og morer sig med 
jagt og fiskeri. 

Forhandlingerne fortsattes fra tid til anden med frænderne 
i Tyskland, men uden resultat. 1548 sendtes Lavrens An- 
dersen (Baden), en af de junkere, der havde været hos fangen 
året før og til hvem han vel altså havde fattet særlig tillid, 
med breve til pfalzgreven o. a.; men han kom tilbage uden 
noget svar; man vilde trække tiden ud, måske i håb om at 
den gamle mand skulde dø og døtrenes formentlige arvekrav 
derved få umiddelbar retsvirkning. Efter at han havde mod- 
taget disse efterretninger, hensank Kristian i tungsind; han 
stod ved vinduet med hovedet støttet til sin hånd og var van- 
skelig at komme i tale. Endelig besluttede kong Kristian QI 
da at eftergive den fordring, som var stillet i forliget af 154G, 
at det skulde tiltrædes af døtrene og deres mænd; han lod sin 
frænde vide, at han vilde blive ført til Kalundborg efter julen 
og opfordrede ham til at opgive, hvad han ønskede anskaffet 
af indbo til sin lejlighed og husholdning. 

I Februar 1549 mødte fire rigsråder på Sønderborg og 
ledsagede kong Kristian gennem Als til Assens, hvor kongen 
og hertug Hans af Haderslev modtog ham; de ledsagede ham 
til Hagenskov. Ud for Odense modtoges han af den udvalgte 
konge, prins Fredrik; derfra ledsagedes han videre til Kalund- 
borg, overalt modtagen med fjrrstelige æresbevisninger. 

Kalundborg slot måtte næst København siges at være 
rigets anseligste kongesæde. Her havde dronning Margrete og 
Erik af Pomern haft deres kancelli og altså deres officielle re- 
sidens og rigets brevkammer fandtes endnu på det store tårn 
„Folen", der stod indenfor ringmuren. Senere havde dronning 
Dorotea, enke efter de følgende konger, Kristoffer og Kristian 
I, haft sit enkesæde her og Oldenborgernes ældste minder i 
Danmark var fra hendes tid endnu samlede her; Kristian II 



Digitized by 



Google 



KONG KRISTIAN II PÅ SØNDERBORG. 245 

havde som dreng besøgt sin farmoder på dette sted og havde 
bevaret levende minder fra den tid. 

løvrigt var forskellen i levemåde næppe ret stor mellem 
Sønderborg og Kalundborg. Her som hist havde han sine fire 
junkere til selskab og til bevogtning, her som hist havde han 
en jævn almuesmand til sin personlige opvartning — (det var 
en Tønnes Andersen) — og slotsherren var ligeså meget hans 
herre som hans tjener. Det var Knud Pedersen Gyldenstjeme, 
den samme, som havde haft det forargelige sammenstød med 
ham den aften, han indsattes på Sønderborg. Han døde dog 
tre år efter og fulgtes af Sten Rosensparre. 

Mistanken mod ham var ingenlunde bragt til ro endnu. 
I 1551 skrev Johan Fris ængsteligt om en spådom, der fandtes 
i en almanak, om en stor herre, der dette år skulde komme 
af fangenskab, og bad om den største årvågenhed, og tre år 
efter anså man det for nødvendigt at sende Jørgen Brahe fra 
Vordingborg op til Kalundborg for at se til, hvorledes sagerne 
stod, og om Sten Rosensparre passede sin dont. Den gamle 
konge havde nemlig på jagten i sit sære lune pludselig gjort 
sig usynlig, hvad der satte junkerne i stor angest. Et par 
måneder efter tillodes det ham dog atter at komme ud til 
denne syssel. 

Hvad der forøvrigt meldes fra disse år viser, at der var 
et stadig godt forhold mellem frænderne, der dog sjelden eller 
aldrig sås; de stod i forbindelse ved bud og breve. Den 
fangne konge, der nu havde fyldt støvets år, faldt så temmelig 
til ro, hengav sig til gudelige betragtninger og almisseuddeling, 
hvortil han alt ved forhandlingerne på Sønderborg havde be- 
tinget sig 300 mark lybsk årlig. 

Da kong Kristian III døde på Koldinghus, nyårsdag 1559, 
lod Sten Rosensparre den 77årige fange holde inden døre og 
kansleren billigede denne forholdsregel.' Således kom han til 
at dø i fængsel, endnu i sin dødsstund genstand for mistanke 
og frygt. Han lukkede sine øjne den 25. Januar. 

En del adelsmænd og kongelige lensmænd på Sjælland 



Digitized by 



Google 



246 KONG KRISTIAN II PA SØNDERBORG. 

blev tilsagte til at følge hans lig til Odense, således som den 
afdøde konge havde lovet ham, at han skulde følges til jorden 
efter sin stand. Her mødtes da de to frænder efter døden, 
thi Kristian III blev foreløbig bisat i St. Knuds kirke, Kristian 
n jordfæstedes hos sine forældre, i gråbrødrenes gamle kloster- 
kirke. 



Henvisninger. 
J. F. Sick, Kristian II under landflygtigheden. 
A. Heise, Kr. II i Norge og hans fængsling. 
G. Waitz, Labeck unter Jttrgen Wullenwever. 
H. Behrmann, Kr. IFs fængsels- og befrielseshistorie. 
J. L. Rohmann, Kr. II's fangenskab (For literatur og kritik, 1843). 
A. D. Jørgensen, Kr. II på Sønderborg slot (Danske magasin, 5. række I). 



Digitized by 



Google 



KONG KRISTIAN VIH OG DEN DANSKE SAG I 
NORDSLESVIG. 

(Foredrag, holdt ved det danske højskolejubilæum i Skibelund, 
8. Septbr. 1894 »). 

(1894.) 

(Sendeijydske Aarbøger 1894, S. 249—83. — Med et Par Sinaaforaadringer af 
Forfatteren.) 



JDlandt de mænd, som bør mindes med tak, når den 
danske folkehøjskole holder jubilæum, står kong Kristian VIII 
i første række. Den skole i Sorø, som er bleven nævnt så 
ofle i disse dage, men som endnu hører til de fromme ønsker, 
havde i ham sin første og indtil den dag idag eneste ven og 
talsmand iblandt dem, som kunde udrette noget for dens 
virkeliggørelse; det var en af kongens sidste regeringshand- 
linger at underskrive beslutningen om, at Sorø akademi skulde 
omdannes til en fri og folkelig højskole. Og dette var ikke 
en indskydelse fra hans sidste dage. Alt 1836 havde han 
henledet kong Fredrik VI's opmærksomhed på Grundtvigs lille 
skrift om „det danske firkløver", og i begyndelsen af 1838 
havde denne henvendt sig til prinsen for at tale højskolens 
sag og straks efter skrevet sin bog: „Skolen for livet og 

* Nedskrevet bagefter i en noget fyldigere fornu 



Digitized by 



Google 



248 KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 

akademiet i Sorø". Prinsen førte ham ved denne lejlighed til 
sin hustru, som således gjorde Grundtvigs bekendtskab. 

Det var dog ikke blot dette Grundtvigs store firemtidssp, 
som Kristian VIII gik villig ind på og tilbød sig at virkelig- 
gøre; også den gjorte begyndelse i det små, skolen i Rødding, 
var han med til at fremme. Det er nu om få dage, den 14. 
September, 50 år siden han gæstede Rødding højskolegård, for 
at se på forberedelserne her, og derved overfor både venner 
og Qender vedkendte sig sin delagtighed i det oplysnings- 
arbejde, som her skulde påbegyndes. Men han havde dengang 
alt forlængst rettet det afgørende hovedslag imod tyskhedens 
herredømme i Nordslesvig, som er det store vendepunkt i 
landets nationale historie, udgangspunktet for hele den senere 
førte kamp. Og når vi her idag er mødtes fra begge sider af 
grænsen, er der god grund til at rette blikket videre ud, fra 
Røddings grundlæggelse for 50 år siden til hele den kongelige 
virksomhed for danskhedens genoprejsning i Sønderjylland, i 
hvilken denne skole er et enkelt led. 

Vi véd jo alle, at kong Kristian VIII's navn- bliver skudt 
stærkt i baggrunden eller slet ikke nævnes i denne forbindelse. 
Grunden hertil er let at se. Vi gentager, hvad de mænd har 
udtalt, som for den store almenhed stod forrest i kampen for 
den danske folkelighed, og de trådte mere end én gang i skarp 
modsætning til kongen, hvis gode vilje de vel ikke miskendte, 
men hvis holdning forekom dem vaklende og hvis evne til at 
bryde igennem al modstand de ingen tillid havde til. Der blev 
derfor talt hårde ord både til ham og om ham, og han var i 
følge sin høje stilling og efter selve sagens natur afskåren fra 
at retfærdiggøre sig ved at fremlægge de hensyn, der ofte 
lagde bånd på hans virksomhed for en sag, som han blandt 
de første havde grebet som et velfærdsanliggende for land og 
folk og som han til sin dødsdag viste en ubrødelig troskab. 
Ved hans død skyllede jo den store omvæltning hen over hans 
gerning, og hans navn blev givet til pris for de mest uskån- 
somme angreb fra alle sider. Men det turde vel nu være på 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 249 

tide at drage det frem på ny og yde det retfærdighed. Når 
jeg skal forsøge her at gøre en begyndelse i den retning, er 
det, fordi jeg har kunnet gennemgå de mangfoldige breve og 
optegnelser af ham, som er bevarede, og som gør det muligt 
at følge hans virksomhed og planer så at sige fra dag til dag. 

Kristian VIII var fra ungdommen af, ja fra sin tidligste 
barndom udpræget dansk. Hans fader, arveprins Fredrik, var 
den første kongesøn i lange tider, som havde fået en dansk 
opdragelse; moderen, den meget bagtcdte Juliane Marie, havde 
givet ham de ypperste danske lærere, og han overførte denne 
opdragelse til sine børn. Prins Kristians danskhed var af en 
helt anden og langt dybere art end kong Fredrik VI' s; denne 
var vel dansktalende, men uden nærmere kendskab til dansk 
åndsliv og uden forestilling om nationalitetens betydning for 
folket og dets selvstændighedsfølelse. Prins Kristian derimod 
tog med sine rige evner levende del i alt hvad der rørte sig 
i det danske folk, og han følte sig med hele sin personlighed 
dybt sammenvokset med alle dets minder og forhåbninger, hele 
dets ejendommelige natur. 

Således blev han også tidlig opmærksom på betydningen 
af Sønderjyllands stilling mellem den danske krones lande. Da 
et halvt års tid efter hans tilbagekomst fra Norge forfatnings- 
sagen rejstes for Holstens vedkommende, udtalte han alt i en 
afhandling om den politiske stilling, at „Slesvig aldrig kan 
skilles fra Danmark og forenes med Tyskland eller Holsten, 
eller få en forfatning anderledes end Danmarks^, at „det er 
en dårlig vane, at Slesvig og Holsten forbindes^, at „der tales 
dansk i en stor del af Slesvig", og at „det er skadeligt for 
rigets forfatning, at forbindelsen mellem hertugdømmerne ved- 
bliver **. Så klart så han alt dengang på disse forhold, og 
meget vilde sikkert nu have været anderledes, hvis han tidlig 
var bleven konge eller kongens betroede rådgiver; men kong 
Fredrik VI var skinsyg på hans store evner og holdt ham 
udenfor regeringen, så længe det på nogen måde kunde lade 



Digitized by 



Google 



250 KRISTIAN VJIl OG DEN DANSKE SAG 1 NORDSLESVIG. 

sig gøre. Først 1831, da der skulde indføres rådgivende 
stænderforsamlinger, fik han sæde i statsrådet. 

I foråret 1832 udkom Kristian Paulsens bekendte bog om 
Sønderjyllands folkeejendommelighed og statsret og han over- 
leveiede den selv til prins Kristian. Denne tog straks dens 
anvisninger til følge, så meget mere som de i det væsenlige 
faldt sammen med, hvad han alt 1830 havde tænkt sig som 
det rette. Alt få dage efter talte han med de mest indflydel- 
sesrige mænd, som havde del i hertugdømmernes styrelse, om 
indførelsen af dansk i de nordslesvigske købstæder og hvor 
det ellers var folkesprog, og han forlangte, at den nye fælles- 
regering såvel som den nye højesteret i hertugdømmerne skulde 
deles i to afdelinger, én for hvert hertugdømme, således at 
der i den sønderjydske afdeling kunde bruges både dansk og 
tysk, efter befolkningens forskellige modersmål; der skulde 
da indføres dansk ved de lavere domstole såvel som i hele 
den stedlige styrelse. Denne tanke kom han under de følgende 
forhandlinger atter og atter tilbage til; han søgte at vinde 
ministrene for den, han skrev et veltalende indlæg derom til 
kongen, han tog ordet for det i statsrådet; men alt forgæves. 
Vel lod præsidenten i det tyske kancelli, Otto Moltke, sig om- 
sider overbevise, vel delte også kongen tilsyneladende hans 
anskuelse og roste hans gode mening, men statsrådets flertal 
fulgte dog den indstilling, hvorefter regeringens og den øverste 
domstols fuldstændige enhed blev fastslået, og kongen gav sit 
samtykke til denne skæbnesvangre ordning: „Således, skriver 
prinsen i sin dagbog, blev mit forslag skudt til side, og her- 
tugdømmet Slesvig prisgivet tyskheden for lange år, måske for 
bestandig!" 

Efterat kong Fredrik VI i året 1837 havde gennemgået 
en hård sygdom, som nedbrød hans helbred, trådte prins 
Kristian mere i forgrunden; fra stænderne i det følgende år 
skrev Hjort Lorenzen hjem: vi taler her ikke mere til Fredrik 
VI, men til Kristian VIII. Det var i denne tid han skaffede 
P. Kr. Koch i Haderslev tilladelse til at udgive bladet „Danne- 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 251 

virke", og Koch udtaler i den anledning „det glade og herlige 
håb, som vi i stilhed gøre os, om de kommende dage til 
Deres kongelige højhed". Ved denne tid var det også Grundtvig 
henvendte sig til prinsen om den kongelige højskole i Sorø. 
Nogen tid efter begyndte syv Slesvigere i København at samle 
bøger og penge til oprettelsen af danske bogsamlinger i Nord- 
slesvig, og prins Kristian hørte til de mest gavmilde deltagere 
i denne virksomhed. 

I sommeren 1838 vedtog de sønderjydske stænder et for- 
slag om at opfordre kongen til at forelægge lovforslag om ind- 
førelsen af dansk rets- og øvrighedssprog overalt, hvor det var 
kirke- og skolesprog, det vil sige: på landet ned til Flensborg 
^ord. Dog skulde hverken overretterne eller regeringen have 
dansk forretningssprog, ej heller skulde det bruges af sag- 
førerne. Indførelsen skulde foregå straks, hvor embedsmændene 
kunde det, de andre steder efterhånden ved embedsskifte. 
Dette blev vedtaget med 21 stemmer mod 18 og støttedes, 
foruden af forslagstilleren Nis Lorenzen Lilholt, af professor 
Falck i Kiel, som var født Nordslesviger, og af den frisindede 
købmand Hjort Lorenzen af Haderslev. Næsten enstemmig 
foresloges det samtidig at indføre tre timer tysk som skolefag 
i alle de danske skoler. Næppe var stænderforsamlingen sluttet, 
før der imidlertid rejstes en stærk bevægelse mod dette for- 
slag; mindretallet, hvortil hertugen af Avgustenborg hørte, be- 
sluttede at kæmpe imod det, når et lovforslag i den retning 
fremkom, og der dannede sig kort efter et fast sluttet politisk 
parti med det formål for fremtiden at optræde med større 
kraft og efter en samlet plan. For første gang opstilledes hos 
os den velbekendte parlamentariske lære, at et forslag ikke 
skal behandles efter som det i sig selv er gavnligt eller ret- 
færdigt, men efter som det passer ind i de politiske forhold 
og stillingen mellem regering og repræsentation. Alle var da 
også enige i, at sprogsagen endnu ikke ved denne lejlighed 
vilde have fundet sin afgørelse, dersom kong Fredrik VI havde 
oplevet den næste stænderforsamling, da han næppe vilde have 



Digitized by 



Google 



252 KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 

forelagt et dertil sigtende lovforslag; i alle tilfælde vilde det 
være bleven forkastet af stænderne. 

Men forinden man kom så vidt, besteg kong Kristian VIII 
tronen, og et halvt år efter ordnede han sagen uden at tage 
stænderne på råd, ved et kongeligt reskript til regeringen i 
Slesvig, det såkaldte sprogreskript af 14. Maj 1840. Henred 
toges stændernes forslag af 1838 til følge, dog således at ind- 
førelsen af dansk fastsattes til næstkommende nyår for alle 
embedsmænd, såvel som for sagførere; kunde nogen ikke efter- 
komme dette påbud, skulde der derom gøres indberetning til 
nærmere foranstaltning. Endvidere blev det pålagt regeringen 
at undersøge, om ikke det danske talesprog strakte sig længere 
mod syd end skolesproget, og særlig om sprogforholdene i 
købstæderne, hvor skolesproget var tysk. Endelig indførtes de 
begærede tre timer tysk i Nordslesvig, dog udenfor skoletiden 
og således, at det blev en frivillig sag for forældrene, om de 
vilde lade børnene deltage i dem. 

Denne afgørelse af sprogstriden vakte et overordenligt 
røre. Det var et resolut og gennemgribende skridt af den 
enevældige konge, gjort imod statsrådets råd; selv Otto Moltke 
og Ørsted anså det for alt for voveligt, men for kongen var 
det et længe overvejet og fast besluttet forsæt. Det var ei 
brud med århundreders politik i Sønderjylland; udgangspunktet 
for en fuldstændig opgørelse mellem dansk og tysk, der måtte 
føre til sprogenes ligeberettigelse i alle forhold. Alle nogen- 
lunde fremskuende mænd måtte kunne se dette; kongen var i 
den henseende aldeles på det rene med sig selv. 

Der rejstes straks en forbitret modstand mod reskriptet: 
af embedsmændene, der begyndte med at erklære, at de ikke 
kunde bringe det til udførelse; af adel og godsejere, der på- 
stod, at de havde ret til at varetage rets- og øvrighedssager i 
det sprog, de selv ønskede, og af sagførerne, der ikke vilde 
skrive dansk og senere dannede en forening, hvis medlemmer 
forpligtede sig til ikke at føre danske sager videre for over- 
retterne. Stænderforsamlingen, som kort efter trådte sammen, 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN Vm OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 253 

vedtog med 33 stemmer mod 9 at tilråde reskriptets ophævelse, 
og selv dette mindretal forsikrede, at det ikke ønskede at føre 
sagen videre: man vilde ikke have dansk ved de højere avtori- 
teter, man vilde ikke fl3rtte sproggrænsen mod syd eller ud 
over stæderne, og man ønskede intet fællesskab med Danmark. 
Kongen lod sig imidlertid ikke bringe fra sin vej; han indføiie 
vel enkelte lempelser, især for sagførerne, der jo i god tro 
havde bosat sig i et land med tysk retssprog og ikke uden 
store vanskeligheder kunde tilegne sig et nyi, hvis juridiske 
udtryksmåde var dem fremmed, selv om de kunde tale det 
sønderjydske folkesprog, — men gennemførelsen af den hele 
foranstaltning blev ikke, som selv højtstående embedsmænd 
tilrådede, stillet i bero; den skulde og måtte fastholdes. 

Men sprogreskriptet havde endnu en anden følge; det 
fremkaldte et omslag i stemningen i Nordslesvig. Peter Pjort 
Lorenzen havde alt i enkelte spørgsmål begyndt at Qeme sig 
fra sine frisindede meningsfæller, blandt hvilke han indtog en 
meget fremskudt plads; han var en af Slesvigholstenernes 
bedste mænd. Endnu ved Kristian VIII's tronbestigelse havde 
han dog foranlediget afsendelsen af en tysk adresse fra by- 
rådet i Haderslev, i hvilken der forlangtes indførelsen af en 
slesvigholstensk fælles-forfatning. Kort efter begyndte han at 
vakle i sin opfattebe af frihedens fremtidsudsigter i Danmark 
og i hertugdømmerne, og efter sprogreskriptets kundgørelse 
hældede han mere og mere til den anskuelse, at en konge- 
vilje som den, der her havde givet sig til kende, vilde være 
istand til at bryde enhver modstand også i andre retninger. 
Det kom da til det bekendte omslag i hans politiske stilling, 
og med Hjort Lorenzen fulgte indflydelsesrige mænd i de andre 
købstæder såvel som på landet, fremfor . alle Lavrids Skau. 
Andre derimod tog nu mere afgjort parti for modstanderne, 
og særlig gjaldt dette hertugen af Avgustenborg. Hans tid- 
ligere venskabelige forhold til kongen kølnedes derfor efter- 
hånden, og medens i 1840 og 1841 Hjort Lorenzen mere og 
mere sluttede sig til de danske og opstillede et vidtgående 



Digitized by 



Google 



254 KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 

fremtidsprogram i national retning, ophørte efterhånden enhver 
politisk tankeudveksling mellem de to svogre, selv om de endnu 
i flere år vedblev at stå i venskabelig familieforbindelse. Når 
man i almindelighed også senere antog, at kongen stod under 
indflydelse af hertugen, var dette uden al grund; spændingen 
mellem dem voksede fra år til år, indtil enhver meddelelse 
mellem dem, også i familieforhold, ophørte. 

Det samme var derimod ikke tilfældet med hertugens 
broder, prins Fredrik af Nør. Han var en mindre påståelig 
natur, stod ofte i et spændt forhold til sin broder og ønskede 
at spille en politisk rolle på egen hånd. Da derfor misfor- 
nøjelsen med kongens bestræbelser til bevaring og udvikling 
af monarkiets enhed og for det danske sprogs ret i begyndelsen 
af året 1842 nåede en betænkelig højde, kaldte Kristian VIII 
prinsen til København for at rådføre sig med ham om den 
forestående hærreform, til hvilken han havde indleveret et for- 
slag, som fandt bifald i militærkommissionen, og ved denne 
lejlighed overtog han embedet som statholder og komman- 
derende general i hertugdømmerne. Kongen har gjort opteg- 
nelser om sine forhandlinger med ham i den anledning. Prinsen 
gjorde gældende, at det for at berolige stemningen i hertug- 
dømmerne var nødvendigt at optage en mand herfra i stats- 
rådet, der for øjeblikket kun bestod af kongerigske ministre ^ 
Dette råd fulgte Kristian VIII ved at udnævne Reventlov 
Criminil, men samtidig med ham A. S. Ørsted til minister. 
Prinsen blev statholder og general, efter at have lovet lojalt at 
underordne sig kongens politik: ikke at forandre statsdelenes 
nuværende ordning og de til bedste for danskheden trufne for- 
anstaltninger; kunde han ikke mere følge kongen, vilde han 
tage sin afsked. Denne udnævnelse bidrog til at bringe ro i 
sindene i Holsten, medens hertugen følte sig tilsidesat. 1 Dan- 
mark, hvor dette forhold var ubekendt, vakte den store be- 
tænkeligheder og en hidsig opposition, idet man tillagde stat- 

* RantKaU'Breiteoburg, der vel formelt endnu var medlem, boede på sine godwr 
i Holsten. 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG 1 NORDSLESVIG. 255 

holderembedet en betydning, som det ikke havde. Efter rege- 
ringens oprettelse vai* nemlig alle de tidligere statholderforret- 
ninger gåede over til denne, og prinsen siger selv i sine 
erindringer, at han ved sin tiltrædelse egenlig blot fik afgørelsen 
af sager vedrørende tilladelse til skuespil og markedsgøgl. Da 
han hurtig tabte kongens tillid, fik han heller aldrig nogen 
egenlig indflydelse, om han end bevaredes i sin stilling så 
længe som muligt for at undgå et oifenligt brud. At han 
havde kommandoen over de i hertugdømmerne liggende tropper, 
kunde ganske vist have medført farer, hvis urolighederne var 
bleven mere alvorlige; men kongen havde det jo i sin magt 
til enhver tid at flytte om imellem hærens afdelinger og der- 
ved sikre opretholdelsen af den offenlige ro. 

Den skete udnævnelse påvirkede da ej heller i mindste 
måde kongens nationale politik. Han lod fremsætte forslag 
om ophævelsen af toldgrænsen ved Kongeåen, om fælles stænder- 
komiteer for hele monarkiet, om en fælles undervisningsdirek- 
tion m. m., og da hærreformen gennemførtes, overrakte han 
selv regimenterne i Rensborg deres nye faner, som alle var 
dannebrogsfaner, medens de ældre fremstillede landsdelenes 
våbenmærker o. I. 

Derefter kom så det store sammenstød i stænderne i No- 
vember 1842, da Hjort Lorenzen talte dansk. Der rejste sig 
en storm imod ham fra tysk side, men kongen erklærede, at 
det var de danske deputeredes „naturlige ret" at tale moders- 
målet, og at han vilde værne om denne ret. Hjort Lorenzen 
skrev med rette hjem: „vi har sejret!" Kort efter kom han 
til København, hvor flertallets brutale optræden føltes som en 
forhånelse af selve den danske nationalitet og fremkaldte en 
stærk bevægelse; han følte meget vel, at han havde både 
kongen og hans privatsekretær Adler, såvel som enkelte af 
ministrene på sin side, men alle tilrådede de ham dog måde- 
hold. Kongen især bad ham om at berolige stemningen, men 
Hjort Lorenzen afslog dette, idet han påstod, at også sagen 
dermed vilde falde til ro og alt blive ved det gamle; hans 



Digitized by 



Google 



256 KRISTIAN VU! OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 

opgave måtte det blive at forurolige og holde bevægelsen i 
live, indtil man havde opnået, hvad der var ret: fuld lighed 
for det danske sprog både i stænderne og ved oprettelsen af 
læreanstalter. 

Det er bekendt nok, hvorledes dette sammenstød altid er 
bleven fremstillet for os til nedsættelse af kong Kristian VIII; 
hans holdning bliver betegnet som vaklende, frygtagtig og 
umandig. Men med stor uret. At Hjort Lorenzen ønskede 
en hurtigere og kraftigere handling, var naturligt nok, og at 
man i sin harme i kongeriget vilde have den kongelige magt 
anvendt i hele sit omfang, ligeså; men kongen havde også 
andre hens3m at tage. Den historiske udvikUng er i det hele 
taget ikke slet så simpel og usammensat, som man ofte an- 
tager og især dengang, i det offenlige livs barndom, antog. 
Enhver stor sag, som kommer op og vil frem, møder ikke 
blot sin modstand, men dens venner vil også som oftest dele 
sig i to hold. Der er noget, man kunde kalde tokammersy- 
stemet i selve den naturlige udvikling. Ved folkerepræsenta- 
tionens deling i to kamre har man jo søgt at sikre udviklingens 
mest betryggende fremskriden; det ene skal føre tankerne frem, 
virke for dem, udbrede og uddybe dem; det andet skal ind- 
ordne dem i det bestående, tillempe dem efter forholdene og 
sørge for, at de ikke afstedkommer skade og brud ud over det 
uundgåelige. Denne dobbelthed har selve livet lært os; hvor 
et af disse led mangler, vil udviklingen enten gå i stå eller 
skyde ud over målet og føre til tab og tilbageslag fra anden side. 

I den sønderjydske sag betegnes disse to sider på en 
fyldig og såre tiltalende måde af Hjort Lorenzen og Kristian 
VIII. Medens den første var ung i sin danskhed, nylig om- 
vendt og derfor hidsig på det, opfyldt af iver efter at komme 
sine tidligere meningsfæller, der nu hånede ham som en over- 
løber, til livs, — var kongen jo gammel i kampen og klar 
over dens gradvise forløb. Medens Lorenzen var en fyrig 
folkefører, utåhnodig efter at nå det endelige mål, hensynsløs 
i sin optræden overfor venner og fjender, var kongen bunden 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN Vm OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 257 

ved mange og vigtige hensyn til sine aiidre undersåtter og 
andre statsformål, ligesom han af naturen og som følge af sin 
høje dannelse var en hensynsfuld mand. 

Det gjaldt jo om at gennemføre danskhedens sag i Sønder- 
jylland uden afgørende brud med monarkiets tyske indbyggere. 
Disse skulde lære at indse, at det danske sprog havde en na- 
turlig ret, som kunde gøres gældende uden at berøve dem 
noget af deres. Sligt går ikke så let i virkeligheden som på 
papiret. Den dalevende slægt var opvokset i forestillingen om 
hertugdønmiernes enhed overfor kongeriget, den var ingen til- 
snigelse, som man har villet påstå, men desværre en kends- 
gerning af sørgeligste art. Sproget i Nordslesvig truede nu 
med at gøie brud på denne enhed og man så i danskhedens 
sejr ikke blot et nederlag for en stor del af embedsstanden, 
men en begyndende opløsning af det politiske legeme Slesvig- 
Holsten, til fordel for Danmark. 

Samtidig trådte en anden fare frem, den dobbelte arve- 
følge. Kongen havde fået sin søn gift anden gang, men man 
mente alt nu at kunne skønne, at også dette ægteskab vilde 
blive barnløst, måske opløses ved en ny skilsmisse. Kronen 
vilde da gå i arv til kvindelinjen, men her stod for hertug- 
dømmernes vedkommende påstand mod påstand: fra dansk 
side holdt man med rette på, at Sønderjylland skulde følge 
kongerigets arvegang, medens man var uvis med hensyn til 
Holsten; Avgustenborgerne derimod påstod, at de i så tilfælde 
vilde arve begge hertugdømmer. Denne vanskelige sag anså 
kongen det for sin opgave at få ordnet før sin død, da han 
ikke kunde gøre regning på, at det vilde lykkes for hans søn, 
som på grund af sit uregelmæssige liv og sine lidet udviklede 
evner kun nød ringe tillid og anseelse blandt de store magters 
monarker, og det var af stor betydning ikke at SBgge stem- 
ningen i Hotsten mere end nødvendigt for ikke at umuliggøre 
en mindelig overenskomst. Endvidere vidste kongen så godt 
som nogen, at indførelsen af en friere forfatning i alle kronens 
lande kun var et tidsspørgsmål, og at der også herved Wide 

A. D. Jørgenaen: Afhaadl. III. 17 



Digitized by 



Google 



258 KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 

optårne sig uoverstigelige vanskeligheder, hvis modsætningeD 
mellem landsdelene fik lov til at udvikle sig i hele sin skarphed. 

Dersom danskheden i Nordslesvig ikke havde været til, 
vilde alt dette forholdsvis have været en let sag at ordne. 
Man ønskede ikke i Holsten at skilles fra Danmark og arve- 
følgens ordning vilde ingen modstand have fremkaldt, da Av- 
gustenborgerne var ilde lidte i aUe samfunds kredse; også for- 
fatningssagen vilde da uden vanskelighed have kunnet bringes 
i orden, da frihedsmændene i kongeriget og i hertugdømmerne 
fra først af arbejdede hånd i hånd. Men det nationale spørgs- 
mål i Nordslesvig umuliggjorde foreløbig enhver overenskomst: 
opgaven blev at opnå en ordning uden at lade denne befolk- 
ning i stikken, at give den sin ret uden at støde de andre 
fra sig. Når man allerede ved denne tid overfor Slesvighol- 
stenernes påstand på den afgørende grænse ved Kongeåen 
stillede en anden, en deling af monarkiet ved Ejderen, og 
troede at kunne gennemføre den i henhold til gamle historiske 
minder og statsretlige forhold, så kunde kongen ikke gå ind 
herpå, før der forelå en tvingende nødvendighed, men måtte 
modsætte sig et overgreb, som kun kunde føre til tab. Vilde 
man appellere til magten, måtte det huskes, at SlesvighoK 
stenerne havde Tyskland i ryggen, en omtvistet arvefølge og 
lange tiders hævd at støtte sig til. 

Fra sammenstødet i Slesvig stændersal i November 1S4*2 
udgik der mægtige folkebevægelser til begge sider. Slesvig- 
holstenerne modsatte sig ethvert skridt til monarkiets befæstelse, 
ethvert forsøg på at styrke forbindelsen mellem Slesvig og 
Danmark. Da kongen oprettede en filial af nationalbanken i 
Flensborg, gjorde de påstand på at få en „landesbank" i Rens- 
borg; de krævede en tysk oificérskole og tysk kommando i 
deres hærafdeling; de vilde have særskilte finanser uden told- 
énhed; imod indførelsen af danebrog i hæren satte de en ny 
opfunden landsfane, som de begyndte at bruge ved alle festlige 
lag; sangen „Schleswig-Holstein" opstod som udtryk for mod- 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN Vm OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 259 

standen imod hertugdømmernes adskillelse og det tyske sprogs 
fortrængelse fra herredømmet. 

Men også den danske sag gjorde nu mægtige fremskridt. 
Prof. Clausen optrådte i Schouws „Danske ugeskrift" til for- 
svar for Hjort Lorenzen og med krav på, at det danske sprogs 
ret skulde respekteres; grev Knuth og andre ansete mænd 
sluttede sig hertil, og der dannedes en forening „for dansk 
undervisnings fremme i Slesvig", den forening, som senere be- 
kostede Rødding højskole. Estrup til Kongsdai, ministerens 
fader, gav 16,000 kroner til oprettelsen af en lærestol i sles- 
vigsk ret ved universitetet. Grundtvig gik til kongen for at 
tale højskolens sag, og denne rådførte sig med Ingemann om 
en omdannelse af Sorø akademi. Samtidig var det pastor 
Hagen i Mjolden henvendte sig til Ploug og Clausen, og disse 
mænd gjorde alvor af at udkaste planen til den folkelige høj- 
skole i Haderslev amt. 

I selve Nordslesvig holdtes der som bekendt fest for Hjort 
Lorenzen i Sommersted, derpå en almindelig folkefest på Skam- 
lingsbanke, medens den slesvigske forening dannedes for at 
samle befolkningen under de forestående kampe. 

I foråret 1844 udkom det såkaldte „sprogpatent", som 
foreløbig ordnede det danske sprogs forhold i stændersalen. 
Forsamlingen havde frarådet enhver bestemmelse herom, idet 
den lovede at tilstede enhver, som bevislig var ude af stand 
til at udtrykke sig forståeligt på tysk, at tale dansk; men 
herved kunde kongen selvfølgelig ikke lade det bero. Efter 
lange forhandlinger i statsrådet vedtoges det at bestemme, at 
enhver deputeret, „som ikke tiltroede sig at være det tyske 
sprog tilstrækkelig mægtig", kunde gøre anmeldelse derom i 
det første møde og da tale dansk; denne anmeldelse skulde 
tages til efterretning og kunde ikke gøres til genstand for for- 
samlingens skøn. Hjælpesekretærerne skulde derfor kunne 
dansk, men tage foredragene til protokols på tysk. Enhver 
kunde stille forslag og andragender på dansk. 

Udstedelsen af dette patent vakte en storm i København, 

17* 



Digitized by 



Google 



260 KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 

hvorfor det modtoges med ro i hertugdømmerne. , Lavrids Skau 
optrådte dog med stort mådehold overfor kongen, der forlangte, 
at de danske deputerede skulde indfinde sig i stænderne og 
stille forslag dér, hvis de ønskede en videre gående ligeberet- 
tigelse ; han vilde da gå med hertil. Patentets ord forstod han 
således, at Hjort Lorenzen med rette kunde blive ved at taie 
dansk, da det kom an på enhvers eget skøn, hvilke fordringer 
han vilde stille til sig selv og det sprog, han førte. Alle var 
da også enige om, at de danske deputerede burde gå til Slesvig, 
kun Hjort Lorenzen modsatte sig og rasede mod sine venner. 
Han blev vel bragt til at give efter, men forandrede i sidste 
øjeblik sin beslutning og afgav en offenlig erklæring om ikke 
at kunne underkaste sig dette formentlig forsmædelige vilkar. 
De andre måtte da bøje sig for hans vilje. Men hvor langt 
han her havde skudt over målet, viste sig to år efter, da han 
var død og de danske deputerede uden indsigelse gik til Sles- 
vig, medens kun én af dem, Nis Lorenzen, forbeholdt sig 
„somme tider" at tale dansk. Da sagen dengang (1846) fore- 
lagdes i statsrådet, holdt alle ministre for, at der ikke var 
nogen grund til at gå videre, således som kongen ønskede: 
selv kronprinsen (Fredrik VU) ytrede, at „det kun var agita- 
tion, mere fremkunstlet end virkelig". 

Den store bevægelse i København og kongeriget, som fik 
sit udtryk i en adresse med 20,000 navne, vakte ganske na- 
turligt bitre følelser hos kongen. Da prof. Schouw overrakle 
ham den, svarede han: „Jeg erkender gerne det patriotiske 
sindelag, som har fremkaldt denne adresse og som jeg deier 
med Dem; de offenlige foranstaltninger til det danske sprogs 
opretholdelse i det nordlige Slesvig vidner noksom derom." 
Han kunde, fortsatte han, ej her svare på en sag, som be- 
handledes i en valgt forsamling i en anden landsdel; dog nlde 
han ytre, at fædrelandssindede mænd hellere må optræde for- 
sonende end ensidig og at det er lettere at forurolige end be- 
rolige sindene: „det første sker ved at samle underskrifter 
rundt om i landet, det sidste overlader De til kongen. D'»g 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 261 

jeg vil håbe, at kraften ikke skal fattes mig for at dette kan 
lykkes." 

Samtidig vedtog og offenliggjorde den slesvigske forening 
en meget nærgående udtalelse („protokolekstrakten") og Lavrids 
Skau skrev under indtrykket af Hjort Lorenzens harme sit be- 
kendte brev til kongen, hvori han tiltalte ham som ligemand, 
og som han var uforsigtig nok til ligeledes at lade komme 
ofFenlig frem. Foreningen blev herefter lukket og undersøgelser 
anstillede, hvis forløb ikke var nær så heldig for bønderne, 
som Skau giver det udseende af i sine bekendte fremstillinger. 
Det er ej heller rigtigt, når man har påstået, at der fandt et 
omslag sted i kongens holdning efter en samtale med Hertel 
og Skau på Før, eller efter Tillisch's død på Gram. 

Kongen havde ikke noget øjeblik opgivet sin danske politik 
i Nordslesvig, om han end med rette forbitredes over den ufor- 
stand, hvormed man optrådte imod ham. Han havde den 15. 
Juni, seksårs dagen efter „Dannevirkes" udgivelse, givet sit 
samtykke til højskolens oprettelse i Rødding, og den 11. Juli 
bestemte han, at alle meddelelser fra de kongelige kollegier i 
København og fra regeringen i Slesvig til private i det danske 
Slcfsvig skulde tilstilles disse i en retsgyldig dansk oversættelse, 
„indtil disse avtoriteter selv kunde udfærdige dem på dansk". 
Her var der altså sat et nyt mål for modersmålets ligeberet- 
tigelse. Kort efter, i månedens slutning, ankom kongen uventet 
til Åbenrå for at undersøge, om det var sandt, hvad man på- 
stod, at tingbøger og andre protokoller endnu førtes på tysk. 
Han fandt, at de var danske. Det samme gentog sig i Haderslev, 
hvor han tog ud til tinghuset i Tøming for at se den bekendte 
mindetavle om sprogreskriptet, som herredsfogden ikke havde 
villet give plads. Endvidere lod han sognefogdeme fra Øster- 
amtet sammenkalde for at spørge dem ud om sprogforholdene; 
han opfordrede dem til at holde over modersmålet i skolen 
og klage, hvis det ej blev adlydt, hvad der var bestemt. Han 
gennemgik alle regeringsforanstaltninger fra 1840 af og sluttede 
med at sige, at hvis nogen sagde, at han var mindre dansk-^ 



Digitized by 



Google 



262 KRISTIAN Vm OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 

sindet end forhen elier gik i Tyskernes ledebånd, da var det 
åben usandhed. Derefter tog kongen til Før, hvor han mod- 
tog Hertel og Skau, der bad ham om forladelse for deres over- 
ilede angreb; til Skau sagde han, at han måtte takke Gud, 
han havde en så nådig konge, men denne sag skulde stå ham 
åben, hvis han oftere tillod sig sligt. På hjemvejen under- 
søgte han også i Tønder tingbøgerne og tog så over Ribe, 
Gram og Rødding til Nørrejylland. Da statholderen tilbød ham 
ledsagelse af ryttere gennem Nordslesvig, gav han det be- 
kendte svar: „jeg stoler trygt på det dansktalende nordsles- 
vigske folks sindelag mod kongen, og når de danner en vagt 
for at vogte om kongens person, så er det lige så sikkert som 
om jeg var omgivet af min garde." 

Atter arbejdedes der rolig videre under voksende modstand 
fra slesvigholstensk side, idet dog arvefølgens ordning efter 
Roskilde-stændernes opfordring nu trådte i forgrunden. Der 
blev nedsat en kommission til at drøfte dette spørgsmål, uden 
at den dog kunde komme til noget resultat for det egenlige 
Holstens (det gamle grevskabs) vedkommende, medens alle var 
enige i at erklære Slesvigs arvefølge i overensstemmelse med 
kongeloven for utvivlsom. Kommissionen frarådede dog at 
lade dette fremtræde i en kongelig kundgørelse, således som 
de danske stænder havde ønsket, og statsrådets flertal støttede 
denne mening, da det vilde være farligt at ytre tvivl om Hol- 
stens fremtid. Men kongen var bestemt på at sikre Slesvigs 
fremtid for alle tilfælde og førte sin mening sejrrigt igennem i 
syv lange statsrådsmøder, der holdtes i uafbrudt følge i én 
uge. Hele statsrådet, også Ørsted og Criminil, der til det 
sidste modsatte sig udstedelsen, underskrev det såLkaldte „åbne 
brev" (af 8. Juli 1846), som fastslog Slesvigs uadskillelige 
forbindelse med den danske krone. Det er et vidnesbyrd om 
den overlegne personlighed, den styrke i overbevisningen og 
den uimodståeUge veltalenhed, kongen rådede over, at han 
trængte igennem i denne sag uden at behøve at forandre sit 
ministeriums sammensætning; hertugen udtalte da også i sit 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 263 

senere forbitrede stridskrift mod ham og hans politik, at han 
havde været i besiddelse af en dæmonisk magt over udmærkede 
mænd, så de bøjede sig for hans vilje uden at kunne hævde 
deres egen overbevisning. 

Udstedelsen af det åbne brev fulgtes af indsigelser og 
stormende optrin i hertugdømmerne, medens kongen som sæd- 
vanlig ved denne tid opholdt sig på Før. Her afskedigede 
han prinsen af Nør og inddrog hans embed, medens han satte 
pålidelige mænd i spidsen for regeringen på Gottorp og det 
tyske kancelli. Skønt advaret for mulige uroligheder tog han 
senere fra Før til Slesvig, hvor der forefaldt gadetumulter under 
hans nærværelse; derfra til Rensborg, hvor han talte til garni- 
sonen, til NeumQnster, hvor det nylig var kommen til sammen- 
stød med tropperne, og til Pløn, hvor han blev en måned med 
udflugter til forskellige egne i Holsten. 

Den stærke bevægelse lagde sig efterhånden og en smuk 
Oktoberdag vendte kongen tilbage til hovedstaden, modtagen 
på toldboden og Langelinje af en uoverskuelig menneskemængde, 
som jublede ham imøde, fulgte ham til Amalienborg og vilde 
have hædret ham ved at trække vognen. Da han nogle aftener 
efter viste sig i teatret, hyldedes han i en sang af Heiberg til 
nationalsangens toner som „søn af Skjold^ og blev genstand 
for en jublende hyldest. 

Kristian VIII havde ikke glemt sprogsagen over de andre, 
mere påtrængende spørgsmål. Viborg-stændernes adresse om 
at værne om den danske nationalitet havde givet ham anled- 
ning til at forelægge det danske kancelli, hvem det ellers ikke 
vedkom, dette spørgsmål, og kancelliet havde på grundlag af 
en vidtløftig erklæring af Ørsted foreslået, at der skulde an- 
stilles en undersøgelse af folkesprogets grænser i Sønderjylland ; 
hvor da dansk var ublandet talesprog, skulde det indføres i 
skolen og styrelsen, hvor der taltes blandet dansk og tysk, 
skulde skolen give nogle timers undervisning i dansk og kirke- 
sproget være blandet. Derimod frarådede kancelliet oprettelsen 
af danske læreanstalter indenfor hertugdømmets grænser og af 



Digitized by 



Google 



264 KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG 1 NORDSLESVIG. 

et læreembed i slesvigsk ret i København, da der ikke gaves 
nogen sådan ret (men kun en slesvig-holstensk!). Kongen tog 
det første forslag til følge og pålagde regeringen på Gottorp 
at undersøge sprogforholdene; derimod lod han sig ikke af sit 
danske kancelli stanse i bestræbelsen for at få oprettet danske 
dannelsesanstalter : 11. Juni 1847 toges der bestemmelse om 
et skolelærerseminarium i Vonsbæk og på årets sidste dag om 
Haderslev latinskoles omdannelse i lighed med de kongerigske 
skoler. Dagen før havde han taget bestemmelse om Sorø frie 
højskole. Det var blandt hans sidste regeringshandlinger; de 
stod i nøje forbindelse med, hvad han dengang var fuldt op- 
tagen af, indførelsen af en fri folkelig forfatning, hvis lykke- 
bringende følger han anså for nøje knyttede til en rigere og 
friere undervisning for folkets brede lag. Overvældet af en 
heftig sygdom straks i begyndelsen af det følgende år, vedblev 
han til det sidste at sysle med de to tanker, glad ved at stå 
deres virkeliggørelse så nær. Da tog døden ham og en ny 
tid kuldkastede alle hans planer, for under ualmindelige for- 
hold at føre de tanker, han havde villet virkeliggøre langsomt 
og sikkert, til en hurtig og forhastet sejr. 

Det var et mærkeligt liv og en stor kongegerning, som 
således blev afsluttet lige før omvæltningen 1848. Kong Kri- 
stian VIII havde haft sin rige del i store gennembrud af det 
nationale liv i alle det gamle danske riges lande, først i Norge, 
senere i Danmark og Sønderjylland, og ikke alle de mænd, 
som stod ved hans åbne grav, var blinde derfor. Smukt og 
fyldigt, om end tillige vemodigt kommer det frem i den sørge- 
kantate af J. L. Heiberg, som blev sungen ved universitetels 
mindefest for ham, især i følgende sang: 



Højt stod han stillet på fjeldet, 
en yngling med flagrende lok, 
han slog på frihedsvældet 
som Moses med Arons stok: 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 265 

Og klippens revnede sider 
en sprudlende bæk fornam, 
med vande for kommende tider, — 
men ingen dråbe for haml 

Han stod i de dybe dale 

sum mand, da lokken var brun, 

for frihedens nattergale 

han planted et skov-pavlun: 

og dalen til alle sider 

en spirende vækst fornam, 

med skygge for kommende tider, — 

men ingen skygge for ham! 

Dog ej først døden ham bragte, 
men livet lønnende krans, 
thi skønhed og højhed lagde 
sin trofaste hånd i hans, 
og samklangs-toner omsider 
i folkets røst han fornam: 
de nå til kommende tider, 
men lønnede dog alt ham! 

Disse „samklangs-toner" skal da også lyde her, ved den 
danske folkehøjskoles mindefest, — „omsider", må vi vel 
sige med digteren. Hvor forunderligt er det ikke, at for denne 
konge, som satte eftermælets herlighed så højt, er der ingen- 
steds rejst noget synligt minde; han der fik den første smukke 
hyldest af nordslesvigske bønder, mindetavlen i Gram herreds 
tingstue, der blev ødelagt i oprøret, han nævnes end ikke på 
Skamlingsstøtten blandt de mænd, som har været med i kam- 
pen for modersmålets ret! Men herpå ligger der jo ringe vægt! 
Hvad der derimod er af betydning for vor egen skyld, er at 
hans navn atter fremdrages og nævnes med ære og med tak, 
hvor gode danske mænd bringes på tale, — med tak både 
for, hvad han fik lykke til at udrette, og hvad han stræbte 
efter som sit mål, men ikke nåede! 



Digitized by 



Google 



266 KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 



Efterskrift. 



Da foranstående foredrag, siden det fremkom, har været 
genstand for megen omtale — både stærk tilslutning og stærk 
modsigelse — , kan der være anledning til nu, da offenlig- 
gørelsen er bleven en del forsinket, dels at føje en og anden 
nærmere oplysning til de meddelte historiske kendsgerninger, 
dels at ledsage det med nogle, som det forekommer mig, nær- 
liggende betragtninger. 

Det må dog straks bemærkes, at det kun er ganske en- 
kelte punkter, her vil kunne berøres; en fuldstændig rede- 
gørelse og bevisførelse for min opfattelse af kong Kristian VIII 
vil jo kun kunne gives i en samlet fremstilling af hans rege- 
ringshistorie. 

Hvad der da først trænger til nærmere omtale, skønt jeg 
i min mindetale selvfølgelig ikke fandt nogen anledning til at 
berøre det, er den bebrejdelse mod kongen, at han manglede 
mandigt mod og at han var vaklende i sine beslutninger. Heri 
er der noget sandt, men også en stor overdrivelse og som 
oftest et fuldstændigt fejlsyn. Kristian VIII var en i højeste 
grad intelligent mand, og han havde alle de fortrin og fejl, 
som plejer at følge med intelligensens ensidige udvikling og 
som vort offenlige liv har at takke for så meget lys og ad- 
skillig skygge. „Intet menneskeligt var fremmed for ham"; 
han fulgte så at sige alle livets fænomener med den fuldeste 
interesse og den klareste forståelse, fii har haft færre fordomme 
på det åndelige livs områder end han, {& har med så udhol- 
dende opmærksomhed fulgt alle samfundets rørelser i stort og 
småt. Skyggesiden herved er jo den, at den personlige pro- 
duktivitet, evnen til selv at frembringe og handle, svækkes, 
betænkelighederne fkr et alt for stort råderum. Dette mærkes 
på mange punkter i Kristian VIII's regering; det ses, at han 
ikke mere var nogen ung mand, da han besteg tronen; han 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN Vm OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 267 

forstod ikke at tie og overveje i tavshed for da at handle 
med udelt kraft; alt for mange indviedes i hans betænkelig- 
heder, han ønskede så at sige at høre alles mening, før han 
tog sin beslutning. 

Men når man lægger vægt herpå, ligger det spørgsmål 
dog nær, om han da overhoved ikke kom til at handle og om 
hans handlinger var ængstelige, ufuldbårne og vaklende, om 
han viste mangel på mod i udførelsen af hvad han havde be- 
sluttet? Intet af dette vil med rette kunne påstås. Hverken 
den danske eller den slesvigholstenske presse skal rose sig af 
at have haft nævneværdig indflydelse på hans handlinger, 
skønt begge angreb ham skånselsløst; overfor Fredrik VI hæv- 
dede han i en årrække sine afvigende liberale anskuelser, og 
hvor lidt embedsmændene formåede overfor hans omfattende 
og gennemgribende reformarbejde i administrationen, er bekendt 
nok. Hans optræden efter det åbne brevs udstedelse viser 
sandelig ingen mangel på personligt mod, og i åringer at være 
en upopulær mand i sin hovedstad, stadig genstand for de 
voldsomste udfald og forhånelser, uden at tabe ligevægten og 
enten give efter eller misbruge sin ubegrænsede magtfuld- 
kommenhed, er ikke enhver given. Når man stadig hax villet 
anføre hans optræden i Norge 1814 som bevis på halvhed og 
umandighed, da har den nyere tids klarere opfattelse af hine 
begivenheder forlængst renset hans minde i den henseende. 
Hvad han vovede ved at modsætte sig Kieler-fredens udførelse 
var langt mere, end hvad han kunde tænke på at vinde; for- 
søget på at hævde Norges selvstændighed var et voveligt og 
ridderligt skridt, der meget let kunde have kostet ham også 
Danmarks krone, og det anerkendes vel nu fra alle sider, at 
han ved sin optræden dengang indlagde sig en uforgængelig 
fortjeneste af det norske folk. Når man sådan uden videre 
har brudt staven over hans nedlæggelse af kronen, da er det 
kun et af de mange tegn på, hvor umodne vore domme om 
de store politiske begivenheder er. På helt middelalderlig vis 
vil vi kun se helten i den, „som kunde ikke vige^, uden 



Digitized by 



Google 



268 KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 

hensyn til alle de givne betingelser, uden forståelse af verdens 
faktiske magtfordeling. En fortsat modstand fra prinsens side 
vilde dengang ufejlbarlig have ført ham selv i ulykke og frem- 
kaldt et almindeligt frafald i Norge med al den skændsel og de 
ulykker, som deraf vilde være fulgte. Han havde ved sin 
resolute handling opnået for folket, hvad der kunde opnås. 

Historiske personer må imidlertid finde sig i slige domme 
€Lf dem, som aldrig selv har stået overfor store forhold; i 
blade og skrifter kan meget siges og gentages, som kun vidner 
om ringe forståelse af hvad den enkelte i det givne øjeblik 
kan udrette. Værre er det, når mænd, som selv har prøvet 
at bære et ansvar, fælder nedsættende domme om samtidige 
personer. Og det kan ikke nægtes, at dette er tilfældet for 
kong Kristian YlLVs vedkommende. Jeg skal kun nævne en 
enkelt af hans angribere, en af de mest ansete mænd blandt 
hans samtidige, professor H. N. Clausen. Også han bebrejder 
ham mangel på mandig fasthed, både i Norge og Danmark. 
Og hvad har så Clausen selv udrettet i de år, da han påtog 
sig et medansvar for rigets styrelse? Han trådte ind i mini- 
steriet i November 1848 for her at repræsentere den måde- 
holdne frihed og den nationale sag, og han sad der til Juli 
1851, da så at sige alt det var opgivet, som havde stået på 
hans program. Han holdt på en deling af Slesvig efter na- 
tionaliteterne, en lempelig og retfærdig ordning af sprogfor- 
holdene på grundlag af befolkningens ønsker, og dog gled han 
med de andre over imod helstaten og han gjorde intet for at 
afværge en ensidig og voldsom afgørelse af sprogsagen, som 
han endog senere forsvarede med den største iver. Han var 
med at forelægge og få vedtaget en grundlov, hvis hele grund- 
lag var vidt forskelligt fra hvad han havde udtalt sig for ^^^ 
tronskiftet". Jeg nævner ikke dette for at bebrejde Clausen 
det: thi forholdene var selvfølgelig meget stærkere end han og 
det kan have været det eneste rette, at han blev i statsrådet 
det længst mulige for på hvert punkt at forfægte sine aa- 
skuelser. Men hvad der vel vil kunne bebrejdes ham er. at 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 269 

han ikke under denne virksomhed fik en anden og rigtigere 
målestok for, hvad magthaverne i en lille stat formår og hvilke 
hensyn der må tages ved bedømmelsen af deres handlinger. 

Kristian VIII havde ved sin alder og de rige politiske er- 
faringer, han havde indsamlet også som opmærksom iagttager, 
et meget væsenligt fortrin for den opposition, der med stigende 
hidsighed kastede sig i kampen mod ham. Han havde lært 
at vente og give tid, for da at benytte det rette øjeblik til en 
afgørende handling. Alt tidlig betegnede han den norske for- 
fatning som „hastværk" og tidlig bad han de danske stats- 
mænd betænke, at der engang måtte gives en forfatning og at 
man derfor måtte gøre sig rede for dens form og måde; da 
det så blev til alvor, uforberedt som alting var, beklagede han 
gang efter gang og med fuld føje, at de vigtigste bestemmelser 
var fremgåede af et lignende „hastværk". For oppositionen 
syntes dette hensyn ikke at have nogen betydning; „bare ge- 
svindt!" var omkvædet i alle dens krav. Således i de kon- 
stitutionelle, således også i de nationale spørgsmål. Ikke en 
jævn og naturlig udvikling, men en kuldkastelse af det i 
århundreder nedarvede måtte der til. Enevælden, der med alle 
sine store skyggesider havde fremmet vor samfundsudvikling i 
retning af borgerlig lighed og sikkerhed i alle offenlige for- 
hold, måtte brat afløses af folkets selvstyre; forholdet til 
Sønderjylland og Holsten, der hvilede på et grundlag af år- 
hundreders indholdsrige historie, skulde ordnes efter principer, 
som naturnødvendigt måtte fremkalde de stik modsatte fra 
modsat side. Da besindige frihedsmænd som David, Ussing 
og Ørsted mente at burde holde igen og støtte kongen i hans 
bestræbelser, lagdes de for had som „reaktionære". Vi véd 
hvad dette hastværk førte til, da begivenhederne i 1848 bragte 
oppositionen til magten. Få dages overvejelse i Martsmini- 
steriet kuldkastede en menneskealders arbejde med at finde 
betryggende former for statslivets friere udvikling, og vi kom 
ind i den „vandring i ørken", som Orla Lehmann påstod at 
have forudset vilde vare 40 år, hvad den også ærlig har gjort. 



Digitized by 



Google 



270 KRISTIAN VIU OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 

Nationalt fik vi en sprogordning, som blev blæst omkuld af 
det første vindstød, da befolkningen blev overladt til sig selv, 
og et politisk vilderede, som gjorde at ingen vidste ud eller 
ind, da afgørelsen skulde træffes. 

Det vil vanskeligt kunne nægtes, at Kristian VIII's virk- 
somhed i den henseende står anderledes helstøbt og vel be- 
grundet. Hvad han udrettede i national henseende i de år, 
han bar kronen, var ikke blot af gennemgribende betydning, 
men stod også sin prøve i den følgende tid. Den retiferdig- 
hedshandling, der lå i sprogreskriptet, havde ingen tidligere 
konge haft øje for eller magtet; den blev udført med kraft, 
gennemført med fasthed og opretlioldt, indtil alle bøjede sig 
for den. Det er affektation at gøre ophævelser over, at der 
indførtes visse lempelser for en overgangstid, og det viser kun. 
hvor umodne vi var i alle offenlige anUggenders drøftelse. Det 
er i foredraget omtalt, hvorledes kongen selv overbeviste sig 
om sine befalingers efterlevelse, og det er et ubedrageligt tegn 
på, hvor sejrrigt de var trængte igennem, at den revolutionære 
slesvigholstenske stænderforsamling i 1848 ikke vovede at røre 
ved dem, men vedtog som grundlov, at „sprogenes gældende 
brug i kirke og skole, retspleje og forvaltning er garanteret" 
(§ 24). 

Ud fra dette faste grundlag gik Kristian VIII videre. Han 
forberedte sproggrænsens flytning i overensstemmelse med folke- 
sproget, særlig til købstæderne, sprogenes ligeberettigelse i re- 
geringen og kollegierne, i stændersalen og ved overretterne; 
han besluttede oprettelsen af danske læreanstalter og begun- 
stigede udviklingen af den danske befolknings selvarbejde for 
sin nationalitet ved bogsamlinger, dagblade og folkehøjskoler 
(foruden den i Rødding påtænktes der 1847 en anden i Ullerup). 

Måske har de senere års forholdsvis langsommere udvik- 
ling i de offenlige forhold bidraget til, at vi nu vil kunne 
dømme mere retfærdigt om dette udbytte af otte års arbejde 
på bar. bund. Sæt at det var blevet fortsat i samme ånd, 
med samme forening af varsomhed og kraft, uden ydre af- 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN VIU OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 271 

brydeber, mon vi da ikke i løbet af mindre end en menneske- 
alder vilde være kommen til en fiildt retfærdig løsning af 
sprogsagen, en fra alle sider anerkendt ligeberettigelse mellem 
de to nationaliteter? Og var en menneskealder for meget til 
en så gennemgribende omdannelse af hele det offenlige liv? 
Hvorledes har ikke de forurettede nationaliteter i andre lande 
måttet kæmpe i lange år, inden sejrens frugter modnedes, — 
i Bømen, i Finland, i Belgien og rundt omkring i Evropa! 

Det er et mærkeligt fejlsyn, at Slesvigholstenerne skulde 
have været særlig slette mennesker, der mere end andre vilde 
forholde deres medborgere en naturlig ret. På samme måde, 
som det skete her, har de nationaliteter, der sad inde med 
det nedarvede herredømme, overalt modsat sig folkesprogenes 
krav på ligeberettigelse. Der går tid med at overbevise, finde 
de rette former og de rette grænser. Og selve den forhen 
forurettede og derfor vanrøgtede folkelighed skal have tid til 
at blive sig bevidst, blive klar over sin trang, tilegne sig sit 
modersmål i hele dets omfang, det forædlede skriftsprog. Først 
da har kravet på ligeberettigelse sin hele vægt og sin nødven- 
dige rod. Ingen vil kunne påstå, at dette var tilfældet i 
fyrrerne i Nordslesvig. Købstæderne var vitterlig tysksindede; 
de indgav i 1817 adresser om at forblive sammen med Hol- 
sten og de gentog det ved tronskiftet 1839; da Hjort Lorenzen 
1841 blev valgt i Sønderborg, var det med 28 stemmer af 
136, og hans program var Slesvigs selvstændighed overfor 
Danmark og Holsten. Han og alle hans venner udenfor bonde- 
standen skrev tysk til hinanden, både dengang og senere. 
Bondestanden i' Nordslesvig var uden nogen somhelst for- 
bindelse med sine standsfæUer i kongeriget, This Stenholt i 
Ravsted og hans dansktalende vælgere bad om sprogreskriptets 
ophævelse. Flor beklagede sig fra Rødding bittert over bøn- 
dernes „sløvhed". Som i foredraget omtalt, mødte alle de 
danske deputerede 1846 uden, på Nis Lorenzen nær, at gøre 
brug af deres ret til at tale dansk. Først langt senere, efter 
at have oplevet store trængsler, kunde den nationale sag bryde 



Digitized by 



Google 



272 KRISTIAN VIU OG DEN DANSKE SAG 1 NORDSLESVIG. 

således igennem, at den nordslesvigske befolkning lærte fuldtud 
at føle sig som danske, i et og alt af samme natur og med 
de samme krav til det åndelige liv som det øvrige folk. Og, 
som alt nævnt, dette er ikke særligt for denne befolkning, det 
er en fælles erfaring i hele den civiliserede verden, hvor na- 
tionalitetsspørgsmålet er trængt frem. Hvis kong Kristian VIII 
derfor blindt havde fulgt Hjort Lorenzens og Orla Lehmanns 
tilskyndelser i den danske sag i Nordslesvig, vilde han ikke 
blot uden nytte have påskyndet den katastrofe, som de store 
verdensbegivenheder 1848 fremkaldte, men som ellers rimeligvis 
kunde være undgået; men han vilde ikke usandsynligt have 
udsat sig for en modstand eller et frafald i selve Nordslesvig, 
som vilde have tilføjet den sag, han ønskede at fremme, en 
ubodelig skade. 

Jeg skal endnu kun et øjeblik dvæle ved det tilsyneladende 
omslag i kongens politik i foråret 1842, der betegnes ved 
prinsen af Nørs udnævnelse til statholder, en begivenhed, som 
jo bestandig gøres til genstand for de bitreste bebrejdelser og 
som jeg i mit foredrag ikke fandt anledning til i enkelthederne 
at gøre rede for. 

Da kong Kristian VIII i December 1839 tiltrådte rege- 
ringen, forefandt han et statsråd, der foruden den 66årige 
Rantzau-Breitenburg, som faktisk trak sig tilbage, bestod af 
fem medlemmer af den respektable samlede alder af 348 år; 
Vilhelm Moltke var 54 år, Otto Moltke og Krabbe 69, Stemann 
76 og Møsting 80 år. I foråret 1842 var de samme mænd 
bleven godt to år ældre. Imidlertid havde kongen arbejdet 
ufortrødent på statens opkomst; der var indført talrige be- 
sparelser, administrationen var gjort simplere og lettere, embeds- 
mændenes antal indskrænket og deres løn forbedret, hærens 
reform bragt sin gennemførelse nær osv. Men det kunde ikke 
være andet end at det gamle statsråd, hvis fleste medlemmer 
var stivnede i den gamle konges tid, i mangt og meget tyngede 
på hans virkeevne, selv om de måtte finde sig i, at han gik 
sine egne veje og ikke som kong Fredrik VI lod dem råde. 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 273 

Men det var naturligt, at hau benyttede et gunstigt øjeblik til 
en fornyelse af rådet, siden han af pietet mod sin forgænger 
havde undladt straks at foretage forandringer. Dette øjeblik 
kom, da Møsting i Januar 1842, 60 år efter sin indtrædelse i 
statstjenesten (!), søgte afsked; han døde året efter. Der kan 
ingen tvivl være om, at kongen straks tænkte på at erstatte 
ham med Ørsted, generalprokurør i det danske kancelli og 
langt tilbage den mand, han som prins følte sympati for som 
hærer af mere liberale tendenser. Udførelsen heraf opsattes 
dog indtil videre, måske fordi kongen vilde rådføre sig med 
sin svoger prinsen af Nør, som kort efter blev kaldet herover. 
Det er for nylig bleven oplyst fra tysk side (af Treitschke), at 
prinsen undervejs betroede en ven, at han vilde søge stat- 
holderembedet, og i mit foredrag har jeg nævnt, at han for 
kongen gjorde gældende, at der burde optages en mand fra 
hertugdømmerne i statsrådet. Kongen gik ind herpå og valgte 
Heinrich Reventlov-Criminil i det tyske kancelli, altså i stilling 
svarende til Ørsted. Da han meddelte sin beslutning om at 
udnævne prinsen til statholder i statsrådet, frarådede Otto 
Moltke det og søgte et par dage efter sin afsked. Kongen 
selv påstår i et brev, at den virkelige grund var mandens 
svaghed og mangel på evne til mere at bestyre sit embed, og 
vist er det, at han alt mange år før, 1827, erklærede sig for 
ude af stand til fuldt ud at varetage sine pligter. Statsrådet 
tabte næppe noget ved hans udtrædelse, og særlig havde han 
i det nationale spørgsmål aldrig for alvor gjort fælles sag med 
prinsen, da det gjaldt om at hindre Slesvigs tilknytning til 
Holsten; han havde som præsident i det tyske kancelli helt 
ladet sig beherske af den antidanske Høpp, som Kristian VHI 
straks efter sin tronbestigelse Qernede ved at gøre ham til 
formand i overappellationsretten. 

Få dage efter at Otto Moltke havde meddelt kongen sin 
beslutning at søge afsked, greb denne lejligheden til ligeledes 
at Qenie udenrigsministeren Krabbe Carisius, for derefter at 

A. D. Jørgensen : Af handl. lU. 18 



Digitized by 



Google 



274 KRISTIAN VUI OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 

give Criminil hans portefeuUle; samtidig udnævntes den erfarne 
Dankwarth til direktør i det udenlandske departement, en hidtil 
ukendt stilling, som gav kongen lejlighed til at danne sig en 
mere alsidig mening om de diplomatiske forhold. Krabbe, der 
fra Fredrik VFs tid var vant til at styre de udenrigske sager 
på egen hånd — de refereredes som regel ikke i statsrådet, 
men for kongen personlig — , var så uforsigtig ved et referat 
i heftige udtryk at bebrejde kongen, at han havde truffet en 
bestemmelse m. h. t. de i Helsingør førte forhandlinger med 
Sverige, i modstrid med hans råd, og han slog på, at han 
under disse omstændigheder var overflødig og helst måtte gå. 
Da kongen ikke svarede herpå, fortsatte han imidlertid sit 
referat, men anden dagen efter mindede kongen ham om, at 
han havde søgt sin afsked og at den ikke vilde blive nægtet 
liam. Meget mod sin vilje kom Krabbe således til at gå af; 
men senere hed det sig, at også han havde søgt sin afsked 
af mistillid til statholderen. 

Endnu kan det nævnes, at Heinrich Criminils broder Josefs 
amtmand i Rensborg, blev kaldet til København for at over- 
tage præsidiet i det tyske kancelli, men uden det sæde i 
statsrådet, som prinsen af Nør gentagne gange søgte at skaffe 
ham. Kongen, der ikke tidligere havde kendt ham, kom snart 
under vejr med, at han var en „notorisk Slesvigholstener", 
og hans indflydelse blev aldrig stor. Broderen derimod kalder 
Ørsted vor dygtigste udenrigsminister siden Bernstorfiis dage, 
og vist er det, at han med ualmindelig dygtighed og ube- 
stridelig lojalitet tjente kongens politik, hvis mål og midler 
ofte afveg ikke lidet fra, hvad han anså for det rette. Avgu- 
stenborgerne nævnede ham blandt dem, der ved at give efter 
for kongens overlegne personlighed og gøre ham til vilje 
var gået tabt for hertugdømmerne og var bleven en „brudt 
mand". 

Ingen vil således kunne nægte, at forandringen i stats- 
rådets sammensætning i Marts 1842, så vidt man kan skønne,. 



Digitized by 



Google 



KRISTTAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 275 

var den efter forholdene bedst mulige, ligesom en forandring 
var en bydende nødvendighed; med undtagelse af den højt 
ansete og grunddanske Stemann var alle medlemmer nu mænd 
i deres fulde kraft. At der ved den samtidige besættelse af 
embederne som statholder og som præsident i det tyske kan- 
celli var gjort et alvorligt forsøg på at dæmpe den voksende 
bevægelse i den tyske del af hertugdømmerne, vilde det være 
tankeløst at bebrejde kongen; at det ikke lykkedes og at de 
to mænd fire år efter måtte afskediges, var en politisk erfa- 
ring, som havde sin betydning. Men den sandhed, at det i 
det politiske liv kan være ønskeligt, ja nødvendigt at prøve 
forskellige muligheder for ad erfaringens vej at skride frem 
med større sikkerhed, istedenfor at overspringe mellemleddene 
og lade tvivl om de stærkere brydningers nødvendighed få 
råderum, fordi nærliggende udveje ikke er forsøgte, — denne 
sandhed har altid haft vanskelig ved at komme frem hos os, 
og den var i 1842 endnu kun gået op for såre få. 

Endnu kun et par ord for at afværge en måske nær- 
liggende misforståelse. Når jeg i det foregående så stærkt 
har fremhævet, hvad der taler til gunst for kong Kristian VIII 
og især til forsvar for hans nationale politik, da har jeg ikke 
derved villet rette noget angreb på den opposition, som stod 
overfor ham, fordi den søgte at drive ham frem; jeg har kun 
villet angribe dens ensidige opfattelse og fremstilling af kongen. 
Det var i sin orden, ja det var en lykke, at denne opposition 
fandtes, og jeg har jo i mit foredrag fuldt ud indrømmet den 
en ligeberettiget plads ved siden af kongen. Hvad vilde der 
være bleven af den danske sag uden mænd som Lavrids Skau, 
Koch, Flor, Paulsen og den uforglemmelige Hjort Lorenzen, 
for blot at nævne dem, der virkede i Sønderjylland! Havde 
kongen ret i at fare med lempe, så havde de ej mindre ret i 
at trænge på og holde bevægelsen i live og i fremgang. 
Målet må stilles højt og klart, når et folk skal vækkes af 
dvale. Men ingen af disse mænd bliver mindre, fordi vi også 

18* 



Digitized by 



Google 



276 KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 

viser retfærdighed mod en konge, hvis ansvarsfulde opgave det 
var at jævne vejen og sørge for dens sikkerhed. Skulde det 
imidlertid være for tidlig nu at vise denne retfærdighed, — 
nuvel, så må det forbeholdes en senere slægt. 
Men mon det skulde være for tidlig? 

Den 29. Oktober. 



Digitized by 



Google 



KONG KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I 
NORDSLESVIG. 

(1895.) 

[Højskolebladet J895. Sp. 611-52. (-24. Maj.)] 



J^år jeg ikke hidtil har villet svare på de angreb på 
mit foredrag om ovennævnte emne, der er fremkomne i for- 
skellige blade, har det dels været, fordi jeg ikke kunde anse 
en hvilken som helst læserkreds for egnet til at sidde til doms 
i et spørgsmål af denne nati^r, dels fordi jeg mente, at man 
kunde give tid, til det foreliggende materiale efterhånden kunde 
blive meddelt i „Sønderjydske årbøger". Da det nu imidlertid 
også er bleven fremdraget i „Højskolebladet", altså for den 
kreds, til hvilken jeg fra først af rettede min tale, skal jeg 
dog ikke undslå mig for at gå ind på spørgsmålet, og jeg 
skal derfor, da der ikke vil kunne være tale om atter at 
spænde over det hele emne, søge at gøre rede for sprogpatentet 
af 1844, siden pastor Nissen betegner det som „det svageste 
punkt i den ny opfattelse af kongens stilling", og dertil knytte 
nogle bemærkninger om mit personlige forhold i sagen. 

I reskriptet af 2. December 1842, der, som pastor Nissen 
rigtig bemærker, blev opfattet som en sejr for Hjort Lorenzen 
og hans venner, hedder det: „Når denne begivenhed (det er 
sammenstødet mellem Hjort Lorenzen og formanden) har ført 



Digitized by 



Google 



278 KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 

forsamlingen til den anskuelse, at det i ethvert forekommende 
enkelt tilfælde skulde være at gøre afhængigt af forsamlingens 
samtykke, om det skal tillades en deputeret at benytte sig af 
det danske sprog, så kan vi ikke give en sådan beslutning, 
som vilde krænke de dansktalende deputeredes naturlige rettig- 
heder, vort allerhøjeste medhold". Kongen har nu vel set, at 
præsidenten vil være betænkt på midler til „at sikre de dansk- 
talende medlemmer en virksom deltagelse i forhandlingerne": 
„Da der imidlertid i den henseende mangler en udtrykkelig 
lovbestemmelse, hvorved sådant kunde opnås på en måde, der 
tillige passede til forsamlingens forretningsgang og navnligen 
under bibeholdelse af protokolføringen i forsamlingens hidtil 
brugte tyske forretningssprog", — så pålægges det kommis- 
sari us at opfordre forsamlingen til at give sin betænkning om 
dette spørgsmål: „hvorledes der kan sikres de dansktalende 
medlemmer af forsamlingen en virksom deltagelse derved, at 
deres foredrag i en tro oversættelse optages i forsamlingens 
protokol". 

Sagen gik i udvalg og behandledes i salen den 20. De- 
cember. Udvalget indstillede „indstændigt al fraråde alle lov- 
bestemmelser, hvorved der skal gives forsamlingens dansktalende 
medlemmer den positive ret ved forhandlingerne at betjene sig 
af det danske sprog, så vel som den ret, at deres foredrag 
tages i en tro oversættelse til protokollen". Hertil stillede Nis 
Lorenzen (Lilholt) det „ændringsforslag", „at det danske sprog 
i enhver henseende skal nyde samme ret som det tyske", og 
Petersen (Dalby), „at det, således som det hidtil er iagttaget 
af stænderforsamlingen, for fremtiden lovmæssigt skal være de 
deputerede fra de dansktalende distrikter, som ikke tiltror sig 
at kunne holde deres foredrag på tysk, tilladt at betjene sig 
af det danske sprog, og at der træ£fes foranstaltninger til, at 
disse danske foredrag kan i det tyske sprog tilføres proto- 
kollen". Advokat Beseler foreslog, at der skulde indskydes en 
bemærkning i flertallets petition, gående ud på, at stænderfor- 
samlingen under alle omstændigheder ventede at få et lovforslag 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 279 

forelagt, dersom kongen fastholdt ønsket om en bindende ord- 
ning, da denne vilde indeholde en forandring af anordningen 
om selve stæuderinstitutionen ; men sådanne forandringer havde 
kongen forpligtet sig til ikke at foretage uden først at have 
hørt stændernes råd. 

Forhandlingerne førtes til dels med en vis lidenskab, men 
mange udtalelser var dog også rent forretningsmæssige, idet 
<let fastholdtes, at forsamlingen kun kunde have ét sprog, og 
at ethvert brud herpå vilde medføre store ulemper. Man lovede 
fremdeles som hidtil at finde sig i dansk tale fra deres side, 
som kunde skønnes at have lettere ved at udtrykke sig i dette 
sprog, selv om man, som det var tilfældet for Nis Lorenzens 
vedkonufnende, bedre forstod hans tysk end hans dansk. Prak- 
tisk viste dette sig derved, at dennes danske tale er fuldt 
gengivet i stændertidenden, medens Hjort Lorenzens foredrag 
er forbigået med den kendte bemærkning: „Deputeret Lorenzen 
fra Haderslev talte i det danske sprog". 

Ved afstemningen forkastedes først Nis Lorenzens forslag 
med 34 stemmer mod 5 (forsamlingen havde ialt 44 med- 
lemmer), nemlig foruden de to Lorenzener: Jepsen (Sundved), 
Posselt (Haderslev vesteramt) og Nielsen (Flensborg). Der- 
efter kom nok et medlem til stede, og Petersen-Dalbys forslag 
forkastedes med 38 stemmer mod 2; det første mindretal gik 
altså nu (på en enkelt nær) med det tyske flertal. Dettes for- 
slag vedtoges endelig med 34 stemmer mod 6. Beselers for- 
slag vedtoges med 24 mod 16, og det vedtoges (imod 15 
stemmer) udtrykkelig at udtale, at man ikke ud over inde- 
værende valgperiode overhoved vilde finde sig i dansk tale. 

Hvorledes havde nu det dansktalende Nordslesvigs valgte 
repræsentanter stemt i dette spørgsmål? Der var 7 rent danske 
landvalgkredse, 4 købstadskredse og Ærø („blandet"), ialt 12 
repræsentanter. Af disse stemte 4 — Nielsen var fra Flens- 
borg — for Nis Lorenzens forslag, medens Petersen (i den 
endelige indstilling) stod alene. Denne sidste cepræsenterede 
den nordlige halvdel af Haderslev østeramt, hine henholdsvis 



Digitized by 



Google 



280 KRISTUN VIII OG DEK DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 

den sydlige halvdel, vesteramtet, Sundved og Sønderborg by. 
Over halvdelen af de 12 repræsentanter (stæderne Haderslev, 
Åbenrå og Tønder, Ærø, Als, Åbenrå og Tønder amter) stemte 
altså for en simpel afvisning af sagen. Også de to godsejere: 
Hertugen af Avgustenborg og Kittel på Skovbølgård måtte 
siges at være dansktalende Nordslesvigere; de stemte med det 
tyske flertal. 

Således forelå sagen, da den (ikke på grund af nogen 
ualmindelig forhaling, men sammen med alle stændersager, 
som ikke straks havde ført til udstedelsen af love) nogen tid 
forud for den næste stændersession, i foråret 1844, indstilledes 
til afgørelse. 

Det tyske kancelli, som jo havde at gøre indstillingen, 
holdt sig til Petersen-Dalbys mindretalsforslag. Dette var det 
eneste korrekte. Flertallet havde ikke svaret på kongens op- 
fordring, men frarådede, hvad der var hans vilje ; Nis Lorenzens 
forslag gik ligeledes uden om spørgsmålet ved at opstille en 
abstrakt fordring, der lige så lidt svarede på reskriptets spoi^s- 
mål. Petersens forslag derimod præciserede, hvad det kom an 
på: at give de deputerede en lovlig ret, hvor hidtil forsam- 
lingens skøn havde været afgørende, og at sikre protokolleringen 
af de danske taler; en tysk taler havde derfor ogsaa med rette 
gjort gældende, at dette forslag „ikke indeholder andet end 
det, som i det allerhøjeste reskript er forelagt stænderne, og 
hvorom disse nu har at rådslå '^. Kancelliets indstilling gik da 
også kun ud på at sætte dette forslag i lovform og påbyde 
ansættelsen af danske hjælpesekretærer. Det foresloges end- 
videre, at disse skulde være forpligtede til at gengive indholdet 
af de danske foredrag mundtlig på tysk. Hovedbestemmelsen 
var affattet således: „De medlemmer, som ikke tiltror sig at 
være det tyske sprog tilstrækkelig mægtige for at kunne be- 
tjene sig deraf ved deres foredrag i forsamlingen, og som af 
denne grund vil bruge det danske sprog, har straks at til- 
kendegive forsamlingen deres hensigt. — De i så henseende 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN VIII OG DEN DA.NSKE SAG I NORDSLESVIG. 281 

afgivne erklæringer, angående hvilke ingen forhandling må 
finde sted, bliver at tage til protokollen." 

Da denne ordlyd affattedes, var spørgsmålet ikke så bræn- 
dende, som det senere blev, og den blev derfor ikke, så vidt 
det ses, genstand for nogen debat; først senere blev den under- 
kastet en strengere polemisk fortolkning. At den ikke var 
valgt for at udelukke Hjort Lorenzen, som det nu siges, ligger 
jo alene deri, at man i så tilfælde kunde have nøjedes med at 
give tilladelsen for alle deputerede fra de officielt danske di- 
strikter; til dem hørte hans valgkreds, Sønderborg, nemlig ikke. 
Men dette vilde have været aldeles inkonsekvent, da det retlig 
fastholdtes, at ingen deputeret repræsenterer sin kreds eller 
stand, men alle det hele hertugdømme; man måtte altså holde 
sig til det rent individuelle valg af sprog. 

Senere blev al vægten lagt på den manglende sprogfær- 
dighed, som Hjort Lorenzen ikke kunde skyde sig ind under. 
Kongen udtalte dog til pastor SchøUer (efter dennes brev til 
Hjort Lorenzen af 14. Juli), at efter hans mening stod det 
efter patentet enhver deputeret frit for at tale dansk, og vilde 
de spørge sig for, vilde de også få et ja herpå. Stemann 
mente dog nej. Imidlertid forelå der jo det fortilfælde, at Nis 
Lorenzen, efter at have talt tysk i tidligere fir, senere uden 
indsigelse havde begyndt at tale dansk. Kongen har ved sit 
svar utvivlsomt tænkt på den sikrere brug af modersmålet, 
som enhver mand, selv den sprogkyndige, altid vil kunne på- 
beråbe sig, især hvor det gælder forhandlingen af rent person- 
lige og lokale spørgsmål. Striden stod jo netop om Hjort 
Lorenzen; forsamlingen havde nægtet ham at tale dansk, „fordi 
han var det tyske sprog fuldkommen mægtig", men netop imod 
en sådan vilkårlig afgørelse var den påtænkte lovbestemmelse 
udtrykkelig rettet. 

Sagen forhandledes i statsrådet den 15. Marts. Ørsted 
og V. Moltke tilrådede at afgøre den ved kongelig resolution, 
ikke, som kancelliet efter stændernes påstand foreslog, ved et 
lovforslag; den stred altså efter Ørsteds mening ikke imod 



Digitized by 



Google 



282 KRISTUN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 

stænderanordningen. Criminil holdt imidlertid på stændenips 
ret ligesom hans broder, kancellipræsidenten. Kongens resolu- 
tion gik ud på, at den skulde a£Fattes som foreløbig lov og 
straks sættes i kraft, hvorefter stænderne kunde afgive betænk- 
ning om den. Forslaget behandledes igen den 22. og 29. 
Marts, og sidstnævnte dag stillede kongen forslag om, at det 
også skulde tillades de dansktalende at indlevere danske skrift- 
lige andragender, som da af hjælpesekretærerne skulde over- 
sættes og sammen med oversættelsen tilstilles formandeu. 
Denne ny bestemmelse vakte stærk modstand i statsrådet« og 
kongen skriver i sin dagbog: „Jeg måtte med megen ud- 
holdenhed påstå de dansktalendes ret til at indgive deres 
skriftlige andragender og forslag på dansk med tysk over- 
sættelse". 

Det stod utvivlsomt for kongen og for ministrene som en 
lojal og rundelig indfrielse af løftet af 2. December 1842, hvad 
der nu blev fastsat. I statsrådet den 6. April bestemtes det 
derfor, at afgørelsen nu straks skulde offenliggøres „som en 
overraskelse for ej at møde modstand fra holstensk side". 
Man tænkte ikke på modstand fra dansk side. 

OfFenliggørelsen fandt imidlertid ikke sted endnu, og den 
20. April skrev Josef Criminil derfor til kongen for at frem- 
skynde den, før man fik nys om sagens afgørelse i hoved- 
staden; dette vilde nemlig gøre et uheldigt indtryk i Slesvig 
[som vidnesbyrd om en dansk indflydelse, der havde forhindret 
forelæggelsen af et lovforslag], „så meget mere som regeringen 
selv overskrider de skranker, den har foreskrevet ved lov, ved 
nu at udstede et provisorium, medens den forlanger og venter, 
at stænderne skal holde sig indenfor grænserne af skyldig ær- 
bødighed og mådehold^. 

Kongen tillagde dog ikke denne betragtning nogen vægt 
og lod sagen ligge, til kancelliet atter mindede ham om den. 
Han drøftede den da påny med sin kabinetssekretær Tillisch* 
og denne fremhævede det inkonsekvente i at lade hjælpe- 
sekretærerne oversætte de danske foredrag i salen; med samme 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 283 

ret kunde jo de danske deputerede forlange de tyske foredrag 
oversatte; man måtte forudsætte kendskab til begge sprog. 
Denne bemærkning, der ikke taler til gunst for den gængse 
opfattelse af Tillisch som slesvigholstensk partigænger, tog 
kongen til følge og lod denne bestemmelse udgå. Således 
underskrev han 9. Maj den foreløbige lov („sprogpatentet*') og 
gav den datiun efter det sidste statsrådsmøde, hvori den var 
behandlet, 29. Marts. 

Imidlertid var sagen kommen ud blandt folk, og den be- 
kendte storm rejstes hele landet over, — ikke i hertugdøm- 
merne, men i kongeriget. Den er et glædeligt bevis på den 
danske sags overordenlige fremgang siden December 1842, 
men i dette tidsrum ligger jo også det store vækkelsesarbejde, 
som udgik fra Hjort Lorenzens optræden. Kongen selv blev 
sikkert overrasket ved den bevægelse, hvis endelige mål: 
„det danske sprogs Uge ret i hver henseende", utvivlsomt var 
hans eget; men han kunde og vilde ikke af hensyn til den 
forandre en aldeles regelmæssig vedtagen bestemmelse. Det 
danske mindretal i stænderne havde ikke givet ham andet og 
bedre grundlag for en lovgivning; den demonstrative frase om 
sprogenes lige ret og den lige så demonstrative afstemning 
sammen med det tyske flertal mod det eneste forslag, som 
var i overensstemmelse med det af mindretallet med glæde 
modtagne reskript, kunde ikke bruges, så længe man ikke vilde 
skride til en grundforandring i alle hertugdømmets offenlige 
forhold. Kongen udtalte derfor til Lavrids Skau (18. Maj), at 
han gerne vilde modtage et nyt mindretalsforslag fra stæn- 
derne og da om mulig give det lovskraft. H. N. Clausen, 
Drewsen og andre kongerigske stænderdeputerede lovede sam- 
tidig at rejse en national bevægelse i de danske stænder, 
men også dertil behøvedes et brugeligt mindretalsforslag. Med 
rette fremhævede Skau i brev til Hjort Lorenzen, der ikke 
vilde gå til Slesvig, at dette var i strid med hans egne kon- 
stitutionelle grundsætninger, der måtte føre ham til at gentage 
sine fordringer atter og atter, til de blev hørte, at selv de 



Digitized by 



Google 



284 KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 

største spørgsmål i England havde måttet gennemgå denne 
kampens tid, m. m. Alt var imidlertid forgæves; skønt over- 
talt til at opgive sit forsæt, faldt Hjort Lorenzen tilbage til 
det og erklærede offenlig, at han ikke vilde møde i stænderne, 
før sprogpatentet var hævet; han fik de andre medlemmer af 
mindretallet til at afgive samme erklæring, og hans venner 
måtte da lade, som om de var enige med ham. 

Hjort Lorenzens beslutning lader sig delvis forsvare. Han 
var en mærkelig legemliggørelse af det nordslesvigske folt. 
således som det dengang var i sin oplyste del. Tjsk dannet 
og med hele sin kraftige og dygtige personlighed greben af 
tidens frie ideer, var han gået med, ja i spidsen for den tysk- 
f^irvede slesvigholstenske frihedsbevægelse. Da kom den danske 
selvbesindelse over ham, og efter en langvarig kamp, uden al 
tvivl forbunden med stærke sindslidelser og hårde anfægtelser, 
tog han sin plads ved siden af de danske bønder, i brud med 
hele sin dannede omgangskreds, både hjenune og ned igennem 
begge hertugdømmer. Hans trodsige og stridige natur kom 
ham sikkert til hjælp herved. I et historisk øjeblik vedkendte 
han sig overfor tidligere venner og for hele landets øjne det 
foragtede modersmål som sit. Derefter samlede han et, om 
end lille parti om den fordring, at dette sprog „i hver ret- 
ning" skulde have lige ret med det tyske. Dette var en be- 
drift af langtrækkende betydning, det var det nordslesvigske 
folks svar på kongens sprogrcskript af 14. Maj 1840. Hele 
det danske folk sluttede sig hertil og gav det et udtryk i 
sølvhornets indskrift: „Han talte dansk og vedblev at tale 
dansk". 

Men denne bedrift krævede sin mand helt og fuldt Hjori 
Lorenzen havde fremsat fordringen, afstukket fremtidsmålet: 
men han havde gjort det med en lidenskab, som vel oægnr 
hans navn med en historisk glans, men gjorde det umuligt fur 
ham at være fører ad forhandUngernes vej. Det grundlag, 
hvorpå han stod, var i enhver henseende for spinkelt hertil; 
han var en malmstøtte på lerfødder. Han var ikke valgt pfi 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN VUI OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 285 

det program, han nu gjorde sig til en så myndig talsmand 
for, og han vilde sikkert ikke blive genvalgt; de mænd, som 
sluttede sig til ham, fordi han overraskede dem med sit vold- 
somme initiativ, var næppe bestemte på at følge ham ret langt 
(to år efter gik de uden indsigelse til Slesvig), og den befolk- 
ning, i hvis navn han talte, havde meget delte meninger om 
hans optræden. Dertil kom det rent personlige, at hans øko- 
nomiske uafhængighed var tilintetgjort, så han hverken kunde 
klare sig ved egen hjælp eller fandt den støtte blandt sine 
nærmeste landsmænd, som en politisk fører under sådanne for- 
hold altid må kunne påregne; han måtte ty til kongerigsk 
pengehjælp. Dette medførte jo selvfølgelig, at man stemplede 
ham som købt for den danske sag. 

Det var derfor vistnok rigtigt, at han ikke gik til Slesvig 
oftere; men en anden sag er det, at han ikke burde have 
draget sine venner med ind i dette, for sagen i sin helhed 
ufrugtbare forløb. Som det nu gik, kom man ikke af stedet; 
der mødte ingen danske repræsentanter i stænderne, og pa- 
tentet af 29. Marts 1844 udelukkedes fra de bestemmelser om 
sproget, som i de følgende år drøftedes for efterhånden at 
føres længere og længere frem mod en retfærdig løsning. Men 
det fejlsyn, der bringer politiske førere til at forveksle deres 
egen stilling med landets, deres egen ære med folkets, er jo 
des værre så almindeligt, at vi vel ikke må beklage os over 
også at møde det her i vort nationale livs barndom. 

Dette er i det væsenlige, hvad der kan oplyses om sprog- 
patentet af 1844. Man kan naturligvis have forskellige me- 
ninger om det; men til bevis på kongens vankelmodighed kan 
det ikke tjene. Bevægelsen var ilet ham forbi i sprogsagen, 
uden at han rimeligvis havde mærket det, og da han så den 
skyde op som en storm, frygtede han for, at det skulde føre 
til overgreb og forløbelse; men han vilde ret til alle sider. 
Da Tage Moller, fortæller Birkedal, under hans korte besøg i 
Ribe (13. September 1844) vilde minde ham om danskhedens 
sag, svarede han kort: „En konge må ikke være partisk!" 



Digitized by 



Google 



286 KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 

Denne ytring forklarer langt mere end mange udsagn af Flor 
og L. Skau, der vilde bruge hans „enevoldsmagt" til at knække 
al modstand. Måske traf han ikke altid det rette i sin afvejen 
af de modsatte hensyn, men det kan ikke gå an at tage sam- 
tidens partimænd til dommere i denne sag. 



Hr. pastor Nissen anfører med en vis virkning imod mig, 
at jeg selv tidligere i en bladartikel og i „40 fortællinger af 
fædrelandets historie" har udtalt mig i en ganske anden ret- 
ning om kong Kristian VIII, og det er en selvfølge, at heller 
ikke de andre forfattere, som har angrebet mig på grund af 
mit foredrag, i den henseende har nægtet sig noget. Jeg skal 
da for en gangs skyld udtale mig om dette punkt. 

Man klager af og til over, at historiske videnskabsmænd 
ikke oftere henvender sig til . den større almenhed og giver 
sammenhængende fremstillinger af fædrelandets historie, således 
som naturgranskerne skriver lærebøger og håndbøger i deres 
fag. Men hvorledes skal nogen få eller beholde lyst til sligt, 
når han bliver vidne til sådanne angreb? Mon nogen vilde 
vælte sig ind på en forfatter, fordi han i et førstehånds ar- 
bejde kom til nye resultater i naturvidenskaberne, som var i 
strid med hans egne tidligere lærebøger? Intet dannet menneske 
vilde jo falde på sligt. Derimod synes de, der er uenige med 
mig i opfattelsen af Kristian VIII, at ville se en slags frafald, 
en „strømkæntring" deri, at den er i strid med „40 fortæl- 
linger"; det er noget som en overgang fra et parti til et 
andet. ^ 

Hvad vedkommer „40 fortællinger" og deres forfatters 
opfattelse mig, når jeg får tid og lejlighed til på første h&nd 
at fordybe mig i Kristian VUI's historie? Skriver jeg fortæl- 
linger eller historie for min egen æres skyld, og skulde jeg 
lade et vigtigt emne ligge for ikke at åbenbare manglerne ved 



I Jeg skal her se bort fra, at min fremstilling af Kr. Vllf alt her ikke uvic^ 
8eiilig er forskellig fra tidligere. 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 287 

mine arbejder? Jeg har aldrig veget tilbage for at rette andre 
forfatteres fremstillinger, skulde jeg da vise mine egne større 
hensyn? Vi er til hobe kun tjenere for noget større. 

Jeg miskender dog ingenlunde, at denne særlige stilling 
overfor de historiske personligheder og forfatternes fremstilling 
af dem hænger nøje sammen med hele den personlige inter- 
esserethed, der her viser sig og bringer læseren til at mod- 
sætte sig en forandret opfattelse; den har også sine stærke 
lyssider. Den viser, at mennesket selv „er med**, har følt sig 
grebet af noget, har hengivet sig i taknemmelig påskønnelse 
eller lykkelig beundring for den historiske personUghed. Det 
vilde da også være berettiget at lade denne råde, hvis den 
ikke så ofte kom i strid med et andet hensyn, som må sættes 
lige så højt: den historiske retfærdighed; de menneskelige kår 
er nu en gang så, at den ene ikke kan sættes for højt, uden 
at andre sættes utilbørligt lavt. Jeg skal tillade mig i den 
henseende at gentage en ytring i mit foredrag på det sidste 
almindelige skolemøde: „Det er tilvisse smukt at kunne hen- 
give sig i beundring, men det er blødagtigt at ville fastholde 
den på retfærdighedens bekostning. Vi bør optugte os til at 
se på de historiske personer „uden vild og venskab", og når 
der er bleven rettet angreb på historikerne for deres forment- 
lige mangel på pietet overfor sådanne, da kan de med større 
føje klage over mangel på sans for ret og sandhed, for billig- 
hed og mådehold i hele vort samfund." Det er denne ret- 
færdighedsfølelse, der har bragt mig til at tale om Kristian VIII. 

Man vil kunne sige, at jeg burde have ventet hermed, 
indtil jeg kunde fremstille hele hans historie i sin sammen- 
hæng. Det vilde måske have været klogere; thi jeg måtte jo 
være et barn, om jeg ikke havde forudset, hvor hårdt dette 
vilde falde mange på brystet. Men ingen har jo brev på dage, 
langt mindre på år, og har jeg selv været med til uretfærdig 
at nedsætte denne konges minde, da kunde jeg ikke rettelig 
tie ved en lejlighed som denne, der kunde forudses enten at 
måtte give ham oprejsning eller føje ny uret til den gamle. — 



Digitized by 



Google 



288 KRISTIAN VIII OG DEN DANSKE SAG I NORDSLESVIG. 

Det er da også meget langt frj, at jeg skulde fortryde rain 
optræden eller anse den for frugtesløs. Jeg vilde ikke have 
haft forudsætningerne for at forstå det berettigede i Kristian 
VIirs færd overfor Nordslesvig, dersom jeg ikke alt forud havde 
draget den lære af historien, både af fortidens og af den. vi 
selv har oplevet, at der må gøres mange skridt for at nå et 
vigtigt mål, og at meget er vundet; når en god begyndelse er 
gjort. Således skal det også nok gå med den henfarne konges 
eftermæle, der har været trådt så hensynsløst under fødder. 
Det er mig nok, at mange er bleven opmærksomme på dette 
spørgsmål og har begyndt at lægge sammen, hvad de ikke 
tidligere agtede på, fordi det pegede i en anden retning end 
meningernes store strøm. Lad kun det ene forhold efter det 
andet fra hin tid komme op til særlig drøftelse; der vil nuk 
efterhånden danne sig billedet af en konge, tilvisse ikke uden 
store personlige brøst, ikke uden fejlgreb i sin vanskelige 
kongegerning, men en konge, som var en god dansk mand. 
en fremragende regent og en mand med både evne og vilje 
til det rette. 



Digitized by 



Google 



2. DECEMBER 1842 OG 29. MARTS 1844. 

(1895.) 
[Højskolebladet 1S95, Sp. 739-42. (14. Juoi.)] 



Ua det vel er det retteste at komme til bunds i spørgs- 
målet om forholdet mellem de to i overskriften nævnte konge- 
lige tilkendegivelser, siden det nu er rejst på dette sted, og 
pastor Nissens sidste udtalelse viser, at mit forrige indlæg 
endnu ikke har ladet ham få øje for de afgørende punkter 
heri, skal jeg endnu en gang komme tilbage til det. 

Pastor Nissen skriver: „Det er mig vedblivende ufatteligt, 
at kongens bestemte hævden af de dansktalende deputeredes 
naturlige rettigheder i reskriptet af 2. December 1842 . . . 
kan forenes med patentets afgørelse . . ., uden at der er sket 
et omslag i kongens stilling. Når det dansksindede mindre- 
tal stemte imod Petersens forslag, ... da var det dog vel 
netop, fordi de ikke kunde erkende en sådan afgørelse for at 
svare til de dansktalende deputeredes naturlige rettigheder, 
som kongen i reskriptet havde hævdet, og som var det, de 
havde betragtet som en sejr." 

Man fSur af disse ord det indtryk, at kongen den 2. De- 
cember helt i almindelighed har udtalt sig om „de dansk- 
talende deputeredes naturlige rettigheder" således, at enhver 
kunde lægge heri, hvad han fandt for godt; men dette er jo 

A. D. Jørgensen: Afhandl. UL 19 



Digitized by 



Google 



290 2. DECEMBER 184« OG 29. MARTS 1814. 

ingenlunde tilfældet, ligesom sådanne almindelige begreber over- 
hoved ikke har hjemme i lovsproget. Kongen udtalte kun, 
at forsamlingens påstand på, i hvert enkelt tilfælde at ville 
afgøre, hvem der skal have lov til at tale dansk, vilde være 
i strid med de dansktalende deputeredes naturlige rettigheder 
og ikke kan finde medhold hos ham. Imod denne påstand 
sættes derfor patentets lovbud, at hver enkelt af disse „dansk- 
talende deputerede" selv afgør, om han vil tale dansk. Der« 
med er den i reskriptet „bestemte hævden af de dansktalende 
deputeredes naturlige rettigheder" fuldt ud indfriet. Derom 
kan der ikke tvistes. 

Det andet spørgsmål bliver så: hvad forstås der ved de 
„dansktalende deputerede"? Derom siges intet i reskriptet af 
2. December 1842, og det danske mindretal opstiller lige så 
lidt nogen fortolkning deraf, uden for så vidt som det stemmer 
imod Petersens forslag, det eneste, som giver en bestemt for- 
tolkning, nemlig: „de deputerede fira de dansktalende distrikter, 
som ikke tiltror sig at kunne holde deres foredrag på tysk**. 
Dette, og kun dette forelå, da patentet skulde affattes. 

Petersens omskrivning af „de dansktalende deputerede' 
har to led: „deputerede fra de dansktalende distrikter" og 
„som ikke tiltror sig at kunne holde deres foredrag på tysk"". 
Ved „dansktalende distrikter" må der endvidere nærmest tænkes 
på sprogreskriptets bestemmelse om dansk regerings- og rets* 
sprog „i de distrikter, hvor det er kirke- og skolesprog"; om 
dansk kunde siges at være folkesprog udenfor disse distrikter, 
var genstand for strid; skulde kaneelliet have bragt Petersens 
vage udtryk i lovsform, vilde det i alle tilfælde sikkert være 
blevet dette. Dermed vilde Hjort Lorenzen som valgt i Sønder- 
borg være bleven udelukket. Men det er jo bekendt, at pa- 
tentet ikke brugte den anledning, der var givet i Petersens 
forslag, til at fastsætte denne, som det kunde sjmes, ret natur- 
lige begrænsning. Heller ikke herom vil der kunne tvistes. 

Derimod bragtes det andet led i dette forslag bestemt og 
skarpt i lovsform. Her må det erkendes, at patentet gav det 



Digitized by 



Google 



3. DECEMBER 1842 OG 29. MARTS 16U. 291 

mindst mulige. Hensynet herved foreligger dog klart nok. 
Debatten i stænderne i December 1842 havde, for så vidt som 
den holdt sig udenfor de gensidige nationale udæskninger, 
stærkt belyst de store vanskeligheder ved at bruge to sprog i 
samme forsamling, og meget talte for foreløbig at nøjes med, 
hvad her blev fastsat. 

Der vilde sikkert heller ikke have rejst sig nogen nævne- 
værdig bevægelse herimod i selve Sønderjylland, det var i 
kongeriget, man fik den i gang. Hvad skete nemlig i stæn- 
derne 1844? Efterat mindretallet havde trukket sig tilbage, 
mødte straks de tyske suppleanter fra Sønderborg og Sund- 
ved og kort efter, i §erde møde den 15. Juli, sognefoged A. 
F. From fra Sod, om hvis danskhed der ikke kunde være 
tvivl, da han var stiftende medlem af den slesvigske forening 
og valgt til repræsentant i denne. Han erklærede, at han 
vilde tale dansk af den i patent af 29. Marts anførte grund, 
hvorefter et par advokater protesterede mod patentets gyldighed 
som provisorisk udstedt. 17. Juli mødte Petersen fra Nissum- 
gård, suppleant for første kreds, og 21. Juli gårdejer Dall, for 
anden kreds, da Petersen-Dalby havde trukket sig tilbage. 
Disse tre indbragte forslag om udvidet dansk undervisning ved 
Tønder seminarium, hvorefter de herfra udgåede seminarister 
skulde foretrækkes dem fra kongeriget. Men de stillede intet 
mindretalsforslag imod sprogpatentet, og regeringen stod der- 
for igen 1846 uden grundlag for en ændring i dette. 



19* 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN Vm OG NORDSLESVIG. 

(1895.) 

I Sender] yd ske Aarbøger 1895, S. 45—176. — Her med nogle enkelte Tilføjelser af 

Forfatteren.] 



Den nationale opvækkelse i Nordslesvig forud for året 
1848 vil altid stå i vor historie med en særegen glans. Det 
er et frembrud af længe slumrende tanker og følelser, hvis op- 
komst og vækst gav livet et højere værd, satte udviklingen 
nye opgaver og kaldte slægten til kamp for indholdsrige ideer. 
De mænd, som dengang tog til orde og viste vej, vil bestandig 
mindes med tak, fordi de ikke holdt sig tilbage, da de var 
f&, medens mange og store fordomme, mange og mægtige mod- 
standere ofte syntes at gøre deres sag håbløs. 

Der er skrevet meget og mange gange om hine år, og 
tiden ligger os jo endnu så nær, at den er vel kendt af den 
levende overlevering. Og dog er det gået her som overalt, at 
meget er blevet glemt i de skiftende tider, meget har aldrig 
været fremdraget og meget har efterhånden fået et andet ud- 
seende end det havde for samtiden. Den hele samfundstil- 
stand, hin tids tænkemåde og dens mangehånde indviklede 
forhold, som dannede baggrunden for den hele udvikling, er 
ved at gå i glemme. Dertil kommer, at overleveringen. 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 293 

den mundtlige og den nedskrevne, stammer fra de mænd, som 
stod midt i kampen og umulig kunde overse hele dens forløb 
eller være fuldt retfærdige mod dem, der enten stod dem imod 
eller dog ikke helt sluttede sig til dem. Billedet af den hele 
tid har derved fået en vis skævhed, som ikke mere tilfreds- 
stiller. Nu, da den nationale kamp har antaget en mere 
ædruelig form, er det også på tide at se ædrueligere på for- 
tiden. Vi kan ikke blive stående ved opfattelsen af den sles- 
vigholstenske bevægelse som et ondsindet oprør fra første 
færd, lige så lidt som vi ønsker, at vore modstandere skal slå 
sig til ro med at opfatte danskheden i Nordslesvig som frugten 
af en dansk „propaganda". Begge de nationale strømninger 
voksede op samtidig og havde begge såvel en historisk som 
en folkelig ret. Danskhedens frembrud i Nordslesvig måtte 
være en pinlig overraskelse for dem, som holdt på hertug- 
dømmernes enhed overfor kongeriget, og modstanden mod dens 
fremvækst og anerkendelse kan ikke undre os, især da der i 
selve den dansktalende befolkning var en så udpræget selv« 
følelse overfor kongeriget. Mange af de voldsomme beskyld- 
ninger mod enkelte tysksindede embedsmænd, såvel som mod 
hele embedsklassen, trænger til at sés i et noget andet lys 
end samtidens partiførere så dem i. Vi bør kunne sætte os 
i deres sted og skelne mellem nedarvede fordomme og den 
onde vilje og det forargelige hovmod, hvori de tilvisse ofte 
gjorde sig skyldige. 

Endnu mere gælder det om at vise retfærdighed mod 
selve den danske regering, og da især kongen personlig, som 
i hine år jævnlig var genstand for de hårdeste domme. At 
denne retfærdighed ikke tidligere er vist, kan man vel sige 
ligger i den menneskelige ufrtldkommenhed, der skal have tid, 
ofte rum tid, for at vinde klarhed over det nærmeste. Der 
har i virkeligheden alt i mange år i literaturen foreligget en 
redegørelse for disse forhold af den højt ansete jurist og stats- 
mand A. S. Ørsted, som i mange måder vilde have kunnet 
rette de gængse domme, dersom man havde agtet på den. 



Digitized by 



Google 



294 KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 

Men dels var Ørsted, da han udgav sine bøger \ en meget 
upopulær mand, dels er hans fremstilling i ualmindelig grad 
bred og trættende, dels endelig var han af iver for at vise 
tyske modstandere retfærdighed bleven åbenbart uretfærdig 
mod sine nærmeste landsmænd, — så de blev så at sige 
lagte til side uden at påagtes og uden at få mindste ind- 
flydelse på den offenlige mening og den danske historieskriv- 
ning. 

Nu turde dog den tid være kommen, da vi' kan se til- 
bage på en foregående menneskealders idrætter med mere ro 
i sindet. Det gælder da om at få et uforvansket biUed frem 
af personer, forhold og begivenheder; det gælder tillige om at 
skelne det væsenlige fra det mindre væsenlige. Fortællingerne 
fra fyrrerne drejer sig nu for det meste om de iøjnefaldende 
sammenstød mellem partierne, de faldne kraflyiringer i blade 
og forsamlinger, de store folkefester, foreningernes udtalelser 
og meget andet af opsigtvækkende tildragelser. Opmærksom- 
beden har mindre været rettet på det ihærdige oplysnings- 
arbejde, som blev udrettet, den vækkelse, som fremkaldtes i 
dagenes og årenes løb, og endnu mindre har den fæstet sig 
ved kongens ufortrødne og trofaste arbejde til værn for dansk- 
hedens ret. En så ubetydelig og forholdsvis ligegyldig sag 
som tavlehistorien fra Tørning er bleven oftere omtalt og iv- 
rigere drøftet end mangt et betydningsfuldt skridt fra rege- 
ringens side til at beskytte modersmålet. 

Her skal nu (i tilslutning til mit foredrag om kong Kri- 
stian VIII) fremdrages nyt stof til kendskabet af hin tid, og 
det tidligere kendte skal bringes i en ny belysning. Der skal 
ikke dvæles ved de store ord, som blev udtalte i stænderne, 
men ved de foretagne afstemninger; der skal ikke lægges vægt 
på førernes skarpe udtalelser, men på de kendsgerninger, der 
fik betydning for udviklingen. En stor del af dette stof er 
hentet fra kongens brevsamling og egenhændige optegnelser og 



^ n^or den danske hiais opretholdelse i dens helhed'*, ISSH), og „Af mit livs og 
min tids historie", 4 bind, 1851~57. 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN Vm OG NORDSLESVIG. 295 

der er derved givet en betydningsfuld berigelse af vor viden; 
vi kan med fuld tillid bruge denne kilde, da dens pålidelighed 
på mangfoldige steder stadfæstes af andre samtidige opteg- 
nelser og aktstykker, medens den ingensteds modsiges af dem. 



I. Prins Kristian før tronbestigelsen 1839. 
Prins Kristians bemærkninger i anledning af en af- 
handling af A. B. Rothe, deputeret i Tyske kancelli S om 
indførelsen af en forfatning m. m.; Marts 1815. 

[Prinsen viser først, at Holsten, hvad Rothe ikke anerkender, har 
gammelt krav på konstitutionel regering af sin „hertug*^.] Hertug- 
doromet Slesvig, vunden for Danmark ved en fredslutning 1720, udi 
hvilken dets privilegier ikke udtrykkeligen forbeholdtes, måtte overens- 
stemmende med kongelovens 19. art. som en integrerende deJ af konge- 
riget Danmark regeres med absolut suverænitet Hertugdømmet Hol- 
sten derimod erobredes ikke . . . 

Blev Holsten forenet med det tyske forbund*, da vilde det være 
uden farlige følger at indføre udi samme en for hertugdømmet selv så 
gavnlig og almindelig ønsket forfatning . . . Hertugdømmet Slesvig 
derimod kunde efter min formening aldrig skilles fra Danmark for at 
forenes med Tyskland. Ej heller kunde det i forening med Holsten 
gives en stændisk forfatning uden derved at opvække billig fortrydelse 
hos de øvrige danske provinser, der kunde gøre fordring på lignende 
forrettigheder. 

Jeg finder, tilstår jeg, den forbindeise, der hidtil har funden sted 
mellem de holstenske og slesvigske stænder, af hvilke hine hørte til 
den tyske statsforfiGitni ng, dbse derimod vare en suveræn fyrstes under- 
såtter, stridende mod statens forfatning; denne måtte ikke for gammel 
vanes eller mageligheds skyld vedblive, hvis Holsten på en eller anden 
måde ophørte at være en integrerende del af det danske monarki. 

Hertugdømmernes fælles bestyrelse er indført formedelst sprogets 
enhed og i den tid, man ganske gerne havde set, at alle kongens 
undersåtter bleve fortyskede; men det er at bemærke, at en stor del 
af hertugdømmet Slesvigs indvånere tale dansk og at blandt disse 



> Benævnelsen ^Tyske kancelli" bruges her for korthedens skyld istedenfor det 
officielle „Slesvig^holstenske kancelli", eller fra 1816: nSl.-hoJst*Jauenburgske k." Hint 
er det indtil 1806 brugte navn, der kun har hensyn til forretningssproget (modsat 
„Danske kancelli" for Danmark og Norge). 

■ Dette var man netop dengang i færd med at oprette på kongressen i Wien. 



Digitized by 



Google 



296 KRISTIAN VUI OG NORDSLESVIG. 

haves tyske præster og tyske skoler. På øen Aben, hvor danske 
præster og skoler haves, står gejstligheden under Fyns stift, den civile 
øvrighed under hertugdømmernes regering, hvoraf flyder megen for- 
virrings hvilken så vel som mange andre deslige genstande fortjente 
en nøje prøvelse, hvis man har hensigt til forandring med hertag- 
dømmemes forfatning. 

Hvorvidt det måtte være øaskeligt at se en stanidiak forfiitning 
indført i det danske monarki overhovedet, er en så vigtig genstand, 
at den tilvisse behøver og fortjener den nøjagtigste prøvelse. 

Ikke fordi det er tidens ånd, i Frankrig, Italien, Tyskland, Sverig, 
Norge, bør sådant tilrådes. Ikkun hvis det befindes at være herskende 
stemning, gør regeringen udentvivl klogt i at tage hensyn på denne 
stemning. Dette bør kongen udentvivl nøje preve, forinden han fatter 
nogen beslutning i så henseende; thi ligesom forfædrene (andt deres 
held i at overdrage folkets rettigheder i en absolut arvekonges hånd, 
således kunde undersåtterne i almindelighed jo endnu ønske, at samme 
forfatning uforandret vedblev. Den almindelige mand, som også udgør 
den større hob, er, jeg tror det selv, af den fra forfædrene arvede me- 
ning, at den nuværende forfatning er den bedste, meget overvejende 
grunde måtte altså være forhånden, førend man kunde bestemme sig 
til at forandre den. Blandt disse skulde ophjælpningen af stateas 
kredit, der har lidt så overvættes ved de senere års misgreb i finans- 
bestyrelsen og ved de flere gange tilsidesatte kongelige ord og løfter, 
være en af de væsenligste. Den oplyste del af nationen, som tænker 
over årsagerne til vort statslegemes forfald, vilde i en viselig indrettet 
bftandet regeringsform finde betryggelse mod ansvarsløse ministres fejl- 
tagelser og for byrdernes forholdsmæssige fordeling. Nationalånden 
vilde oplives påny og staten kunde håbe med tiden at se samme vel- 
dædige følger af en sådan regeringsform som de, Storbrittanien nyder; 
medens den absolut-monarkiske, således som erfaring viser, holder ta- 
lenter, som under hin forfatning bedre kunde udvikle sig og kendes, 
tilbage i den grad. at regeringen selv tilsidst savner duelige embeds- 
mænd, især til de højere posters besættelse. I stedet for med for- 
fatteren at udlede et argument mod indførelse af repræsentativ forfat- 
ning af mangelen på statskyndige mænd, burde snarere en sådan 
forfatning erkendes for det virksomste middel til at fremkalde disse. 
Man kan begynde ufuldkomment og blive fuldkomnere, når først en 
begyndelse dertil sker. 



* 90. Dec. 1815 skriver prinsen til sin guvernementssekretær, etatsråd Holten, 
om en sag fra Als: „Alt for og imod sagen bør læses, førend mening fattes; num må 
og vogte aig for cU foriyakB danske menigheder og akoLer^ — men den blandede for- 
fatning er visselig ej gavnlig.'* 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN Vni OG NORDSLESVIG. 297 

Eksemplet med den norske rigsforsamling eller storting er ej af- 
skrækkende i så henseende. 

Hvad der imidlertid er indlysende og efter min formening af 
yderste vigtighed, det er at ingen forandring i regeringsformen på- 
tænkes, nden at den grundlægges efter nøjeste overlæg og viseste 
prøvning; thi ellers vilde statslegemet nødvendigvis geråde i forvirring. 
Men grundvolden for hele administrationen er pengevæsenet og statens 
finanser; førend denne forvaltningsgren er ordnet, simplificeret og be- 
styret efter faste grundsætninger, er ikke noget held at vente eller 
nogen beslutning at fatte til kommende slægters forædling og statens 
opkomst ved. nationens rigtig ledede bestræbelser i fortoning med 
kongen. 

Af en optegnelse af prins Kristian om stænderforfatningen, 
fra efteråret 1830. 

At Holstens ridderskab og indvånere overhovedet efter det i 
bundesakten for femten år siden udtalte løfte om stændisk forfatning 
fremdeles nære dette ønske og lydeligen ytre det, må man ej undre 
sig over. Man kan endnu mindre anse det som lovstridigt, at de i 
bønskrifter foredrage det for landsherren. 

[Om formen for en tilkendegivelse i den henseende og om van- 
skeligheden ved at tage bestemmelse om, hvorvidt også Slesvig skal 
have en sådan forfatning. Han mener dog, at overvejende grunde taler 
herfor.] 

Billighed og undersåtternes fordel taler altså formentlig lige højt 
for, at stændisk forfatning bevilges hd. Slesvig, men lige så bestemt 
tilrådes at adskille hertugdømmernes stænderforsamlinger, thi Slesvig 
bør aldrig anses som en del af Tyskland og arvefølgen selv, som Gud 
forbyde skulde blive tilfældet, angiver, at disse hertugdømmer kunne 
adskilles. 

Ved siden af adskilte stænderforsamlinger bør efter min forme- 
ning fælles ridderskab, klostre, kreditsystem som hidtil bestå, og yder- 
mere forbindelse i administrationen burde statholderskabet med et 
regeringsråd ved siden afgive, idet denne avtoritet, fælles for begge 
hertugdømmer, varetog administrative forretninger, overretteme, hver 
i sit hertugdom, alene den dømmende magt', og for hvert hertugdom 



> De to overretter, henholdsvis på Gottorp og i GlQckstadt, havde dengang 
både den øverste dømmende og i visse, især politi*anliggender, den udøvende myndighed. 
At disse områder burde adskilles, derom var alle enige, og samtidig med løftet om en 
stænderforfatning udtalte kongen det i reskript af 11. Januar 1831 som sin hensigt at 
indføre en fæUes overappéUaiioHsret for begge hertugdømmer. Senere kom d«-rtil 
oprettøløen af en failes regering. 



Digitized by 



Google 



298 KRISTIAN VUI OG NORDSLESMG. 

måtte oprettes en overappellatioiiaret I hertugdømmet Slesvig, som 
nu har Valdemars jydske lov, hurde den danske lov indføres, såsnart 
som denne revideret måtte udgives på ny — og retten plejes på dansk 
og tysk, eftersom indvånerne i de forskellige distrikter ere dansk eller 
tysk talende. 

[Nærmere om stændernes kompetence og ordning. Hvis kongen 
vil give dem skattebevillingsret, har han intet imod, at de i dette ene 
anliggende træder sammen som fælles „landdag*'.] 

Af prinsens dagbog på en r^'se i sommeren 1631. 

8, Juli, [Afrejse fra Avgustenburg til Sønderborg.] . . . Med 
provst Jensen, som er en fornuftig og agtet mand, har jeg talt på 
Avgustenborg om det såre fejlagtige i, at der ej er en dansk, som der 
er to ny organiserede tyske skoler i Sønderborg, hvor dog almuen 
ikke taler tysk, men dansk. Han indrømmede dette fuldkommen og 
undrede sig over, at det ej var iagttaget ved skolevæsenets nye organisa- 
tion. Nu hjælper man sig ved at den ene lærer frivillig under^'iser i 
dansk læsning og skrivning, men han håbede at skulle se det mangel- 
fulde i denne indretning hævet med tiden. I øvrigt er han selv tysk 
og taler dansk med vanskelighed. Den danske pnest Claudius er lige- 
ledes tysk og blev valgt for en dansk prædiken, som han fremsagde 
uden at være sproget mægtige De hjælpe sig med lidet, de gode folk! 

9. Juli, [Åbenrå; prinsen besøgte syv skolestuer.] En væsenlig 
mangel er, at hele undervisningen er tilskåren på tysk, medens børnene 
hjemme tale dansk, skønt ej med nogen ren dialekt. Der gives efler 
reglen kun to timer dansk om ugen for børnene i den anden klasse, 
thi den indbyrdes undervisning drives på tysk og efter den tyske 
metode, med en læseklasse for de små børn, medens de ældre øves i 
skrivning eller regning .... De læste omtrent lige godt dansk som 
tysk, men i deres skriftlige prøver vare mange germanismer og forkerte 
danske ord, hvilket bør tilregnes lærerne, der ej forstå det bedre. 

Seminariet i Tønder, der nu skal forsyne hertugdømmerne med 
lærere, tager ikke hensyn nok på de dansktalende menigheders skoler. 
Hele undervisningen er tysk og de øves ej i det danske uden netop 
ved den undervisning, der gives dem af en præst på stedet (dette har 
amtmand C. Krog selv sagt mig). 

Af prins Kristians skrivkalendere, 
1832. 16, April. Prof. Paulsen* overleverede mig sin bog om 
Slesvigs statsforfatning og om det danske sprogs brug sammesteds. 



> K. F. L. Jensen kom 1890 og J. P. G. Claudius 1887 hertil, begge fra Holsteo. 
* Den bekendte professor i lovkyndighed i Kiel, Kr. Paulsen. 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN VUI OG NORDSLESVIG. 299 

Direktør Estrup^ overleverede mig sin afhandling mod det histo- 
riske fundament: Kristian Fs forsikring at Holsten og Slesvig skulde 
være uadskillige. 

29, April, Ved idag at tale med overprokurør konferensråd Høpp' 
lod jeg ham ret føle, hvor vigtigt det er, at arbejdet med de erfarne 
mænd ej overiles, ligesom det også måtte anses ønskeligt at visse deres 
bemærkninger måtte foranledige nogle forandringer i udkastene. 

Vi talte også om organisationen af overappellationsretten 

Han mente, at der skulde være én regering for begge hertugdømmer; 
jeg bemærkede, at det var at forene dem mere end de nu ere det ved 
overrettemes administration, men at jeg fandt det hensigtsmæssigt for 
den egenlige regering, for dennes forhold til kollegierne, betænkninger 
over nye love osv., men at de for det administrative i begge hertug- 
dømmer med føje kunde være delte i tvende sektioner, [en] for hvert 
hertugdømme. Også talte vi om det danske sprog i hertugdømmet 
Slesvig, som jeg bestemt erklærede ej at ville skulde fortrænge det 
tyske, men heller ikke fortrænges af det tyske, og ytrede jeg, at lige- 
som forordningerne for hertugdømmerne gives paa tysk og dansk, 
således burde regeringsbeslutningerne ligeledes gives i begge sprog, 
eller på dansk til de dansktalende amter og distrikter, og i disse lige- 
ledes dommene af&ttes på dansk eller i begge sprog, thi at retter- 
gangen skulde plejes i et sprog, som almuen ej forstår [var ikke rigtigt]. 
I de dansktalende distrikter burde skoleundervisningen være dansk, 
hvilket ej var tilfældet i byerne. Høpp mente, at det var en delikat 
materie med sproget. 

4. Juni. Generalsuperintendent Adler sagde at skulle tale med 
kongen om det danske sprogs nærværende udbredelse i hertugdømmet 
Slesvig og midlerne til at hævde det sin plads. 

19, Sept. Konferensråd Høpp underrettede mig om hensigten 
aldeles at forene overappellationsretten for hertugdømmerne, ej at ind- 
dele den i kamre, — og at dele regeringen i sektioner, ej efter landene, 
men efter sagerne. Begge dele finder jeg ukonsekvent. 

10. OJU, Læst Schlegeb afhandling om appellationsretten i hertug- 
dømmerne' — sendt ham den tilbage. 



1 Historikeren H. F. J. Estrup til Kongsdal, direktar for Sorø akademL 
* Det tyske kancelli-kollegium havde til præsident gehejmestatsministeren grev 
Otto Moltke til Espe; blandt de 7 ^deputerede'* var overprokureren J. P. Høpp, som 
refererede kancelliets sager i gehejmestatsrådet, den mest indflydelsesrige. Den yngste 
deputerede var dengang Heinrich Revenllov Criminil, senere udenrigsminister. 

s Denne afhandling er dateret 5. Sept. 1832 og går ud på at fraråde fællesskab 
mellem hertugdømmerne, event, to senater (Bajern har 5), indførelsen af dansk rets- 
sprog til Slieo, helst to statholdere osv. 



Digitized by 



Google 



300 KRISTIAN Vm OG NORDSLESVIG. 

23. Nov. I statsrådet foredrog det si. holst. lauenb. kancelli [d. 
e. overprokurør Høpp] om foranstaltningerne mod eftertryk af bøger i 
hertugdømmerne Holsten og Lauenburg. ifølge bundestags beslutning 
af 6. Sepi f. år om reciprocitet mellem bundesstateme. En konvention 
med Preussen af 1828 om eftertryk i Slesvig, Holsten og L. foreslog 
kancelliet at anvende, indtil en almindelig forordning kunde udkomme 
(hvilken det var ønskeligt kunde omfatte Danmark med), således at 
enhver forfatter i en bnndesstat kunde erholde gratis koncession mod 
eftertryk af hans skrifter i hertugdømmerne. 

Jeg fonnente (og kongen syntes også), at det var simplere blot 
at bekendtgøre bundestagsbeslutningen i Holsten og L., men grev 
Moltke bemærkede, at straffebestemmelserne manglede i hertugdømmernes 
lovgivning og for at bestemme dem måtte der korresponderes med over- 
retterne. 

Denne provisoriske foranstaltning bifaldtes ; men på min bemærk* 
nmg, at man her, hvor det gælder en bundestags beslutning, ej borde 
blande hert. Slesvig med deri, bestemte kongen, at hin korporation ej 
skulde nævnes i plakaten. 

Grev O. Moltke indrømmede rigtigheden af min bemærkning; jeg 
bad ham at betænke inddelingen af ov. app. retten i kamre og rege* 
ringens i sektioner efter hertugdømmer. Han var ej inde i sagen. 

Samtale med grev O. Moltke, som med mig anså toldliniens op- 
hævelse mellem Slesvig og Jylland af stor vigtighed, men dertil hører, 
at man tager brændevinsbrændings sagen for. Han roste Thomsen og 
Criminil [i Tyske kancelli] mere end Høpp. 

1833, 14, Febr, Talt med konfer. Høpp Han håbede 

snart at grundsætningerne for ov. app. rettens og regeringens organisa- 
tion vilde blive forelagt i statsrådet, og de stændiske sager udkrævede 
kun få sessioner for dernæst at redigeres af ham og Ørsted. Jeg talte 
alvorligt med ham om, hvor vigtigt det var ej at underlægge Slesvig 
et tysk forbunds ret. Skulde den slesvigske ov. app. ret end for- 
valtes af de samme personer, så var det efter mit skønnende væsenligt, 
at den i formen skilles fra den holst-lauenburgske, måske i senater 
eller kurier, således at den si. holsi 1. ov. app. ret aldrig, men rel 
den holst 1. kom til at afhandle bundesdags anliggender som austrft- 
galinstans osv.' Han syntes ej at føle det vigtige heri — jeg bad 
ham at lægge det på hjærte. 

6. Marts, Grev O. Moltke syntes tenunelig enig med mig i at 
ov. app. retten burde deles i slesv. og holst.-l. dommere for civile 
sager og som austrfigalinstans; men han frygter for modstand fra Høpp 

> Forbandsdagen kunde henvise visse sager til pådømmelse ved en hvilken sora 
helst tysk hejesteret (austrOgal-instaDs, af „austrftge"). 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN Vm OG NORDSLESVIG. 301 

Og tror ej heller at finde soutien i kancelliet selv. Hans idé at for- 
lægge ov. app. retten til Slesvig tror han ej heller går igennem, ej 
heller kan jeg stemme derfor. Han noterede adskilligt til nærmere 
omtale. 

Af prins Kristians optegnelse om forhandlingerne i stats* 

rådet og hans indlæg for en deling af overappellationsretten 

i to kamre (27.-29. Marts 1833). (Originalerne er på tysk, 

efter de førte forhandlinger.) 

[Prinsen beretter, hvorledes den nedsatte kommissions forslag til 
en adskillelse af den dømmende og udøvende magt blev omdelt til 
statsrådets medlemmer i begyndelsen af Marts, hvorefter han påny tog 
Schlegels afhandling om denne genstand for sig, tilegnede sig dens 
bevisførelse og affattede et indlæg til kongen om den øverste domstols 
deling.] Dette votum (gutachten) meddelte jeg såvel kancellipræsidenten 
grev O. Moltke som gehejmestatsminister grev Rantzau og konferens- 
råd Høpp. Også med den deputerede [i T. k.] etatsråd Thomsen talte 
jeg om sagen og alle måtte de sande mine grundes veegt .... Kun 
var de alle af den mening, at det givne løfte om en fælles domstol 
ikke kunde tilstede dennes deling i kamre, og selv generalprokurøren 
Ørsted, som jeg talte med om det, vilde ikke indrømme, at det fælles 
ved domstolen blev bevaret, når den holdtes på samme sted, med 
sfunme præsident og fælles behandling af kriminalsagerne, men iøvrigt 
var delt i kamre. 

Jeg bestemte mig da til at forelægge kongen det spørgsmål, om 
en indretning som den påtænkte ikke lod sig forene med det givne 
løfte, og bragte ham den 27. mit votum til gennemsyn .... 

[I dette indlæg af 27., to tætskrevne ark, fremlægges hele sagen 
klart og udtømmende; af betydning er især følgende steder:] 

På den således antydede måde tror jeg at indbyggerne i hd. 
Slesvig kan holdes ved deres gamle ret (jydske lov) og derfor vil 
Deres majestæt vistnok bære omsorg alt nu; men hvor meget væsen- 
ligere, ja nødvendigere vilde denne forholdsregel ikke vise sig at være, 
dersom det efter ret og billighed blev anordnet, at der skulde dømmes 
i landets sprog i alle dansktalende distrikter (hvor der er danske 
præster og skoler og i byerne, hvor almuen taler dansk), og dersom 
overretten i Slesvig også fik pålæg om at afsige sine kendelser på 
dansk i alle sager fra disse distrikter. Da vilde det, så vidt jeg skønner, 
følge af sig selv, at man ikke vilde kunne forlange af de kun tysk- 
talende råder i overappellationsretten, at de skulde dømme på dansk, 
og at der ej heller vilde være nogen anden udvej end at dele retten i 



Digitized by 



Google 



302 KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 

kamre eller senater for at lade dømmes af den slesvigske afdeling i 
disse danske sager. For ikke at tabe den fordel at lade dømme fælles 
i kriminalsager måtte under hin ovenfor nævnte forudsætning akterne 
forelægges domstolen i officiel tysk oversættelse. 

Det er, jeg véd det meget vel, ikke den nuværende forretnings- 
gang, som udkræver dette; det vilde vel heller ikke være det belejlige 
øjeblik nu at anordne dette; men lovgiveren må også fæste øjet på 
fremtiden og det drejer sig her, hvo vil kunne nægte det, om nationa- 
liteten hos et betydeligt antal af Deres majestæts undersåtter, i en 
provins af kongeriget, som i århundreder er bleven fortysket, men hvis 
dansktalende indbyggere har samme ret som deres tysktalende naboer 
til at se deres sprog opretholdt og at dømmes i det. Hvilke bånd 
mellem folkene er stærkere end det fælles sprog? Man tage sig derfor 
vel iagt for at løse båndet mellem det slesvigske og det danske 
almuesmå], som jeg anser for bånd mellem Danmark og Slesvig; de 
bånd, som består mellem dette hertugdømme og Holsten, vil holde 
begge forenede med kronen. Deres majestæt vilde ikke miskende min 
iver i denne henseende! ..... 

d. 27. Marts 1833. Underdanigst 

Christian Frederik. 

[Derefter fortsætter optegnelserne:] 

Den 29., forud for statsrådet, gik jeg til kongen, som tilbage- 
leverede mig mit indlæg med den ytring, at den deri fremsatte mening 
gjorde mig ære (»mir sehr zur ehre gereiche"), og at det måtte be- 
klages, at den foreslåede forholdsregel ikke kunde antages; thi han 
troede ikke, at den kunde forenes med en fælles domstol. Jeg svarede : 
„denne ytring af Deres majestæt er fuldstændig tilstrækkelig for mig; 
men det vil jo da være unyttigt at udføre forslaget videre og jeg vil 
blot nævne det, men at D. M. ikke har anset det for tilstedeligt.*^ 
Kongen: y,det er min mening; men du må firemstille det, som du finder 
for godt.** Derefter lod H. M. statsministrene komme ind, og eflerat 
nogle ubetydelige sager fra generalpostdirektionen var bleven fore- 
dragne, begyndte konf. r. Høpp sit referat. 

[Efter en vidtløftig debat om lovens enkeltheder fremdrog Møsting 
spørgsmålet om domstolens forhold til det tyske forbund, idet han 
gjorde opmærksom på det utilstedelige i, at en slesvigsk domstol blev 
udpeget til at afgive voldgiftskendelser i forbundets navn. Han for- 
langte, at halvdelen af raderne skulde udnævnes særlig for hvert hertug- 
dømme, således at de slesvigske trådte ud og ekstraordinære dommere 
tilkaldtes, når domstolen blev „austrfigalgericht^. I den derefter føl- 
gende debat frarådede Rantzau og Høpp dette som unødvendigt, medens 
prinsen holdt med Møsting og oplæste denne del af sit indlæg med 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 303 

bemærkning om hele dets indhold. Otto Moltke mente, at tilfældet 
aldrig vilde komme til at foreligge, især hvis man efter hans forslag 
▼ilde oprette domstolen i Slesvig, og ønskede det ikke nævnt. Men 
,,selv Krabbe*' indrømmede, at forbundet kunde falde på at vælge den 
holstenske domstol til voldgiit, og kongen resolverede derfor, at sagen 
skulde nævnes udtrykkelig i loven „Da kom referenten frem med sit 
forslag til en §, som han gerne efter aftale med Moltke vilde have 
holdt tilbage, og som gik ud på, at det skulde siges udtrykkeligt, at 
den holsten-lauenburgske overappellationsret udelukkende skulde kon- 
stituere sig som austrfigalinstans, og det med tiltrædelse af alle ekstra- 
ordinære assessorer eller råder — og føjede jeg til: „som er bosiddende 
i Holsten og Lauenburg**, som endnu mere vil tilkendegive forskellen. 
Dette bifaldt kongen, hvorved Møstings endnu tydeligere forslag faldt 
bort« — om det var heldigt, får stå ved sit værd.** I løbet af den føl- 
gende debat talte prinsen med varme for mundtlig rettergang sbm ved 
højesteret, heri støttet af de danske ministre, men forgæves overfor 
Høpps modstand.] 

Af prins Kristians optegnelse om forhandlingerne i stats- 
rådet angående oprettelsen af en fælles regering på Gottorp 
(12. April 1833). (Originalen tysk, se foregående.) 

[Til § 8, tilsyn med pressen. Prinsen tilføjer en anmærkning:] 

Referenten (Høpp) omtalte, at der efter forbundsdagens beslutning 
af 1819 er censur i Holsten; medens den ikke findes i Slesvig. Jeg 
noterer mig blot dette for ikke at glemme, hvor vigtigt det er at lade 
hertugdømmet Slesvig i denne som i andre henseender have noget 
mere frihed i institutionerne; intet drager Holsten mere over imod 
Slesvig. 

[Til § 36, forretningsgangen. Da den var tilendebragt, tog prinsen 
ordet og oplæste følgende betænkning:] 

y,Jeg savner på dette sted endnu en bestemmelse om forretnings- 
sproget i regeringen og formoder, at det er meningen, at det helt 
igennem skal være tysk, til trods for at det er vitterligt, at Here di- 
strikter i Slesvig er dansktalende og at anordningerne udstedes på 
dansk og tysk. 

Det forekommer mig derfor passende iier at komme ind på an- 
vendelsen af det tyske - og det danske sprog i de forretninger, som 
vedrører hertugdømmernes forskellige egne. Almindelige anordninger 
angående både Slesvig og Holsten bør i lighed med den for de kongl. 
koUegiex befalede form offenliggøres på dansk og tysk. Ligeså med 
aJle anordninger for Slesvig alene; medens alle for Holsten alene, 



Digitized by 



Google 



304 KRISTIAN Vm OG NORDSLESVIG. 

særlig alle de, som har deres grund i forbundsbeslutninger, efter min 
mening kun bør udstedes på tysk. 

Denne min ytring udspringer af den grundsætning, at sproget 
frem for alt betinger et folks nationalitet, og det er derfor efter min 
mening statsretligt begrundet så vel som statsklogt, når regeringen 
våger over, at de to sprog bevares for undersåtterne, således som de 
nu består. Det kan ikke være min mening at ville fortrænge det 
tyske sprog, lige så lidt som det vilde være foreneligt med ret og 
billighed at lade det danske sprog fortrænge, hvor det i hertugdømmet 
Slesvig nu er folkets sprog. 

Længe har bestræbelserne været rettede på at fortyske hd. Slesvig. 
Alligevel har det danske sprog holdt sig i flere distrikter; men under- 
såtterne dømmes på tysk, og der lægges ikke vægt på, at embeds- 
mændene kan tale dansk, således at øvrighedens domme og anord- 
ninger ' for det meste er uforståelige for de pågældende undersåtter. 
Men dette er en uretfærdighed og en utilbørlighed, som man må ønske 
hævet, selv om det ikke kan ske straks. 

Men når der oprettes en ny avtoritet („behOrde**) som denne 
regering, kunde man vel ønske, at sådanne forhold ikke blev oversete, 
og jeg henstiller til Deres majestæts visdom, om der ikke passende 
her kunde tilføjes: 

Alle almindelige anordninger for begge hertugdømmer eller for 
Slesvig skal udstedes i det danske og tyske sprog. Alle almindelige 
anordninger for Holsten udstedes kun på tysk. 

Når undersåtter i de dansktalende distrikter af hd. Slesvig gennem 
deres øvrighed henvender sig på dansk til regeringen, skal også svaret 
meddeles dem i landets sprog** 

Disse frimodige ytringer, der som jeg tror fandt genlyd i kongens 
sjæl, mødte især modsigelse hos referenten, der skildrede dette som 
aldeles ugørligt, da underøvrighedeme ikke havde den færdighed i det 
danske sprog, hvilket Møsting sluttede sig til og også O. Moltke måtte 
indrømme, skønt han tydeligt nok gav til kende, at han delte min an- 
skuelse, — dette drev ham endog til med varme at sige referenten: 
man kan dog ikke forbyde undersåtterne at henvende sig til regeringen 
på dansk. 

Grev Rantzau mente, at en bestemmelse som den foreslåede ikke 
vilde have den offenlige mening for sig, hvad jeg også gerne ind- 
rømmede vilde være tilfældet hos tysksindede embedsmænd. 

Referenten gjorde endnu i særdeleshed opmærksom på, at under- 
såtterne selv ikke vilde vide, hvad der var på færde, når de fik en 
dansk besked fra regeringen, medens kancelliet svarede dem på tysk 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 305 

Og de også blev dømte på tysk ved domstolene. En sådan forandring 
måtte foretages nedefra opad, ikke ovenfra nedad. Herpå svarede jeg, 
&t jeg vel indså, at en forandring af retssproget, hvor billig den end 
var, her ikke lod sig gennemføre; men en bestemmelse som. den fore- 
slåede, der også måtte afgive regel for kancelliet og de øvrige kolle- 
gier, vilde tydelig give kongens vilje til kende og et sådant stød var 
nødvendigt for at opnå, hvad ret og billighed krævede. 

Kongen ytrede med hensyn til offenliggørelsen af forordningerne 
for Holsten på tysk alene, at det vilde være påfaldende at foretage en 
forandring heri efter 22 års forløb. Med hensyn til det andet forslag 
miskendte han ikke min hensigt, håbede også at nå så vidt, men 
efterhånden, ved den opmærksomhed, som han anbefalede kancelliet 
til i de dansktalende distrikter kun at ansætte embedsmænd, der kan 
dansk; — da vilde en sådan bestemmelse vel nok lade sig indføre, 
medens den nu vilde være forbunden med store vanskeligheder. 

På denne måde blev mit forslag bragt af vejen („beseitigt**) og 
hertugdømmet Slesvig prisgivet tyskheden for lange tider, måske for 
bestandig. 

[Til § 37, ansættelse af avskultanter, d. e. unge embedskandi- 
dater, som søgte praktisk uddannelse i regeringen:] Endnu engang 
kom jeg tilbage til vigtigheden for embedsmændene i hd. Slesvig af 
at kunne tale dansk med lethed, for i mange distrikter at kunne gøre 
sig forståelig for undersåtterne og for i det hele at blive mere brug- 
bare for statstjenesten, — og foreslog, at færdighed i dansk også skal 
være en betingelse ved ansættelsen som avskultant. 

Konferensråd Høpp vilde beråbe sig på eksamen i almindelighed, 
hvor der også eksamineres i dansk (så Gud måtte sig forbarme!), men 
kongen fandt det meget hensigtsmæssigt og sagde, at dette var en 
billig fordring til alle statstjénere, således at det også optoges, at 
avskultanteme ved deres ansættelse skal eftervise færdighed i dansk. 
[Anordning om regeringen af 15. Maj 1834 § 81: . . . „de må derhos 
tilvejebringe fyldestgørende vidnesbyrd om deres fortrinlige kundskab 
i det danske sprog** . . .] 



Når A. S. Ørsted mod Wegeners og Estrups klager over 
opretteisen af en fælles regering og en fælles øverste domstol 
gorde gældende, at der heri intet njrt var, men at alt tvært- 
imod havde udviklet sig naturlig af de givne forudsætninger 
(Mit liv n 212 ff.), så modsiges dette på det bestemteste af 

A. D. Jørgensen: Afhandl, m. 20 



Digitized by 



Google 



306 KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 

den tale, hvormed den nye domstols præsident, friherre Brf>ck- 
dorff, åbnede dens første møde, 1. Oktober 1834: 

„Hvad vore forfædre længselsfuldt ønskede men ikke 
turde håbe at opleve, det er nu sket! Strålende lyser deniie 
dags ej^oke såvel i landets som i retshistorien. Et snævrere 
bånd omslutter nu de tre hertugdømmer, Slesvig, Holsten og 
Lauenburg. De går fra idag af ind i en forbindelse, i hvilken 
de aldrig tilforn og til ingen tid har stået. Vor „allverehrter"^ 
konges nåde osv." 



Prins Kristians optegnelser om en forhandling i statsrådet 

om presselovgivningen i Slesvig, 3. Novbr. 1837. 

[Efter forslag af P. Hjort Lorenzen havde stænderforsamlingen i 
Slesvig andraget på, at pressesager ikke skulde kunne afgøres af reg«* 
ringen på Gottorp, men henvises til domstolene; i Holsten var efter 
forbunds] ovgivningen indført censur. Høpp var som kommissarios op- 
trådt herimod og refererede ligeledes sagen i statsrådet til afvisning. 
Prinsen, der holdt på en lovhjemlet trykkefrihed, havde en længere 
forhandling med ham om den nuværende tilstands lovmedholdighedt 
og gik derpå over til at foreslå indførelsen af den danske trykkefrihed 
i Slesvig, hvad der formentlig vilde tiltale ståenderne:] 

Dette frarådede Høpp på det bestemteste som en i dette øjeblik 
farlig forholdsregel og fremhævede især den forskel, som derved vilde 
finde sted i presselovgivningen i Slesvig og Holsten, således at det 
vilde blive trykt i Slesvig, hvad der i Holsten var strøget af censuren 
eller forbudt 

Dette, svarede jeg, vilde netop være ønskeligt; Slesvigeren må 
gerne føle, at han ikke er underkastet forbundslovene, at han har flere 
rettigheder som kun undersåt af kongen af Danmark. Han må erkende 
dette, det kan kun være til fordel for Danmarks krone og jeg vilde 
aldrig tilråde kongen at støde Slesvigerne fra sig, hvor de kunde være 
i fordel, således at man opofrer de slesvigske undersåtters rettigheder 
for Holsten. 

Grev Rantzau mente, at dermed vilde man ikke vinde Slesvigerne 
for danske interesser. Ikke derved alene, svarede jeg, men dette er 
også et middel, som ikke er at forkaste. 

Alle de andre ministre mente, man måtte lade det blive som det 
nu er, i Holsten var der censur, i Danmark ubegrænset pressefrihed f?). 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 307 

i Slesvig var der en mellemting mellem begge (man måtte vælge, til 
hvilken side man vilde drage Slesvig, sagde grev V. Moltke, uden just 
at tage ordet for mit forslag). Alle priste de fortrinnene ved den sles- 
vigske qvasicensur imod vor lovordnede pressefrihed, kort sagt, her 
var intet at udrette, og kongen resolverede, som det var at vente, at 
alt skulde blive ved det gamle. 

Grev V. Moltke beklagede med mig, at man ikke vil hæve sig 
til højere synspunkter med hensyn til Slesvig. 



Privatsekretær Adler til prins Kristian, 

Slesvig, d. 9. Avg. 1837. 
Nådigste herre! 



Verbitteren^ ytrede, som så mange andre, det ønske, at D. k. 
højhed snart vilde besøge hertugdømmerne — hvorvidt man mener det 
oprigtigt, skal jeg lade stå ved sit værd --, og anbefalede et længere 
ophold i Kiel. Som motiv anførte han: „man tror om prinsen, at han 
har en afgjort forkærlighed for Danmark og alt hvad der er dansk, at 
han vil tilbagetrænge det tyske sprog i hd. Slesvig og at han har til 
hensigt at give afkald på Holsten for at sikre Danmark besiddelsen 
af Slesvig. Denne mening er især udbredt blandt forskellige ældre 
herrer, til hvilke jeg, salvo respectu et pietate, må henregne min egen 
fader, men den vilde sikkert ved et længere ophold af H. K. H. blandt 
dem gøre plads for en bedre overbevisning. ** Han anførte vel dette 
som andres mening, men da det forekom mig, som om han ikke fandt 
den ganske urimelig, tillod jeg mig at bemærke: at han af sit eget 
kendskab til D. K. H. måtte vide, at det hverken var Deres hensigt 
eller Deres ønske at trænge det tyske sprog tilbage, men blot at 
hindre, at det ikke ved forkerte foranstaltninger end videre skulde 
fortrænge det danske; — at det ligeledes måtte være de holstenske 
herrer bekendt, hvor levende D. K. H. interesserede sig for alt, hvad 
der kunde bringe Holsten i flor, hvormeget D. K. H. påskyndede an- 
lægget af nye veje, hvor vedholdende De talte for anlægget af en jern- 
bane fra Neustadt til Altona, endog med fare for derved at formindske 
varetransporten gennem Sundet; at disse D. E. H.' notoriske anskuelser 
måtte være Holstenerne borgen for, at De vcur langt fra at tænke på 



* K. A. F. Rantzau. forh<;o hofchef hos prinsen, senere verbitter i lUeho, som 
Adler havde truffet på faderens herresæde Rastorf i Holsten. Han var prinsen meget 
hengiven, men brevskiftet mellem dem var ophørt efterat Rantzau 11. Marts 1896 havde 
taget ordet for en nøje forening af hertugdommerne. 

20* 



Digitized by 



Google 



308 KRISTIAN Vm (»G NORDSLESVIG. 

at alienere hertugdømmet; at D. K. H. desuden ikke anså besiddelsen 
af Slesvig for problematisk og at De følgeligen heller ikke kunde 
tænke på at bringe noget offer for at sikre den: endeligen at den be- 
givenhed, hvorved der kunde blive spørgsmål om Slesvigs fremtid, 
hverken var så afgjort eller så nær, at man allerede nu behøvede at 
væbne sig mod den. — Den sidste frase kom forresten ikke fra hjertet; 
thi min virkelige mening er, at man forholder sig for roligt ved de 
kvæstioner, som agitere hertugdømmerne, nemlig: „hvor skulle vi hen, 
når der indtræder en sukcessions-forandring?^ og — men derom mere, 
når jeg igen har den lykke mundtlig at underholde Deres kongl. 
højhed 



Købmand i Haderslev P. Kr. Koch til prins Krisiianj 
23. Dec. 1837. 

Deres kongelige højhed 

prins Christian Friedrich til Danmark pp. 
Min nådigste herre! 

Tillid til D. K. H.' nåde såvel som de uheld, der hidindtil har 
mødt mit anliggende og som ligge mig meget på hjerte, foranlediger 
mig underdanigst at overgive vedlagte ansøgning i D. K. H.' hænder 
med tillidsfuld bøn nådigst at være dens talsmand hos H. M. kongen. 

Tvende gange har jeg i afvigte sommer ansøgt den SI. H. rege- 
ring om tilladelse til at udgive et dansk ugeblad for mine landsmænd. 
Sønderjyderne. Den sidste gang fremstillede jeg mig personlig selv 
for det høje kollegium for om muligt mundtlig at virke for min sag 
og så klart som muligt at lægge det min hensigt for dagen. Men 
uagtet min ansøgning ikke savnede gode anbefalende erklæringer både 
fra magistraten og hr. konferensråd og amtmand Johansen her i byen, 
så blev mig dog hver gang føje tid derefter kommuniceret afslag. 

Dertil indser jeg imidlertid ingen ret grund, ligesom jeg heller 
ikke kan antage, at regeringen i den korte mellemtid kan have kon- 
sulteret med kancelliet derom, hvortil den i nærværende tilfiælde, efter 
min mening, var beføjet. 

Med et par af vore provinsialblade, det Eckernforder- og Apenrader- 
Wochenblatt, ligger regeringen for tiden i bestandig kollision. Det 
synes også som om disse blade lade det sig være meget magtpå- 
liggende at udbrede antipati mod al god danskhed og at befordre så- 
danne anskuelser, for hvilke enhver ærlig dansk kun kan have foragt, 
og som heller ingen andre steder har ly emme eller finder genklang 
end der hvor det sprog har hjemmet de fremsættes i. 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN Vm OG NORDSLESVIG. 309 

Jeg antager derfor, at idet regeringen på Gottorp har umage med 
at holde disse ubesindige blade inden sømmelighedens skranke, så har 
den så liden tilbøjelighed til at lade endnu flere blade vorde etableret, 
at' frygt for, at disse mulig også kunde tilsidesætte en fornuftig og 
anstændig tone. 

Men det er da tungt, at hele den danske befolkning i Sønder- 
jylland skal lide så hårdt et savn for enkelte fremmedsindedes usømme- 
ligheds skyld: det er en sørgelig erfaring, at modersmålet for de 
danske, der bo sønden for Kongeåen, skal være banlyst til tavshed, 
når talen er om, hvad der foregår i verden, eller om deres kære fædre- 
land Danmarks tarv og dets velgørende foranstaltninger, men i sær- 
deleshed, når deres egne interesser og anliggender vorde drøftede og 
omhandlede, hvilket kun kan ske i blade af et fremmed, det tyske 
sprog. 

Sandelig, en sådan tingenes orden må endelig mer og mer vise 
sin skadelige virkning på den ægte danske folkelighed og national- 
følelse hos Sønderjyderne; den varme og hellige fædrelandskærlighed, 
som skal knytte folket til tronen og sammenholde det med staten, må, 
af mangel på nødvendig næring, mer og mer forsvinde og istedenfor 
disse herlige egenskaber ville unaturlige og døde begreber om folke- 
lighed, en fremmed følelse for land og landsfader ved siden af åndig 
sløvhed og afmagt indtage herredømmet i folkets hjerte I 

I sandhed, det er ikke godt, at et sådant onde overgår et ædelt folk. 

Men uagtet, som historien fortæller, der fra umindelige tider er 
bleven indvirket på Søndeijydeme både med tysk sprog og ånd, med 
fremmede sæder og skikke, med vold og list, åbenbar og i stilhed, 
samt at enhver naturlig forbindelse med moderlandet ligeså længe har 
været afskåren ved en mangehundredårig gammel skillevæg; uagtet 
det tyske sprog i alle vore dansktalende købstæder og i mange di- 
strikter på landet er bleven indført i kirker og skoler, såvel som ved 
alle retsforhandlinger uden undtagelse; — og uagtet endelig man altså 
ingen anden litøratur har haft at øse af for at erholde den nødvendige 
næring for ånd og hjerte, end den fremmede tyske: — så har den 
gode jydske (ærlig danske) folkelighed og ånd såvel som den jydske 
mundaii alligevel vedligeholdt sig på nogle mile nær i hine gamle 
positioner og antræffes, skønt svag og mat, i den største del af hertug- 
dømmet, lige op imod byen Slesvig. 

Derfor er kærligheden til det gode gamle moderland endnu ikke 
uddød, men viser sig i modsætning til den, man finder hinsides Ejderen, 
anderledes varmere og mere deltagende såvel i Danmarks ulykkens som 
lykkens dage, og det slesvigske folk, skønt hårdt og unaturlig bunden 
til en fremmed nabo, synes dog alletider, at Danmark er dets moder, 



Digitized by 



Google 



310 KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 

Og kan aldrig lade sine sønlige følelser addø eller glemme den rest, 
hun lærte ham i barndommens dage, og uagtet folkelighed, sprog og 
fædrelandskærlighed synes at måtte forsvinde for fremmed indflydelse, 
så ere disse dog ikke længere borte end gløder, der ere bedækkede 
med aske, men ved et jævnt åndedrag påny kunne sættes i klar og 
yndig glans. 

Det er sådanne gløder, Deres kongelige højhed, der atter skuUe 
oppustes og bringes til nyt liv og klarhed. 

Jeg har besluttet at ofre de ringe evner og den tid, mine forret- 
ninger levne, til dette øjemed; men de foretagender, jeg hidindtil har 
gjort, ere blevne frugtesløse. Måtte dette skridt, jeg i underdanighed 
vover at gøre til D. K. H., krones med forønsket held, — hvor vilde 
jeg da glæde mig og mange med mig! Derved vilde det glade og her- 
lige håb, som vi i stilhed gøre os om de kommende dage til D. K. H.. 
vorde endnu livligere og fortrøstningsfuldere! 

Måtte D. K. H. erkende min redelige hensigt, som jeg uden til- 
bageholdenhed underdanigst har lagt for dagen, måtte det være lykkedes 
mig, efter min ringe evne, at gøre D. K. H. en nogenlunde rigtig 
skildring over tingenes virkelige tilstand, da vil det vist vorde bedre, 
og det nye år vil måske bringe nyt liv og varme i Sønderjyllands 
indslumrede nationalitet! 

Underdanigst 
Pet. Chr. Koch. 

Haderslev, d. 23. Dec. 1837. 



Prins Kristians anbefaling af Kochs ansøgning til kongen: 
Nærværende allerunderdanigste ansøgning fra borger og købmand 
Peter Kristian Koch i Haderslev om tilladelse til at udgive et dansk 
ugeblad for den dansktalende del af Sønderjylland, er mig tilstillet for 
at overleveres Deres majestæt. 

Amtmand konferensråd Johansens vedlagte attester om at supli- 
kanten er ham bekendt som en sindig og veltænkende mand, der 
aldeles ikke blander sig i ham uvedkommende politiske stridigheder, 
opfordrer mig så meget mere til at tale hans sag for Deres nmjestiet 
som, efter hvad suplikanten har tilskrevet mig, den slesvig-hobtenske 
regering på Gottorp tvende gange har afslået hans begæring om et 
dansk ugeblads udgivelse i Haderslev, „skønt, som amtmand Johansen 
ytrer, et ugeblad, hvis øjemed fornemmelig skal være i modersmålet 
at udbrede almennyttige kundskaber over statistiske, landøkonomiske, 
samt kommercielle og literære genstande blandt den dansktalende 
almue i hertugdømmet Slesvig, vil kunne afhjælpe et hidtil følt savn, 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 311 

«j blot af morskabs, men og af anden såvel for borger- som for bonde- 
standen gavnlig og passende læsning, samt tillige bidrage til det danske 
sprogs hævd i Sønderjylland". 

På samme grund, hvilken jeg anser vigtig i flere henseender, 
anbefales dette andragende til Deres majestæts særdeles allernådigste 
opmærksomhed. 

D. 16. Jan. 1888. 

Bevillingen blev givet i Marts (Årbøger 1892, s. 29) og 
bladet „Dannevirke" udkom som bekendt fra 15. Juni 1838. 
Senere, i November, søgte Koch, vistnok efter aftale under 
prinsens ophold i Haderslev, om ret til selv at trykke bladet, 
og da han i flere måneder intet hørte om sagen, henvendte 
han sig atter til prinsen, i et brev, der begynder således: 

„Det har været mine venner og mig en stor trøst, under 
vort arbejde med at forsvare modersmålet og opvække sand 
fædrelandskærlighed sønden for Kongeåen, at finde Deres konge- 
lige højheds nåde og understøttelse, uden hvilken dette fore- 
tagende ikke vilde være kommet i live." 

Koch fik sit eget trykkeri i Juli 1839. Senere fik han 
ret til at optage danske kundgørelser. 



Af prins Kristians skrivkalender. 

1838. 14. Jan. Jeg averterede O. Moltke om borger i Haderslev 
Kochs ansøgning om at udgive en dansk avis sammesteds og bad ham 
interessere sig derfor. 

21, November til Haderslev kl. 4Vs [på hjemvejen fra ud- 
iandel]; vi logerte hos amtmand Johansen; stor diner. 

22. i Haderslev, beset hospitalet (under bygning), byens arbejds- 
hus og sygestuer, tvende skoler, Bekkers danske skole (Dannevirke); 
afrejst kl. Wh.' 



1 Om dette besøg i Haderslev fortæller N. K. Nissen i brev til Flor, af 2. Dec, 
meddelt i disse årbøger, 18^ s. 47. Her kun dette uddrag: „Prinsestadsen er forbi 
og TI ere atter lidt i ro. Koch har jo vel fortalt Dem, hvorledes sin avdiens leb af 
— Gad ske lov meget heldig . . . Prinsens nærværelse bar givet den danske sag dygtig 
respekt her. Da H. K. H. nemlig var i skolerne, spurgte han læreren, om der ikke 
lærtes dan$k. Da denne svarte jo, vilde prinsen høre, hvordan det gik. Men til god 
lykke havdes der ikke engang danéke læa^øger. Da prinsen ytrede sin forundring 
berover og pastor Lautrup vilde gøre undskyldninger, sagde han, at læreren nok ikke 
«ogaog selv kunde dansk. ** 



Digitized by 



Google 



312 KRISTIAN VUI OG NORDSLESVIG. 

3. Dec. Gehejme statsminister grev O. Moltke til avdience. Han 
talte meget om, hvilke skarpe advarsler og formaninger han havde 
uddelt til embedsmænd i hertugdømmerne, og at forsamlinger for at 
petitionere herefter skulde forbydes. Han gik også ind på den an> 
skuelse, at forfatningsstridige forslag af stænderne straks skulde af- 
vises. Han samstemmer i min anskuelse om at hævde det danske 
sprog i Slesvig lige med det tyske i de tysktalende distrikter Han 
vil skaffe den dcoiske avisudgiver i Haderslev bogtrykkerprivilegium. 
Han erkender de mange misgreb med tyske embedsmænd i det dansk- 
talende Slesvig . . . 



Af et brev fra prins Kristian til sønnen prins Fredrik, 
23. April 1839. 

.... Hos Riegels vil det selskab til det danske sprogs 
håndhævelse eUer bevarelse i det dansktalende Slesvig vist 
blive omtalt. Jeg har ytret for ham, at når dette selskab 
udgik fra det dansktalende Slesvig selv, måtte det være det 
ønskeligste; thi skulde det udgå fra København, vilde det ej 
trives så godt som en indfødt plante. Af samme grund ønsker 
jeg, at Du må bidrage dertil ved understøttelse og bøger, men 
ej optræde som dets stifter eller beskytter. Hint råd har jeg 
givet ham af interesse for sagen, som ingen kan mere ønske 
at fremme end jeg gør det. . . . [Den første „slesvigske for- 
ening", senere „foreningen til udbredelse af dansk læsning i 
den dansktalende del af Slesvig", dannedes i foråret 1839 
og trådte offenlig frem den 19. Juli. Generalkrigskommissær 
Riegels på Snoghøj, født i Nørborg, fik Nis Hanssen fra Højst 
til at stille sig i spidsen for den; blandt de øvrige 14 med- 
lemmer, aUe fødte Sønderjyder, var maleren Eckersberg fra 
Blåkrog, officererne Baggesen, digterens søn, født på Avgusten- 
borg, og Gerlach, overgeneral i 1864, osv. Blandt de største 
bidragydere i de første år var prins Kristian. Flor skriver 5. 
Dec. 1839 til H. J. Blom, at prinsen og Adler under deres 
ophold i Slesvig (se ovenfor) ^^ff enlig erklærede sig for Sønder- 
jydernes sag" og lovede både Kr. Paulsen og ham „den aller- 
stærkeste understøttelse til en så menneskelig og politisk så 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN VIU OG NORDSLESVIG. 313 

vigtig sag", nemlig udbredelsen af dansk læsning. Men han 
tilføjer, at de ikke senere har hørt noget 'derom. Efter for- 
eningens offenliggjorte regnskab var prinsens (kongens) bidrag: 
1839-40: 100 bind af hans bogsamling; 1840—41: 200 rdl. 
og bøger; 1841 — 42: 100 rdl. og mange bøger. Sml. Sønder- 
jydske årbøger 1889, s. 298. 312. Danskeren 1894, s. 261.] 



II. Sprogreskriptet af 14. Haj 1840. 

Allerede kort efter sin tronbestigelse (3. Dec. 1839) til- 
kendegav kong Kristian Ym det tyske kancelli ved utvetydige 
udtalelser, at han agtede at følge en anden politik i Sønder- 
jylland end den afdøde konge. Alt den 15. forhandledes der 
om at ansætte Høpp, der jo var hovedmanden for dets udanske 
holdning, som præsident for overappellationsretten i Kiel, hvilket 
embed heldigvis stod ledigt og som Høpp alt i November 
havde ytret lyst til at søge, idet han forudså tronskiftet; tid- 
ligere havde han ikke villet fra København ^ En formel fore- 
stilling herom blev nedlagt af O. Moltke d. 17. s. m. med 
forslag om, at han først skulde forlade kancelliet 1. Juni, da 
man ikke troede tidligere at kunne undvære ham. Først den 
7. Januar 1840 meldte han sig dog selv med sin ansøgning 
og dagen efter faldt da kongens afgørelse. Muligvis har hans 
endelige bestemmelse været fremskyndet ved et par kongelige 
reskripter, som samme dag fra kabinettet tilstilledes det tyske 
kancelli. 

Kancelliet havde under 10. Dec. nedlagt forestilling om et 
nyt skoleregulativ for Tørninglen og heri foreslået, at biskoppen 
af Ribes tilsynsret med disse skoler skulde ophøre. Kongen 
udtaler nu i sit reskript af 7. Jan., at „dette har i højeste 
grad måttet vække hans forundring** . Hvorfor skal disse skoler 
undvære det højeste kirkelige tilsyn, da undervisningen dog 
har et bestemt kristeligt formål, og hvorfor kan en dansk 

' A. s. Ørsted beretter ligeledes, at Høpp næppe vilde være gået til Kiel, hvis 
han huvde haft Kriat. VlII's fortrolighed som haa havde Fr. VI's. (Mio tid II 274.) 



Digitized by 



Google 



314 KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 

biskop ikke føre det med samme ret som en generalsuper- 
intendent? „Hertugdømmet Slesvigs skoleordning er med hensyn 
til læregenstandene ikke forskeUig fra den danske, og lad så 
være, at man bruger andre lærebøger i det Tøminglenske, så 
er dog den kirkelige lære den samme og biskoppen af Ribe 
vil føre overtilsynet lige samvittighedsfuldt, skønt skolerne 
henhører under den slesvigske skoleordning. Vi forbeholder 
ligeledes biskoppen retten til at besætte de skolelærerembeder, 
med hvilke der er forbunden degne- og kirkesangertjeneste, 
eller sådanne har været forbunden, før degneembedeme ind- 
droges, ligesom det også fremdeles skal påhvile ham at give 
skolelærerne kollats. Og Vi finder os særlig bevæget hertil af 
hensyn til at de danske skoler i hint distrikt, ligesom det 
skulde være tilfældet med alle danske skoler i hd. Slesvig, 
skal besættes med skolelærere, som er det danske sprog fuld- 
kommen mægtige, idet Vi vil have det opstillet som grund- 
sætning, at skolelærerne ligesom andre embedsmænd i hd. 
Slesvigs dansktalende distrikter skal være det danske sprog 
fuldkommen msBgtige. Hvilket Vort sl.-holst.-l. kancelli vil 
have at iagttage ved hver ansættelse under dets ressort." 

Samme dag reskriberede kongen til kancelliet, at den ved 
reskript af 2. Jan. stedfundne oprettelse af et statssekretariat 
for nådessfiger skulde kundgøres i hertugdømmerne, „samt at 
der af bemeldte reskript indføres en nøjagtig oversættelse i det 
tyske sprog såvel i bladet „Schleswig-Holsteinischer Anzeiger" 
som i „Altonaer Merkur", ligesom reskriptet ordlydende i det 
danske sprog bliver at foranstalte optaget i bladet „Danne- 
virke"". 

Dette blad anerkendtes således som en slags officiøst 
organ for det dansktalende Slesvig. 

Endvidere kan der gøres opmærksom på, at det danske 
kancelli den 18. Jan., udentvivl efter kongens tilskyndelse, optog 
en sag til afgørelse, som den foregående sommer var indledet 
af stiftsøvrigheden i Ribe, men hidtil ikke havde haft de bedste 
udsigter, nemlig oprettelsen af et skolelærerseminarium i Ribe 



Digitized by 



Google 



KRISIIAN VIII OG NORDSLESVIG. 315 

stift, med særligt hensyn til de danske egne af Slesvig. 
Kongens resolution faldt allerede den 24. April næstefter og 
Jellinge blev valgt til pladsen for det. 



Sprogreskriptet, 
Den slesvigske stænderforsamling vedtog i sit møde den 
6. Avgust 1838 hos kongen at andrage på: 

1) at der indføres undervisning i tysk i hertugdømmets 
danske skoler, tre timer ugenlig i den sædvanlige under- 
visningstid (vedtaget med 38, det sidste med 37 stemmer). 
Deltagelsen i denne undervisning skal være frivillig (28 
stemmer). Den skal begynde straks, dér hvor skolelæreren 
er det lyske sprog mægtig, og der må for fremtiden ingen 
lærer ansættes, med hvem dette ikke er tilfældet (en- 
stemmigt). 

2) at det danske sprog må indføres som regerings- og 
retssprog i de distrikter af hd. Slesvig, hvor det er 
kirke- og skolesprog^ og det tyske sprog derimod afskaffes 
(vedtaget med 21 stemmer). Dette skulde dog ikke gælde 
for overdomstolene, regeringen eller kollegierne i Køben- 
havn (38 stemmer), ej heller for advokater og notarer 
(21 st.). Den danske tekst af forordninger og patenter 
fra kollegierne måtte gives avtenticitet (lovskraft) ved til- 
føjet navns underskrift (20 st.). Det pålægges de på- 
gældende embedsmænd, som er det danske sprog tilstrækkelig 
mægtige, straks at begynde med brugen af dansk, medens 
sproget iøvrigt først indføres efter embedsskifte (23 st.). 
Der ansættes for fremtiden ingen embedsmænd i disse 
distrikter, som ikke kan tilstrækkelig dansk (31 st.), her- 
fra dog undtaget advokater (21 st.). Forslaget om at 
kollegiernes, regeringens og overdomstolenes kundgørelser 
skulde gengives i dansk oversættelse, når de angik hele 
hertugdømmet i almindelighed eller de danske distrikter i 
særdeleshed, forkastedes (med 20 st.). 



Digitized by 



Google 



316 KRISTIAN Vni OG NORDSLESVIG. 

Mod det første forslag indgav to medlemmer et mindre- 
talsvotum, idet de holdt for, at den tyske undervisning burde 
gives privat, mod godtgørelse og udenfor skoletiden. 

Mod det andet forslag indgav 18 medlemmer et mindre- 
talsvotum, der i stærke udtryk frarådede den hele forandring. — 

Efterat der i den følgende tid var oparbejdet en stærk 
stemning i den tysktalende befolkning, også i Nordslesvig, i 
den sidstnævnte retning, fandt tronskiftet sted og den nye 
konge kunde ikke tvivle om, at et lovforslag herom nu vilde 
blive forkastet. A. S. Ørsted, som stod disse begivenheder 
nær, skriver herom: „Det havde været mest i sin orden, om 
kongen havde ladet de i 1840 sammentrædende slesvigske 
stænder forelægge et lovudkast desangående, grundet på det 
andragende, som de i 1838, dog kun med ringe stemmeflerhed, 
havde indgivet . . . Det var kongens attrå efter nu straks 
ved sin tronbestigelse at fuldbyrde, hvad han længe havde 
erkendt for et retfærdigheds krav, der bragte ham til at overse 
disse betænkeligheder. Hertil kom den betragtning, at spæn- 
dingen mellem de forskeUige befolkninger i Slesvig således 
havde tiltaget i den tid, der var forløbet siden stænderforsam- 
lingen for 1838, at det ikke var usands3naligt, at stemmefler- 
heden nu vilde vende sig til den modsatte side, hvilket og 
senere viste sig. Denne betragtning vilde, fra et andet syns- 
punkt, have styrket de grunde, der talte for at forelægge sagen 
i form af et lovudkast, og det var let at forudse, at kongen 
ved straks at skride ind med en endelig afgørelse vilde på- 
drage sig anke over tilsidesættelse af loven 28. Maj 1831; 
men kongens varme gjorde, at han satte disse hensyn til side. 
Om han deri gjorde vel eller ilde, kunde vel omtvistes, og jeg 
tror, at Fredrik VI, om han havde oplevet sagens afgerelse, 
vilde have valgt den mere regelmæssige fremgangsmåde. '^ (For 
den danske stats opretholdelse i dens helhed, s. 265.) 

Efter kongens ordre nedlagde kancelliet forestiUing i sagen 
i henhold til stænderflertallets indstilling, og i statsrådsmfniet 
den 8. Maj faldt kongens resolution. Ved denne forandredes 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 317 

terminen for overgangen til dansk, således at 1. Jan. 1841 
fastsattes overalt; hvor undtagelsesvis en embedsmand ikke 
kunde efterkomme pålægget, skulde der derom gøres indberet- 
ning til videre foranstaltning. Advokater og notarer undtoges 
ikke fra den almindelige regel. Endvidere føjedes hertil en 
ordre til regeringen om at undersøge, „om dansk ikke vilde 
være at indføre som kirke- og skolesprog i de distrikter, i 
hvilke, som for eksempel i Sønderborg by, det utvivlsomt er 
folkesprog". Med hensyn til den tyske undervisning fulgte 
kongen mindretallet på to medlemmer (mod 37), idet han fast- 
satte, at den skulde meddeles udenfor skoletiden^ og indtil 
videre for særlig betaling, som dog skulde pålægges det oiTen- 
lige. Hvor læreren kunde påtage sig det, skulde det begynde 
fra 1. Jan.; hvor dette ikke var tilfældet, måtte det bero til 
forholdene forandredes. Ved fremtidige ansættelser skulde der 
kræves færdighed i tysk læsning og skrivning, således som 
stænderforsamlingen enstemmig havde anbefalet. — Kongen 
gik således i sin anordning så vidt, som stænderforsamlingen 
på nogen måde havde givet anledning til^. 

Den 14. Maj 1840 meddeltes den kongelige resolution 
regeringen på Gottorp i form af et reskript, hvis indhold det 
pålagdes den at bringe til almindelig kundskab og efterlevelse. 
Samme dag udstedtes et kancellipatent, hvorved kongens be- 
faling kundgjordes, at „enliver, som ønsker at blive ansat i 
de distrikter af hd. Slesvig, hvor det danske sprog er kirke- 
og skolesprog, og hvor dette sprog, ifølge aUerhøjeste reskript 
af dags dato, fra 1. Jan. 1841 at regne, også i aUe admini- 
strations- og retssager skal bruges i stedet for det tyske sprog, 
for fremtiden først har at godtgøre, at han er i frildkommen 
besiddelse af de kundskaber, som udfordres til såvel mundtlig 
som skriftlig at bruge det danske sprog". 

* Også prof. Falck (der var den tidligste talsmand for indførelsen af dansk 
retssprog) og prinsen af Nør talte dog for, at den tyske undervisning skulde gives 
udenfor skoletiden 

* 99, Mnj faldt kongl. resolution på de holstenske stænders andragende fra 1838 
om, at bestallinger i Hoitten skulde udfærdiges på tysk, og den tyske lovtekst i dette 
hertugdømme udgå uden dansk oversættelse. Kongen bifaldt dette. 



Digitized by 



Google 



318 KRISTIAN VUI OG XORDSLESVIG. 

I kancelliskrivelse af 16. Maj til regeringen nævnes de 
distrikter, som vilde falde ind under bestemmelserne i sprog- 
reskriptet, nemlig: Haderslev amt, undtagen Kristiansfeld, 
Åbenrå og Løgumkloster amter, Nørborg og Sønderborg amter 
med Ærø, indbefattet Ærøskøbing, Højer, Slogs og Lyngtoft 
herreder i Tønder amt, de hertugelige godser på Als, såvel 
som en del af de til andet Angel godsdistrikt hørende godser, 
særlig de hertugelig Gråstenske og godserne Gram og Nybøl 
[det er: fastlandet ned til Flensborg fjord]. 



Regeringspræsidenten Spies henvendte sig, som rimeligt 
var, privat til flere af sine venner blandt den nordslesvigske 
embedsstand for at høre deres mening om sprogreskriptet. 
Deres svar er tildels bevarede. De synes enige i, at det vil 
være forbundet med megen ulejlighed at gennemføre forandringen 
og at denne i virkeligheden ikke har været ønsket af den 
egenlige befolkning. Borgmester Schow i Åbenrå tilråder at 
lade den blidt indslumre; amtmand Johansen i Haderslev er 
vred på de stænderdeputerede, men for sit vedkommende rede 
til at skrive dansk, når det skal være, kun mener han, at re- 
geringen og kollegierne da også bør skrive dansk. Særlig 
udførlig ytrer herredsfogden i Ris og Sønder Rangstrup herreder 
Avgust Wardenburg sig om forholdene i Åbenrå og hele det 
danske Nordslesvig, og om end hans iremstilling er kendelig 
farvet, indeholder den dog i det hele en virkelighedstro skil- 
dring af hin tids forhold. Her kan følgende meddeles i over- 
sættelse : 

Åbenrå, 3. Juni 1840. 

Med hvilken glæde, kære Spies, har jeg ikke idag efter så lang 
tids forløb hilst din håndskrift. Rigtignok er genstanden ikke glædelig, 
som du udtaler dig om, men det er mig netop kært at komme til at 
udtale mig åbent om den til dig. Netop her på grænsen, hvor farverne 
begynder at skilles, turde det ikke være uden interesse at kende stem- 
ningen, og sandelig! den er ikke gunstig for dette danske røre (nUm- 
triebe**). At her i byen alt uden undtagelse er derimod, turde være 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 319 

mindre påfaldende, da det større forretningsliv herører vor by, om end 
kun sagte, og da kirke- og skolesprog (på en dansk prædken nær) er 
tysk. Man anser sig her almindelig for at stå udenfor den pågældende 
lov, men Rehhof og flere agtværdige borgere, som i forretninger står 
den lavere folkeklasse nær, har forsikret mig, at de hverken hos hånd- 
værkere eller daglejere har sporet mindste lyst til at lade deres børn 
få del i den nye velgerning; alle synes at føle, at gennemførelsen af 
denne forholdsregel vil lukke vejen mod syd for dem, selv om det kun 
er som læredrenge, vandrende svende osv. Og skønt f. e. København 
for tiden overgår mangen stor by i midler til industri, — så gider dog 
ingen af vore håndværkere være i København. Alligevel lader det sig ikke 
nægte, at dansk er menigmands sprog blandt håndværkerne. Men lad 
os gå til bønderne! Jeg har jo nu været her i 10 år: kun én gang, 
det kan jeg hellig bevidne, er det tilfælde forekommet for mig, at en 
noget storsnudet bonde sagde til mig: det er jo tysk, det forstår vi 
ikke! men vist er det, at når man i forretninger giver dem skriftligt 
ppå dansk", så forstår de det lige så lidt, når man ikke forklarer dem 
det ... Vi har nu næsten kun duelige og forstandige sognefogeder 
her i amtet; de kan alle, på tre nær, tysk. Disse har jeg nu spurgt 
under fire øjne, om den ny anordning nu fandt tilslutning blandt be- 
folkningen? de forsikrede, at den så vidt de vidste var bleven mod- 
tagen med den største ligegyldighed, at de ikke havde fundet en, som 
havde ytret glæde over den. 

Men — sagen ligger efter min mening endnu dybere. Noget af 
den tidligere folkefordom mod de „dumme danske" er fra fader til søn 
også trængt ned til dem og ligger nu engang i blodet; og dette kan 
man så meget mindre undres over, som det næsten udelukkende er 
Jyder, som de her kommer i berøring med, og disse står — hvad vi 
her sér af dem — både i legemlig og åndelig bevægelighed langt til- 
bage endog for vore hedebønder. Jeg behøver ikke at sige dig, at 
ideen om et „Slesvig«Holsten" slet ikke kommer vort landfolk i tanke, 
og jeg kan forsikre dig, at de^ partis ukloge makinationer endnu ikke 
er trængte ned til menigmand, idetmindste ikke i denne egn; men 
desuagtet er det vis^, at det ligesom ligger i folk, om end uden fuld 
klarhed over gnindene, at de ikke vil være danske .... og da de 
dannede, med hvilke de kommer i berørelse i livets løb, alle er tyske, 
så tykkes dem, at de også er en tomme over det almindelige mål, når 
kun formen er tysk." 

W. udtaler sig derpå om den skæve stilling, kongen formentlig 
har bragt sig selv i, da han umulig kan gå tilbage igen; om vanske- 
lighederne ved udførelsen, som dug ej heller må overdrives ; om Falck, 
der har sat sin store popularitet i hertugdømmerne overstyr ved at 



Digitized by 



Google 



320 KRISTIAN Vm OG NORDSLESVIG. 

anbefale denne forandring; om de danske blade Dannevirkes og 
Åbenrå ugeblads forgæves kampe osv. Medens disse blade sjælden 
ses, læses Itzehoer Wochcnblalt i enhver kro. — Om den tyske under- 
visning oplyses, at den faktisk længe har været i gang overalt. Om 
sig selv siger han: „Du véd, at om jeg end ikke skriver og taler dansk 
fuldstændig gramatikalsk, så er det dog blevet mig kært som efter- 
klang fra skønne dage i mit liv\ og jeg bevasger mig i det både 
skriftlig og mundtlig uden større gene, jeg vil derfor næppe forekomme 
dig partisk for mit eget vedkommende.** 

Om stemningen i de højere kredse fortælles følgende: 

„Som bekendt var kancellipræsidenten (O. Moltke) den eneste i 
kancelliet, som var for danismen; endnu kort tid før den pågældende 
forordning udkom, skrev han til Tillisch (amtmand i Åbenrå), at han 
takkede ham for hans bemærkninger og oplysninger; han havde været 
for sagen, men indså nu nok at han havde taget fejl.** 

„Kun otte dage før hertugens rejse var jeg på Avgustenborg; 
han må ikke have været godt underrettet; thi da jeg blandt andet 
ytrede, at jeg håbede, kongen vilde lade sagen gå sin naturlige gang 
og ikke tage parti med positive forholdsregler, så mente han kongen 
vilde dog vel ikke være gal. Tillisch vilde ikke gerne til kroningen, 
netop for denne sags skyld; jeg håber han vil udtale sig frimodig; jeg 
slutter det af den ytring, at han var bange for, at kongen vilde blive 
„grov** . . .** 

I en efterskrift gives yderligere meddelelse om modstanden mod 
sprogreskriptet blandt embedsmænd, sognefogeder og bønder i Haderslev 
og Tønder amter. — 

Som det ses af begyndelsen af Wardenburgs brev, må 
Spies bl. a. have forespurgt om, hvorledes man i selve Åbenrå 
vilde stille sig til en forandring af det offenlige sprog, således 
som kancelliskrivelsen af 16. Maj efter resolutionen af 8. s. 
m. havde pålagt regeringen at undersøge det i de dansktalende 
byer. OflScielt kom man dog ikke så vidt; i regeringens arkiv 
fandtes udkast til skrivelse til magistraterne i Haderslev, 
Åbenrå og Sønderborg, indeholdende en meddelelse om den 
påtænkte forandring; men den blev ikke afsendt, rimeligvis 
fordi den stærke modstand mod hovedreskriptet bragte regerings- 
præsidenten til at formå kongen under sit ophold i Slesvig til 



1 W. var født 1776, stod 180i— 7 i Tyske kancelli, og var derefter herredifogwl 
i Slogs herred, senere borgmester i Husum. 183S opbojedes han i den danske adeL 



Digitized by 



Qoo^^ 



KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 321 

at tillade foreløbig at lægge dette yderligere indgreb i det be- 
stående til side. 



Takadresse fra Nordslesvigerne til kongen. 

Da for fire år siden vore advalgte skulde samles i Slesvig for at 
rådslå, om der til folkets vel kunde være noget gammelt at afska£fe 
eller noget nyt at indføre, lød på enkelte steder iblandt os det spørgs- 
mål: skulde det ikke være godt, om vi kunde få øvrigheden til at 
sende os sine befalinger på dansk og dommeren til at skifte ret og 
skel imellem os på dansk? De fleste af os mente, at dette lod sig ikke 
gøre, thi ellers var det vel sket for længe siden. Men således tænkte 
ikke alle, og mange gange kom i vore samtaler denne sag på bane. 
Da hørte vi, at forslaget var gjort i stænderforsamlingen, men at det 
ingen fremgang havde !&et af mangel på tid til at rådslå derom. Men 
sagen var nu engang kommen på tale i landet, og bestandig blev det 
almindeligere og ivrigere forhandlet imellem os: hvorfor skulde det 
ikke være godt? og hvorfor skulde det ikke lade sig gøre? Stænderne 
forsamlede sig anden gang i Slesvig. Da underskrev en stor del af 
os en bøn og begæring om at vort ønske måtte opfyldes og sendte 
den til forsamlingen. Og forsamlingen tog sig af vor begæring og 
anbefalede den for højsalig kong Fredrik VI til bønhørelse. Men ikke 
uden stor uenighed og modstand blev denne anbefaling besluttet i 
forsamlingen, og siden den tid er det af mangfoldige embedsmænd og 
advokater foreholdt os, at en sådan forandring vilde være til vor for- 
dærvelse. Dette have de nu vistnok aldrig kunnet gøre os indlysende; 
men det blev os derved klart, hvor mange og mægtige mænd der ar- 
bejde imod vort ønske, og tvivlende og mismodige ventede vi, hvad. 
majestæten vilde bestemme. Da kom Dit kongebud den 14. Maj, at 
vor begæring var retfærdig og skulde vederfares bønhøring! 

Kong Kristian den ottende! Mange kongelige befalinger ere 
udgåede til os og ikke sjælden hørte vi dem med glæde. Men ingen 
have vi modtaget, der har virket så dybt på os som denne. Så længe 
vi tvivlede om vort ønske vilde blive opfyldt, vidste vi næppe, hvor 
dyrebart det var os; men nu, da vi ere i vished, føle vi det tilfulde. 
Øvrigheden skal altså for fremtiden tale til os og med os i vort moders- 
mål! Et klart lys skal der opgå over vore borgerlige forhold, så at vi 
kunne forstå enhver befaling, enhver forhandling og enhver dom, så 
vi kunne vide med bestemthed, hvad der fordres af os, og bedømme 
med sikkerhed, hvorvidt der sker os vor ret Men, o konge! hvor 
herligt og glædeligt det end er, at der nu skal vorde lyst omkring os, 
A. D.Jørgensen: Afhandl. III. 21 



Digitized by 



Google 



322 KRISTIAN VIU OG NORDSLESVIG. 

hvor der hidtil var dunkeli, så indeholdt Dit hud dog en endnu koste- 
ligere gave for vort hjerte : det skænkede os vor frimodighed, idet det 
løste vort modersmål fra fornedrelse. Thi vort danske sprog blev 
overset og foragtet af vor øvrighed, det var kun en tjenestekvinde, der 
kunde forrette husets gerning, men måtte drage sig bort, når nogen 
fornemmere lod sig se. Derfor skammede vi os ved det og stode und- 
selige over, at vi intet bedre havde, eller vi harmede os over, at man 
viste det foragt; men med al vor ydmyghed kunde vi ikke skaffe os 
noget andet og med al vor trods kunde vi ikke tiltvinge det agtelse. 
Nu skal disse mørke og sørgelige følelser ikke længere betage vort 
sind, når vi se den fornemme mand; thi Du har befalet Dine tjenere, 
at de skal ære vort sprog og tale det med os. Modtag derfor, aller- 
nådigste konge! vor fuldeste og oprigtigste tak. fordi Du gav vort 
modersmål den ære, der tilkommer det, og førte det ind i øvrighedernes 
skriverstuer og anviste det plads på dommernes sæde. Frimodige kan 
vi nu træde frem og åben hj er tigen tale om vore anliggender. Gud i 
himlen skænke Dig og Dit hus sin rige velsignelse; thi Du havde 
hjerte for den simple mand. 

Haderslev amt i September 1840. 

Af denne adresse er 101 trykte eksemplarer, hvert forspet 
med talrige miderskrifter, indbundne i et rødt bind, bleven 
overleverede kongen foruden den originale udfærdigelse. De 
trykte adresser er forsynede med en „indbydelse til under- 
skrift", undertegnet af 31 mænd fra Haderslev amt. Selve 
adresserne er imidlertid underskrevne i alle Nordslesvigs egne. 



Stænderforsamlingen i Slesvig 1840. 

I det kongelige budskab til stænderne af 10. Okt., hvori 
der gives svar på deres andragender fra 1838, henvises til 
sprogreskriptet som udstedt i henhold til et sådant: „på en 
^måde som svarer til vore i hd. Slesvig boende dansktalende 
undersåtters naturlige rettigheder og i det væsenligste overens- 
stemmende med de af forsamlingens flertal fremsatte forslag''. 
Med hensyn til undervisningen i tysk har kongen „jrf de af 
mindretallet derimod anførte grunde ikke kunnet anse det for 
passende, at denne undervisning blev meddelt i de sædvanlige 
skoletimer". 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN Vm OG NORDSLESVIG. 323 

Allerede i stændernes tredje møde den 16. Oktober ind- 
bragte dog gårdmand Tis Hansen StenhoU fra Ravsied, 
deputeret for et rent dansktalende distrikt, Åbenrå amt og 
syv sogne af Tønder amt, et andragende om ophævelse af 
sprogreskriptet'. Han støttedes af de deputerede for Haderslev 
vesteramt og Tønder amt og for alle de nordslesvigske stæder. 
Dagen efter skriver den kongelige kommissær, Heinrich Re- 
ventlov Criminil, deputeret (og efter Høpp referent) i det tyske 
kancelli, til kongen — (originalen tysk) — bl. a. følgende: 

„Den stemning, hvori forsamlingen befinder sig, er ikke 
uden stor pirrelighed, særlig foranlediget ved anordningerne 
om sprogforholdene, som jeg hidtil kun har hørt ganske få af 
medlemmerne bedømme fordomsfrit og upartisk. Denne pirre- 
lighed ytrer sig ved hver lejlighed og især hos de højtstående 
medlemmer .... Beslutningen om, at medlemmerne af for- 
samlingen i Viborg kun skal have den tyske tekst af stænder- 
tidenden, som blev fattet med stort flertal, viser, hvor liden- 
skabelig og forudindtagen man er. Det har ikke undret mig 
at gøre denne erfaring, men at det har nået en så høj grad, 
havde jeg ikke ventet ..." 

Kongen svarede herpå (19. Okt.): „De tysksindede med- 
lemmers bestræbelse for at skafiPe tysk indgang i Jylland ved 
hjælp af stændertidenden (thi anderledes kan jeg ikke forstå 
den tåbelige beslutning) vil ikke have noget resultat; men jeg 
er heller ikke tilsinds at tåle sådanne tåbeligheder, og jeg 
beni)n[idiger Dem til efter forudgående aftale med Ørsted^ om 
det antal danske eksemplarer, som ønskes, at anskaffe og be- 
tale dem på min regning ... I sprogsagen vil De med kraft 
forsvare dansktalende undersåtters ret, således som jeg har 
udialt det i mit budskab.^ 

Efter lidenskabelige forhandlinger kom sprogsagen til 

* Hao havde 90. Juli i forening med sandemænd og fuldmægtige i Slogs herred 
indgivet anaogoing til kongen om, at dette herred måtte undtages fra reskripteta be- 
atcmmelse. Han havde vel stemt for det i stænderne, men indså sin fejltagelse nu da 
indførelsen kom. Denne ansøgning var bleven afslået den 10. Oktober. 

* Kommissarius for stænderforsamlingen i Viborg, som samtidig var indkaldt 

21* 



Digitized by 



Google 



324 KRISTIAN VIU OG NORDSLESVIG. 

endelig afstemning i stændernes møde d. 15. Dec, hvorefter 
en vidtløftig petition til kongen affattedes den 22. 

Udvalget, bestående af fem tysksindede medlemmer med 
hertugen af Avgustenborg i spidsen, havde indstillet, at hele 
reskriptet skulde søges ophævet. Dette blev dog for den tyske 
undervisnings vedkommende forkastet med 22 stemmer mod 
20, medens det for retssprogets vedkommende vedtoges med 
33 stemmer mod 9; 5 af disse havde med agent Jensen fra 
Flensborg i spidsen tilbudt at lade dansk indtil videre falde 
som retssprog mod at beholde det i administrationen. 

I petitionen fremførte de forskellige flertal og mindretal 
deres grunde. Tyve yderliggående medlemmer med herlugen 
i spidsen bad om ophævelsen af de tre timer privat undervis- 
ning i tysk, da disse vilde føre til afskaffelsen af al den tvske 
undervisning, som alt nu blev givet på mangfoldige steder, 
for det meste i selve skoletiden; det i reskriptet indrømmede 
var værre end intet. De ni medlemmer, med Nis Lorenzen 
Lilholt og Bonefeldt fra Als som ordførere, bad om reskriptets 
opretholdelse i sin fulde udstrækning, men fralagde sig alle 
videregående planer: 

„Nordslesvigerne ville intet uden deres sprog, men dette 
også i brugets fulde omfang .... de ville have deres ned- 
arvede sprog som en ret og ikke som en nåde af embeds- 
mændene; de ville desforuden ikke alene have deres særegne 
tungemål, de ville have normalsproget, til hvilket det hører, 
og se i sammes tilsidesættelse deres egen .... 

Når der påstås, at retskrænkelser på grund af mangel på 
kundskaber i det danske sprog fornemmelig vare at befrygte 
ved de højere instanser, så må mindretallet, uden at indlade 
sig på en videre gendrivelse, anse en sådan påstand i al- 
mindelighed for ubegrundet .... Mindretallet fordrer desfor- 
uden det danske sprog kun for underretterne og for admini- 
strativ-forretningeme i de dansktalende distrikter .... 

Reskriptets anordning er ingenlunde uudførbar, som del 
også påstås; thi sammes § 1 gør det jo kun til pligt for de 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN VIII OG NORDSLESVHJ. 325 

embedsmænd, der føle sig istand dertil, fra 1. Jan. n. år af 
at betjene sig af det danske sprog. Om de andre skal der jo 
ske indberetning, og når også flere af disse vel ikke ere ganske 
angerløse, for så vidt de ikke, som allerede de ældre anord- 
ninger fordrede af dem, have lært tilstrækkeligt dansk, så 
falder det dog vistnok ikke noget fornuftigt menneske ind at 
fordre, eller også kmi at ønske og at vente, at man skulde 
afskedige disse mænd, iblandt hvilke der ere så mange for- 
træffelige og ikke let erstattelige embedsmænd. Mistanken om 
en sådan inhuman tanke må mindretallet med al alvorlighed 
afvise fra sig. Der udtales kun det håb, at deres sukcessive 
afgang måtte erstattes med sådanne individer, der kunne læse, 
tale og skrive det danske sprog. 

Bemærkningen om de distrikter, der have blandet kirke- 
og . skolesprog, ser ud som en spøg; thi det er jo alt blevet 
tilstrækkelig bestemt, i hvilke amter og distrikter det danske 
sprog for fremtiden skal være rettergangs- og administrations- 
sprog — ^ . . . 

Mindretallet har mere end én gang sagt og gentager det 
atter, at den dansktalende Slesviger kun vil have sit sprog og 
intet uden dette; at han ikke mindre vil blive Slesviger efter 
sine statsretlige forhold end dansk efter sin nationalitet, at 
han ikke har ønsket eller ønsker nogen anden forening med 
kongeriget end den nu bestående, at han ikke ønsker nogen 
dansk ret og nogen dansk retsforfatning . . . Derefter tror 
mindretallet da også, at man kan berolige sig over bekym- 
ringerne over en befrygtet ansættelse af danske embedsmænd 
i hd. Slesvig, over den fædrelandske rets fortræiigelse af 
skandinavisk og over vor fælles retsforfatnings tilintetgørelse^. 
Mindretallet beder derfor Deres kongl. majestæt om, at reskr. 



t Flertallet havde udtalt: „Ja selv på grænsekonflikter kan det her ikke mangle. 
Hvorledes skal der forholdes med de 20,S9i undersåtter, i hvis distrikt kirke* og skole- 
sproget afvekslende er dansk og tysk"* osv. Mindretallet fornægtede altsÅ disse dnnNk> 
talønde egne. 

* 9S. Nov. besluttede forsamlingen enstemmig (43 medlemmer nærværende) at 



Digitized by 



Google 



326 KRISTIAN Vm OG NORDSLESVIG 

af 14. Maj d. år, der af de dansktalende Slesvigere er bleven 
modtaget med glæde og taknemlighed, fremdeles må opret- 
holdes og blive i kraft." 

Det ses ikke af stændertidenden, hvem de ni medlemmer 
af mindretallet har været. Efter de faldne udtalelser og hvad 
ellers vides, kan dog de nordslesvigske deputeredes stiUing 
angives. Til mindretallet hørte repræsentanterne for 2. og 3. 
landkreds, omfattende Haderslev østeramt, for 5. og 6. kreds, 
omfattende Åls og Sundved, såvelsom for Ærø^ Til flertallet 
sluttede sig fra Nordslesvig Thomsen Skodborg (1. kreds, 
Haderslev vesteramt). Stenholt (4. kreds, Åbenrå amt, dele af 
Lyngtoft og Slogs herreder), Todsen (7. kreds, Løgumkloster og 
Tønderegnen), samt stædernes repræsentanter og de to gods- 
ejere fra Nordslesvig, hertugen af Avgustenborg og ejeren af 
Søgård. Dette, sammenholdt med mindretallets spagfærdige 
optræden, viser, hvor ringe fodfæste og selvbevidsthed dansk- 
heden endnu kun havde vundet. Det var kun to år siden 
Nis Lorenzen havde meldt sig ud af trykkefrihedsselskabet, 
fordi det udgav et fysisk-geografisk kart med navnet „Sønder- 
jylland". 

Kongen til kotnmissarius i Slesvig, 19. Dec. 40. 

.... Desværre er stænderforsamlingen ikke optrådt uden liden- 
skabelighed, særlig i sprogsagen. De vil kunne forsikre forsamlingen 
eller i det mindste de mere indflydelsesrige og ligeledes de deputerede 
fra den dansktalende del af Slesvig, at jeg ikke vil gøre nogen for« 
andring i reskript af 14. Maj, da dette kun har til hensigt at hævde 
undersåtterne i deres naturlige ret ... . 

bede kongen om at ophæve anordningen af 5. Nov. 1811, der gav danske kandidater 
ret til ansættelse i Slesvig, og istedenfor /it anordne, at ingen kandidat akal kunne 
ansættes i hertugdømmerne, „ligemeget om han af fedsel er dansk eller Slesvig^HoU 
stener, som ikke har underkastet sig overkonsistorial-eksamen". Kongen afslog denne 
petition. 

1 De andre fire var vistnok repræsentanterne fra Flensborg, provst BoTsen c^ 
justitiarius Jaspersen, fra tysktalende egne. Ved det nye stænderv^g, i JanuarFe* 
bruar 1841, valgtes der overvejende danske repræsentanter i hele Haderslev amt 
Sundved, Ærø, Flensborg og Sønderborg (P. Hjort Lorenzen, dog kun med 9B af 196 
afgivne stemmer). Derimod valgte Tønder, Åbenrå, Løgumkloster og Flensborg amter. 
sAvel som stæderne Haderslev, Åbenrå og Tender helt tyske repræsentanter. 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN Vm OG NORDSLESVIG. 327 

KommiasariiM til kongen, 23. Dec. 40. 

Igår har jeg efter D. M. allerh. befcding sluttet stænderforsam- 
lingen, efterat i de sidste dage en del af natten måtte tages til hjælp 
for at få alt fra hånden. De deputerede forlader idag Slesvig, kun 
hans durchlauchtighed hertugen af Avgustenborg havde alt Qemet sig 
i søndags. Jeg beklager så meget mere, at jeg i ham gentagne gange 
har måttet finde min mest udprægede modstander, som jeg gerne lader 
hans udmærkede egenskaber og evner vederfares fuld retfærdighed; 
jeg kan dog ikke andet end skønne, at H. D.' hele stilling burde have 
været en anden ^ 

Dersom ikke den, alle lidenskaber opeeggende sprogsag atter og 
atter var dukket op som en ond ånd, tiisidst endnu i anledning af 
den danske stændertidende, vilde resultatet i det hele kunne siges at 
være tilfredsstillende; tlii den politiske ophidselse var mere og mere 
bragt til ro. Mine ytringer om det allerhøjeste reskript af 14. Maj 
såvel i forsamlingen som udenfor den var helt i overensstemmelse med 
dem, D. M. har behaget at foreskrive mig'; man kan ikke noksom 
anbe&ie den største mildhed i udførelsen og den største skånsomhed 
i den gradvise ombesættelse af de embeder, i hvilke dansk på grund 
af manglende kundskab ikke nu kan indføres. Kun da vil efter min 
inderligste overbevisning D. M.' hensigt kunne opnås og den op- 
hidselse bringes til at lægge sig, hvis omfang gør den til en sand 
ulykke. Den påstand, der også gentagne gange fremkom i forsamlingen, 
at der aldrig har vist sig en lignende ophidselse siden anordningen 
om rigsbanken, er uden cd overdrivelse sand.' 

Samme dag som stænderforsamlingen udfærdigede sin 
petition om sprogreskriptets ophævelse, 22. Dec. 1840, udgik 
der to kancelliskrivelser til regeringen på Gottorp, ved hvilke 
dets ikrafttrædelse fra 1. Jan. på det bestemteste indskærpedes. 

> Hertugen nedlugde uaiier 88. Sept. 1840 en højtidelig protest mod sprog- 
reskriptet, for så vidt det skulde anvendes på hans godser. Han synes især at have 
vnret påvirket af sin ven, den lidenskabelige herredsfoged Steffens i Nerherred på 
AU, tid^^gere docent i Kiel. På grund af de spændte forhold lod kongen denne sag 
stå ved sit værd, men forholdet mellem de to svogre var fra nu af køligt. 

* Dette stadfæster stændertidenden såvel som Nis Lorenzens breve til I^'ort 
Lorenzen. 

* Da Criminil kom tilbage efter et ophold hos sin slægt i Holsten, talte kongen 
med ham den 81 Januar og skriver da om ham i sin skrivkalender: „han taler meget 
om gæringen i Slesvig over sprogsagen og råder til de mildeste midler ved udføreLsan 
af reskr. *Vft 40* Han er smittet af den Slesviger anskuelse og har ej opholdt sig i 
den dansktalende del af hertugdømmet" 



Digitized by 



Google 



328 KRISTIAN Vni OG NORDSLESVIG. 

I den første af disse hedder det, at de af regeringen ind- 
sendte erklæringer fra embedsmændene om, hvorvidt de vil 
være istand til at forandre deres forretningssprog, har givet 
anledning til at udtale følgende almindeUge grundsætninger: 

Brugen af dansk omfatter alle protokoller og aUe indlæg 
og foredrag af advokaterne uden undtagelse. Overalt hvor 
altså embedsmændene fra 1. Jan. går over til dansk, og 
andensteds så snart de gør det, begynder samtidig advokaterne 
at bruge det samme sprog. 

Det vil ikke kunne tilstedes embedsmændene i de danske 
distrikter at bruge tysk i deres forretninger, forsåvidt de på- 
gældende selv ønsker det; alt skal såvel af dem som af no- 
tarerne udføres i det officieUe sprog. 

Ordrer og meddelelser til private fra højere avtoriteter, 
som går gennem de lokale embedsmænd, udfærdiges af disse 
på dansk, selv om de kommer til dem på tysk; umiddelbare 
meddelelser fra højere avtoriteter til private gives derimod 
fremdeles i originalsproget. I embedsmændenes indbyrdes 
forretningsforbindelser kan begge sprog bruges. 

Det pålægges regeringen at tilholde de embedsmænd, som 
har erklæret sig ude af stand til at gøre overgangen til nyår, 
at påskynde deres mangelfrilde uddannelse for at de snarest 
mulig kan efterkomme den kongelige befahng. En indsigelse 
fra flere godsers side, som om reskriptets forpUgtelser ikke 
kunde pålægges dem, tilbagevises som uhjemlet, og et par 
embedsmænd, som har tilladt sig at udtale sig mod hensigts- 
mæssigheden, får en irettesættelse. 

Den anden kancelliskrivelse er svar på regeringens hen- 
stilling om, at den tyske undervisning overalt i Slesvig stift 
(altså undtagen Tøming len) skal meddeles i selve skoletiden 
og uden vederlag. Kongen kan ikke gå ind herpå, da det 
vilde stride mod den almindelige skoleordning af 1814, og da 
reskriptets bestemmelser er nøje overvejede. 

Dette anliggende sysselsatte selvfølgelig i lang tid embeds- 
standen og befolkningen. I enkelte punkter blev det nod- 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN Vin OG NORDSLESVIG. 329 

vendigt at lempe de givne bestemmelser af humane hensyn, 
men i hovedsagen fastholdtes og gennemførtes de. Af afgørelser 
kan følgende fremhæves: 

9. Febr. 1841 svarede kancelliet på en forestilling fra 
overretten på Gottorp, der først nu (efter 22. Dec.) var kommen 
på det rene med, at retsprotokollerne skulde føres på dansk, 
og mente, at dette ikke kunde gå for appelsager, — at kongen 
ventede, at man vilde gøre sit bedste. Siden 1811 havde jo 
alle embedsmænd skullet have attest for, at de kunde dansk, 
og noget må rettens medlemmer vel altså kunne. Kongen 
kan ikke opgive sin hensigt. Dog tillades det advokater at 
ajSatte længere indlæg på tysk, indtil de kan gøre det på 
dansk. 

28. Juni 1841 blev det af hensyn til handelsforhold sydpå 
tilladt at udfærdige obligationer o. 1. på tysk, når parterne 
ønskede det. 

20, Dec. 1841 tillades det underretsadvokaterne at føre 
de fra de danske distrikter appellerede sager for overretterne 
(da en tysk advokatforening havde vedtaget at ingen overrets- 
advokat måtte påtage sig dem). 

7. Fehr. 1842 afslås ridderskabets andragende om, at de 
adelige godser skulde være fritagne for sprogforandringen. 

17. Juni 1842 tiUades det advokater, som havde været 
i praksis før 14. Maj 1840, indtil videre at bruge tysk. Dette 
må dog ingen indflydelse have på embedsmændenes ud- 
færdigelser. 

I det kongelige budskab til stænderne, af 3. Okt. 1842, 
henvises til disse lempelser, idet andragendet af 22. Dec. 
1840 afslås. 



3. Febr. 1841 læstes i ^anuevirke" folgende digt af den bekendte senderjydske 
digterinde „Anna" [Ludvigsen, f. Lautnip): 

De tvende mødre. 

(En hedeblomst.) 
En pige vanker i nattens ro 
meUem byer to, 



Digitized by 



Google 



330 KRISTIAN Vin OG NORDSLESVIG. 

i den mod nord har hun i^emme, 
der yeoter en moder i elakte hjem. 
I mørket frem 

hun går og hæver sin stemme: 

r,0 moder, sukker hun, moder kør! 
var jeg dig nnr! 

o, at min hengsel må stilles! 
hvor længes datteren inderlig 
at favne dig, 

for aldrig roere at skilles." 

Da morgensolen i østen stod. 
så red som blod, 

fremtren fra sydlige grænse 
en fornem firue med honningsmil 
og sælsom il, 

ej pigen monne det j 



„Komm sQsses kindchen in mutterarm, 
so treu, so warm! 

ich will dich hagen und pflegen! 
komm ohne murren, du dummes kind, 
nun, komm geschwindl 

ei liebchen, lass dich bewegeni 

Ich hin die mutter und liebe dich 
herzinniglich, 

wie kann mein kindchen mich hassoi? 
musst deutsch nun werden in wort und sinn, 
wie ich es hin, 

dein plumpes d&nisch verlassen!** 

„Nej, svarte pigen, min byrd er jydsk. 
ej er jeg tysk, 

og aldrig vil jeg det være! 
til gamle moder længes jeg hen, 
vil hjem igen, 

mit mål jeg holder i ære!" 

Men fruen tyskedes uforsagt, 
tilsidst med magt 

hun vil den pigelil tvinge; 
og mange får hun på sit parti, 
i slaveri 

de den forladte vil bringe. 

Da ejner glutten så høj en mand 
fra Qeme strand — 

til ham sin tilflugt hun tager. 
Han smiler venlig ved hendee ord: 
„gå hjem mod nord, 

hvor det så vel dig behager. 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 331 

Tal dansk, min pige, det bedst du kan! 
jeg er den mand, 

som kan og vil dig beskytte! 
bliv hos din moder i fred og ro, 
vær hende tro 

og hendes ære og støtte!" 

Og henrykt falder den datter god 
ned for hans fod 

— hun kender kongen så fiage: — 
,.0 Danmarks hersker! Gud signe dig, 
som giver mig 

min sande moder tilbage !** 



Bønderne i Gram herred ophængte i deres tinghus i Terning en mindetavle for 
kong Kristian VIIl's tronbestigelse, med kongens navn og våben og denne indskrift: 
I lov og rettens sale 
han leste bundne tale! 
nu skal alene klinge 
vort modersmål på tinge! 

(Se reskriptet af 14. Mig 1840.) 



IIL Udnævnelserne i Harts 1842. 

Ved sin tronbestigelse forefandt kong Kristian VIII et 
statsråd, bestående af 6 gehejmestatsministre, nemlig J. S, 
Aløsting, født 1759 og minister fra 1814; Otto J. Moltke 
fedt 1770, fra 1824; P. Kr. Stemann, født 1764, fra 1827 
og de tre fra året 1831: grev A. K. P. Rantzau (Breiten 
burg), født 1773, grev A. V. Moltke (Bregentved), f. 1785, 
og H, Krabhe-Carisius, f. 1771. Disse mænd havde i slut 
ningen af 1839 tilsammen den respektable alder af 414, eller 
gennemsnitlig 69 år. Kongen optog hertil de to prinser, 
broderen prins Ferdinand (1839) og sønnen kronprins Fredrik 
(1841), medens han iøvrigt ingen forandringer foretog. 

I det følgende år ansøgte grev Rantzau, der aldrig havde 
haft nogen særlig portefeuille således som de andre ministre, 
om sin afsked, da hans helbred ikke vel tålte opholdet i 
hovedstaden; særlig var hans øjne stærkt angrebne. Kongen 
vilde dog ikke afskedige ham, men forbeholdt ham rang og 
sæde i statsrådet, således at han dispenseredes fra at deltage 



Digitized by 



Google 



332 KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 

i dets forhandlinger; han beholdt visse forretninger i Holsten 
(12. December 1840). Kort efter ansøgte landgrev Fredrik af 
Hessen, statholder og kommanderende general i hertugdømmerne, 
om afsked fra disse embeder. Kongen gjorde ham modfore- 
stillinger, men han fastholdt sit ønske om at gå af til foråret. 
Kongen talte om det med den første deputerede i det tyske 
kancelli, Heinrich Reventlov Criminil, men de var enige i at 
det ønskeligste vilde være, om landgreven vilde blive i em- 
bedet. Han fik da rejsetilladelse og regeringspræsidenten Spies 
overtog statholderforretningerne, medens prinsen af Nør. der 
var titulær generalmajor og oberst for livregimentet kyrasserer 
i Slesvig, fik generalkommandoen. Senere udtalte landgreven 
ønsket om, at denne sidste overdragelse måtte blive definitiv. 

Stillingen som statholder i hertugdømmerne havde i K^O 
år så godt som uafbrudt været beklædt af en svoger til den 
regerende konge: 1731 — 62 var det Kristian VFs svoger, 
Fridr. Ernst af Brandenburg Kulmbach; 1769—1836 landgrev 
Karl af Hessen, Kristian VIFs svoger; fi-a 1836 Fredrik VI's 
svoger landgrev Fredrik. Avgustenborgerne havde da også 
forlængst set ud efter denne post; alt 1821 omtaler Fredrik 
(af Nør) i brev til sin broder, hertug Kristian Avgust, at denne 
håber at kunne blive landgrev Karls efterfølger, men at han 
iøvrigt selv kunde have lyst til embedet, og 1830 tilskynder 
han hertugen til at gøre skridt for at vinde kongens tillid og 
afløse den over 80 år gamle statholder. Imidlertid havde 
Fredrik VI ingen tillid til sine søstersønner og landgreven 
efterfulgtes af sin søn, til stor fortrydelse for Avgusten- 
borgerne. 

Næppe var imidlertid svogeren kommen på tronen, fer 
prins Fredrik i brev af 20. Dec. 1839 meldte sig som kandidat 
til statholderposten, og landgreven må snarest antages at have 
begunstiget denne plan. Kongen nærede derimod betænkelig- 
heder ved at betro ham denne stilling og han holdt derfor på 
landgreven, da han ved dennes afgang ikke kunde forbigå 
sine svogre uden et fuldstændigt brud med dem, og til her- 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN \m OG NORDSLESVIG. 333 

tugen var han alt kommen i et sådant forhold, at hans ud- 
nævnelse var en umulighed. Da landgreven nu i begyndelsen 
af 1842 gentog sin begæring om afsked og ikke gjorde nogen 
hemmelighed heraf, benyttede prinsen lejligheden i sin brev- 
veksling om militærreformen til under 11. Febr. igen at melde 
sig til hans embed: „Ikke ambition, eller forfængelighed, 
skriver han, ikke vindesyge bringer mig hertil, men den over- 
bevisning, at jeg har den redelige vilje og den indre kraft, 
som en slig post kræver. Det vil dog snart blive nødvendigt 
at gøre en forandring med regeringskollegiet på Gottorp, som 
efter S3rv års virkekreds har gjort aUe embedsmænd, alle gods- 
ejere og hele landet misfornøjet med alle dets mesurer, så at 
det fra mange sider er besluttet at fremtræde klagende over 
dette koUegium, såsnart Du kommer til hertugdømmerne.** 
Han mener, at en enkelt (statholderen) må regere, med nogle 
rader, for at give styrelsen enhed og kraft. -— Ved anord- 
ningen af 15. Maj 1834 havde regeringen fået en præsident 
og otte råder og disse havde delt alle forretninger mellem sig; 
statholderen havde vel navn af overpræsident, men hans myn- 
dighed var i virkeligheden meget indskrænket og der var der- 
for alt nu tale om helt at nedlsBgge embedet, således som det 
skete 1846. Det lykkedes ikke prinsen senere som statholder 
at f& forretningsgangen forandret. 

Samtidig med landgreven søgte også den gamle gehejme- 
statsminister Møsting sin afsked, og kongen var vistnok ret 
tilfreds med at denne trak sig tilbage, da han alt i flere år 
havde været affældig; han døde året efter, 84 år gammel. 
„Otto Moltke, skriver kongen til hertugen (22. Febr. 1842), 
tager formedelst den sædvanlige upasselighed ej heller del i 
kancelliet eller i det gehejme statsråd, så at det snart bliver 
nødvendigt at rekrutere samme, idetmindste med ministre, om 
ej med gehejme statsministre.** 

Hvilke mænd kongen har tænkt på at udnævne til ministre, 
foreligger der intet bestemt om. 10. Jan. havde oberst Abra- 
hamson, der var medlem af mihtærkommissionen, tydeUgt ud- 



Digitized by 



Google 



334 KRISTIAN Vni OG NORDSLESVIG. 

talt ønsket om at ^ komme i en betydeligere stilling", som 
kongen antog: blive krigsminister; men dette blev der ikke 
taget hensyn til. Derimod kan der næppe være tvivl om, at 
det var kongens hensigt at udnævne A. S. Ørsted til minister, 
idet der samtidig tænktes på at samle det hele kirke- og 
undervisningsvæsen i et nyt kollegium under hans bestyrelse. 
Dette sidste kom dog ikke [til udførelse, da Ørsted ikke ønskede 
denne stilling. Rimeligvis tænkte kongen desuden alt nu på 
at gøre H. Reventlov Criminil af Tyske kancelli til præsident 
for dette og optage ham i statsrådet for her at have en re- 
præsentant for hertugdømmerne; han var fidgt efter Høpp 
som første deputeret og den ledende mand i kancelliet og 
indtog ifølge sin ualmindelige dygtighed og høje dannelse en 
fremskudt plads i embedsetaten. 

Med hensyn til svogeren fastholdt kongen fremdeles ønsket 
om at holde på landgreven i begge embeder, eller, hvis dette 
ikke kunde lade sig gøre, som statholder, medens prinsen 
kunde bhve kommanderende general. Da landgreven imidlertid 
ikke vilde indlade sig herpå, rådførte kongen sig med Møsting, 
der kendte Avgustenborgeme fra gammel tid, og denne til- 
rådede prinsens udnævnelse til landgrevens efterfølger i begge 
embeder ^ Kongen bestemte sig da til at vove forsøget; han 
kaldte (7. Marts) prinsen til København i anden anledning, 
lod ham gentage sin ansøgnmg mundtlig og stillede sine be- 
tingelser for udnævnelsen. Denne gav imidlertid Otto Moltke 
anledning til at søge afsked fra statsrådet, hvorefter kongen 
ben3rttede en forløbelse af udenrigsministeren Krabbe-Carisius 
til ligeledes at ^erne ham af statsrådet^. Saaledes blev dette 
rekonstrueret; Møsting, (Rantzau), Otto Moltke og Krabbe er- 



< Dette berettes hos Droysen og Samwer: Die dfiniøcfae Politik seit 1806, s. l^K 
og stadfæstes af Werlauff, Hist. tidsskrift 4. r. IV 409. Hint skrift fremstiller iovrigt 
dette embedsskifte i et helt upålideligt lys; især må det forbayse, at prinsen oipgi^r 
at have søgt embedet som statholder. Denne usandfærdighed er alt fremdraget bos 
Treitschxe: Deutsche Geschichte V 768 fl. 

* Kongen var 11. Decbr. 1834 bleven fornærmet af Krabbe-Carisius ved prinsen 
af Hessen-Philipsthals bisættelse (også Møsting og Stemann udeblev dengang). 



Digitized by 



Google 



KRISTUNJVra OG NORDSLESVIG. 336 

stattedes af A. S. Ørsted og Heinrich Criminil, af hvilke den 
sidste nu blev udenrigsminister. Det var uimodsigeligt en be- 
tydelig vinding for kongens råd, da de afgåede ministre enten 
var uden arbejdsevne, eller, som Krabbe, uden fremragende 
evner, medens de nye var administrationens dygtigste mænd. 
Den nye præsident i det tyske kancelli, Josef Reventlov Criminil, 
hidtil amtmand i Rensborg, var derimod vel en dygtig embeds- 
mand, men alt for igået med det slesvig-holstenske parti til 
at kunne blive en støtte for kongen i de politiske kamptider. 
Prinsen af Nør søgte senere gentagne gange forgæves at formå 
kongen til at optage ham i statsrådet. 

Hertugen var dybt skuffet ved broderens udnævnelse; han 
skrev 29. Marts som svar på kongens meddelelse derom kun 
et par ord: „den ham derved beviste tillid glæder mig for 
hans skyld meget", hvad kongen i sin dagbog refererer så- 
ledes: „svar fra hertugen, som meget koldt omtaler broderens 
udnævnelse til statholder". Da han ud på sommeren kom til 
København og Sorgenfri, søgte han at imødegå den mistillid, 
kongen havde vist ham, men samtalen endte på en måde, som 
i virkeligheden blev et brud. De siden 1840 imod tidligere 
sparsomme politiske ytringer i deres brevveksling ophørte fra 
nu af så godt som ganske. 



Åf kongens skrivkalender. 1842. 

Jcmuar 29. Geh. st. m. Møsting kom idag til mig og frem- 
stillede sig som den, der havde tjent i 60 år, hvorhos han ytrede det 
ønske at entlediges fra alle sine embeder undtagen som overkammer- 
herre. Jeg viste ham min deltagelse i denne sjældne fest og bad ham 
at vedblive ordenskansler embedet. 

Febr. 3. overbragte geh. st. minister Møsting mig sin ansøgning 
om at afgå fra alle sine bestillinger, med undtagelse af overkammer- 
herre chargen og biblioteket. 

8. Oberst Rømeling referat. Han er ganske af den mening, at 
man skal lægge prinsen af Avgustenborgs plan til organisationen for 
kavalleriet til grund, hvilken også lader sig anvende på de andre 
våben .... 



Digitized by 



Google 



336 KRISTIAN Vni OG NORDSLESVIG. 

Brev fra landgrev Friedrich, ansøger om afsked fra alle sine 
charger. 

11, Skrevet til 1. Fr. Gottorp; anmodning at han måtte vedbli?e 
som statholder, om han end vilde have afsked som kommanderende 
general. 

14, Brev fra pr. Fr. af Avgustenborg, dat Nor, den 11. Febr. 

han ytrer ønsket om at blive statholder efter pr. Friedrich 

og mener, at en forandring ved regeringen vil blive fornøden. 

17, Modtaget svar fra landgrev Friedrich, hvori han gentagende 
ytrer det ønske at forlade sine charger, uden at gå ind på at vedblive 
som statholder. 

24. Gr. Reventlov Criminil faldt af hesten og stødte hovedet 
farligen. 

Maris 7. Brev fra landgrev Friedrich, gentagende begæring om 
afsked fira alle sine charger. 

Tilskrevet pr. F. A. af S. H. S. Avgustenborg og kaldt ham her- 
til på kort tid. 

(11,) Gr. Griminils bedring går langsomt. Hjernen er ej rystet 
men såret på hovedet har forårsaget rosen« 

15, Pr. Fr. af Avgustenborg ankom kl. 4 med dampskibet 

14, Pr. Fr. gennemgik militærplanen med Rømeling. 

15, Kl. 11—2 konference med oh. Rømeling og pr. Fr. af A. 

18, Spist med pr. Fr. hos enkedronningen. 

19, Samtale med pr. Fr. Han mente det væsenligt, at der var 
en af hertugdømmerne i statsrådet o^ anbefalede gr. J. Criminil til 
Tyske kancelli, når broderen var befordret til højere post Spies anså 
han for svag, men en omdannelse af regeringen på Gottorp ønskelig. 

22, Samtale med pr. Fr. hos dronningen .....* Vigtig samtale, 
i hvilken jeg udviklede for ham, hvorlunde det var nødvendigt at 
kongens statholder måtte handle aldeles i regeringens ånd; at det var 
min grundsætning at holde hertugdømmerne indbyrdes og til Danmark 
i de forhold, hvori de nu befinde sig, at Slesvig navnlig ej burde 
drages mere til Tyskland, men ej heller fordanskes, men være et land 
imellem Danmark og Holsten, at undersåtterne derfor måtte boldes 
ved deres sprog og det danske for de dansktalende ligesålidt for- 
trænges som det tyske for de tysktalende; deri måtte vi være ganske 
enige. Hvad arvegangsspørgsmålet angik, måtte man overlade til tiden 
at løse det, og jeg anså det for min pligt at virke til at løse det på 
en fredelig måde, men vore fælles bestræbelser burde være, at Slesvig 
ej burde skilles fra Danmark. 

Pr. Fr. svarede derpå, at han vidste, det var hans pligt, når han 
overtog statholderskabet ganske at handle i regeringens ånd og at bi- 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN VUI OG NORDSLESVIG. 337 

drage til at vedligeholde de bestående forhold; kunde han ej længer 
virke i denne ånd, så vilde han trække sig tilbage, navnlig i det dyna- 
stiske, spørgsmål, hvis afgørelse ej nu var forhånden, men angående 
hvilket han antog, at hertugdømmerne ej burde adskilles. Jeg sagde 
ham, at jeg i denne som enhver henseende regnede på, at han vilde 
handle som en ærlig og tro statholder, hvilket han lovede. 

Vi formente begge, at det kunde være rigtigst at udsætte 
udnævnelsen til statholder; men da jeg efter hans afrejse d. 24. 
[det var d. ^.] i statsrådet meddelte min beslutning og sagde, at jeg 
med fuld tillid overdrog ham statholderskabet, mente Stemann og prins 
Ferdinand, at det var bedre straks, A. V. Moltke ligeså (når ikke hele 
posten kunde spares). Jeg bestemte mig derfor til at udfærdige ud- 
nævnelsen straks. 

Følgen heraf har været gr. Otto Moltkes retraite; han har d. 26. 
bedet om sin afsked fra kancelliet — jeg venter det skriftlig. 

Den 25. tilskrev jeg konferensråd HoUen i Hebingør at afbryde 
underhandlingerne med de svenske kommissærer, der kun fordre 
offere af os, men intet byde i erstatning. Sendt mit brev til geh. si 
m. Krabbe, som svarede og rådede til at give efter og tilstå de svenske 
de forlangte 10,000 rdl. Jeg sendte brevet desuagtet bort, som havde 
ti] følge at underhandlingerne afbrødes d. 26. 

Herover yderst fortørnet sagde Krabbe mig den 27., at han så 
ban havde tabt min tillid, at jeg ikke behøvede nogen minister, men 
snarere en depechesekretær, og at han måtte begære sin afsked. Jeg 
svarede ham med megen rolighed, at når han indgav sin ansøgning 
om afsked, skulde han få mit svar; jeg kunde ej billige, at man stedse 
gav efter for Sverig og at man havde lovet dem 10,000 rdl., hvilket 
han nægtede. Jeg holder ham nu på ordet. 

(Søndag) 27, Jeg har bestemt mig til at tage gr. Reventlov Cri- 
minil til minister for de udenlandske sager, Dankwart til direktør. 

29. Da geh. st m. Krabbe ved referatet d. 28. slet ikke gentog 
sin ansøgning om afsked, tilskrev jeg ham d. 29., at han ej måtte ud- 
le^ge min tavshed, som om jeg ventede han skulde forandre sin be- 
slutning om at søge afsked; vi skiltes iøvrigt som venner. 

Samme dag bragte han mig sit brev med ytring, at han vedblev 
sit ønske om afsked, hvorved han ventede at opfylde mine hensigter, 
han trø.9tede sig ved min velvilje osv. 

30, I statsrådet sagde jeg, at jeg havde modtaget gr. Otto 
Moltkes ansøgning om afsked og beklagede, at hans helbredstilstand 
skulde nøde ham dertil ^ Ligeledes havde geh. si m. Krabbe Carisius 



1 Sml. kongens brev til grev Rantzuu (2 April): „O. M. vil, tror jeg, give det 
A. D. Jørgensen: Afhandl. III. 22 



Digitized by 



Google 



338 KRISTIAN Vm OG NORDSLESVIG. 

fundet sig foranlediget til at søge sin afisked, som jeg også havde an- 
taget, og bevidnede jeg her, hvormeget jeg skønnede på den nidkærhed, 
han havde udøvet i min tjeneste » hvorved også meget i de, to år 
var adrettet. Han svarede med erkendtlighed, som jeg påskønner. 

Samme dag undertegnede jeg disse geh. st ministres afgang og 
gr. Reventlov Criminils udnævnelse til geh. st. m. for de udenlandske 
sager og general prokurør Ørsteds udnævnelse til geh. st minister. 

31. Besøgt geh. st. m. Reventlov Criminil, som jeg tanåi i god 
bedring. 

1, April indførte jeg geh. st minister Ørsted i statsrådet sigende: 
y^vil De nu indtage den plads, hvortil min tillid har kaldet Dem og 
som enhver fædrelandsven vil glæde sig ved at se Dem indtage^. 

4. Aftalt med amtmand gr. J. Reventlov Criminil, at han tiltræder 
som præsident for det SI. H. L. kancelli, gives 1000 rdl. personligt 
tillæg og tør opholde sig på sit gods nogle måneder om sommeren. 
Jeg tror at have truffet et såre godt valg. [Ordren til C i den anled- 
ning at komme til Kbhvn. var afgået d. 30. Marts.] 

20. Juni. Hertugen af Avgustenborg med fiunilie ankom i beseg. 

(Søndag) 3. Juli, Samtale med hertugen. 

Hertugen ønskede at eksplicere sig med mig, om jeg havde noget 
imod ham eller noget at bebrejde ham, da han vidste med sig selv, at 
han hverken i sin tanke eller handlemåde fortjente det 

Jeg svarede ham, at jeg ej mistænkte ham for noget foretagende 
eller fiEdskhed mod min person, men at hans stilling førte det med sig, 
at han af mange var anset som et parti-overhoved, nemlig for det 
siesvig holstenske parti, der fremsætter hertugdømmernes forening, 
selv under en forudset adskillelse fira Danmark, som det højeste gode 
for samme, og nægtes kunde det ikke, at han ved de under hans ind- 
flydelse udgivne skrifter i udlandet under navn af Elleton om arve- 
følgen i Slesvig til fordel for det Avgustenborgske hus havde givet 
sådan tanke næring. 

Han svarede derpå, at han aldrig havde skrevet, undtagen når 
hans hus's rettighed var bleven angrebet i offenlige blade, som af 
prof. Paulsen; at mange delte den anskuelse af hertugdømmernes for> 
ening, og at det bedste bevis på, at han ej vilde stifte parti, var at han 
havde bekæmpet det demagogiske væsen, skattebevillingsret osv. i stedet 
for at sætte sig i spidsen for dette. 

Herpå svarede jeg, at jeg erkendte, at han havde bekæmpet de 
revolutionære tendenser i stænderforsamlingen, men at det derimod var 



udseende af, at hans afgang bar sin grund i prinsens udnævnelse, i virkeligfaedeo må 
den søges i hans nedbrudte helbred, der for tiden ger ham uskikket til forretmngerDe.* 



Digitized by 



Qoo^^ 



KRISTIilN Vm 06 NORDSLESVIG. 339 

Uge skadeligt, når han istemmede partianskuelser om det uskadelige, 
eller vel endog ønskelige i hertugdømmernes adskillelse fra Danmark. 
Dette påstod han aldrig at have gjort, men at han skyldte sin familie 
ej at opgive dens rettigheder, og at når ulykken skulde være at suk- 
cessionen adskilte hertugdømmerne fra Dcmmark, vidste han ikke, 
hvorfor det holstenske hus skulde ophøre at regere, medens det i det 
hessiske kun gjaldt om, at én fyrste, der selv havde en anden krone 
i vente, renoncerede. 

Jeg svarede ham, at det altid var en farlig sag at forandre suk- 
cessionsordenen, at man i så fald måtte finde sig i, at de dele af 
Holsten, som havde agnatisk sukcession, gik fra, men at Slesvig ej 
derved vilde skilles fra. Danmark og at det var ønskeligt for at undgå 
rigets udstykning, at man kunde enes om rettighedernes erstatning. 
Derpå er imidlertid ej at tænke med hertugens sindelag og han anførte 
også, at hans fader havde pålagt ham og hans broder aldrig at renon- 
cere på deres rettigheder. Jeg hemærkede, at det var beklageligt, når 
man anså sine egne rettigheder højere end statens vel og at ingen 
erstatning kunde opveje disse. 

£ndelig forekastede jeg ham hans ytringer mod det danske sprog 
i stændersalen og sagde: „det er i det mindste uklogt, når man vil 
være konge i Danmark**. Han forklarede at have talt efter sin over- 
bevisning i sprogsagen uden derfor at nedsætte det danske sprog. 

Vi skiltes som venner, men denne samtale har ikke bragt sagen, 
forståelsen om sukcessionen, nærmere. 



IV. Sprogpatentet af 29. Marts 1844. 

Mortensdag, d. 11. Nov. 1842 talte Hjort Lorenzen for 
første gang dansk i stændersalen i Slesvig. 

Det var ikke så underUgt, at denne aldeles uventede op- 
træden fremkaldte ikke blot den største opmærksomhed hos 
venner og fender, men de mest modsatte meninger om dens 
lovlighed og om måden at ordne de derved opståede spørgsmål. 

Det kunde ikke være underkastet tvivl, at jo den sles- 
vigske stænderforsamlings forretningssprog var tysk; vel var 
det ikke udtalt i anordningerne fra 1831 og 1834, men der 
var heller ikke tale om sproget i de tilsvarende anordninger 
for Danmark og Holsten; stændersproget måtte jo som en 
selvfølge være det samme som landsdelenes officielle sprog i 

22* 



Digitized by 



Google 



340 KRISTIAN Vm OG NORDSLESVIG. 

andre forhold, men dette var, da anordningerne blev giMie, 
for Slesvigs vedkommende det tyske. I dette sprog skulde 
altså protokollen føres, beslutninger, andragender osv. ud- 
færdiges. 

Idet nu imidlertid dansk var blevet officielt øvrighedssprog 
på landet i Nordslesvig, var den tidligere sprogénhed brudt på 
et væsenligt punkt og der kunde billigvis være tale om, at 
der også indrømmedes dansk en vis ret i stændersalen. For- 
samlingen havde for så vidt indrømmet dette, endog før sprog- 
reskriptet udkom, idet den deputerede for Ærø havde talt 
dansk, hvorefter formanden gengav hans tale på tysk. Senere 
talte også Nis Lorenzen (Lilholt) dansk og fik sin tale ført til 
protokols. Da derimod Hjort Lorenzen begyndte at tale dansk, 
vilde man ikke indrømme ham, „der var det tyske sprog 
mægtig", retten hertil og hans taler optoges hverken i proto- 
kollen eller i stændertidenden og det tillodes ham ikke at 
indlevere et forslag til beslutning på dansk. 

D. 19, Nov. indgav Hjort Lorenzen en klage herover til 
kongen, idet han påkaldte hans beskyttelse og bad om „at 
tillade, at det halve hertugdømmes modersmål nyder samme 
ret i den slesvigske stænderforsamling som det andet halve**. 
Efter lange rådslagninger og overvejelser udstedte kongen 2. 
December som svar herpå et reskript til den kongL kommis- 
sarius, hvori det, efter omtalen af sammenstødene mellem for- 
manden og Lorenzen, hedder: 

„Men når det således forefaldne har bragt forsamlingen 
til den formening, at det i hvert enkelt forekommende tilfælde 
skulde gøres afhængigt af forsamlingens samtykke, om brugen 
af det danske sprog skal tilstedes en deputeret, så kunne vi 
ikke give vor allerhøjeste samstemning til en sådan beslutning, 
som vilde krænke de dansktalende deputeredes naturUge rettig- 
heder. Vi have nu vel af stænderforsamlingens forhandlinger 
set, at præsidenten vil være betænkt på midler til at sikre de 
dansktalende medlemmer en virksom deltagelse i forhand- 
lingerne; da der imidlertid i denne henseende mangler en 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN VOI OG NORDSLESVIG. 341 

udtrykkelig lovbestemmelse, hvorved sådant kunde opnås på 
en måde, der tillige passede til forsamlingens forretningsgang, 
og navnlig med bibeholdelse af protokolføringen på forsam- 
lingens hidtilværende tyske forretningssprog, så overdrage vi 
dig herved at sætte vor tro provinsialstænderforsamling i kund- 
skab om indholdet af dette allerhøjeste reskript og at opfordre 
den til at afgive en allerunderdanigst betænkning om, hvor- 
ledes der kan sikres forsamlingens dansktalende medlemmer 
en virksom deltagelse, derved at deres foredrag optages i for- 
samlingens protokol i en tro oversættelse." 

Dette reskript blev oplæst i forsamlingen den 6. Dec. og 
Hjort Lorenzen skrev samme dag hjem til sin hustru: „der 
Sieg ist erfochten, hurra I** 

Efterat den i dette reskript indeholdte opfordring til 
stænderne var bleven drøftet i udvalg og i forsamlingen, af- 
fattedes betænkningen derover den 20. December for af for- 
manden at tilstilles kommissarius. Som vedtaget med 34 
stemmer mod 6 vilde stænderne „under reservation af de i 
anordningerne af 28. Maj 1831 og 15. Maj 1834 begrundede 
rettigheder" [at nemlig ingen forandring i stænderinstitutionen 
skulde finde sted uden at stændernes råd forud var indhentet]: 
„ligeså indstændigt som underdanigt fraråde alle lovbestemmelser, 
hvorved der skulde indrømmes de dansktalende medlemmer af 
forsamlingen positiv ret til at betjene sig af det danske sprog 
ved forhandlingerne, samt ret til at deres foredrag i en tro 
oversættelse bh ver tilførte protokollen". 

Hertil knyttede et mindretal af 5 medlemmer (Nis Lorenzen, 
Hjort Lorenzen, Jepsen, Nielsen og Posselt) det votum: „at 
det danske sprog i enhver henseende må nyde lige rettigheder 
med det tyske", hvad de nærmere bestemmer således: „at de 
danske foredrag tages i originalsprog og ikke som oversættelse 
til [)rotokollen, og at de ordret optages i den danske stænder- 
tidende og som oversættelse i den tyske, ligesom de tyske 
foredrag tages i grundsproget til protokollen og ordret o[)tages 
i den tyske tidende og som oversættelse i den danske". 



Digitized by 



Google 



342 KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 

Et andet mindretal, bestående af Petersen (Dalby), afgav 
følgende votum: „at det for fremtiden, således som det hidtil 
er iagttaget i stænderforsamlingen, lovmæssigt skal være de 
deputerede fra de dansktalende distrikter, som ikke tiltro sig 
at holde foredrag på tysk, tilladt at betjene sig af det danske 
sprog, og at der træffes foranstaltninger til at disse danske 
foredrag kunne i det tyske sprog tilføres protokollen". 

Når bortses fra, at alle deputerede fra det tysktalende 
Slesvig, alle godsejere, præster m. m., på den ene P. Nielsen 
fra Flensborg nær, var imod enhver lovbesk}itelse for del 
danske sprog, har det sin betydning at se, hvorledes de fra 
de dansktalende egne valgte deputerede stillede sig ved denne 
lejlighed. Der var ialt 7 landvalgkredse med dansk folkesprog 
(Angel ikke medregnet), 4 dansktalende købstæder og den 
„blandede" kreds Ærø med Ærøskøbing. Af disse 1:2 depu- 
terede stemte altså kun 4, nøjagtig en tredje del, for danskens 
ligeberettigelse, 7 (eller 6?) imod enhver ret for folkesproget. 
Disse 7 (6) repræsenterede byerne Haderslev, Åbenrå og Tønder. 
(Ærø?), Als, Tønder og Åbenrå amter. Også de to dansk- 
talende godsejere fra Nordslesvig, hertugen af Avgustenborg 
og Kittel på Skovbølgård, sluttede sig hertil. 

Sprogkampen i stænderne November — December 184:2 
blev udgangspunktet for det endelige brud mellem den danske 
og den tyske del af monarkiet. I kongeriget vakte Hjort 
Lorenzens optræden den mest udelte tilslutning og der dannedes 
foreninger med det formål at oprette danske læreanstalter i 
Nordslesvig, ligesom samfølelsen med de danske Sønderjyder 
nu var vakt for ikke mere at udslukkes; det store liberale 
parti delte sig i en national og en demokratisk fraktion, hvis 
veje skiltes for ikke mere at løbe sammen, det første satte 
fra nu af ordningen af monarkiets nationale forhold i ferste 
linje. I hertugdømmerne tog derimod den slesvigholstenske 
bevægelse dobbelt fart, det nyholstenske parti forsvandt efter- 
hånden og man regnede senere de danske overgreb og danise- 
ringsbestræbelserne fra dette tidspunkt. 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN Vin OG NORDSLESVIG. 343 

Enkelthederne ved sammenstødet i Slesvig og overvejelserne 
i København, såvel som de påfølgende forhandlinger ved Hjort 
Lorenzens nærværelse her m. m, er udførlig fremstillede i 
disse „Årbøger", 1891, s. 129—212 og 1894, s. 17—32, — 
hvortil henvises. For fuldstændigheds skyld meddeles dog her 
kongens optegnelser i deres sammenhæng, tilligemed reskriptet 
af 10. Febr., der ikke tidligere har været fremdraget. 

Kongens skrivkalender. 

2, Dec. 1842 Statsråd . . . . S. H. L. kancelli: reskript til den 
koDgl. kommissarius om det danske sprogs brug i forsamlingen. Lov- 
udkast approberedes. 

9, Statsråd. Det bestemtes, at den af kommissarius ønskede 
fuldmagt at slutte forsamlingen skulde gives ham ved et reskript 
gennem kabinettet — hvilket udfærdiges i aften. 

14. Statsråd. Det bestemtes, at reskriptet af 2. December skulde 
offenliggøres i kollegialtidenden. 

22. Den slesvigske komités betænkning i anledning af reskript 
af 2. Dec. går ud på at fraråde enhver lovbestemmelse om, hvorledes 
danske foredrag skulle protokolleres, og at bortræsonnere den kongl. 
ytring, at det var de dansktalende Slesvigeres naturlige ret at tale 
dansk i forsamlingen; noget impertinentere kan ej tænkes. 

i. Jan. 1843. Året begyndes af mig med frejdigt mod i tillid til 
Guds bistand. Blandt morgensalmerne opslog jeg en af Boye, hvori 
siges, at ikkun det rige er lykkeligt, i hvilket hersker fred. Det randt 
mig i sinde, at dette mindre end nogensinde er tilfieeldet i mit rige, 
hvor partiånd, næret mellem Danmark og hertugdønuneme, avler splid. 
Jeg bad derfor Gud, at han vilde give mig visdom og kraft til at ud- 
jævne disse stridigheder, som næres ved overdrivelser på begge sider, 
idet Slesvigholsteneme ganske ville fortyske Slesvig, de danske radi- 
kale derimod rive Slesvig ganske fra Holsten. Kongen bør stå over 
partierne og vedligeholde tilstanden som den er, Slesvig som et selv- 
stændigt hertugdømme under den danske krone, enhver undersåts 
sprogforhold respekteret 

Endnu er tilliden til kongens upartiskhed usvækket. 

4. Enkelte avdienser. Ørsted. P. H. Lorenzen .... Denne 
klagede bitterlig over embedsmændenes handlemåde mod de dansk- 
talende Slesvigere. Jeg søgte at berolige ham og bad ham at have 
tillid til kongens vilje at soutenere det danske sprog i sine rettigheder. 
Han forestillede fremfor alt nødvendigheden af at danske dannelses- 



Digitized by 



Google 



344 KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 

anstalter, lærde skoler og seminarier oprettedes i den dansktalende del 
af Slesvig, et synligt bevis på kongens vilje til at håndhæve det 
danske sprog i Slesvig behøvedes. Jeg formanede til tillid til kongen 
og navnlig ved den forehavende fest idag, at ingen personligheder 
måtte fremkomme derved. 

6, Talt med Ørsted Ligeledes talt med ham om de 

slesvigske forhold og midlerne at soutenere danskheden i Slesvig; han 
er ubestemt i den henseende. 

14. [Dronningen gav sig på vej til Avgustenborg, til moderens 
dødsleje:] Jeg har pålagt hende, når lejlighed gaves, at ytre, h?or 
meget jeg følte mig krænket ved den hele tendens i den slesvigske 
forsamling, at adskille sig fra Danmark, at fortyske hertugdømmet og 
at håne alt dansk; men desuagtet var det min hensigt at opretholde 
status quo og Slesvig som et selvstændigt hertugdømme i det danske 
monarki; raen tillige vilde jeg beskytte det danske sprog og de dansk- 
talende Slesvigere som hidtil. 

16» Min svigermoder er død d. 13.; dronningen vendte om i 
Nyborg .... 

17, Tillisch referat Jeg gav ham mit koncept til skrivelse til 
SI. H. L. kancelli ang. SI. st. forsamlings betænkning til reskr. 2. Dec. 

18. Tillisch bragte mig et andet udkast til hint brev til S. H. 
L. kancelli, men det var flovt, ubestemt, uforståeligt (det mangler p& 
mod til at sige SI. H. sandheden og man glemmer, hvad jeg skylder 
Danmark). 

3. Febr. Jeg har nu talt med alle ministrene særskilt om sprog- 
sagen og Ørsted gav mig udkast til reskript til kancelliet; noget for- 
mildet mod mit udkast. 

6. Eancellipræsident gr. Reventlov Criminil ankom idag. 

7. Set k. pr. grev R. Criminil, der er en fuldkommen Slesvig- 
Holstener. 

8. Statsråd kl. 12 Ministrene forlode mig ikke førend kl. GVi. 
Efterat jeg d. 7. havde talt med kcuicellipræsidenten, som ganske er 
gennemtrukken af si. holst. principer og ser „Neuerungen" i alle for- 
anstaltninger, der sikrer de dansktalendes ret at- betjene sig af deres 
modersmål, bestyrkedes jeg ydermere i nødvendigheden af at udtale 
sig om, at de trufiie foranstaltninger med fasthed skal gennemføres. 
Det af Ørsted efter mit koncept udkastede forslag til skrivelse til SI. 
H. kancelli i anledning af stænderforsamlingens „Gutachten** til reskr. 
af 2. Dec. forelæstes af mig for statsministrene og vandt deres bifald; 
kun troede^. [H.] Criminil nu, at dets bekendtgørelse vilde vække 
megen misfornøjelse i hertugdømmerne. 

10. Statsråd 11-4. 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN Vm OG NORDSLESVIG. 345 

Ved diskussionen om reskriptet til kancelliet udtalte kancelli- 
præsidenten sig for at intet burde ske, der kunde svække den gode 
stemning i hertugdømmerne, og tydeligen talte han det SI. H. partis 
sag. Stemann og V. Moltke udtalte sig bestemt om nødvendigheden 
at varetage det danske folk mod det SI Holst, pcirtis anmasselser, 
Ørsted var ej for overordenlige foranstaltninger, der kunde genere det 
SI. H. L. kancelli i sprogsagens behandling. . Gr. Reventlov Criminil 
fandt intet mod reskriptet til kancelliet at erindre, men vel mod dets 
offen liggøre] se. Jeg bestemte mig til ej at offenliggøre det, men blot 
at bekendtgøre, at befaling var givet kancelliet at udarbejde et lov- 
udkast i overensstemmelse med reskript af 2 Dec, og at indskærpe 
det danske sprogs brug i de dansktalende distrikter, samt en vedbørli^ 
prøvelse i færdighed i det danske sprog for gejstlige og verdslige em- 
bedsmænd i det dansktalende Slesvig. Reskriptet modificeredes noget 
efter g st. m. Criroinils forslag. En halv mesure [forholdsregel]. 

Reskript til SI. H. L. kancelli, af 10. Febr. 1843 
(oversættelse). 

Da vi har fundet os skuffet i den forventning, at den slesvigske 
stænderforsamling vilde fyldestgøre den i vort allerhøjeste reskript af 
2. Dec. f. år til den rettede opfordring og påvise os hensigtssvarende 
midler til at sikre de dansktalende medlemmer af forsamlingen en 
virksom deltagelse i dens forhandlinger, så har vi allerhøjst fundet os 
foranlediget til ved tilsendelsen af stænderforsamlingens indstilling at 
give vort kancelli befaling til at forberede et lovudkast i overens- 
stemmelse med den i reskript af 2. Dec. udtalte allerhøjeste vilje, som 
kan forelægges stænderne, og derefter at foredrage det for os til aller- 
højeste prnvelse og stadfæstelse. 

Samtidig vil vi have vort kancelli pålagt, snarest mulig at ind- 
sende til os en allerunderdanigst beretning om, i hvor vidt vort re- 
skript af 14. Maj 1840, vedrørende brugen af det danske sprog i 
administrative og justitssager i de distrikter af bemeldte hertugdømme, 
i hvilke dansk er kirke- og skolesprog, er bragt til fuldstændig ud- 
førelse, såvel som at ytre sig om de hindringer, som måtte have vist 
sig der, hvor det endnu ikke er kommen til sådan udførelse, såvel 
som om de mest tjenlige midler til deres bortryddelse. 

Endelig vil vi, at vort kancelli ved denne lejlighed forelægger os 
sin mening om, hvorledes de prøver for fremtiden måtte være at ind- 
rette, som såvel de gejstlige som verdslige embedsmænd, der søger 
ansættelse i de dansktalende distrikter, har at underkaste sig, for at 
godtgøre deres tilfredsstillende kendskab til det danske sprog. 



Digitized by 



Google 



346 KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 

Først 8. Marts 1844 forelagde kancelliet sin forestilling m. h. 
i. det første punkt i denne kongelige ordre; man beg}'n(ite 
ved denne tid at forberede den forestående stændersession. 

Denne forestilling er et omfangsrigt aktstykke, der først 
udførlig gentager sagens historie. Kancelliet bemærker der- 
efter, at stænderne ikke har efterkommet kongens befaling at 
angive midler til at sikre de dansktalende medlemmer en ret 
til at bruge deres modersmål, således at den tyske protokol- 
føring bevares, idet flertallet fraråder at anerkende en sådan 
ret, medens mindretallet forlanger delvis dansk protokolføring. 
Kancelliet må altså selv forelægge et lovforslag, bygget på den 
i reskript af 2. Dec. 1842 udtalte kongelige vilje. 

Hvad der herved er af overvejende interesse, er fortolk- 
ningen af „dansktalende medlemmer". Kancelliet fremhæver 
stærkt de alvorlige ulemper for forhandlingerne derved at der 
skal kunne tales dansk. Faktisk er det så, at et stort flertal 
af medlemmerne ikke forstår dette sprog eller har interesse af 
at lære det, medens der hidtil ingen medlemmer har været 
valgte, som ikke forstod tysk. Da nu dette sprog skal ved- 
blive at være stændernes officielle forretningssprog, holder kan- 
celliet for, at dansk tale må indskrænkes til det nødvendige. 
Taler en mand altså begge sprog lige godt, bør han ikke helt 
efter tykke tale dem begge i flæng, måske efter stemning, 
men holde sig til det officielle. Det foreslås derfor at loven 
affattes således:^ 

„De medlemmer af den slesvigske provinsial-stænderfor- 
samling, som ikke tiltro sig at være det tyske sprog til- 
strækkelig mægtige for at kunne betjene sig deraf ved deres 
foredrag i forsamlingen, og som af denne grund ved deres 
foredrag i forsamlingen ville bruge det danske sprog, have 
straks .... at tilkendegive deres hensigt." 

Da kancelliet imidlertid måtte holde det for at være 
kongens vilje, at hver enkelt skulde have en „naturlig ref* 



^ Det forelagte lovforslag er ikke bevaret, roen der er iogen aoljduing af. il 
dette senere forandredes. 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN Vm 06 NORDSLESVIG. 347 

til at tale dansk, tilføjedes, at hver enkelt skulde selv bedømme 
sin evne til at tale tysk, og der tilføjedes altså: „De i så 
henseende afgivne erklæringer, angående hvilke ingen forhand- 
ling må finde sted, blive at tage til protokollen." 

Endvidere fastsattes, at hjælpesekretærerne skulde kunne 
dansk, at de skulde være forpligtede til at oversætte de danske 
foredrag både i mødet, i udvalgene og til protokollen, og at 
de i oversættelse skulde indlevere de danske skriftlige forslag, 
som medlemmerne måtte afgive. 

Kancelliet tiltrådte stænderflertallets opfattelse af en sprog- 
anordning som en forandring i stænderloven, der altpå efter 
dennes løfte skulde forelægges forsamlingen før udstedelsen. 

Kongens shrivkalender, 

12. Maris 1844, PetitioneD fra bønderae i Nordslesvig om stænder- 
forsamlingens forlæggelse til Flensborg og om at det danske sprog 
må nyde samme ret som det tyske i forsamlingen [se s. 854 f ] sendes 
til S. H. L. kancelli med betydning, at jeg ikke agter at indlade mig 
på det førstnævnte andragende og at det sidste vil finde sin afgørelse 
ved sprogsagens forelæggelse. 

Petitionen fra de samme om forligelseskommissioners oprettelse 
sendes til kancelliet tU betænkning. 

15, Statsråd. Det S. H. L. kancelli indstillede, at et lovforølag 
måtte forelægges stænderne, i hvilket i henbold til reskr. af 2. Dec. 
1842 erkendtes, at de dansktalende deputerede havde ret til at tale 
dansk i forsamlingen, når de for den kongl. kommissær anmeldte, at 
de ej besad færdighed nok i det tyske sprog til at udtrykke sig i 
samme, og da skulde en af hjælpesekretærerne, som tilfulde skulde 
forstå dansk og tysk, gøre foredraget forståeligt for forsamlingen og 
oversætte det til protokollen, i hvilken det indføres på tysk. Ligeledes 
skulde denne hjælpesekretær kunne tilkaldes i komiteerne for at gøre 
de danske foredrag forståelige og han skulde oversætte andragenderne 
fira dansk til tysk; til at vidimere protokollen skulde forsamlingen om 
fornødent vælge en tredje sekretær, der forstod dansk. 

Såvel gr. V. Moltke som Ørsted mente, at det vilde være heldigt 
at undgå ny diskussion over et lovudkast i denne anledning og at det 
følgelig vilde være ønskeligt, at det straks ved stændernes åbning 
kunde afgøres ved kongl. resolution. 

Herimod havde g. st. ul gr. Criminil betænkelighed, og jeg be- 



Digitized by 



Google 



348 KRISTIAN Vni OG NORDSLESVIG. 

stemte, at lovforslaget skulde geDnemgås og redigeres for at kunne 
udgives som provisorisk lov, forbeholdende mig at bestemme om det 
kunde afgøres som resolution. Det bestemtes, at hin erklæring skulde 
afgives i den første forsamling, hvori de indtrådte (ej for kommissarius 
alene), og at hjælpesekretærens nærværelse i komiteer og en dansk« 
talende sekretærs valg kunde bortfalde. Nærmere referat næste fredag. 

22, Statsråd Ved 1. § af forslaget ang. det danske sprogs 
brug i stænderforsamlingen udelades ist es unbenatnmen, da dette 
igen vilde sætte hele spørgsmålet under kvæstion. Kancelliet har i 4 
§ tilføjet, at hjælpesekretæreme skulde oversætte de danske skriftlige 
andragender „behufs der einreichung*'. Jeg lod det stå, men må endna 
afhandle dette nærmere. 

Efter grundig diskussion fandt man det mere lovmedholdeligt at 
give en provisorisk lovbestenunelse end at afgøre sagen ved resolution. 

29, Statsråd. Jeg forandrede endnu bestemmelsen i lovforslaget 
om det danske sprogs brug i stænderforsamlingen derhen, at den 
danske tekst også skulde indleveres ^ Diskussionerne over denne for- 
andring i lovudkastet vare levende — og jeg måtte med megen ud- 
holdenhed påstå de dansktalendes ret til at indgive deres skriftlige 
andragender og amendements på dansk, med tysk oversættelse til brag 
ved forhandlingerne. 

[Patentets § 3 kom til at lyde: Når medlemmer af forsamlingen, 
som ved deres foredrag bruge det danske sprog, ville stille andragender, 
som i overensstemmelse med forretningsordenen skulle indleveres 
skriftlig, og disse andragender af dem ere forfattede i det danske sprog, 
så have de ved én af hjælpesekretærerne at lade samme oversætte 
i det tyske sprog, og tilligemed det af dem forfattede andragende at 
indlevere oversættelsen til præsidiet, hvilken sidste bliver at be- 
nytte ved forhandlingen i forsamlingen.] 

6. April Statsråd. Stændernes indkaldelse til Viborg og Slesvig; 
d. 9. Juli berammedes. [Der var tA^e om at tage den holstenske for- 
samling først :] alle ministrene ytrede sig imidlertid for den førsti^ævnte 
bestemmelse og anførte som et argument mere, at det var bedst, at de 
slesvigske stænder uforberedte modtog den kongelige provisoriske be- 
stemmelse i sprogsagen; den vilde ellers blive omtalt i de holstenske 
stænder og de slesvigske stænder vilde få nye midler til modstand. 

7. Maj. Jeg talte med Tillisch om modifikation i udtrykkene i 
lovforslaget ang. det danske sprogs brug i den slesvigske stænder- 
forsamling Han mente, at § om at oversætte foredragene på tysk 



* Rimeligvis foranlediget ved det udtryk i slesvigsk foreDiDgs adresse: „samme 
ret til både mundtlig og shriftlig at benyttes" (etc). 



Digitized by 



Google 



KRISTUN Vni OG NORDSLESVIG. 349 

måtte a£ESattes gensidig eller bedre udelades. Han skal tale med gr. 
Criminil. 

P. Plakaten ang. det danske sprogs brug i den slesvigske 
stænderforsamling underskrives og skal dateres 29. Marts, som den 
dag, da den refereredes i statsrådet 3. § udelades, da den let kunde 
give anledning til fremtidige chikaner og det må forudsættes, at tyske 
og danske foredrag forstås. 

18. Talt med den slesvigske bonde Lavs Skov, som jeg fandt 
beskeden'; ban ønskede at berolige sine venner om sprogloven — og 
bad om resol. om folkeskolen snart måtte meddeles og om at jeg vilde 
forsyne deres danske sogne med danske præster, navnlig ved pastor 
Marckmanii til Halk. Jeg tilsagde hin resol. snart afgivet og at ville 
sørge for deres tarv med danske præster. Han synes at have holdt 
sig ganske ude af alle politiske forbindelser her*. 



Kancellipræsident J. Criminil til kongen, 20. April 1844. 

Han sender afskrift af sprogpatentet og gentager sin anmodning 
om snart at få det offenliggjort, før det bliver bekendt her. Dette vil 
nemlig virke uheldigt på indtrykket i Slesvig, hvad der så meget mere 
må forebygges, „som regeringen selv overskrider de grænser, den har 
foreskrevet ved lov, ved nu at udstede et provisorium, medens den 
forlanger og venter, at stænderne skal holde sig indenfor grænserne 
af skyldig ærbødighed og mådehold*'. 

Patentet af 29. Marts indledes med en angivelse af 
øjemedet: „Vi have anset det fornødent at være betænkte på 
lovforskrifler, hvorved der sikres de dansktalende medlemmer 
af vor tro provinsial stænderforsamling for hd. Slesvig en 
virksom deltagelse i sammes forhandlinger.** Derefter nævnes 
reskriptet af 2. Dec. 1842 og stændernes ufyldestgørende be- 
tænkning, hvorfor kongen har besluttet, „at efterfølgende for 
deres forestående forsamling provisorisk i kraft trædende an- 
ordning skal forelægges vore tro si. pr. st. til rådgivning, og 



1 Sml. 8. 350 og 357. 

* Kongen flk snart at se, at dette var en fejltagelse; lian udnævnte derfor helter 
ikke Marckmann til præst i Halk; sml. 8. Juli 44: pjeg sagde pastor M., hvorfor han 
^ havde fiet kald i det slesvigske (fordi L. Skau bavde pukket derpål.** 



Digitized by 



Google 



350 KRISTIAN Vm OG NORDSLESVIG. 

forbeholde vi os, efter at have modtaget deres betænkning, 
derom at tage nærmere beskitning** . — 

Under 17. Maj udstedte Hjort Lorenzen en ofiPenlig erklæ- 
ring om ikke at ville møde i stænderne, sådænge dette patent 
stod ved magt, og i de følgende dage fulgte Nis Lorenzen, 
Posselt og Jepsen hans eksempel. I steden for dem mødte i 
Juli i stænderne suppleanterne Esmarch, A. F. From, Petersen- 
Nissumgård og Matzen-Krammark. Kun From, der var (stiftende) 
medlem af den slesvigske forening, erklærede i henliold til 
patent af 29. Marts at ville tale dansk, hvad der fremkaldte 
en protest mod dettes gyldighed fra et par advokaters side. 
Der stilledes intet ændringsforslag til patentets fortolkning af 
„ dansktalende deputerede " . 

Brev fra L. Skau Hl Hjort Lorensen, dat. København, 
21. Maj 1844. 

Skau kalder heri den beslutning ikke at møde i stænderne for 
„det afsindigste af verden **: „^t forlade stændersalen er det aamme 
som at rømme marken, og erklæringen, som Du og Nis Lorenzen 
ønsker offenliggjort, vil ingenlunde gøre den virkning, som Du tror; 
thi uagtet stemningen er overmåde varm for de slesvigske anliggender 
her i staden, så er den dog ingenlunde af den beskaffenhed, at man 
kan vente en demonstration, der kan føre til noget, og en svag demon- 
stration gør mere skade end gavn*'. 

„Fremdeles, — det er ganske uparlamentarisk. Læg blot mærke 
ti) slavehandelens historie i det engelske parlament — jeg tror det 
var tyve gange i rad, at en mand i parlamentet bragte denne sag på 
bane, inden han fik sine meninger om afskaffelsen af den umenneske- 
lige handel sat igennem; og kunde noget lignende ikke blive tilfaeldet 
her? Hvor kan man vente at besejre så mægtige modstandere så at 
sige i en eneste stænderdiæt? Du er konstitutionel sindet — nu ja, 
vis da også i gerningen, at Du er i besiddelse af den konstitutionelle 
sejhed og udholdenhed, og husk vel på, at vi ikke bor i Frankrig, 
men i det kolde Norden, hvor [man] ingenlunde kan regne på liden- 
skabelighed, da denne er unaturlig, og at man her må være glad, når 
der blot findes varme." „Kongen har jeg overbevist om, at patent af 
29. Marts duer ikke, og jeg har truet (!) ham til at love at forandre 
det, når der indgives et minoritetsvotum fra stænderne. Mere kan der 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN Vin OG NORDSLESVIG. 351 

for øjeblikket ikke gøres, da det dog vilde være galskab at forlange, 
at kongen skulde tage et nylig givet patent tilbage, inden det var 
drøftet på sit rette sted.** 

Man har lovet i begge de danske forsamlinger at tage sig af 
sagen, men forlanger „et minoritetsvotum at støtte sig til, for at kunne 
stå fuldkommen fast og sikker*^. 

Skau ender med at erklære det for en ulykke, bvis Lorenzen 
bliver borte fra stænderne; han vil i så tilfælde give ham skylden for 
det hele. 

Brev fra pastor V, Schøler til H, Lorenzen, dat. Eøbenhayn» 
14. Juli 1844. 
Kære Lorenzen! 

Jeg bar nu talt med kongen og med Stemann. Kongen ytrede, 
at det var hans udtrykkelige mening, at det skulde stå enhver stænder- 
deputeret frit for at benytte sig af hvilket sprog han vilde, og erklærede, 
at de nordslesvigske deputerede vilde få et bejaende svar på en fore* 
spørgsel desangående. Stemann derimod mente, at et sådant svar ikke 
vilde blive givet, men at det jo stod enhver deputeret frit for at be- 
nytte sig af en usandhed, da der jo ingen forhandling må finde sted. 

Mine egne tanker kan jeg ikke udtale her, men må bede Dem at 
tøve med at tage nogen videre forholdsregel. Indtil jeg kommer til 
Haderslev. [Han udtaler derpå ønsket om at træffe aUe de danske 
førere, særlig Skau, „da jeg har ting at forebringe ham, der turde 
gribe alvorlig ind i hans liv*'. Han har erklæret kongen, at han fra 
nu af vilde stå last og brast med Nordslesvigerne i deres kamp.] 

6. Juni skrev kongen til prinsen af Nør bl. a. „om de 
slesvigske deputeredes udtræden af forsamlingen, hvilket ej har 
været min hensigt med reskr. af 29. Marts" (kun denne be- 
mærkning findes). Prinsen svarede d. 9. med at forsikre, at 
han intet havde mod dansk tale, men giver derefler en særdeles 
bitter skildring af H. Lorenzens færd i stænderne lige fra 1836 
til 1842, da han „blev købt af de københavnske demagoger". 



V. Sammenstødet 1844. 

Befolkningens „selvhjælp" i Nordslesvig havde ingenlunde 
holdt skridt med dens repræsentanters fordringer til konge- 
magten; efterhånden lærte man dog selv at tage fat. Efterat 



Digitized by 



Google 



352 KRISTIAN Vm OG NORDSLESVIG. 

det 17. Juni 1842 var tilladt de ældre advokater indtil videre 
at give deres indlæg på tysk, henvendte Hans Nissen og 
Lavrids Skau sig til advokat Blaunfeldt i Flensborg, som var 
født i Åbenrå og dansksindet, for at formå ham til at tage 
bopæl i Haderslev. Dette vilde han dog ikke, men han gik 
ind på at komme til H. en gang om ugen for at føre de 
danske sager. Dette bragte snart de tyske advokater til lige- 
ledes at lægge sig efter det lovbefalede sprog, — en langt 
sundere og naturligere udvikling end et kongebud, der kunde 
lægges for had som en vilkårlighed. 

Hjort Lorenzens optræden og den følgende tids bevægelse 
fremkaldte dog først en forøget selvvirksomhed; fra sommeren 
1843 kom der et nyt element ind i nationalitets-kampen, ^^den 
slesvigske forening^, dannet på et møde i Haderslev, d. 12. 
Juni. Den svarede efter sit første anlæg til den måneden i 
forvejen i København dannede „komité for dansk undervisnings 
fremme i Slesvig", der opstillede som sit formål, „at i hd. 
Slesvig dansk og tysk nationalitet, hver inden sine rette ene- 
mærker, må stilles på aldeles lige fod, at de begge må blive, 
ved gennemførte administrative forholdsregler, lige betryggede 
i deres gode ret mod anfægtelser og overlast", — og vilde 
„danne fond bestemt til at anvendes til oprettelse af danske 
undervisningsanstalter i Nordslesvig samt de for Slesvig for- 
nødne læreposter ved Københavns universitet". Der tænktes 
særlig på en lærd skole, et seminarium og en højere skole 
for landbostanden og en lignende for borgerstanden. 

Den slesvigske forening, stiftet af 25 bønder, sluttede sig 
hertil og udstedte opfordringer til at yde bidrag til det samme 
formål, et på dansk til sønderjydske landsmænd og et andet 
på tysk til „brødrene sydpå", som man i en „freundliche 
ansprache aus Nordschleswig" søgte at overbevise om det be- 
rettigede og naturlige i den vakte bevægelse og derfor op- 
fordrede til at yde bidrag. Samtidig besluttedes det dog tillige 
at virke „til folkets gavn ved befordring af petitioner, deputa- 
tioner til kongen og andre lovlige midler". Allerede i det 



Digitized by 



Google 



KRISTrAN VIII OG NORDSLESVIG. 353 

følgende møde, 10. Juli, optoges 50 nye medlemmer og ved- 
toges det at sende en deputation til kongen for at foredrage 
to andragender og „andre folkelige anliggender'^. De Haderslev 
bønder havde med andre ord fået en politisk organisation. 

Foreningens sekretær, Lavrids Skau, har forlængst skrevet 
dens historie, i levnedsskildringer af dens formand Hans 
Nissen af Hammelev (1858) og af Peter Hjort Lorenzen 
(1865), ligesom dens protokol hu er udgiven i disse „Årbøger" 
(1890, s. 120—237). Ligeledes er dens virksomhed omtalt på 
adskillige andre steder, så det vil være overflødigt her at 
komme tilbage til den. I almindelighed må det dog siges, at 
disse fremstillinger, som naturligt er, giver et vel lyst billed 
af dens færd. Det kunde ikke være andet end at en sådan 
første organisation havde mange vanskeligheder at overvinde, 
både udadtil og indadtil, og protokollen røber da også tydeligt 
nok de rivninger, som ikke kunde udeblive. Foreningens egen- 
lige stiftere var Hjort Lorenzen og Koch, men også Flor vilde 
gerne råde med, og bønderne selv havde også en mening. 
Hvor løse formerne var, får man en forestilling om ved at 
høre, at et aktstykke af største betydning, et forslag til en 
offenlig udtalelse, fandtes på foreningens bord, uden at for- 
fatteren nævnte sig, og ikke des mindre blev vedtaget efter 
en kort forhandling; det foranledigede foreningens suspension 
og kunde let have medført straffeansvar. 

Bønderne optrådte i og udenfor foreningen med en vis 
djærvhed, der af og til minder om den samtidige bonde- 
bevægelse i kongeriget med de bekendte ord om „postelinet", 
der let kunde komme til at gå i stykker. Vi finder samme 
mistillid til embedsstanden, skærpet ved den nationale mod- 
sætning, og samme ufuldkomne forståelse af de større politiske 
forhold. 

Den ledende mand blev i årenes løb som bekendt Lavrids 
Skau. Han var ved sine evner, sit hurtige hoved og sin vel- 
talenhed et særsyn i den danske bondestand. Udviklet i nær 
forbindelse med Hjort Lorenzen, til hvem han alt havde sluttet 

A. D. Jørgensen: Afhandl. III. 23 



Digitized by 



Google 



354 KRISTIAN Vm OG NORDSLESVIG. 

sig forud for dennes overgang til det danske parti, fik han 
tidlig en stor øvelse i at udtrykke sine tanker og omgås også 
købstadsfolk, og denne blanding af bonden og den dannede 
mand var dengang så ualmindelig og viste sig hos ham med 
en så elskværdig friskhed, at han i de første år ligefrem be- 
dårede dem, han kom i forhold til, særlig, som han selv siger, 
damerne i den fornemme verden. Imidlertid havde Skau ikke 
åndelig vægtfylde nok til at undgå de farer, som dette med- 
førte; han blev ikke blot forkælet og forfængelig, men af og 
til også mindre pålidelig. Som han ikke tog i betænkning 
hele sit hv igennem at nyde æren for de på Skamling holdte 
taler, skønt det er en offenlig hemmehghed, at Flor havde 
skrevet dem, således lider hans fremstilling af hine års til- 
dragelser af mangler, som ikke alle kan forklares af et und- 
skyldeligt fejlsyn. Flors dom om ham og de andre ledende 
mænd blandt bønderne, såvel som om det store flertal af disse, 
var ofte meget skarp og ikke altid retfærdig, i alle tilfælde 
ubillig'. Det slægtled, som skal gøre det første arbejde og 
danne overgangen til nye samfundsforhold, fortjener tilvisse 
megen overbærelse; det er udsat for fsu-er og fristelser, som 
senere taber meget af deres vægt, og det må kæmpe mod 
fordomme og en ligegyldighed, som sluger kræfterne i et om- 
fang, der senere næppe retfærdig kan bedømmes. Vor tak til 
hine mænd bør derfor være lige uforbeholden, om vi end ikke 
lukker øjnene for deres brøst. 



Fetition om stænderforsamlingens forlæggelse til Flens- 
borg som et i national henseende nevtralt sted, og det dmtske 
sprogs ligeberettigelse med det tyske i stændersalen („samme 
ret til både mundtlig og skriftlig at benyttes"), og om for- 
li gelseskoyyimissioner s oprettelse. Fremlagte og vedtagne i 



^ Sml. dog og»ti Blaunfeldts dom i „Minder fra Senderjy Iland", s. 97, og det 
officiøse danske stridsskrift fra 1850: „Zur Beleuchtung der Augusteaburger Schrift : 
Die Herzogttitimer" osv., s. 59 fl. 



Digitized by 



Qoo^^ 



KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 355 

den slesvigske forening, 12. Juli 1843, at overbringes kongen 
af Hans Nissen og Lavrids Skau. Den første var forfattet af 
Flor, den anden (måske) af Skau. De leveredes kongen 6. 
Avgust (eller 31. Oktober) og afgaves af ham til kancelliet 
12. Marts 1844 (se s. 347). 

Kongens skrivkalender. 

(På Før) 6. Avgtist 18å3, Ved avdiensen havde jeg en inter- 
essant samtale med tvende bønder, Lavrids Pedersen Skov af Sommer- 
sted og Hans Nissen Hammelev, begge fra det dansktalende Slesvig. 
De overbragte i det slesvigske samfunds navn en adresse, gelejdet med 
bønskrifler fra alle sogne i Haderslev provsti om tiendesagens afgørelse, 
og havde, under forudsætning af at kirkekassen blev delt, aftalt imellem 
sig, hvorledes den rigere kirke kunde understøtte den fattigere (en 
sjælden enighed i materielle interesser). Jeg modtog ikke hin adresse, 
men vel bønskrifteme fra sognene og betydede de to afsendinge, at de 
ej måtte blande dem i, hvad der ej kom dem ved; om tiendesagen 
selv, som stænderne havde indgivet petition om, vare meningerne 
delte, idet det var en udbredt mening blandt bønderne, at kirkekassen, 
samlet af tienderne, hørte kirken til og kirkerne sognene; andre, og 
deriblandt amthuset, var af den mening, at det var kongens penge 
som godsejer og at det var kongens sag, om han vilde samle dem i 
en kirkekasse eller holde dem adskilt for hver kirke, hvorfor jeg til- 
føjede: se til Als og Ærø, der er samme tilfælde, kirkekassen er 
kongens som godsejer. 

De udbredte dem derefter over den danske sprogsag og klagede 
over, hvor fortrykt de fandt sig ved tysksindede embedsmænd, hvor- 
iblandt de nævnte herredsfoged Kier og fandt beviset i, at han havde 
forment dem at ophænge den mindetavle, de selv havde bekostet, i 
tinghuset Jeg svarede dem, at de havde fejlet i ikke at anmelde 
sådant for herredsfogden, men nu havde amtmanden jo tilbudt dem at 
ophænge tavlen i amthuset, men det ønskede de ikke, og jeg hen- 
kastede da tanken at ophænge den i kirken, hvilket jeg også sagde 
siden til amtmanden. 

De fortalte om samlingen i Apenrade, at Tidemann havde sagt: 
hvad kalder I, ej at holde, hvad der under hånd og segl er lovet? at 
hertugdømmerne aldrig skulde adskilles, at de skulde have skatte- 
bevillingsret, alt dette har kongen ikke holdt osv. Bønderne havde 
mumlet imellem sig: det havde vi dog ikke troet om vor konge. 
(Dette sagde jeg siden amtmand Stemann.) De bad om tilladelse til 

23* 



Digitized by 



Google 



356 KRISTIAN Vm OG NORDSLESVIG. 

at indgive bønskrifl om forlige] seskommissioners indferelse for at 
svække advokaternes indflydelse, hvilket jeg tillod dem. løvzigt for* 
manede jeg dem til at være selvstændige, selv at vide hvad de vilde 
til deres eget bedste og at afvise indflydelse fra Kebenhavn, navnligen 
ved indførelse af den højskole eller landvæsensskole, de ønsker til 
bondestandens udvikling^. 

Det vakte min højeste forundring, at bonden .... kunde tale så 
forstandigt og med så velvalgte udtryk, blot af naturlig sund sans. 
Jeg skjulte ikke denne min beundring for amtmand Johansen, som var 
meget ængstelig for, hvad de havde forebragt, og påstod at de talede 
efter P. Lorenzens indskydelse. Amtmændene Johansen, Krogh og Ste- 
mann, som jeg siden talede [medj om udtuskningen af visse distrikter i 
deres amter, pålagde jeg alvorligen at se min vilje om det danske sprogs 
håndhævelse efterkommet af embedsmændene og bønderne behandlet 
med humanitet for at indgive dem tillid og formene den skadeL'ge 
indflydelse udefra . . . Såvel amtmand Johansen som biskop Tage 
Moller anbefale kand. Schøler, som kan virke for den højere leuid- 
væsensskoles indførelse i det nordlige Slesvig. Lovet denne rejse- 
understøttelse 100 rdl. 

3. 8ept. Kand. Schøler var noget ængstelig ved den stemning, 
advokaterne udbredte mod kongen, idet de altid fremstilte regeringens 
foranstaltninger som brud på forfatning og givne løfter og navnligeo 
bearbejdede dem til petitioner mod filialbanken. Jeg forsikrede ham. 
at stemningen var så god iblandt folket, at disse numtriebe** intet havde 
at betyde. Han nævnte advokat Jørgensen i Tønder som virksom for 
petitionerne. Den nordslesvigske bonde kunde man stole på. 

19. (Kbhvn.) Samtale med P. H. Lorenzen. Han ønsker sine 
sønner i Sorø. 

31. Okt, De slesvigske bønder Hans Nissen Hammelev, Nis 
Steffensen og Lavrids Skau havde fortræde hos mig. 

Disse bønder, afeendinge fiti den slesvigske forening, ansøgte om 
approbation på oprettelsen af en højere folkeskole efter prof. Flors 
plan i „Dannevirke^, under biskoppen af Ribes tilsyn. Jeg svarede 
dem, at de ej straks kunde få besked, men måtte betingelsesvis aftale 
med den danske komité om bihjælpen til sanmie, når den kom istand 
efter den lagte plan, og at de gjorde ilde i at forlange unddragelse fra 
den almindelige regel, at amtsskoledirektionen skulde have tilsyn med 
skolen, eftersom deri vilde møde den første vanskelighed fra de sles- 
vrgske avtoriteters side. L. Skau svarede, at bønderne havde ingen 
tillid til amtmanden • og der vilde ikke blive noget af, når han skolde 



Sml. Grundtvigs udtalelser i samme retning, 9. Febr. 1848. 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN Vin OG NORDSLESVIG. 357 

have dermed at bestille. Biskoppen havde de derimod tillid til. De 
gentog mundtlig andragendet om forligelseskommissioners oprettelse 
ligesom i Danmark, men de ønskede selv at vælge deres forligelses- 
kommissærer. Jeg svarede dem, at denne indretning havde vist sig 
gavnlig i Danmark, men anderledes end de her vare indrettede kunde 
de vel ej vente dem indrettet for dem. Hertil svarede L. Skau, at 
tilliden da vilde mangle, thi de kunde ej vente, at advokaterne derved 
vilde knækkes; nu forligtes næsten ingen sag for amtmanden. Amt- 
mand Tillisch var den eneste, som havde bestræbt sig at forlige. Jeg 
gav dem svar, at denne sag vilde blive overvejet, når petitionen 
indkom. 

De androg gentagende på, at stænderforsamlingen måtte forflyttes 
til Flensborg, deres deputerede vovede sig ej til Slesvig, det var for 
langt til at bønderne kunde komme dem til hjælp. Jeg advarede dem 
mod enhver voldsomhed, hvilken kun vilde komme dem selv til skade. 

Som deltagende i sognekirkeudgifterne mindede de igen om 
tiende- og kirkekassesagen i Haderslev amt Jeg svarte dem, at det 
var en stændersag, som vilde blive foretaget, men at forholdet der var 
det samme som på AIs og Ærø, hvor kongen var kirkeejer og lod 
kirkeinidleme forvalte. „Over denne forvaltning er det just vi klage: 
den er indhyllet i mørke og vi kan anføre eksempler på, at repara- 
tioner har kostet langt mere end de burde, et kirkevindue 70 rdi., 
ingen licitationer afholdes** osv. Det er især over kirkekasserer herreds- 
foged Kier de klage og at amtmanden holder med ham. 

De påstå, at amtmanden og amtsforvalter Krogh have tegnet sig 
på Tidemanns subskription til landsbanken og at Krogh har tvunget 
bønder til at tegne sig. 

Jeg sagde til Skau, at jeg havde glædet mig over, at han ved 
sin tale på Gram havde befæstet tilliden til kongen, hvorpå han 
svarede, at det var hans bestræbelse, men nu måtte man i gerningen 
bestyrke denne gode tro og tillid. Overhovedet fandt jeg mere trods 
og selvtillid hos ham her end på Før, hvor jeg så fuldkommen måtte 
erkende hans sindelag og gaver. 

Noget må der fra regeringens side ske for at bestyrke disse 
ellers gode undersåtters tillid. 

Om ordener sagde Skau, at Krogh havde rost sig af det ridder- 
kors, kongen havde givet ham, men at det derfor også var kommet så 
vidt, at bønderne vogtede sig for enhver, som var benådet med orden. 



Afsendelsen af denne deputation var besluttet i den slesvigske 
forenings møde d. 16. Okt. (her er dog kun tale om Nissen 



Digitized by 



Google 



358 KRISTIAN VIU OG NORDSLESVIG. 

Og Skau), i hvilket man også havde drøftet ophævelsen af 
grænsetolden ved Kolding m. m. 

Måske gav dette anledning til, at regeringen på Gottorp 
26. Okt. afkrævede amtmanden underretning om foreningens 
forhold. Denne svarede under 15. Nov., at statuteme burde ind- 
sendes, for at man kunde stille betingelser for deres konfirmation. 
1. Dec. indstillede derpå regeringen til kancelliet (med tillæg 
af 2. Dec. indeholdende dens nu indkomne statuter), at den 
burde ophæves. Kancelliet nedlagde under 9. Dec. forestilling 
til kongen i denne retning, idet det gjorde gældende, at dens 
formål faldt sammen med de opgaver, der løses af kongen og 
stænderne. Der var påtænkt en modsat forening i Rensborg, 
den skulde selvfølgelig også forbydes. 

Kongen lod denne indstilling ligge uden resolution. 



13. Maj 1844 afholdt den slesvigske forening, der nu 
havde omtrent 400 medlemmer, en generalforsamling, i hvilken 
formanden bemyndigedes til at sende et bønskrift til kongen 
mod sprogpatentet, der da nylig var ofiPenliggjort. Skrivelsen, 
som er dateret d. 13. Maj, findes blandt kongens papirer og 
er trykt efter foreningens protokol i Årbøgerne 1890, s. 199. 
Det udtales heri, at det danske sprog efter dette patent atter 
må forstumme i stændersalen. Adressen overraktes kongen af 
L. Skau, der alt tidligere var rejst til København (se foran 
s. 349). 

Den 1. Juni afiPattedes ved et møde i Haderslev mellem 
Flor, Skau, Joh. Wegener og Hjort Lorenzen* et brev til 
kongen, som Skau underskrev og afsendte. Om tonen i dette 
brev vil det være nok at meddele, at brevskriveren påstår på 
sin forsikring om, at kongen mente det ærlig med de danske, 
at have fået det svar: „Vi frygtede nok for, at du var for 

* Skau var fra København taget hjem over Kiel og medbragte Flor; Wegwer 
niedt« dem i Flensborg. Sml. L. Hertel: Fostbroderskabet s. 64. At ogsÅ Hans 
IS' issen kendte brevet, siges i dennes levned, s. 54. Brevet er her meddelt s. 122. 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN Vm OG NORDSLESVIG. 359 

ung; enten er du bleven taget ved næsen eUer du har ej 
kunnet modstå den fristelse at være vel set af de store, og 
så er du lige så godt på veje til at forråde din stand som 
kongen til at forråde nationen.^ Denne stemning, siges der, 
har han truffet almindelig og han kan intet udrette imod den, 
„thi Nordslesvigerne er et alvorligt folk". Dette brev kom 
straks efter for offenligheden og meddeltes hoverende i de 
tyske blade. 

Den 12. Juni holdt endvidere den slesvigske forening sit 
årsmøde, denne gang i Hjort Lorenzens hus*, og her vedtoges 
en udtalelse, forfattet af Joh. Wegener og før mødet af Hjort 
Lorenzen henlagt på foreningens bord, der straks efter blev 
offenliggjort i bladene som en „protokolekstrakt". Den er trykt 
i Årbøgerne 1890, s. 203 fl. og skal derfor kun anføres i sine 
vigtigste led: 

„Den slesvigske generalforsamling besluttede idag at er- 
klære: at den ganske billigede den af den sidste slesvigske 
stænderforsamlings minoritet fattede beslutning ikke at ville 
møde iår, dersom patentet af 29. Marts ej førend stænderfor- 
samlingens åbning forandredes^." 

Derefter udvikles, at ved dette patent folkets naturlige 
ret er undertrykt, modersmålet på en hånlig måde underordnet, 
den danske nationalitet og dermed hele Danmark given til pris 
for Tysklands mishandling og forhånelse, Evropas spot og 
foragt. 

At møde under slige forhold vilde være at dømme sig og 
fædrelandet til undergang. 

I den samtidig udstedte indbydelse tU fest på Skamling 
klages der i lignende udtryk over den tilføjede forhånelse og 
der udtales en tvivl om, hvorvidt det måske ad åre vil blive 
forbudt at tale dansk ved en sådan lejlighed („lår kan man 
ved Skainlingsbardi:efesten endnu måske tale dansk; Gud alene 
véd, om det kan ske ad åre"). 



' Efter Hans Nissens forklaring i forhørene (T. K. forestiliing af 3. Juli). 

' Delle havde foreningetis sekretær tre uger tilforn erklæret for „galskab" (se s. 350). 



Digitized by 



Google 



360 KRISTIAN Vm OG NORDSLESVIG. 

Helt i stil med dette tragikomiske udbrud er følgende 
brey fra L. Skau til Hjort Lorenzen, af 23. Juni: 
Min ven! 

Inden jeg sover, skal du se mig. Imorgen skal jeg til Vester- 
amtet. Fra C. Ploug har jeg et langt brev; han er sat under tiltale. 
Det danske kancelli har anmodet det tyske kancelh' om at sætte H. 
Nissen under tiltale. 

Vore proklamationer er læst af Refslund under mængdens jubel i 
Tivoli. Råbt hurra for H. Nissen. Marckmann og kand. Moller i 
spidsen for sludentertoget til Skamling. Grundtvig kommer formodenlig, 
skriver man fra København. Lehmann, Ploug og flere ville tale. 

Bruger man vold imod os, så ordnes et selskab hemmelig. Jeg 
vil være Scævola. Rejser til København. Terzerolen i lommen. 

Uforsagt 

din Skau. 



Kongens skrivkalender. 

17, Juli 1844. Kl. 9V< modtaget adressen i sprogsagen og be- 
svaret deputationens tiltale. 

Ved at overlevere adressen om sprogsagen, som var udlagt til 
underskrift i April måned, udviklede deputationens formand prof. 
Schouw (han var gelejdet af rådmand Hansen og dep. borger Meinert), 
hvorlunde den danske befolkning i Slesvig havde grundet fordring på 
lige berettigelse for det danske som for det tyske sprog i den sles- 
vigske stænderforsamling og at det var at håbe, at kongen ej vilde 
agte på den slesvigske forsamlings betænkning i sprogsagen, siden 
den nødvendigvis måtte være ensidig, idet der ingen danske deputerede 
deltage i forsamlingen. 

Jeg svarede: „Jeg erkender gerne det patriotiske sindelag, som 
har fremkaldt denne adresse og som jeg deler med Dem: de offenlige 
foranstaltninger, der ere trufne til det danske sprogs opretholdelse i 
det nordlige Slesvig, vidne noksom derom Angående det andragende. 
De har udviklet for mig, kan jeg nu ikke give Dem svar, da det be- 
handles i den slesvigske stænderforsamling. Ved denne lejlighed vil 
jeg iøvrigt ytre fur Dem, at fædrelandsksindede mænd hellere må op- 
træde forsonende mellem de stridende parter end énsidigen og at det 
er lettere at forurolige gemytterne end at berolige dem: det første sker 
ved at indsamle underskrifter på adresser rundt om i landet, det andet 
overlader De til kongen. Dog jeg vil håbe, at kraften ikke skal fattes 
mig for at dette må lykkes.^ 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN VUI OG NORDSLESVIG. 361 

Prof. Schouw var meget forlegen og svarede intet; de andre tav 
ligeledes. 

3L Juli, Afsejlet med Ægir kl. 10 [fra Korsør] langs Fyns kyst, 
gennem Svendborg sund, indenfor Lyø, til Apenrade, modtaget med 
jubel Skønt vejr hele dagen. 

1. Avgust. Fra Brøndlund slot kørt til Ris sogn; der besøgt 
kirken og skolen, ligeså i Øster Lygum og i Løjt sogn, samt Brand- 
strup [Barsmai'k?] by. Regn hele dagen Jeg returnerede først kl. 7. 
— I Apenrade efterså jeg amtmandens [amtets?] retsprotokoller og 
fandt dem alle førte på dansk, med undtagelse af sager førte med 
Apenrade borgere. Alle advokaters indlæg tyske. 

Amtsforvalterens regnskabsbøger i bedste orden. Anlage [amts- 
repartitionsfonds] regnskaberne danske. Jeg bemærkede, at budgettet 
måtte affattes i runde summer. 

I de skoler, som jeg i dag besøgte i Ris, Øster Lygum og Løjt 
sogne, fandt jeg undervisningen fuldkommen dansk og skolelærerne, 
være sig at de var dannede ved Tønder seminarium i ældre tider eller 
ved danske seminarier: Trolleborg, Skårup eller Lyngby, aldeles danske. 
Religions katekisationen var ortodoks, men metoden noget vidt om- 
fattende, især i Brandstrup skole, hvor skolelæreren havde udarbejdet 
et eget kommentar og som det syntes ej holdt sig til lærebogen. Pon- 
toppidans salmebog, oplagt 1790, brugtes, danske læsebøger for øverste 
klasse mangle, de læse i biblen. I timetabellen syntes tysk under- 
visning at være indrømmet en eftermiddagstime; efterses. 

I Ris er en aldrende mand pastor Wulf, i Østor Lygum pastor 
Prahl, i Løjt pastor . . . diaconus .... alle danske præster. 

Kirkerne ere udvendig godt vedligeholdte, men indvendig uhygge- 
lige, gamle katolske altertavler i dem alle; i Øster Lygum tvende 
endnu ældre og beskadigede opbevarede. Kirkegårdene tildels pla- 
nerede og skulle beplantes. 

Overalt modtoges jeg med megen glæde af indvånerne. 

2. Avgust forlod jeg Apenrade kl. llV« og besøgte Hoptrup 
kirke og skole; pastor Petersen, forhen adjunkt ved Haderslev lærde 
skole, holdt en dansk tiltale med tysk udtale og berørte deri sprog- 
forholdene og den usalige splid, som der var udatrøet mellem Sles- 
vigerne, men jeg fandt det rådeligt ej at udtale mig på dette sted, 
men hellere at bie, blot at ytre min tilfredshed ved at besøge dette 
sogn, hvor de forsamlede indvånere modtog mig med jubel. Skolen 
var upåklagelig. 

Ligeledes besøgte jeg Vilstrup kirke og skole. Pastor Mejer 
synes at være en sindig, om end noget svag mand. Skolen var ud- 
mærket god; pastor Mejer har udgivet en salmebog. I Grarup mødte 



Digitized by 



Google 



362 KRISTIAN Vm OG NORDSLESVIG. 

pastor Bojsen, før på Før. Kirken er sat istand, skolen ret god. 
Efter anmodning af gcunle pastor Nissen fra Øsby tog jeg også derhen 
og fandt kirken meget forskønnet ved et stort alterbilled af A. Maller: 
Kristus i Getsemane. Præsten talte nogle bjertelige ord fira alteret, 
som jeg besvarede. Jeg besøgte ham i hans hus; konen tysk. Denne 
værdige mand jubilerer 2. Nov. d. år. Skolen ret god 

Endnu så jeg Starup kirke, som tillige med præstegården ligger 
isoleret ved Qorden. I alle kirker er gamle, i træ udskårne €dt«rtavler, 
i Vilstrup kirke tvende ældre hensatte, af hvilke den ene har St 
Kristoffers billede. 

I Haderslev modtoges jeg ved porten af magistraten og med 
jubel af borgerne, om aftenen afsang „die liedertafel^ en smuk sang. 

3. om morgenen gennemså jeg amtstuen;^ protokoller, ligesom 
og herredsfogdernes og tingskrivemes, overalt fandt jeg reskriptet af 
14. Maj 1840 opfyldt, retsforhandlinger og protokoller førte på dansk. 
Jeg modtog en deputation af tre sogneibgder, som i en adresse 
takkede for resol. af 29. Marts, ytrede tilfredshed med deres embeds- 
mænd og bad om, at dansk indblanding i deres forhold måtte holdes ude. 

Straks derpå samlede jeg sognefogdeme for Østeramtet og gav 
dem anledning til at ytre sig. Enkelte takkede for resol. af 29. Marts, 
andre ytrede, at de ej kunde dette, da de syntes det danske sprog 
burde have samme ret som det tyske. Jeg forklarede dem dernæst, 
at forretningssproget i forsamlingen krævede disse hensyn, men at det 
iøvrigt ej var overladt til stænderforsamlingen at bestemme, men til 
enhvers frie ytrii)g at vælge at tale dansk, når han ej kunde ytre sig 
på tysk, og tilføjede jeg : alle som ere her tilstede, ville vist opretholde 
det danske sprog i det nordlige Slesvig og våge over, at skolelærerne 
ere danske eller have færdighed i det danske sprog; skulde det nogen- 
sinde mangle, da må I klage derover. Jeg gennemgik dernæst alle de 
regeringsforanstaltninger siden 1840, som alle have til hensigt at se 
sprogreskriptet opfyldt, og tilføjede jeg: Når nogen nu siger, at eders 
konge er mindre dansksindet end forhen, eller at han lader sig lede 
af de tyske, så er det en åbenbar usandhed. Om tiendesagen opfor- 
drede jeg dem til at slutte foreninger; alle ønske de tienden i natura 
afskaffet. De skiltes meget tilfreds fra mig. 

Samme dag beså jeg Åstrup kirke og skole, Vonsbæk kirke og 
præstegård, herlig beliggende, Hammelev kirke og skole, som ønskes 
delt og flyttet til byerne; Tørning tinghus med den fameuse tavle, 
som herredsfoged Kier ej vilde lade ophænge. Jeg sagde dem, at jeg 
skønnede på deres sindelag og at det vidnede om, at de erkendte det 
gode, der udrettes for dem. I Hammelev kirke klagedes over for dyre 
vinduer i kirken. 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 363 

Om aftenen ved borgervæbningens fakkeltog vistes S. H. faner, 
hvilket jeg ved reskript vil frabede mig for fremtiden. 

(Søndag) 4, I Gammel Haderslevs danske kirke. Provst Jansen 
prækede godt. Enkelte avdienser. Ved afrejsen beset hovedkirken i 
Haderslev, som er under reparation og har en skøn højde. KL 12\'s 
afrejst til Apenrade. 

Her takkede borgmesteren for bevilget bidrag af |den Carstenske 
stiftelse til skolebygning, for forvisningen at handelen ej vilde blive 
molesteret af franske krydsfartojer på kysten. Formanden for de 
eligerede mænd gentog andragendet om et tysk ugeblad i Apenrade, 
hvilket jeg dog tvivlede om kunde holde sig, ny ansøgning kunde 
indgives. Borgmester Schow udbad sig at turde indgive beretning om 
den Gyntherothske stiftelse, som man ønskede tildels at anvende til 
skolevæsenets bedste, men hvorpå regeringen ej har villet indlade sig. 

Kørt derfra til Gravensb^n kl 3\2, ankommen kl. 6 og fundet 
dronningen vel. Venskabelig modtagelse i hertugens familiekreds. 
Jeg talte ikke i fortrolighed med hertugen om nogen genstand, der 
vedkom stænderne eller andre politiske spørgsmål. Han udlod sig ved 
teen om vanskeligbederne ved „gewerbeordnung**. Ellers fandt jeg 
ham meget tilbageholden og ved taflet førte han ingen almindelig 
samtale. 

6. Efter frokosten kørtes ud til teglbræn<1eriet, hvorved sås byen 
at ligge på buggen indenfor Egernsund, gennem skoven til kongestolen, 
Kiding (forpagterkone Feddersen, f Hagemann), over Fiskbæk hjem. 
Set avdienser fra 5S's~6. Stort taffel, hvorved hertugen udbragte vor 
skål og takkede for besøget samt erindrede om et givet løfte at bivane 
hans sølvbryllup ad åre. Jeg svarede, at intet skulde glæde mig 
mere; dernæst takkede jeg og udbragte hertugens, hertugindens og 
familiens skål. 

6. Kl. 7Vx afrejst fra Gravensten, det var skønt vejr, men 
grånede siden — overalt modtoges vi med jubel og venlige ansigter. 
På byen Flensborgs gebet mødte Kristiansgarden og flere borger- 
afdelinger, magistraten o. fl. [samme aften til Før]. 



Om denne rejse i Nordslesvig kan følgende brudstykker 
af breve meddeles: 

30. Juli skriver kongen fra Sorgenfri til Josef Criminil, 
der lå som kommissær ved stænderne, at hans svar til stænderne 
i Viborg såvel som til adressens overbringere forhåbenlig havde 
gjort god virkning i Slesvig. „Men, fortsætter han, den sles- 



Digitized by 



Google 



364 KRISTUN vm og Nordslesvig. 

vigske forsamling må ligeså vente at få et lige så skarpt svar, 
hvis den som tidligere udtaler sig utilbørlig i anledning af re- 
skript af 29. Marts eller hvis den stiller andragender som del 
af GoUch" ... Endvidere fortæller kongen, at han dagen 
efter vil sejle fra Korsør til Åbenrå, gå derfrti ikke til Gråsten 
(hvor dronningen opholdt sig), men til Haderslev amt, for selv 
at overbevise sig om stemningen og bestyrke den i det gode. 
Især vilde han være opmærksom på sprogreskriptets efter- 
levelse: ond vilje vil han ikke tåle, men retskafne embeds- 
mænd vil han styrke i deres stilling. Den 4. om aftenen 
kommer han til Gråsten, d. 6. med dronningen til Før. 

3. Avgust skriver justitsminister Stemann fra Valbygård 
til kongen: „Deres majestæts udflugt i det nordslesvigske, som 
vistnok vil overraske Københavnerne, vil upåtvivlelig bære de 
heldigste frugter. Den vil beroUge de velsindede og sætte D. 
M. i stand til bedre at bedømme, hvorledes Deres allerhøjeste 
befalinger i henseende til sprogsagen efterleves, hvorvidt de 
klager, hvilke i den henseende føres, ere grundede, og hvor- 
ledes stemningen er såvel hos folket som hos embedsmændene. 
Kærligheden til deres konge vil derved end fastere knyttes, 
da de derved klarere vil skue, at han er en retfærdig, sit hele 
folk af alle stænder lige elskende og beskyttende, i sine efter 
moden overvejelse tagne beslutninger fast og urokkelig konge, 
der vil se med egne øjne; thi en sådan konge er, hvilket alle 
tiders erfaring lærer, stedse en sand folkelig konge og æres og 
elskes som sådan. 

Bladskriverne, som kun arbejde på at gøre kongen ufolkelig, 
ere derfor også i denne tid meget utilfredse og i fiild bevægelse, 
hvorpå D. M. vil få nye beviser af, hvad jeg har bedet kammer- 
herre Tillisch på mine vegne at forelægge D. M." 

Kongen skrev til Stemann fra Gråsten, den 4. Avgust, 
og fortalte ham om sine erfaringer, i det væsenlige som i 
skrivkalenderen. Det hedder endvidere, efterat der er fortalt 
om sognefogdemes forskellige mening: „Ved denne menings- 
ulighed sagde jeg til dem: Alle ville I jo være danske, hvad 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 365 

sproget angår; — ja, svarede de alle; men fremmed ind- 
blanding må I selv holde ude af eders anliggender. Derom 
bad flere af dem og det er den egenlige stemning. P. H. 
Lorenzen var ved Himmelbjergfesten. L. Skau har ej vist sig. 
1 byen var stemningen ej mindre god; i Haderslev var fakkel- 
tog og liedertafel; rigtignok så jeg ved den lejlighed den 
slesv.-holst. fane ved siden af danebrog; men det skal ej ske 
oftere." 

31. Juli skriver prinsen af Nør fra Gråsten til kongen, 
at han har været her for at hilse på ham, men ikke véd, 
hvorhen han er taget efter en forandret rejseplan; han må 
derfor tilbage til Slesvig og vil så hilse på ham på Før. 
Dette viser, at kongens rejse til Nordslesvig var en over- 
raskelse for aUe, således som det også fremgår af brevene til 
hertugen, hos Wegener: Hertugens forhold til oprøret, s. 168 fl. 
Det ses endvidere heraf, at embedsmændene gjorde, hvad de 
kunde, for at give kongen indtryk af at befolkningen var glad 
ved a%ørelsen af 29. Marts. 

7. Avgust skriver kongen til Josef Criminil i Slesvig (efter 
notits i skrivkalender): „at jeg havde fundet befolkningen fiild- 
konunen dansk, jeg havde ikke hørt et tysk ord af almuens 
mund og det var uret at kalde denne del af landet et tysk 
hertugdømme. De fordrede dansktalende embedsmænd og 
danske præster, men de klagede ej over deres nuhavende 
embedsmænd og ønskede, at dansk indblanding i deres an- 
liggender måtte udeholdes. Jeg havde modtaget tak for pa- 
tentet af 29. Marts." 



15, Avgust (Per). Samtale med pastor Hertel og Schøler. Pastor 
Hertel erkendte det fejlagtige i at deltage i den slesvigske forenings 
Mandlinger om hin bekendte erklæring uden at protestere mod 
^amme; men han forsikrede om bøndernes lojale, kongen hengivne 
sindelag. Jeg sagde ham, at jeg ej miskendte hans hensigt ved at 
aeltage i foreningen for at styre til rette, men for at jeg kunde be- 
handle denne sag nådig, målte jeg forsynes med et skriftligt andragende. 



Digitized by 



Google 



366 KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 

hvori de deltagende erkendte deres uret og bade om tilgivelse. Pastor 
Schøler mente, at jeg ved at tale med L. Skau kunde få ham til at 
erkende sin uret og vinde ham for den gode sag for firemtiden. løvri^ 
beklagede han den københavnske indflydelse, som disse simple men 
brave folk vare undergivne; han har personlig holdt sig tilbage, da 
han er mistænkt af de forskellige partier. Klagede over retsforfatningen 
og at præsterne mod bedre vidende skulde attestere kopskatlisteme. 

Amtmand Johansen berettede, at L. Skau mente, at hint brev fra 
ham til mig var bleven røbet ved en søn af P H. Lorenzen, som kan 
have haft adgang til hans pult. Undersøgelsen af den slesvigske for- 
enings erklæring er endnu ej til ende. 

16, Jeg lod pastor Hertel, Nis Hansen [d. e. Hans Nissen] og 
L. Skau komme for mig og den førstnævnte ytrede, at de indså deres 
fejl at have valgt udtryk i den slesvigske forenings erklæring, der 
kunde være krænkende for kongen, hvilket aldrig havde været deres 
hensigt, og de bade, at jeg ej vilde lade gå den strænge ret imod dem. 
men i nåde afgøre sagen. Jeg svarede åem, at man ej kunde skelne 
således mellem kongen og hans regerings handlinger, at jo fornærmende 
udtryk om disse også må være krænkende for kongen. Den begyndte 
undersøgelse kunde jeg ej stanse, men jeg skulde erindre, at de havde 
erkendt deres uret og bedet om nåde. Skriftlig erklæring fordrede? 
ved Tillisch af dem. 

Lavrids Skau foreholdt jeg det formastelige i at tilskrive sin 
konge, således som han har gjort det, og sagde ham, han måtte takke 
Gud for at have en så nådig konge, men imidlertid skulde den sag 
stå ham åben, hvis han oftere tillod sig sligt. Han skulde vogte sig 
for fremmed indflydelse, især den københavnske. Om brevets udbredelse 
sagde han det samme og at han troede det sendt af dette unge 
menneske til prof. Clausens søn. Han indså sin uret og lovede med 
tillid at holde sig til kongen 



Disse samtidige optegnelser om det mærkelige sammen- 
stød på Før stemmer ikke ret vel med L. Skaus fortælling i 
bøgerne om Hans Nissen (s. 59) og Hjort Lorenzen (s. 286): 
han synes ikke at have mindedes det med særlig glæde, men 
står jo selvfølgelig her som overalt med palmer i hænderne. 
Langt nærmere sandheden kommer den overlevering, som 
Ludvig Hertel har opbevaret i „Fostbroderskabet'' (s. 100). 
skønt også den er unøjagtig i mindre enkeltheder og ikke 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN VIU OG NORDSLESVIG. 367 

kommer ind på spørgsmålet om Skaus brev. Det er bekendt, 
at denne i sine bøger påstår, at han for amtmanden oplyste, 
at hint brev to dage efter ankomsten til København i afskrift 
var sendt hertugen, hvorefter denne havde udbredt det, og at 
denne oplysning bragte amtmanden til at slutte forhørene. 
Det siges nu vel ikke af Skau, at dette blev hans sidste for- 
klaring, men han ønsker dog at give læseren denne forestilling. 
Efter kongens optegnelse forholder dette sig jo imidlertid ikke 
således, og hvad der fortælles om hertugens virksomhed i dette 
stykke har altså været uden al betydning; han har &et en 
afskrift fra København som så mange andre; efter Droysen og 
Samwer var en sådan ligefrem opslået på Regensen. Om nu 
Skau, der overfor kommissionen påstod, at han havde brændt 
koncepten \ kun har været uforsigtig eller ikke har kunnet 
modstå fristelsen tU underhånden at lade gode venner se, hvor 
modig han havde været, får stå hen. 

Som en illustration til Skaus påståede imponerende hold- 
ning overfor kongen ved denne lejlighed er det brev bevaret, 
som han måtte skrive, før han på Herteis forbøn fik foretræde 
for kongen: 

Allernådigste konge! 

Af præsterne Schøier og Hertel har jeg hørt, at D. M. ønsker 
en erklæring af os angående foreningens hensigter osv., og da jeg 
fuldkommen indser nødvendigheden af at en sådan gives, så tillader 
jeg mig herved foreløbig at meddele D. M. afskrift af et udkast, som 
jeg i denne anledning har skreven og som jeg tror at en general- 
forsamling af den slesvigske forening vil tiltræde. Denne erklæring 
agter pastor Hertel, Hans Nissen og jeg samtidig at underskrive, 
hvorpå vi bede D. M. om tilladelse til i forening [at] overrække den. 

Da jeg på grund af det desværre alt for bekendte brev har grund 
til at tro, at D. M. er misfornøjet med mig, og da intet er mig smerte- 
ligere end min konges unåde, så fordrister jeg mig tillige til at bede 



1 Kaacelliet nedlagde foreetilling om dette brev d. 26. Juli; da havde Skau 
endnu ikke forklaret noget om afskriftens oprindelse; han påstod, at koncepten var 
brændt, hvad der ikke mere er tale om på Fer. Kancelliet foreslog i anledning af en 
adresse fra 8ognefof?deme i Haderslev amt, hvori de fralagde sig de i brevet ytrede 
anskuelser, at fortsætte undersøgelsen og lade Skau opgive sine hjemmelsmænd for 
de meddelte ytringer. — Kongen lod denne forestilling ligge. 



Digitized by 



Google 



368 KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 

om en privat avdiens, og vil jeg derfor forblive i forstuen indtil D. M. 
har læst disse linjer, hvis det måtte behage D. M. at modtage mig 
straks. 

Allerunderdanigst 

L. P. Skau. 



Kongens skrivkcdender. 

9. Sept, 1844. [Afrejse fra Før til Tønder.] Seminaristerne 
fakkeltog. 

10. I Tønder; efterset amthusets bøger, ligeså amtsforvalterens. 
Herredsfogdemes for Slogs og Lundtoft herred, som føres på dansk; 
talt med sognefogdeme. Kørt en tur til Set, S. Lygum, beset skolen 
og kirken. Diner på Skakkenborg. Liedertafel og sang. 

11. I Tønder beset seminariet; på rådhuset talt om byens an- 
liggender. Kl. 10\/x afrejst til Gram, over Lygum kloster . . . Dineret 
på Gram, hvor vi modtoges af administrator kh. amtmand A. Krogh 
og dennes døtre. 

12, [På Gram, jagt] 

13. [Til Ribe.] Folket modtog os med megen jubel. Borger- 
repræsentanterne mødte ej alle, formodenlig forledede ved borgerrcp, 
sCænderdeputeret Møller, der er sletsindet. Om aftenen ved bort- 
kørselen hujede nogle af pøblen efter statholderen, som slet ikke bred 
sig derom; dette skal imidlertid undersøges. 

På tilbagevejen fra Ribe, omtrent ^4 mil fra Gram, da jeg sov i 
vognen, blev jeg opvågnet ved skrig af en bonde, som løb ved vognen 
og skreg: kammerherre Tillisch er død, det var sådan en prægtig 
mand, og gentog han dette råb flere gange .... [udførlig fortælling 
om dødsfaldet og stærke ytringer af sorg]. 

14, , , , Vi afrejste kl. 10, besøgte Rødding skole, hvor direk- 
tionen af den slesvigske forening var tilstede, men ingen taler blev 
holdte. Kl. 2 passerede vi Kongeåen ved Skodborghus. 



Breve vedrørende rejsen over Gram, 
30. Avgust skrev statholderen, der jo i embeds medfør 
skulde ledsage kongen gennem hertugdømmet, at han ad for- 
skellige veje var kommen under vejr med, at Lorenzen og 
venner forberedte en demonstration mod ham under opholdet 



Digitized by 



Qoo^^ 



KRISTIAN Vni OG NORDSLESVIG. 369 

på Gram, eller vel endog havde værre hensigter. Det tyske 
parti vilde imidlertid danne en vagt om ham „til at afværge 
enhver voldsomhed". Dette tyske parti er jo det langt over- 
legne (!), men det danske kunde jo få hjælp fra Nørrejylland ; 
han nævnte Skau og Ploug som ledere. For at sikre sig mod 
alt foreslår han at lade en eskadron ryttere drage til Haderslev 
under et eller andet påskud. Endelig råder han til hellere at 
gå fra Tønder til Åbenrå og videre til søs. 

Dette er et værdigt sidestykke til Skaus „terzerol i 
lommen^, Herteis tale på Før om „folkerejsning", bøndernes 
hjælpekorps til Flensborg og mange andre udtalelser i sam- 
tidige breve om de store begivenheder, der kunde indtræde. 

Kongens svar er påtegnet prinsens brev: .... „Jeg 
laster ej din forsigtighed i anledning af de rygter, der ere 
komne dig for øren .... men man må vogte sig for ej at 
ledes på vildspor. Det har altid været de danske radikales 
bestræbelse at vække mistillid mellem kongen og folket, derfor 
sagdes der, at jeg vel vilde vogte mig for at berøre det nord- 
lige Slesvig, hvor folket var så forbitret over patentet af 29, 
Marts og det danske sprogs såkaldte fornedrelse; jeg tog der- 
for netop derhen og fandt stemningen fortræffelig. Således 
ville de nu også skræmme mig fra Gram, men jeg stoler trygt 
på det dansktalende nordslesvigske folks sindelag mod kongen, 
og når de danne en vagt for at vogte om kongens person, så 
er det lige så sikkert som om jeg var omgivet af min garde. 
Derfor vil jeg aldeles ikke have, noget militært kommando 
skal marchere til Haderslev." 

14. Sept. skriver kongen fra Gram til Stemann om 
Tillisch, der var dennes søstersøn: 

„T. var mere for mig end jeg kan udtrykke, allerhelst i 
de vanskelige forhold, hvori vi befinde os til hertugdømmerne, 
som han kendte bedre end nogen anden blot dansk embeds- 
mand; dog det væsenligste var hans strænge retfærdigheds- 
følelse, som aldrig forlod ham og som han altid udtalte med 
frimodighed og med den hengivenhed mod sin konge, som jeg 

Å.D.Jer9eiisen: Afhandl, m. 24 



Digitized by 



Google 



370 KRISTIAN Vni OG NORDSLESVIG. 

hjerteligen påskønnede. De vil sørge med mig, da jeg véd 
De elskede ham faderligen^ . . . 

Stemann svarede herpå med ligeledes at udtale sin store 
sorg over søstersønnens død; han omtaler hans store eyner 
og redelige vilje, hans store hengivenhed for kongen — alle 
hans bestræbelser gik ud på hans tjeneste, „og hvor jævnlig 
har ikke dette været genstanden for vore gensidige fortrolige, 
stundom betydningsfulde overvejelser og scimtaler^. Han anbe- 
faler broderen, som kongen havde henvendt sig til, som efter- 
følger: han vilde næppe i samme grad kunne gøre sig 3rndet. 
men var flink, tro og tavs. 



VL Kongens virksomhed for danskheden i Nord- 
slesvigr 1844— 47, 

„J5. Juni 1844. Tillisch referat: den nordslesvigske 
højskole tillades oprettet under amtmandens og provstens OTer- 
tilsyn." (Skrivkalender.) 

Den formelle resolution blev dog først underskreven d. 
17.; den lyder i oversættelse således: 

„Vi ville allernådigst, at der svares gårdmændene Hans 
Nissen, Nis Steffensen og Lavrids Skau på det andragende, 
som de har indleveret . umiddelbart til os om tilladelse til at 
anlægge en folkeskole i det nordlige Slesvig og at tiispet 
med den måtte blive overdraget til biskoppen i Ribe stift, for 
så vidt den måtte blive anlagt i Tøming len, — at der ikke 
findes noget at erindre imod oprettelsen af en folkeskole i det 
nordlige Slesvig, men at tilsynet med den skal føres af amt- 
manden og provsten i det distrikt, i hvilket den måtte blive 
oprettet. " 

I kancelliets forestilling oplyses, at kongen under 14. Ja- 
nuar tilstillede det ansøgningen (sml. s. 356 f.) med ordre til at 
oplyse forholdene, og at det derefter afsBskede amtmanden 
Johansen, provst Matzen i Hygum og regeringen på Gottorp 
erklæringer. Amtmanden frarådede på det bestemteste enhver 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN VUI OG NORDSLESVIG. 371 

tilladelse til at oprette en skole for konfirmerede, da det kun 
vUde fordærve de unge og drage dem bort fra deres vante 
syssel osv. ; provsten derimod fandt, at det var en privatsag, 
som staten ikke havde grund til at blande sig i; iøvrigt anså 
han planen for umoden og tanken for at savne berettigelse før 
om 50 — 100 år, forsøget vilde sikkert mislykkes. Tilsynet, 
mente han, kunde meget vel tildeles biskoppen i Ribe, dog vel i 
forening med amtmanden. Regeringen holdt også for, at 
skolens oprettelse var en privatsag; tilsynet måtte snarest være 
rent politimæssigt for at forebygge politisk virksomhed. Den 
sammenstillede iøvrigt skolen med den i Rensborg, som var 
oprettet for et par år siden; den stod under amtmand og 
provst. Kancelliet, der jo nødig vilde gøre en indstilling, som 
det vidste vUde blive kuldkastet af kongen, sluttede sig i det 
hele til regeringen, men anbefalede tilsyn af politiøvrigheden i 
det pågældende distrikt. 

Der medfulgte ansøgningen en undervisningsplan; deri 
siges bl. a., at man vilde søge at få videnskabsmænd til at 
holde enkelte foredrag på skolen. 



11, Juli 1844. Kongelig resolution om sprogforholdene. 
Kancelliet nedlagde 22. Marts 1844 forestilling i henhold til 
kgl. ordre af 10. Febr. 1843: at gøre indberetning om, hvor- 
vidt sprogreskriptet af 14. Maj 1840 var kommen til udførelse 
m. m. (se s. 345). 

I henhold til regeringens indberetning (fra Gottorp) og de 
lokale embedsmænds afgivne erklæringer oplyste kancelliet, at 
der var en ikke ringe fremgang i det danske sprogs brug i de 
forløbne år. Istedenfor at der ved nyår 1841 havde været 
ialt femten embedsmænd (deriblandt dog ingen af de fire amt- 
mænd), som ikke tiltroede sig færdighed nok i dansk til at 
gøre det til forretningssprog, var dette nu indskrænket til halv- 
delen, således at dog enkelte af de andre endnu havde beholdt 
tysk i de egenlige processager. Vanskelighederne ved for disses 

24* 



Digitized by 



Google 



372 KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 

vedkommende at gå over til et andet sprog skildredes af flere 
af de dygtigste embedsmænd som særdeles store, naBsten uover- 
vindelige, sålænge lovgivningen i så mange henseender hvilede 
på tysk ret. Det kunde derimod formentlig nu siges, at sa 
godt som hele forvaltningen førtes på dansk, ligeså de mundt- 
lige retsforhandlinger. 

Regeringen på Gottorp henstillede, om ikke den egenlige 
proces kunde bibeholdes på tysk, især efterat det nu var til- 
ladt advokaterne at give deres indlsBg i dette sprog. 

Kancelliet, som bedre kendte kongens vilje, optog dog 
ikke dette forslag, men tilrådede, om end med nogen tvivl, 
opretholdelsen af sprogreskriptet, idet der henvises til ønske- 
ligheden af at forflytte enkelte embedsmænd. Overfor ind- 
komne klager fra præster i Terning len, der vilde have danske 
tjenesteskrivelser fra amthuset i Haderslev, tilrådede kancelliet 
for dette amt (altså ikke for de andre med dansk sprog) at 
pålægge amtmanden at tilsende præsterne almindelige anord- 
ninger i dansk oversættelse, hvorimod de højere avtoriteters 
umiddelhare henvendelser til private fremdeles skulde tibtilles 
disse i originalsproget. Et enkelt medlem afgav dog det 
mindretalsvotum, at denne indrømmelse overfor Haderslev amt 
ikke burde gøres, da alle embedsmænd i hertugdømmet (også 
præster) måtte være istand til at forstå og oversætte en tysk 
skrivelse. 

Den kongelige resolution kom til at lyde således (i over- 
sættelse) : 

„Da det er vor allerhøjeste vilje, at de hindringer, som 
har vist sig overfor indførelsen af det allerhøjeste reskript 
af 14. Maj 1840 . . ., efterhånden skal irernes, så har vort 
kancelli først og fremmest at agte på, at de embedsmcend i 
de pågældende distrikter, som ikke er at anse for at være i 
stand til at bruge det danske sprog, ved forefaldende lejlighed 
forflyttes og erstattes af sådanne embedsmænd, som er det 
danske sprog frildstændig mægtige. 

Hvad dernæst angår de embedsmænd, som uagtet deres 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 373 

erklærede evne til at bruge det danske sprog, ikke bruger det 
i de retssager, som forhandles i ordenlig rettergang (proces), 
da har kancelliet at meddele dem, at de for fremtiden også 
skal bruge det danske sprog i deslige sager. 

Vedrørende endvidere de tvivlsspørgsmål, som er op- 
ståede om, hvilke avtoriteter der skal oversætte de fra 
højere og højeste kollegier udgåede anordninger til brug ved 
kundgørelser, da ville vi, at indtil videre, og så længe som 
efter de foreliggende forhold (bev^andten umstAnden nach) 
de fra pågældende kollegier udgåede svarskrivelser og an- 
ordninger til undersåtter i de danske distrikter endnu ikke 
af dem selv alle kan udfærdiges i det danske sprog, disse 
skal oversættes af de pågældende amtmænd, som fremsender 
dem til undersåtterne. 

Endelig ville vi på samme måde, for at lette forståelsen 
af de fra højere avtoriteter til undersåtter afgivne tyske 
resolutioner og svarskrivelser, hermed allerhøjst have fastsat, 
at disse af pågældende amtmand skriftligt forklares vedkommende 
på dansk, samtidig med at han fremsender dem i original. 

Forøvrigt ville vi have tilstået de nuværende amtmænd 
en godtgørelse af vor kasse, der nærmere skal bestemmes, for 
den ved disse oversættelser foranledigede forøgelse i forret- 
ningerne." 

Ved kongl. resol. af 20. Dec. 1844, som fastsætter bud- 
gettet for det følgende år, bestemtes, at der skulde gives hver 
af de fire amtmænd, i Haderslev, Åbenrå, Tønder og Sønder- 
borg, 320 rbdl. som vederlag for de således foretagne over- 
sættelser; det fik tilbagevirkende kraft fra 1. Avg. 1844. 

Ved kancelliskrivelse af 11. Okt. 1845 udvidedes den 
amtmændene pålagte forpligtelse til selve regeringen på Gottorp, 
for så vidt vedkom de adelige distrikter i Nordslesvig. 



Udtalelser af kongen. 

Brev til justitsminister Stemann, Boller, den 22. Sept. 1844. (Svar 
på lykønskning til fødselsdag.) . . . Selvbevidstheden at ville mit 



Digitized by 



Google 



374 KRISTIAN Vffl OG NORaSLESVIG. 

folks vel vil altid følge mig, men det er mistrøstende ikke altid at se 
dette eller de valgte forholdsregler til at fremme målet erkendt. Den 
jydske stænderforsamlings deklamationer forvende begreberne hos de 
uforstandige; men tilliden til kongen og hans vilje til at fremme under- 
såttemes vel er Gud ske lov usvækket hos den største del af under- 
såtterne og jeg har i Vejle endnu nylig modtaget talende bevis på 
bøndernes sindelag, idet over hundrede af disse fra vesterdelen af 
amtet tolkede mig deres hengivenhed og protesterede mod, at den util- 
fredshed, som stænderne havde omtalt, fandt sted blandt almuen. Til 
amtsrådet sammesteds talte jeg også nogle alvorsord og dets jorddrot- 
lige medlemmer fornægtede ligeledes deune så meget omtalte misstem- 
ning. Imidlertid er den tanke dog nok temmelig almindelig udbredt, 
at det danske sprog er sket uret ved patentet af 29. Marts om sammes 
brug i den slesvigske forsamling, og gid man kunde finde et middel 
til at mildne dette indtryk. 

Stemningen i det vestlige amt Haderslev var fortræffelig, og be- 
søget ved den nye højskole for bønder i Rødding, som endnu ej er 
trådt i virksomhed, foregik uden taler til almindelig tilfredshed . . . • 

Skrivkulender: „ Anmærkning ved begyndelsen af året lSi5^: 

Desværre begynder dette år bekymringsfuldere end det afvigte 
eller noget af de foregående fem regeringsår — den usalige splid og 
mistillid mellem danske og tyske undersåtter, mellem Danmark og 
hertugdømmerne, er tiltaget ved stænderforsamlingernes adfærd. Den 
jydske stænderforsamlings indblanding i de slesvigske anliggender, 
foranlediget ved sprogsagen og reskriptet af 29. Marts, sum ordnede 
det danske sprogs brug i den slesvigske stænderforsamling. Algren- 
Ussings proposition om statsenheden, som senere indskrænkedes til 
den fælles arvefølge, fremkaldte dernæst den heftigste reaktion i her- 
tugdømmernes byer og i den holstenske stænderforsamling, og dennes 
petition for at bevare hertugdømmernes statsretlige forhold indeholder 
retsfordringen om en adskilt stat Slesvig-Holstein med særskilt arvefølge. 

Hvorledes sådanne uforskanmiede fordringer skal tilbagevises, 
må nøje overvejes, men det bør visseligen ske snart og med kraft 
dog er deraf næppe at vente nogen udsoning mellem gemytterne, men 
regeringen må ikke desto mindre udtale sin mening om, hvad ret er, 
og handle kraftig mod alle roligheds forstyrrere og mod enhver, der vil 
adskille det danske monarki. 

Gud give sin nåde til udfaldet. 

10. Jan Statsråd. SI. H. L. kancelli. Ved forhandlingen om 
den slesvigske forenings bekendtgørelse af 12. Juni^ gik kancelliets 

1 Ved koDgl. resol. af 3. Juli 1844 var der nedsat kommission til at undersøge nproto- 
kolekstraktens" oprindelse m. m., idet den slesvigske forening samtidig suspenderedes. 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN VUI OG NORDSLESVIG. 375 

indstilling ud på sagens fortsættelse og dom, og ministrene vare egen- 
ligen af samme mening, når sagen sås fra den rent juridiske side; 
men de miskendte dog ikke, at stemningen i Danmark og Nordslesvig 
burde agtes for noget og at bønderne selv have forset sig uden at 
indse deres strafskyld; derfor kunde de ikke nægte, at der talte meget 
for at nedslå sagen: men da måtte nåde gå for ret, og ingen mulkt, 
som jeg havde tænkt, pålægges foreningen 

Angående et incidenspunkt, at nemlig kand. Ploug i sin defen- 
sion for protokollens indrykning i Fædrelandet havde påberåbt sig et 
brev fra formanden, som jeg havde antaget som en undskyldning, for- 
klarede jeg statsrådet, at ikkun pastor Hertel havde indsendt ansøg- 
ning om benådning, men de tvende andre, Nis Hansen [o: Hans Nissen] 
og L. Skau. der med ham havde været på Før, havde der ej indgivet 
nogen tilfredsstillende erklæring og det indsendte brev var modtaget 
d. 18. Sept. [kongens fødselsdag] på Boller, efter deres afrejse fra 
Horsens, hvor jeg ej så dem; det var lagt ved sagens akter uden 
at give dem svar. 

Resultatet blev at sagen af nåde kan bortfalde, den slesvigske 
forening ter igen sammentræde, men ved lignende strafværdig frem- 
gangsmåde må den vente at opløses. 



22. AprU 1846 foretoges T. K.'s indstilling om sprog- 
patentet i statsrådet. Det provisoriske patent af 29. Marts 
1844 var af stænderne bleven indstillet til stadfæstelse, hvis 
kongen fastholdt sin beslutning at ordne dette forhold ved lov. 
Principielt havde stænderne først fastholdt deres protest imod, 
at der var udstedt en foreløbig lov; dernæst havde de med 
22 stemmer mod 17 fastholdt det tidligere standpunkt, at 
ingen lov overhoved skulde gives. Endelig havde de en- 
stemmig bifaldet patentets ordlyd, der jo i virkeligheden så 
godt som havde befriet dem fra al dansk tale. Kun et mindretal 
af to (From og Dall) ønskede de danske foredrag oversatte i 
salen. 

I statsrådet meddelte kongen, at han havde modtaget 
adresser fra Nordslesvig, i hvilke der ytredes tilfredshed med 

Overkrimioalretten p& Gottorp, til bTilken de forelebige forhør indsendtes, delte sig i 
to lig« store dele for og imod sagens fortsættelse. Kancelliets indstilling var af 29. 
Novbr. 



Digitized by 



Google 



376 KRJSTLA.N VIU OU NORDSLESVIG. 

patentet, men han henledede opmærksomheden på de jydske 
stænders udtalelse og den offenlige mening i Danmark, „hvor- 
for det måske var klogt at lade det blive ved hint reskript".* 
Men „ministrene og selv kronprinsen mente, at form og sa^- 
vane krævede lov efter stændernes råd; det var kun agitation, 
mere fremkunstlet end virkelig". „Jeg gav efter for deres 
forestiUinger, slutter kongen, og loven vil udkomme henimod 
den tid stænderne samles." 



Kongelig resolution af 13. Maj 1846, efter forestilling 
af det danske kancéllij i anledning af de kongerigske stænder- 
forsamlingers andragender til beskyttelse af dansk sprog og 
nationalitet i Slesvig: 

Stændernes andragende er i formen uforeneligt med stats- 
delenes indbyrdes forhold, der nødvendiggør en begrænsning i 
de enkelte forsamlingers virksomhed; men kongen deler ganske 
de to forsamlingers betragtning af sagens vigtighed. Efter eD 
udtalelse herom hedder det videre: 

„For så vidt kancelliet i sin allerunderdanigste betænk- 
ning over de foranmeldte andragender har ytret en formening 
om de foranstaltninger, som måtte være tjenlige til at værne 
om det danske sprog i de distrikter af hertugdømmet Slesvig, 
hvor det endnu ganske eller tildels er folkesproget, vil sammes 
indhold være at meddele dels vort si. h. L kancelli, dels 
direktionen for universitetet og de lærde skoler, idet vi der- 
næst imødese, at bemeldte kollegier, ethvert for sit vedkonunende, 
nedlægge allerunderdanigst forestilling, om og hvorvidt de på- 
pegede foranstaltninger, for så vidt de ej allerede have fundet 
allerhøjeste afgørelse, lade sig iværksætte." 

Den 4. Juni 1845 havde gehejmestatsminister A. S. Ørsted 
i en afhandling på omtrent 300 foliosider udviklet sine an- 

1 Der må herved være tænkt på at lade patentet vedblivende have karaktør af 
et „reskript", d. e. provisorisk lov, for at holde vejen til forandringer åben. 



Digitized by 



Qoo^^ 



KRISTIAN VIII 0(; NORDSLESVIG. 377 

skuelser om det danske sprogs stilling og ret i Sønderjylland. 
Han endte med at tilråde en undersøgelse af sprogforholdene i 
Mellemslesvig, da det „måtte vække smerte og uvilje at se 
det danske sprog trængt tilbage*' ved kirkens og skolens for- 
tyskning. Han tilrådede dernæst indførelsen af dansk skole- 
sprog overalt, hvor det var udelukkende folkesprog, og optagelse 
af danske timer, hvor der var blandet folkesprog. Derimod 
frarådede han oprettelsen af danske højere undervisningsanstalter 
i hertugdømmet. Kancelliet stillede sig i sin indstilling af 18. 
Marts 1846 væsenlig på samme standpunkt, idet det dog efter 
sagens natur var meget varsomt i sine udtryk. — Idet kan- 
celliet derefter meddelte de to nævnte kollegier den faldne 
resolution, gav det tillige hvert af dem en udskrift af de be- 
tragtninger, det havde fremført for kongen. 

I henhold til kancelliets meddelelse nedlagde direktionen 
for universitetet og de lærde skoler under 23. Juli forestilling 
om, at der måtte tillægges den ordre til at forhandle med det 
tyske kancelli om gensidige bestemmelser for adgangen til de 
to universiteter for disciple fra de lærde skoler, henholdsvis i 
kongeriget og hertugdømmerne. Men der blev ikke taget be- 
stemmelse i denne noget vanskelige sag før 1848; senere 
gaves der adgang ved Københavns universitet for elever fra 
de slesvigske og holstenske skoler (24. Nov. 1851 og 14. 
Juli 1862). 

Det si. h. 1. kancelli synes ikke at have gjort noget ved 
sagen før efter præsidentskiftet, da der afgik skrivelse til re- 
geringen på Gottorp, 3. Okt. (1846). 



Udstedelsen af det „åbne brev** af 8. Juli 1846 om arve- 
følgen i Slesvig havde til følge, at der foretoges flere om- 
besættelser af de højeste embeder, 

8. Avgust opfordrede kongen på Før prinsen af Nør til 
skriftlig at afgive den erklæring, at han sluttede sig til kongens 
anskuelser m. h. t. arvefølgen. Da han ikke kunde dette på 



Digitized by 



Google 



378 KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 

grund af forholdet til hele sit parti, måtte han søge sin afsked, 
hvad han ellers ikke havde tænkt på at gøre. Den skriftlige 
ansøgning var dateret Nør, den 13.; han afskediges d. 15. 
Embedet som statholder blev ikke besat; generalkommandoen 
blev foreløbig overdraget til generalmajor Liitzov, der endnu 
ved oprørets udbrud stod som „indtil videre fungerende^. Ed 
hemmelig ordre af 2. Jan. 1847 bemyndigede ham til i for- 
nødent fald at indkalde fnfolkene og tilkalde bistand fra Nørre- 
jylland, hvilke folk da skulde stå under hans kommando; hvis 
derimod alle fynske og jydske afdelinger kaldtes til hjælp, 
skulde den kommanderende general i disse landsdele, kronprins 
Fredrik, tage overkommandoen, med oberst Rømeling som 
stabschef. 

26. Avgust gentog derpå præsidenten i det tyske kancelli. 
Josef B eventlov Criminil, sin ansøgning om afsked, som han 
alt gentagne gange havde søgt. Han blev noget senere over- 
præsident i Altona og afløstes i kancelliet af grev Karl Moltke, 
hidtil deputeret i rentekammeret (5. Sept.). 

Endelig omordnedes 7. September regeringen på Gottorp, 
således at amtmand i Gottorp amt L. N. Scheel udnævntes 
til præsident, medens seks råder afskedigedes og erstattedes af 
to nye, så tallet reduceredes fra otte til fire. Præsidenten fik 
overdraget statholderforretningerne. 

Både Karl Moltke og Scheel var kongen og monarkiet 
hengivne mænd, men af fødsel, opdragelse og interesse tilhørte 
de den tyske del; de var uforsonlige Qender af den slesvig- 
holstenske bevægelse. 



I begyndelsen af den følgende Oktober måned, før og 
efter kongens tilbagekomst fra Holsten og den glimrende mod- 
tagelse i København (den 8.), kom der til at foreligge den 
ejendommelige situation, at Tyske kancelli alt havde sat i 
værk, hvad kongen nu befalede Karl Moltke at foranledige, 
nemhg en undersøgelse af folkesproget i Sønderjylland, medens 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN Vffl OG NORDSLESVIG. 379 

ban gjorde sig bekymringer m. h. t. sprogpatentet, som førerne 
i Nordslesvig nu slet ikke ønskede forandret. Derefter tog 
den danske bevægelse ny fart, især efterat stændervalget havde 
vist en stærk fremgang. 

Skrivelse fra kancelliet til regeringen på Gottorp om 
folkesproget i Slesvig m. m., dat. 3. Oktober 1846 (over- 
sættelse) : 

„Ved forskellige lejligheder er der fremkommet meget af- 
vigende angivelser m. h. t. de i flere distrikter af hd. Slesvig 
stedfindende sprogforhold. For med tilstrækkelig sikkerhed at 
kunne dømme om de faktiske tilstande i den henseende« må 
det derfor anses for ønskeligt, at der anstilles en nærmere 
undersøgelse. I så henseende kommer især de sogne i be- 
tragtning, i hvilke dansk eller frisisk er folkesprog, tysk der- 
imod bruges som kirke- og skolesprog. Det vil her komme 
an på ved siden af det samlede folketal i sådanne sogne til- 
nærmelsesvis at opgive, i hvilken grad dansk eller frisisk er 
at anse for flertallets sprog. Ligeledes vil det med hensyn 
til kirke- eller skolesproget være at oplyse, hvilke forandringer 
der i de sidste menneskealdere er foregået med det og ved 
hvilke forhold de især er hidførte. Endvidere må de menig- 
heder nævnes, i hvilke gudstjenesten skiftevis holdes i begge 
sprog eller undervisningen meddeles i dem begge, enten efter 
fag eUer efter klasser. Ligeså må i henseende til gudstjenesten 
de pågældende forhold nøje opgives, f. e. hvor hyppigt og når 
gudstjeneste holdes i hvert af sprogene, endvidere om der er 
foreskrevet særlige bestemmelser for visse ministerialhandlinger, 
om der bruges tysk salmebog ved den danske gudstjeneste osv. 
Idet kancelliet vedlægger de af det forhenværende over- 
konsistorium under 20. Avgust 1811 og 30. Nov. 1829 ind- 
sendte beretninger over disse forhold, imødeser det ved siden 
af ovennævnte efterretninger særlig oplysning også derom, om 
og under hvilke forhold der er bleven udtalt ønske af de ved- 
kommende om en forandring i de bestående forhojd, og i sa 
fald, hvorledes man har imødekommet dem, eller hvilken mod- 



Digitized by 



Google 



380 KRISTIAN VUI OG NORDSLESVIG. 

tagelse de uden eller imod deres ønske foretagne forandringer 
1 kirke- og skolesproget har feet." 

Derefter følger nøjagtig anvisning til en undersøgelse af 
alle de ansatte skolelæreres fordannelse, særlig med hensyn til 
det danske sprog, og endelig til en undersøgelse af latin- 
skolernes stilling til påbuddet om, at der skal undervises i 
dansk. Kancelliet udbeder sig ved fremsendelsen af disse op- 
lysninger meddelt regeringens ytringer i sanune anledning. 
Om det danske sprog i købstæderne, som kongen alt 1840 
vilde haft undersøgt, var der ikke særlig tale. 

Disse undersøgelser tog selvfølgelig lang tid og blev af 
mange eller de fleste embedsmænd drevne med stærk modvilje. 
Resultatet indsendtes af regeringen til kancelliet 8. Okt. 1847, 
men dette nåede ikke at få denne sag bearbejdet før kongens 
død. Som det fremgår af Karl Moltkes udkast til forfatnings- 
bestemmelser fra Marts 1848, stillede han sig u^nUig til en 
omordning på dette område. 



Kr, Flor til prof. Schouw, Rødding 4. Okt. 1846. 

. . . Sidste September indsendte jeg til kongen igennem kammer- 
herre Tillisch en ansøgning fra højskole-direktionen angående et dansk 
skolelærerseminarium . . . Om vi nu få dette ønske opfyldt, véd jeg 
ikke. Prof. Bahnsen [i Tønder], som jeg i den anledning har besøgt, 
erklærede for mig, at forandringen ved Tønder-seminariet var ham 
meget imod, og at han fandt Nordslesvigs begæring om et daosk 
seminar billig . . . Også har der ulykkeligvis rejst sig en modstander 
af denne sag i vor egen midte, nemlig pastor Hagen, hvilket jeg først 
erfarede af hans egen mund i direktionsmødet i tirsdags; og denne 
modstand kan mulig blive farlig nok ifølge kongens ønske, kun ad 
privat vej at understøtte den danske nationalitet. Tiden må nu vise 
Os udfaldet 

Fremdeles er det vor hensigt at lade den slesvigske forening ind- 
give til de slesvigske stænder en begæring om, „at det danske sprog 
i stændersalen må blive ligeberettiget med det tyske*^. Det er blot 
for at give kongen en anledning til at tilbagekalde det fatale reskript 
af 29. Marts, hvilket Tillisch siger, at kongen nok har lyst til. En 
petition for sammenkomsten i Slesvig umiddelbar til kongen vilde ikke 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN Vin OG NORDSLESVIG. 381 

forekomme ham at være tilstrækkelig grundet og vilde prostituere 
sagen, da der dog iår ikke vilde blive hørt mange hundrede danske 
ord i salen, om dansk sattes på lige fod med tysk. 



Kongen til TilUsch, 10. Okt. 1846. 

Jeg må pålægge Dem at tale med kancellipræsidenten grev K. 
Moltke og bede ham ikke at lade trykke patentet om det danske 
sprogs brug, eller de i „ErOffnung*' dertil svarende steder, førend jeg 
på mandag har konfereret med ham og Bang og statsrådet derom. 

Vel véd jeg, at enhver ting må have en ende [disse aktstykker 
var bleven forhandlede i statsrådet d. 9.], og efter megen tale frem og 
tilbage kom det til det resultat at formen bød, at patentet udkom og 
at derved ny usikkerhed og splid vilde forebygges; men jeg er dog 
meget bekymret over virkningen heraf i dette øjeblik, hvor stemningen 
er så god. Det var dog beklageligt at forspilde den og på ny at 
bringe Nordslesvig og Jylland med deres stænderforsamling i oprør. 
Jeg må vide Bangs mening om virkningen heraf i Jylland ^ I al fald 
mener jeg, at der til samme tid må ske noget ostensibelt i den anden 
retning, og hertil mener jeg, at et reskript til kancellipræsidenten gr. 
K. Moltke kunde være tjenligt: antedateret Vyk, den 8. Sept (den dag 
han rejste til Slesvig for at indsætte den nye regering), i hvilken om- 
trent med samme ord, som han brugte i kongens navn, befales ham 
at indskærpe regeringen håndhævelsen af det danske sprog i de di- 
strikter af hd. Slesvig, hvor det er kirke- og skolesprog, med tilføjende : 
„og ville Du efter foregående overvejelse i det si. h. 1. kancelli foreslå 
os de mest passende midler for at erholde fuld vished om, i hvilke 
sogne af bemeldte hertugdønune almuens sprog er dansk, skønt der i 
fremfame tider i samme kan være indført tysk kirke- og skolesprog, 
lig^esom det på den anden side blev at indberette, om der nogensinde 
er indført dansk kirke- og skolesprog, hvor almuens sprog måtte være 
tysk — alt for at vi kunne gøre vore kære og tro undersåtter ret og 
skel i denne, ungdommens undervisning og sjælesorgen så nær an- 
gående sag". Herom ville De konferere med grev K. Moltke og fore- 
lægge mig koncepten i tysk sprog. 

Dette reskript er udfærdiget gennem kabinettet efter den 
af kongen angivne ordlyd og dateret 9. Oktober (ikke 8. Sept., 
vistnok fordi en sådan ordre ikke var påberåbt i kancelli- 



P. G. Bang skulde være koininrøsarius i Viborg. 



Digitized by 



Google 



382 KRISTIAN VIU Oq NORDSLESVIG. 

skrivelsen af 3. Oktober, hvad der måtte være stødende, når 
denne blev offenlig bekendt). 

13. Okt. 1846 udkom sprogpatentet som endelig lov; det 
vakte denne gang ingen bevægelse, rimeligvis fordi lederne af 
den offenlige mening havde fået de af Flor givne oplysninger. 
Da stænderne åbnedes 21. Okt., afgav Nis Lorenzen den er- 
klæring, at han forbeholdt sig „at betjene sig af det danske 
sprog i de tilfælde, hvor det måtte falde ham svært efter 
ønske at udtrykke sig i det tyske sprog^. Posselt og Jepsen 
bemærkede intet i den retning; Hjort Lorenzen var død og 
afløst af sin tyske suppleant. 

Som bekendt opløste stænderforsamlingen sig den 4. De- 
cember efter et sammenstød mellem den kongelige kommis- 
sarius, regeringspræsident Scheel» og hertugen af Avgustenborg 
som flertallets fører. 



Det nye stændervalg, i Februar 1847, bragte et udpræget 
dansk mindretal af seks medlemmer: tre fra Haderslev amt, 
og tre fra Ærø, Als og Sundved, alle med danske suppleanter 
(de deputerede var: Hans Kryger-Bevtoft, jur. kand. Wiimh- 
Slavgård, Nis Lorenzen-Lilholt, skipper Brandt-Ærøskøbing. 
synsmand Bladt-Tanslet og tingskriver Jepsen-Rinknes). Dertil 
kom som tidligere to dansksindede Flensborgere (Jensen og 
Schmidt). Der var nu kun to tyske deputerede fra dansk- 
talende landvalgkredse (Tønder og Åbenrå amter), fire fra de 
dansktalende købstæder. 

Denne stærke fremgang fra tre til seks faste stemmer gav 
selvfølgelig den danske sag et stort opsving, som straks viste 
sig i en „slesvigsk folkeadresse^ til kongen, dateret „Nord- 
slesvig, i begyndelsen af Marts 1847^. Den er affattet både 
på dansk og tysk og dens hovedindhold er følgende: 

Der udtales først en ubetinget tillid til kongen: „Vi bave 
altid med glæde følt og med taknenmielighed erkendt, at himlen 



Digitized by 



Qoo^^ 



KRISTIAN Vlli OG NORDSLESVIG. 383 

i en ualmindelig grad har skænket D. M. et klart blik for det 
sande, det rette og det naturlige, og at vi derfor i vor konge 
ejede en oprigtig ven af folkets friere udvikling og en selv- 
stændigere brug af dets egne kræfter." Derpå udtales en lige 
så stærk mistillid til stænderforsamlingen, hvis hele færd mis- 
billiges, især for så vidt som den havde til hensigt at løsne 
forbindelsen med Danmark og knytte den med Holsten og 
derigennem med Tyskland fastere. 

Som deres eget standpunkt udtaler de: „Vi ønske helst 
at blive dem vi hidtil have været, vi ønske ikke at inkor- 
poreres i Danmark, men endnu langt mindre at inkorporeres i 
Tyskland." En nøje forbindelse med Danmark vil de dog 
holde på, ligesom de ved den lange vane er bleven fortrolige 
med den forbindelse, de hidtil har haft med Holsten — „for 
mange af os har den været kær" — ; dog er de nu næsten i 
færd med at blive kede ad den. 

Adressen var anbefalet af en række kendte danske mænd 
fra hele Nordslesvig, deriblandt de fleste nyvalgte deputerede 
og suppleanter. 

Omtrent samtidig fremsattes den plan at udvide arbejdet 
for danskhedens vækkelse til MeUemslesvig, som hidtil helt 
havde gået i Slesvigholstenemes ledebånd; men et brev fra 
Koch til Flor herom var af denne bleven tabt og opsnappet 
af Tyskerne, der offenliggjorde det som bevis på den fiygtelige 
^danske propaganda" (trykt hos Droysen og Samwer, s. 414). 

Kongen skriver om disse aktstykker i sin skrivkalender, 
under 30. Marts, hvor der er tale om forhandlinger med 
greverne Otto og Karl Moltke: 

„Vi behandlede desuden de af regeringspræsidenten ind- 
sendte adresser fra den nordslesvigske forening, som ånde de 
lojaleste følelser, og hvilken jeg ikke ønsker forhindret. Mangel 
på trykkested har ladet dem anholde på et par steder. Lige- 
ledes er af nogle borgere i Haderslev indsendt et opsnappet 
brev fira redaktør Koch til prof. Flor, som efter amtmand Jo- 
hansens mening skal indeholde højforræderske hensigter. Det 



Digitized by 



Google 



384 KKISTIAN VlU OG NORDSLESVIG. 

kunne vi ej finde deri, skønt det er dumt affattet; også dette 
fortjener ej at ænses. 

Scheels idé at hæve den slesvigske forening for at kunne 
hæve den slesvigholstenske forening [sml. s. 358] kan jeg ej 
bifalde; kun hvem der fortjener det, skal straffes.^ 



Kongeligt reskript af 19. Maj 1847 angående omdannelsen 
af Haderslev latinskole i lighed med de kongerigske skoler. 
med dansk undervisningssprog. 

14. Maj 1847 skriver kancellipræsident K. Moltke til 
kongen i en „indberetning", at denne „for nogen tid siden* 
mundtlig har befalet ham at sende den forestilling om en re* 
form af de lærde skoler i hertugdømmerne, der var foranlediget 
af de holstenske stænders andragende 1844, til den ny organi- 
serede regerings betænkning, og derved særlig afæske den sin 
mening om en omdannelse af Haderslev lærde skole til en 
dansk undervisningsanstalt. Skolernes tilsynsmand, etatsråd 
prof. Nitzsch, havde 31. Marts foreslået at lade det blive ved 
en del dansk i de nederste klasser, hvorefter sproget skulde 
overlades til „privatøvelse og læsningen af danske bøger**. Da 
greven nu går ud fra, at kongen efter de ytringer, han har 
brugt, holder det for en retfærdigheds handling overfor deo 
danske nationalitets krav at give Haderslev skole dansk under- 
visningssprog, vil han ikke gerne fremkalde diskussion derom 
i kancelliet eller regeringen, som om det var et åbent spørgs- 
mål, og han forelægger derfor udkastet til et reskript, hvori 
sagen afgøres. 

Dette kongelige reskript, udstedt 19. Maj 1847, bestemmer 
{efter nogle bemærkninger om at regeringens erklæring om 
undervisningsplanen skal indhentes) følgende: 

„Derhos har vort kancelli at meddele den slesvigholstenske 
regering, at det er vor allerhøjeste vilje, at hele undervisningen 
på Haderslev lærde skole skal meddeles i det danske sprog, 
dog således at ved siden af undervisningen i modersmålet 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 385 

undervisniogen i det tyske sprog lægges til grund for den 
grammatiske dannelse i de nederste klasser og også fortsættes 
i de højere klasser. Denne indretning skal bringes til ud- 
førelse samtidig med den tilsigtede omfattende reform af de 
lærde skoler i vore hertugdømmer Slesvig og Holsten, og vort 
kancelli har derfor at nedlægge forestilling derom før 1. No- 
vember, for at der kan tages hensyn dertil ved budgettets af- 
fattelse for 1848. Ligeledes har vort kancelU at nedlægge 
forestilling om afskedigelsen eller forflyttelsen af de lærere ved 
Haderslev lærde skole, uden tab i embedsindtægter, som ikke 
m&tte være i stand til at meddele undervisning på dansk." 

Sagen om undervisningen i de lærde skoler påbegyndtes 
til endelig afgørelse i statsrådet den 31. Dec< og spørgsmålet 
om Haderslev skole blev her tilendebragt. Derefter blev referatet 
afbrudt ved kongens sygdom og død; forestillingen blev dateret 
(eller omdateret til) 28. Januar 1848. Tyske kancelli ind- 
stillede, at der skulde oprettes 3 tyske klasser ved siden af de 
danske. Den kongelige resolution af samme dag om dette 
punkt lyder således: „Med hensyn til Haderslev lærde skole 
skal det have sit forblivende ved det kongl. reskript af 19. 
Maj forrige år." 

Samme dag udstedtes et „regulativ for de lærde skoler i 
hertugdømmerne SI. og H."; i dette optoges bestemmelsen om 
Haderslev som § 3 og der tildeltes de andre lærde skoler 
i begge hertugdømmer to timer dansk om ugen i de fire 
nederste klasser (af ialt seks). 



KongeUg resolution af 11. Juni 1847 om oprettelsen af 
et dansk seminarium i Vonsbæk (oversættelse): 

„Som det allerede ved allerhøjeste resolution af 1. Maj 
forrige år er taget i betænkning at aflvjælpe manglerne ved 
Tønder seminarium, således har vi nu overfor vigtigheden 
for det nordlige Slesvig af at have et selvstændigt dansk se- 
minarium fundet os bevæget til at resolvere, at der for at 

A. D. Jørgensen: Afhandl. III. ^ 



Digitized by 



Google 



386 KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 

imødekomme denne trang oprettes et selvstændigt dansk semi- 
narium i Vonsbæk sogn på et ved lokalundersøgelse nærmere 
bestemmende sted. Dernæst er det vor vilje, at senest sam- 
tidig med oprettelsen af dette seminarium en forbedret indret- 
ning for seminariet i Tønder kan træde i live." Kancelliet 
skal gøre nærmere forestilling om de nødvendige udgifter herved. 
Kancelliets forestilling af 28. Maj oplyser, at kongen alt 
under 17. Juli 1844 havde pålagt det at undersøge, om ikke 
Tønder seminarium kimde komme til bedre at fyldestgøre sioe 
forpligtelser overfor den dansktalende befolkning, hvorefter der 
blev lagt en plan til parallelklasser på de lavere trin, dog så- 
ledes at det tyske sprog vedblivende betragtedes som lære- 
anstaltens hovedsprog (resol. 1. Maj 1846). Ved referatet i 
statsrådet fremsatte kongen det spørgsmål, om ikke et helt 
dansk seminarium vilde være at foretrække. Ørsted og CrimiDil 
udtalte sig imod det. Derefter havde kongen ved reskript af 
14. Oktober 1846 tilstillet kancelliet til betænkning det oven- 
nævnte andragende fra Rødding højskoledirektion om et selv- 
stændigt dansk seminarium, tillige med en udtalelse af pastor 
Hagen i den anledning. Ved reskript af 29. Dec. var der 
fremdeles tilstillet kancelliet et andragende af provst Jansen 
i Haderslev og præsterne Boisen- Vonsbæk, Boesen-Fjelstrup. 
Hertel-Moltrup og Petersen-Bjert, ligeledes om et selvstændigt 
dansk seminarium, idet hans majestæt samtidig havde på- 
skyndet en betænknings afgivelse. Kancelliets udførlige rede- 
gørelse for planen slutter sig i det hele til det sidst nævnte 
andragende, der roses for sin rolige og besindige fremstilling: 
den her foreslåede henlæggelse til Vonsbæk bifaldes, bl. a. 
også på grund af den derværende sognepræst K. K. Boisens 
tilbud om daglig at læse en time uden vederlag. Det foreslås 
at ansætte en bestyrer og førstelærer, og ikke som i konge- 
riget lade sognepræsten være den egenlige forstander. Pastor 
Hagens forslag, at lægge seminariet i den nørrejydske enklave 
ved Tønder, frarådes, da seminariet netop skal tage særligt 
hensyn til forholdene i hertugdømmet. 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG. 387 

Senere blev M. Mørk Hansen udset til forstander i Vons- 
bæk. N. L. Feilberg, som Boisen først havde tænkt på at 
foreslå, blev præst i Ullerup i Sundved, hvor man havde be- 
stemt at oprette den anden højskole, for de sydligere egne. 



Ved tronskiftet, 20. Jan. 1848, kaldtes Karl Moltke ind i 
statsrådet og fik snart her den aldeles overvejende indflydelse. 
Sammen med Ørsted og Bang forberedte han et udkast til den 
lovede forfatning, som efter kundgørelsen af 28. Januar bl. a. 
skulde „indeholde passende bestemmelser for at beskytte såvel 
det danske som det tyske sprog i de vedkommende distrikter 
af hd. Slesvig". Udkastet til det tillæg til forfatningsloven, 
som gav de herhen hørende bestemmelser, blev fuldt udarbejdet, 
før gehejmestatsrådet den 21. Marts afskedigedes, og har sin 
store interesse for at vise, hvad man nu mente at burde ind- 
rømme det danske sprog. 

Der bestemtes da, at det sprog, som er hvert steds kirke- 
og skolesprog, skal anvendes i alle udfærdigelser og skrivelser, 
domme og kendelser, i alle instanser, undtagen ved over- 
appellationsretten i Kiel; altså indbefattet regeringen på Got- 
torp, overretten i Slesvig og de kongelige kollegier i København. 
Overappellationsretten skulde dog tage imod danske indlæg og 
give dom med dansk oversættelse. I kirkelig henseende skulde 
hertugdømmet deles i to generalsuperintendenturer, et dansk 
og et tysk; til det første henlægges også Tøming len. Als og 
Ærø. Alle embedsmænd skulde have et års uafbrudt øvelse 
i det sprog, de i deres embedsgerning skulde bruge, præsterne 
i et år have studeret og deltaget i øvelser henholdsvis ved 
det danske eller det tyske universitet. 

Derimod blev grænserne for det officielle sprog dér, hvor 
de nu var, kun at stæderne Haderslev, Åbenrå og Sønderborg 
tik dansk skolesprog og dansk hovedgudstjeneste. Der skulde 
være to seminarer og to realskoler for de to sprog. 

Dette viser, hvad den afdøde konge mindst vilde have 

25* 



Digitized by 



Google 



388 KRISTIAN VIII OG NORDSLESVIG 

krævet ved udstedelsen af den forfatningslov, som han for- 
beredte, men det var sikkert ikke cUt. Oprettelsen af de lo 
bispedømmer, der ulykkeligvis senere blev opgivet, var alt 
offenlig debatteret som påtænkt af kongen, og i den slesvigske 
forenings møde den 4. Oktober 1847 stilledes forslag om i så 
tilfælde at andrage hos kongen på, at grænsen mellem dem 
fastsattes efter folkesproget, ikke efter det nuværende kirke- 
og skolesprog (Årbøger 1890, s. 236). At kong Kristian VID 
vilde have sluttet sig hertil, kan der efter alt det foregående 
ikke være mindste tvivl om. Ligeledes kan det anses for 
givet, at han vilde have optaget bestemmelser om danskens 
brug i stænderne. 

Men Kristian VIII's død betegnede foreløbig en reaktion 
i national henseende; med ham var den eneste danske stats- 
mand gået bort, som indtil da havde haft en klar forståelse 
af den danske nationalitets ret i Sønderjylland og dens politiske 
betydning for riget; måske den eneste danske statsmand, som 
overhoved har haft fuld tillid til dens egen indre kraft og 
selvhjælp, blik for nødvendigheden af dens gradvise emancipa- 
tion og mod til at gennemføre den — mod overfor både 
Qender og venner. 



Digitized by 



Google 



FORHANDLINGERNE OM FORFATNINGS- 
SPØRGSMÅLET I DET DANSKE MONARKIS 
LANDE 1814 TIL 1848. 

(1895.) 

[Oversigt over del kgl. danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger i 1896. 
S. 156—92. — Her med et Par Tilføjelser og Rettelser af Forfatteren.] 



Ua Martsministeriet gav sig i færd med de forhandlinger, 
som førte til Juni-grundloven, begyndte man på bar bund. 
Valgloven til den grundlovgivende rigsforsamling blev i sit 
princip vedtagen i to statsrådsmøder, den 3. og 5. April. 
Ministrene gik, som det synes, aldeles uforberedte til disse 
forhandlinger, i alle tilfælde havde de forskellige grupper ingen 
aftaler truffet, og der fremsattes derfor lige så mange eller 
flere meninger end der var medlemmer. Den anden dags for- 
handling resumeredes af Monrad således, at der var opnået 
enighed om 4 ting: aktiv og passiv valgret grundes ikke på 
ejendom, skat eller stand; valgene er direkte; til valgret 
kræves 30 års alder: en Qerdedel er kongevalg. Tscherning, 
som ikke havde været tilstede i dette møde, modsatte sig 
kongevalgene og truede med at træde ud af regeringen; han 
blev dog beroliget, rimeligvis med løftet om, at disse skulde 
opgives i grundlovsudkastet. Dette blev i alle tilfælde så, og 
enhver modvægt mod den almindelige valgret var dermed 
bortfalden. 



Digitized by 



Google 



390 FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 18l4-4a 

Det blev overdraget til Bardenfleth, Hvidt og Monrad i 
det enkelte at udarbejde den valglov, som skulde forelægges 
stænderne, og senere overdroges det ligeledes til dem at skrive 
et grundlovsudkast. Måske tænkte man herved på en slags 
repræsentation af de tre højere samfundsklasser: embedsaristo- 
kratiet, borgerstanden og de lærde; men som det var disse 
sidste, der fremfor alle gav årets bevægelser deres præg, så- 
ledes blev det også Monrad, som i virkeligheden skrev grand- 
loven. Hans håndskrift er endnu bevaret og bærer overskriften: 
„materiale til en forfatning^ ; dette første løse udkast er i alle 
væsenlige træk det senere lovforslag. 

Afdøde gehejmeetatsråd Krieger har en gang for mange 
år siden foræret mig dette aktstykke, som han var kommen i 
besiddelse af under grundlovsforhandlingeme. Hermed fulgte 
et andet håndskrift fra disse forhandlinger, et frddstændigt for- 
fatningsudkast fra Marts 1848, affattet af den tidligere nedsatte 
kommission: Ørsted, Karl Moltke og Bang; — til dette var 
der imidlertid ikke taget mindste hensyn i rigsforsamlingens 
udvalg. Og dog repræsenterede det summen af de overvejelser 
og erfaringer, som landets mest indsigtsfulde mænd i en hel 
menneskealder havde syslet med for at grundlægge et nyt og 
tidssvarende regeringssystem, en forfatningsmæssig statsordning 
for det danske monarki. 

Man véd kun meget lidt om det store arbejde, som var 
nedlagt i forfatningssagens drøftelse forud for 1848. Stænder- 
anordningerne af 1831 og 1834 affærdiges med den oplysning, 
at de er udarbejdede på grundlag af og i lighed med de 
preussiske tilsvarende love af 1823, — det skulde altså være 
noget udefra indført, dårligt svarende til vore samfundsforhold 
og uden et herfra udgået initiativ. Prof. Schiem, der jo stod 
hin tid nær, dolerede i sine forelaBsninger i stærke udtryk over 
denne uselvstændighed i vor politiske udvikling, som jo havde 
gentaget sig 1848. 

I virkeligheden var denne uselvstændighed med hensp 
til stænderforfatningen dog langt mindre end det almindelig 



Digitized by 



Google 



FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814-4& 391 

antages; det meste var her oparbejdet på hjemlig grund og i 
dyb overensstemmelse med hele vor foregående og samtidige 
udvikling. Men for at forstå dette er det nødvendigt at gå 
tilbage til de ældre forhandlinger om en forfatning for Holsten, 
— forud for de preussiske provinsialstænder. 

Vi har over de bryderier og ulykker, som forbindelsen 
med den tyske del af hertugdømmerne i den sidste snes år 
bragte os, været nær ved at glemme de store fordele, som 
monarkiets sammensætning til sin tid frembød. Også vor 
politiske udvikling har i det halve århundrede, som ligger 
mellem Norges og hertugdømmernes tab, i denne forbindelse 
haft en berigelse, en dybere baggrund, som det pludselig vakte 
forfatningsliv i vort gamle broderland Norge i det samme tids- 
rum savner. Forholdet til det tyske forbund, modsætningen 
mellem de to nationaUteter med hver sit universitet og sin 
literatur, den indviklede historiske ret i hertugdømmerne med 
deres ridderskab og landskabsretter, modsat den danske kongelov 
og hele den demokratiske lovgivning i kongeriget, har vel nok 
på mange punkter virket hæmmende og lammende på vort 
politiske liv; men disse forhold har tillige haft en overordenlig 
betydning til at ægge evnerne, vække de nationale kræfter og 
give udviklingen en fylde og det offenlige liv en rigdom og 
flugt, som en fredelig forfatningsbrydning i et ublandet dansk 
land aldrig vilde have nået. 

Når modsætningen mellem monarkiets to hoveddele i den 
sidste halvdel af hint tidsrum mere og mere bar hen imod et 
ulægeligt brud, så var den i første halvdel et særdeles vel- 
gørende incitament for udvikhngen. Forfatningsspørgsmålet 
kunde og måtte ikke rejses i kongeriget og Slesvig, før det 
kongelige reskript om indførelsen af rådgivende stænder i Fe- 
bruar 1831 var bleven offenliggjort; indførelsen af en virkelig 
forfatning måtte ikke drøftes i Fredrik VI's levetid. I Holsten 
kunde det derimod ikke forbydes, da forbundsakten lovede de 
enkelte stater repræsentative forfatninger, og den første halve 
menneskealders forfatningskampe i monarkiet udkæmpes derfor 



Digitized by 



Google 



392 FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE M(»NARKI 18i4-48 

på tysk grund. Det er i virkeligheden hele monarkiets sag, 
det gælder; begivenhedernes udvikling viste, at hverken det 
nedarvede regeringsmaskineri kunde tillade, eller kongen og de 
ledende mænd bære det over deres sind at bryde monarkiets 
ensartede udvikling, så Holsten fik ikke sin forfatning en eneste 
dag før statens andre dele. Men det tyske hertugdømme blev 
midlet til at forberede, at drøfte og indlede forfatningsforandringen, 
hvorved vi forskånedes for de rystelser, som vel ellers vilde 
have været uundgåelige, dersom der slet intet var sket i 
Fredrik VFs tid. 

Vi mangler i vore historiske fremstillinger den rette måle- 
stok for, hvad Holsten dengang betød. Ved kun at fastholde 
vrangsiden og udskejelserne af den sies vig-holstenske bevægelse 
er vi kommen til at opfatte universitetet i Kiel som et arne- 
sted for løgn og rænker, ridderskabet som en samling af hov- 
modige junkere; vor literatur ejer, så vidt mig bekendt, ikke 
et alvorligt forsøg på at vurdere disse institutioner efter deres 
sande betydning. Der vil ikke være grund til her at fordybe 
sig i dette spørgsmål; dog må det fi-emhæves, at der var 
samlet betydelige kræfter i og omkring Kiel i dette tidsrum. 
Universitetet indtog en ikke ringe rang mellem de tyske høj- 
skoler; den historisk-politiske literatur, som havde sit mid- 
punkt i „Kieler Blåtter", betegnes af Treitschke som det 
bedste, der samtidig og længe efter fremkom i Tyskland, og i 
det teologiske fakultet repræsenterede Schleiermachers ven 
(senere hans efterfølger i Berlin) den virksomme Twesten en 
retning, som mere og mere vandt herredømme i den protestan- 
tiske verden og gav Kiel en fremskudt stilling i udviklingen; 
da Klavs Harms, som tilhørte samme retning, ved reforma- 
tionsfesten 1817 ofienliggjorde sine theses, affødte de en literatur 
på over 200 skrifter hele Tyskland over. 

I nær forbindelse og omgang med professorerne i Kiel 
sad mange udmærkede mænd af ridderskabet omkring på de 
holstenske og sydslesvigske herregårde; de uadelige godsejere 
optrådte i fællesskab med dem både politisk og socialt. En 



Digitized by 



Google 



FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. I»ANSKE MONARKI 1814-48. 393 

dyb human dannelse, nedarvet fra forrige århundrede, gik her 
hånd i hånd med en levende begejstring for det genfødte 
Tyskland og den alvorligere ånd, der som en reaktion mod 
det franske væsen gav tiden sit præg. Også fyrsteslægterne 
sluttede sig nøje til dette samfund: hertugen af Avgustenborg, 
som dog døde kort efter freden i Kiel, medens hans sønner 
endnu var unge; Hesseme, den gamle statholder, landgreven 
på Gottorp, og hans søn, den kommanderende general prins 
Fredrik i Rensborg; endelig hertugen af Holsten-Beck på Wel- 
lingsbQttel, præsident for det patriotiske selskab, og efter ham 
sønnen, hertug Vilhelm af GlQcksborg, hs. maj. kongens fader, 
der var landgrevens svigersøn og kongens svoger. Der var i 
dette samfund, som samlede sig i en snæver kreds om Kiel, 
en social styrke, en intelligens og en dygtighed, som måtte 
skaffe det afgørende betydning som faktor i monarkiet; der 
gaves i det danske hovedland intet helt tilsvarende. 

Dette samfund attråede intet mindre end at løsrive Hol- 
sten eller hertugdømmerne fra Danmark; det var tværtimod til 
det yderste lojalt. Den første politiske livsytring er en ytring 
af lojalitet. Der var under den kortvarige okkuf}ation af Kiel 
gjort et forsøg fra tysk og svensk side på at rokke Holste- 
nernes troskab mod det danske kongehus. A. W. Schlegel, 
som fulgte med grev Piaten, der var udset til statholder i Hol- 
sten, udgav et voldsomt angreb på landets regering, det samme 
gjorde den tyskfødte prof. Heinrich, og åndrige damer som 
Charlotte Rantzau på Seelust i Kiel og fhi Schleiden på Asche- 
berg, begge ligeledes fødte syd for Elben, sluttede sig til 
ønsket om hertugdømmets løsrivelse. Da derefter Norges rejs- 
ning mod indlemmelsen i Sverige foranledigede fortsættelsen 
af landets okkupation i et helt år, hævede der sig også uden- 
lands stemmer for at kaste Holsten i den store smeltedigel, af 
hvilken Napoleons ivrigste fender skulde hente deres beløn- 
ning; man lod forstå, at en preussisk prins (Heinrich) kunde 
være villig til at overtage hertugdømmet og fri det for den 
skæbne atter at falde tilbage under det „danske åg". 



Digitized by 



Google 



394 FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814-48. 

Men Holstenerne vilde ikke. Selv professor Dahlmann 
(fra Wismar), der var så betagen af frihedskrigens begejstring, 
holdt på det nedarvede fyrstehus og udkastede planen til en 
nærmere sammenslutning af landskaberne og Hansestæderne 
mellem Rygen og Jylland, for at denne „kreds" kunde danne 
et mellemled mellem Norden og det øvrige Tyskland. Og de ind- 
fødte Holstenere vendte sig på få undtagelser nær med foragt fra 
den lokkende tale om tysk frihed i modsætning til dansk trældom. 
Det var i denne situation, den første anmodning til kongen 
om en forfatning havde sin rod. Den kom fra kommissionen 
„zur Wiederbesitznahme der HerzogthQmer**, altså kongelige 
embedsmænd : hertugdømmets kansler v. Brockdorf, grev Rantzau 
Breitenburg, amtmand Johansen og diplomaten Rist. Under 
24. Maj 1814 forestillede de i en memoire kongen farerne ved 
den nærværende tilstand og foreslog sammenkaldelsen af en 
holstensk landdag, for at denne kunde sende delegerede til 
den forestående kongres i Wien og dér udtale hertugdømmets 
vilje at beholde sit fyrstehus, men tiUige ønsket om at slutte 
sig til det nye tyske forbund. Kongen troede ikke på nogen 
fare og afslog kommissionens andragende, idet han samtidig 
udtalte sin anerkendelse af, at kansleren i Slesvig (Krflck) 
ikke havde deltaget i dette skridt. 

I det følgende Kieler omslag, efter nyår 1815, besluttede 
ridderskab og godsejere at forestille kongen umuligheden af 
at kunne bære den tunge skatteb3rrde og betale de under ok- 
kupationen påløbne restancer, og samtidig bede om genop- 
livelse af den gamle forfatning i en tidssvarende form. Adam 
Moltke til Natschau, bekendt af Baggesens „Labyrint'' som 
dennes entusiastiske ven — (de to dansede i Paris på Ba- 
stillens ruiner) — , blev sendt til Wien til kongen, der nu var 
i færd med at slutte sig til forbundet, uden dog af ham at 
opnå noget bindende løfte. 

Fra denne tid af beg^iidte den literære virksomhed for 
forfatningssagen med udgivelsen af „Kieler Blatter", ledet af 
ridderskabets sekretær, prof. Dahlmann, og ført med en over- 



Digitized by 



Google 



FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814-48. 395 

ordenlig dygtighed og kraft. Ridderskabets privilegier, der 
forlængst kun havde betydning af „standsprivilegier", drøftedes 
efter deres oprindelige mening som „landspri vilegier", og denne 
opfattelse fastholdtes trods alle indsigelser fra regeringens side, 
idet samtidig den af kongerne konfirmerede ^nexus socialis" 
mellem de to ridderskaber i Slesvig og Holsten fortolkedes, 
som om den gjaldt selve hertugdømmerne. Der var i dette 
en retlig tilsnigelse, som i sin udvikling førte til grove for- 
syndelser mod den historiske sandhed; men endnu stod det 
dog mere som et nærliggende middel til at afnøde regeringen 
genoplivelsen af en forfatning, der aldrig var bleven retlig op- 
hævet, end sige firivillig opgivet af landets stænder, således 
som det formentlig var sket i Danmark 1660. Dertil kom, 
at Holsten nu ved forbundsakten havde fået et bestemt krav 
på en forfatning, så det var i sin orden, at man drøftede 
dennes form og indhold og ønskede at knytte det nye til det 
gamle. Hovedtanken, som gik gennem de li-emsatte ønsker og 
forslag, var, at lade ridderskabet danne et overhus, valgte 
deputerede af de andre stænder et underhus, i lighed med 
forfatningen i England, hvis folk man dengang antog stammede 
fra hertugdømmernes „Angler og Sakser". At Slesvig overalt 
tænktes i nøje forbindelse med Holsten, i en absolut fælles 
landdag, er en selvfølge. 

I Avgust 1816' nedsatte kongen en kommission for at 
gøre forslag til en stænderforfatning i forbundslandet Holsten; 
den skulde samles i København under ledelse af gehejmestats- 
minister Møsting, som forhen havde været præsident i det 
tyske kancelli, og bestod dels af medlemmer af dette kollegium 
(prsBsidenten Otto Moltke og 3 deputerede, blandt dem Anders 
Bjørn Rothe), dels af Holstenere: Verbitter i Itzeho v. Qualen, 
kansleren i Glflckstadt v. Brockdorf, medlem af ridderskabet 
grev Hardenberg-Reventlov, landfogden i Sønder-Ditmarsken 
Heinzelmann og borgmester Decker. 

Forhandlingerne begyndte dog i statsrådet og fik her deres 
grundpræg. Ministrene var enige om, at forfatningen kun 



Digitized by 



Google 



396 FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1S14-4S 

skulde omfatte Holsten, og at ridderskabet ikke skulde kunne 
beherske repræsentationen, hvad enten man inddelte den i et 
to eller tre kamre. løvrigt gik meningerne langt ud fra hin- 
anden, og det ses, hvor uvant danske embedsmænd var med 
at overveje forfatningsspørgsmål. I reskript af 2. November 
meddeltes det derpå kommissionen, der nu samledes, på hvilket 
grundlag den skulde arbejde. Det udtaltes først, at forfat- 
ningen udelukkende blev givet i henhold til forbundsbeslutningen, 
medens hertugdømmets ældre forfatning var formelt ophævet 
ved indlemmelsen 1806 og afløst af kongens enevælde. Til 
deltagelse i repræsentationen skulde kaldes medlemmer af 
ridderskabet, godsejere og indbyggere af stæder og land- 
distrikter; en „ståndische Versammlung*^ skulde holdes hvert 
tredje år; den skulde være rådgivende med ret til at stille 
forslag. Genstand for forhandlingerne skulde være: nye skatter 
og afgifter og den almindelige lovgivning, vedrørende „deo 
persdnlichen Stand, das Eigenthumsrecht und den Besitz". 
Stænderne skulde selv repartere nye afgifter over kommuner 
og personer, dog med kongl. stadfæstelse. 

Det kom straks til konflikter og indsigelser. Qualen og 
Hardenberg erklærede, at de l^etragtede sig som repræsentanter 
for ridderskabet, og gjorde indsigelse imod den kongehge op- 
fattelse af indlemmelsen 1806. De hævdede, at forbunds- 
landene havde ret til skattebevilling og tilsyn med skatternes 
anvendelse, uden hvilket der ikke kunde tales om forfatning, 
og at Holstens ældste og dyrebareste privilegium var forbin« 
delsen med Slesvig. Alt dette blev dog tilbagevist og grund- 
laget af 2. Novbr. af kongen opstillet som ufravigeligt for kom- 
missionen, medens det dog blev tilladt medlemmerne af denne 
enkeltvis at henvende sig direkte til kongen om ethvert af 
disse spørgsmål. 

Kommissionen grupperede sig snart om to hovedsyns- 
måder; på den ene side den ridderskabelige, således som den 
blev gjort gældende i Kiel, på den anden en mere demo- 
kratisk og frisindet, der kan betegnes som den danske. Demie 



Digitized by 



Google 



FORFATMNGSSPØHGSMÅLET I D DANSKE MONARKI 1814-4«. 397 

sidste blev kraftig fremhævet af Møsting, der havde statsrådet, 
som jo bestod af lutter kongerigske mænd, bagved sig og støt- 
tedes af den danskfødte Rothe, tildels også af de andre kan- 
celliembedsmænd, men ganske særlig af Heinzelmann. Denne 
var en født Ditmarsker og en højt dannet og erfaren mand. 
Han havde været lærer ved pædagogiet i Halle og var optrådt 
som pædagogisk og filologisk forfatter i græsk; derpå var han 
kommen ind i rentekailimeret i København, senere som depu- 
teret i det tyske kancelli; han var her bleven gift med en 
søster til Rahbek. I den sidste halve snes år havde han nu 
været landfoged i Ditmarsken, og han repræsenterede således 
på en fortrinlig måde den frisindede ånd, som dengang og 
længe efter var fælles for dette støtte bondefolk og den oplyste 
offenlige mening i Danmark. Møsting forhandlede da også 
særlig med Heinzelmann om alle principielle spørgsmål, og det 
blev i virkeligheden dem, som gav forfatningsarbejdet sit præg. 
Til det holstensk-aristokratiske parti sluttede derimod Otto 
Moltke (af Espe) sig i alle væsenlige spørgsmål; standsinter- 
essen overvejede altså for alle parter de nationale hensyn. 

At følge forhandlingerne i det enkelte vilde føre for vidt; 
kun den repræsentative forsamlings sammensætning har da 
også fremtrædende interesse. Det aristokratiske parti holdt 
her på to kamre, det første bestående af ridderskabet, eller 
som indrømmelse desuden enkelte høje embedsmænd, det andet 
sammensat af de tre stænder: godsejere, borgere og bønder. 
Heinzelmann holdt på ét kammer og fremsatte alt i brev til 
Møsting af 17. Novbr. det grundforhold, som senere i det 
væsenlige blev fulgt i det danske monarki lige til 1848: 8 af 
ridderskab og klostre, 4 godsejere, 11 fra stæderne og 16 fra 
landdistrikterne, ialt 39. Da kommissionen imidlertid med 
stort flertal stemte for to kamre, forlangte han alle tre stænder 
repræsenterede i dem begge, da hele forfatningen ellers vilde 
blive upopulær. Møsting stillede da forslag om tre kurier i 
ét kammer, efter de tre stænder. Det adelige parti tilbød nu 
optagelsen af medlemmer fra andet kammer i første, indtil 



Digitized by 



Google 



398 FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814-48. 

halvdelen af ridderskabsmedlemmerne. Vinteren gik med altid 
nye kombinationer, indtil man i Marts foreløbig sluttede for- 
handlingerne for at få kongens afgørelse af stridsspørgsmålene. 
Det store flertal holdt da på ridderskabets ret til helt eller 
aldeles overvejende at besætte første kammer; mindretallet, nu 
kun bestående af Møsting, Heinzelmann og Rothe, vilde kun 
have et begrænset antal af ridderskabets medlemmer og begge 
kamre som repræsentation for alle tre stænder. 

Den kongelige resolution faldt først over et år efter, den 
15. Maj 1818; den gik ud på, at kommissionen skulde ud- 
arbejde to forslag, et med to og et med tre kamre; det første 
kammer skulde i begge tilfælde bestå af valgte medlemmer af 
ridderskabet og de af kongen nobiliterede godsejere, dertil 
visse høje embedsmænd. Repræsentanterne, henholdsvis for 
stæderne og for de uadelige godsejere og bønderne, skulde 
danne enten et eller to kamre. Dette sidste forslag (med ialt 
3 kamre) trådte nu mere og mere i forgrunden og havde øjen- 
synligt de danske statsmænds sympati. Forhandlingerne førtes 
imidlertid denne gang kun i et par måneder, hvorefter de igen 
udsattes til det følgende år. De åJt»nedes da med en kongl. 
resolution af 1. Maj (1819), som fastslog, at der skulde vaere 
3 kamre, og i de følgende 6 uger udarbejdedes der nu nærmere 
bestemmelser herom, til et endeligt forslag (af 18. Juni). 
„Stænderforsamlingen^, som den nu skulde kaldes, kom her- 
efter til at bestå af et første kammer med 16 medlemmer, 
valgte i og af ridderskabet og de af kongen nobiliterede gods- 
ejere, 4 høje embedsmænd og besidderne af de oldenburgske 
og hessiske fideikommisser; et andet kammer med 24 med- 
lemmer, valgte af stæder og flækker, og et tredje kammer, 
bestående af 6 medlemmer, valgte af de fra første kammer 
udelukkede godsejere, og 28, valgte af bønderne i alle hertug- 
dømmets distrikter, altså også på de adelige godser. 

Valgene til forsamlingen skulde finde sted forud for hver 
samling, hvert tredje år. Foruden de almindelige personlige 
egenskaber, deriblandt kristelig tro, skulde vælgerne til første 



Digitized by 



Google 



FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814-48. 399 

kammer eje et adeligt gods, til andet et hus til 1000 rbdl. 
brandforsikring, eller hus af ringere værdi tillige med sikker 
formue af 1000 rbdl. i grundejendomme eller statspapirer; til 
tredje henholdsvis adeligt gods eller landejendom til 1000 rbdl. 
skatteværdi som ejendom eller arveforpagtning. Fra valgbarhed 
udelukkedes læger, advokater, professorer, præster og skolelærere ; 
borgere og bønder skulde for at kunne vælges have otte-dobbelt 
ejendom af den, som gav valgret; også her kunde sikker 
formue erstatte manglende grundejendom. Oi&cerer og embeds- 
mænd skulde være valgbare og ikke behøve tilladelse til at 
modtage valget. Stænderforsamlingens beslutninger fattes, efter 
udkastet, lovgyldigt af to kamre, hvis de ikke kan enes alle 
tre; to har tillige ret til at petitionere om lovforslag. For- 
slagene indbringes i et af kamrene, efter kongens valg, og 
går da en forud bestemt gang, enten skriftlig med motivering 
fra kammer til kammer, eller ved to medlemmer til mundtlig 
forklaring; alle skattesager forelægges først i tredje kammer. 
Der udnævnes kongelige kommissærer, men kamrene vaslger 
selv deres formænd. 

Dette forfatningsudkast blev af kongen sendt til statsrådets 
erklæring, men videre kom det ikke. Reaktionen i Tyskland 
var imidlertid bleven så stærk, at der overalt indtrådte en 
stansning i den efter 1815 begyndte udvikling; der blev ind- 
ført censur i alle forbundslandene, og universiteterne blev 
stillede under et særligt tilsyn. I „Wiener Schlussacte" (af 
15. Maj 1820) gentoges vel løftet om indførelsen af „lemd- 
ståndische Verfassungen", men det blev overladt de „suveræne 
fyrster" at ordne dette „indre anliggende^ efter „de forelig- 
gende forhold"; kun hvor der fandtes „in anerkannter Wirk- 
samkeit bestehende landståndische Verfassungen", kunde disse 
kun forandres ad forfatningsmæssig vej. Dette sidste bragte 
ridderskabet til efter Dahlmanns tilskyndelse at henvende sig 
til forbundsdagen for at kræve anerkendelse af den gamle 
sies vig- holstenske forfatning. Der blev som bekendt procederet 
med stor lærdom og styrke, men klagen afvistes (27. Novbr. 



Digitized by 



Google 



400 FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814- 4S 

1823) i begge sine hovedled: den gamle forfatning i Holsten 
kunde ikke anerkendes for at være i „virksomhed", og for- 
bundsdagen havde intet at gøre med Slesvig. Desværre be- 
nyttede regeringen ikke denne udtalelse til nu at ordne Hol- 
stens forfatningsforhold efter det fuldt udarbejdede udkast, 
samtidig med at Preussen indrettede sine „provinsialstænder"; 
Slesvigs og kongerigets styrelse kunde da senere være bleven 
ordnet efter fornyede overvejelser og aldeles uafhængig heraf, 
uden at man havde behøvet at frygte forbundets indblanding. 
Det er måske den mest skæbnesvangre forsømmelse i hele vor 
nyere politiske historie. 

Det eneste, der blev gjort i henhold til det af den konge- 
lige afsending i Frankfurt ved denne lejlighed givne løfte om 
at tremme forfatningssagen, var nedsættelsen af en ny kom- 
mission til at udarbejde forslag om oprettelsen af en øverste 
domstol i Holsten som forberedelse til stænderforfatningen. 
Disse overvejelser endte med indstillingen om en sådan dom- 
stol og en særlig provinsialregering for Holsten, for helt at 
adskille dommervirksomheden fra administrationen (10. Nov. 
1826). Men iværksættelsen kom heller ikke her. Ansvaret 
herfor må sikkert især søges i det tyske kancelli, der ikke 
vilde have hertugdømmerne adskilte, og det falder da fremfor 
alle på dets danskfødte præsident Otto Moltke. 

Kongeriget og Slesvig havde stået aldeles udenfor alle 
disse forhandlinger. Da Dahlmann under stænderkommissionens 
første session havde fået en adressebevægelse i gang i de 
slesvigske byer for en tilslutning til den holstenske forfatning, 
var motivet de truende udsigter til en forringelse i kredit- 
forholdene overfor Hamborg, og da der i omslaget 1818 sam- 
ledes underskrifter på en adresse i lignende retning fra begge 
hertugdømmerne, fik den kun 12 navne fra Slesvig mod 140 
fra Holsten. I kongeriget blev enhver ytring i retning af for- 
fatningsforandring strængt undertrykt, medens der iøvrigt fandtes 
en forholdsvis liberal trykkefrihedslovgivning; denne var endnu 
liberalere i Slesvig, hvorfor også Kieler-professorernes sidste 



Digitized by 



Google 



FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814-48. 401 

skrifter udkom nord for Ejderen. Mærkeligt er det også at 
se, at kongen netop samtidig med den stærke bevægelse i 
Holsten, der ikke førte til noget praktisk resultat, gjorde ind- 
rømmelser i Danmark, som kunde siges at imødekomme den 
offenlige menings krav på garantier overfor den før 1814 
ubundne kabinetsstyrelse. Det var således en indrømmelse 
overfor danske klager, at der i April 1814 oprettedes et stats- 
råd, og det vidner stærkt om kongens mistillid til Holstenerne, 
at han ikke optog nogen mand fra hertugdømmerne i dette 
for efter 1830. Endvidere oprettedes ved forordning af 23. 
April 1817 en „komité" i Københavns grosserersocietet, be- 
stående af 12 medlemmer og en formand, „hvilke skal iagt- 
tage de pligter, som påligger hele societetet, samt afgive de 
betænkninger, erklæringer og responsa, som kollegierne, øvrig- 
hederne eller domstolene måtte fordre". Valget af denne 
komités medlemmer foretoges hver gang af kommerce-kollegiet 
blandt tre af societetet indstillede grosserere. Og af endnu 
større betydning var det, at nationalbanken ved sin oprettelse, 
4. Juli 1818, stilledes under bestyrelse af 5 direktører og 15 
repræsentanter, som på en enkelt nær supplerede sig selv, 
efter første gang at være valgte af valgmænd blandt bankens 
interessenter. AJle bestyrelsens medlemmer skulde med ed 
forpligte sig til kun at ville varetage bankens interesser, og 
denne ed skulde også embedsmænd være bundne af uden 
hensyn til deres embedsed; kongen lovede højtidelig for sig 
og efterfølgere aldrig at ville gribe ind i bankens bestyrelse, 
højesteret skulde være dommer i stridsspørgsmål om oktrojens 
fortolkning. Det var den første institution, den enevældige 
kongemagt havde skabt med garantier for uafhængighed af 
dens magtfuldkommenhed, i virkeligheden i strid med konge- 
loven. Samtidig løstes hertugdømmernes forbindelse med banken. 
Det var som om kongen også her vilde vise, at han agtede 
at give mere, hvor han var fuldstændig uafhængig, end hvor 
man vilde afnøde ham formelle indrømmelser. 

Det var derfor også helt i sin orden, at kongen i slut- 

A. D.Jørgensen: Af handJ. m. 26 



Digitized by 



Google 



402 FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814--48. 

ningen af året 1830, da den af Lornsen rejste bevægebe 
nødte ham til at gøre alvor af stænderforsamlingens indførelse 
i Holsten, meget snart kom til den beslutning at udvide denne 
institution til Danmark og Slesvig; alt midt i December ned- 
lagde Møs ting i al hemmelighed efter kongens ordre forestilling 
herom. Reskripterne til de to kancellier udstedtes den 11. 
og 13. Jan. 1831; i det første udtaltes, at der skulde indføres 
rådgivende stænder for hvert af hertugdømmerne for sig, på 
grundlag af den preussiske forfatning af 1823, ligesom admini* 
strationen skulde adskilles fra justitsen i begge hertugdømmer, 
efter forslag af kommissionen af samme år ; kansleren i Slesvig 
skulde tiltrasde den ved genoptagelsen af dens arbejder. I det 
andet meddelte kongen, at han vilde indføre stænder i Dan> 
mark ligesom i hertugdømmerne og efter samme mønster. 
Indholdet af disse reskripter bragtes til offenlighedens kund- 
skab i den følgende måned, og først nu udkom de første 
danske skrifter om repræsentationsspørgsmålet (af Tscherning 
og David), med meddelelser om de preussiske provinsialstænder 
og en kritik af deres indretning. 

Det var vistnok en meget uheldig tanke at nævne denne 
fremmede institution i en kongelig tilkendegivelse, som blev 
offenliggjort. Prins Kristian, som fra nu af trådte ind i det 
ofTenlige liv som medlem af statsrådet, advarede straks kan* 
cellipræsident Stemann imod at lade dette komme frem: „I en 
offenlig bekendtgørelse, skriver han, skurrer det slemt i danske 
øren, at den tilsiger en preussisk stænderforfatning, medens 
man vist først og fremmest ønsker en dansk eller national 
indretning.^ Stemann svarede med en henvisning til de frem- 
mede magter (I); desuden var den alt trykt. Flere år efter 
kom A. S. Ørsted tilbage til det samme under diskussionen 
om trykkefrihedslovgivningen, idet man da vilde fortolke ud- 
trykkene i stænderloven efter den preussiske sprogbrug: I hvad 
forhold man end vil sætte de to anordninger, siger han, „så 
må dog kongens undersåtter i hin (danske) anordning kunne 
læse sig til, hvad det var landsfaderen skænkede dem, og de 



Digitized by 



Google 



FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814-48. 403 

må ikke have behov for at forstå deres konges i sig klare 
ord at studere den preussiske anordning, endnu mindre den 
preussiske praksis **. 

I virkeligheden fik denne henvisning til de preussiske 
love ikke ret meget at sige; i grunden var det ikke stort mere 
end begrebet og navnet „provinsiflJstænder", som låntes der- 
fra, medens man ellers helt igennem blev på hjemlig grund 
og langt mere fremdrog den ældre kommissions arbejde end 
den fremmede anordning. 

Det var fra først af meningen at påskynde det hele lov- 
arbejde således, at stænderne kunde sammenkaldes i en nær 
fremtid, og generalprokurøren Ørsted arbejdede ihærdigt i for- 
slaget for at bringe det til ende i forårets løb, hvorefter der 
skulde indkaldes notabler for at drøfte dets enkeltheder. Over- 
prokurøren i det tyske kancelli Høpp lod sig imidlertid god 
tid, og kancellipræsidenterne Stemann og O. Moltke forhastede 
sig heller ikke. Det blev derfor bestemt, at der først skulde 
udstedes en „ahnindelig anordning" om provinsialstændemes 
indførelse, henholdsvis i Danmark og hertugdømmerne, og 
disse udkom da også som bekendt under 28. Maj 1831. I 
disse mærkedes ganske vist ligheden med den preussiske lov 
af 5. Juni 1823, men ligheden med det henlagte forslag af 
1819 var dog alt her nok så stor; da dette imidlertid ikke 
var offenlig tilgængeligt, holdt man sig til den første. Den 
preussiske lov gav navnet provinsialstænder (1), fastsatte 
gnmdejendom som adkomst til deltagelse (2), og lovede fore- 
laBggelsen af alle love vedkommende den enkelte provins, så- 
vel som sådanne almindelige love, „welche Verånderungen in 
Personen- und Eigenthumsrechten und in den Steuern zum 
Gegenstande haben", — indtil indførelsen af almindelige stæn- 
derforsamlinger; endvidere skulde forsamlingerne kunne frem- 
sætte „Bitten und Beschwerden", ligesom de skulde bestyre 
provinsernes kommunale anliggender under regeringens tilsyn (3). 
De danske anordninger var noget fyldigere affattede; som 
medlemmer af forsamlingerne nævnedes også kongevalgte pro- 

26* 



Digitized by 



Google 



404 FORFATNINGSSPØRGSMÅLET 1 D. DANSKE MONARKI 18U-4& 

fessorer og præster; foruden „Bitten und Beschwerden" næv- 
nedes „Vorschlfige und Antråge" (som 1819), og til l«ftet om 
styrelsen af kommunalforholdene lagdes (som 1819) reparti- 
tionen af nye skattepålæg. For kongeriget affattedes denne § 
(6) dog i en fattigere form: „Da vi anse det gavnligt, at der 
indrømmes provinsialstændeme medvirkning med hensyn til 
kommunernes anliggender, så ville vi have taget det under 
overvejelse, hvorledes dette lader sig udføre, og derpå tage 
nærmere bestemmelse i så henseende/' Antydningen af el 
om end nok så begrænset selvstyre ønskede man helst at 
undgå på kongelovens grund. Endvidere bestemtes, at stæn- 
derne skulde sammenkaldes hvert andet år (1819 hvert tredje, 
de særlige preussiske anordninger fastsatte møde hvert andet 
for de første 6 år), og kongen forbeholdt sig nærmere at fast- 
sætte de deputeredes antal. Den almindelige anordning og 
antallet af deputerede skulde være gældende grundlov i den 
form, kongen gav det; alle øvrige bestemmelser skulde der- 
imod drøftes ved indkaldte tillidsmænd. I Preussen havde der 
været nedsat en kommission under kronprinsens forsæde, og 
denne havde rådført sig med „erfarne mænd" af hver provins. 
De særlige anordninger udstedtes her umiddelbart efter den 
almindelige lov (1. Juli 1823). 

Disse preussiske anordninger havde et udpræget aristo- 
kratisk indhold. De enkelte forsamlinger var dannede på 
grundlag af samfundets tvedeling, således at ejerne af „Rit- 
tergut" og „ Standesherren " overalt havde sanmie antal repræ- 
sentanter som borger- og bondestand tilsammen; blandt disse 
sidste var det normale forhold som to til en. Medens det 
holstenske forslag af 1819 altså gav hver stand sit ligeberet- 
tigede kammer, dannede de preussiske forsamlinger ét kammer 
med en repræsentation af henholdsvis én, to og tre sjettedele 
for bønder, borgere og godsejere. Dog kunde et flertal af 73 
af en stand forlange forsamlingens opløsning i stænder v,bei 
Gegenst&nden, bei denen das Interesse der St&nde gegen einander 
geschieden ist", men altså ikke i almindelige lovgivningssager. 



Digitized by 



Google 



FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814-48. 405 

Med hensyn til forhandlingerne var det i Preussen bestemt, at 
kongen udnævnte en landmarskalk af den første stand, han 
valgte atter udvalgene og gav dem en formand, som ligeledes 
skulde tilhøre den første stand. En kongelig kommissarius 
skulde tilforordnes stænderne, men ikke kunne være tilstede 
ved forhandlingerne. Kun resultatet af disse blev bragt til 
offsnlighedens kundskab. 

Der løftede sig straks stemmer fra alle sider imod denne 
ordning som stridende imod den demokratiske samfundsånd i 
Danmark; ikke blot udtalte David og Tscherning det offenligt, 
men også i statsrådet og kancellierne var man på det rene 
med, at sligt kunde ikke indføres hos os. Her gjorde forhand- 
lingerne fra 1816—19 deres gode nytte; thi skønt de aldrig 
nævnes, er det dog klart, at man stadig har dem in mente. 
Og da kongen, straks efter den almindelige anordning, under 
4. Juni 1831 beskikkede en komité, bestående af de to kan- 
ceUiers præsidenter og prokurører, til at affatte forslag til de 
særlige anordninger, var dermed givet, at de vilde blive skrevne 
i en helt anden ånd end den, som havde rådet i Berlin under 
kronprinsens forsæde. Thi vel var Otto Moltke den eneste af 
disse mænd, som havde deltaget i de tidligere forhandlinger, 
og han havde her stået på det ridderskabelige stade; men 
han var en alt for ubetydelig mand til at kunne gøre sig gæl- 
dende overfor en karakter som Stemann og jurister som Ørsted 
og Høpp. 

Komiteen trådte først sammen ved årets slutning og ar- 
bejdede derpå i vintermånederne, hvorefter sagen forelagdes i 
statsrådet i April 1832. Den delte sig snart i et flertal og 
et mindretal, idet Høpp med sine mere konservative anskuelser 
fik de to kancellipræsidenter på sin side imod Ørsted; men i 
vigtige hovedpunkter opnåedes der fuld enighed om forholdsvis 
meget liberale bestemmelser. 

Med hensyn til antallet af deputerede fulgte man således 
ikke den preussiske tvedeling, men den for Holsten 1819 fore- 
slåede tredeling. Der skulde i alle fire forsamlinger tilsammen 



Digitized by 



Google 



406 FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI J814-4& 

vælges 65 købstadsfolk og dobbelt så mange, 127 (—135), 
landbrugere, deraf 51 ( — 59) godsejere og 76 bønder. Disse 
sidste var især overvejende i Nørre- og Sønderjylland. Dertil 
kom to præster og en professor i hver forsamling, valgte af 
kongen, ligesom i hertugdømmerne de 4 og 4 medlemmer af 
ridderskabet (ovenfor medregnede blandt godsejerne) udnævntes 
af kongen på livstid; hertugen af Avgustenl)org og landgreven 
af Hessen fik arvelige „virilstemmer", henholdsvis i Slesvig og 
Holsten, og kongen forbeholdt sig at udnævne indtil 4 større 
grundejere i hver af de to danske forsamlinger. 

Forsamlingerne skulde ikke deles i kamre eller kunne 
skille sig efter stænder; de skulde selv vælge deres præsident 
og sekretærer, ligesom de ved frit valg kunde nedsætte komi- 
teer, som selv skulde vælge formand og ordfører. Kommis- 
sarius skulde deltage i forhandlingerne, men ikke være tilstede 
ved afstemninger. Alle beslutninger skulde fattes med simpel 
stemmeflerhed, ikke som i Preussen med ^/s af de stenune- 
givende; valgene skulde foretages direkte ved protokoltilførsel. 
Disse sidste bestemmelser skyldtes Høpp, medens danske kan- 
celli her havde fulgt det fremmede mønster. 

Med rette fremhævede Otto Moltke som foimand i komiteen 
i brev til kongen (af 3. April 1832), at man var gået den 
vej fuldt ud at give, hvad der var lovet og hvad man kunde 
vente. Der var to muligheder, mente han, for fremtidens ud- 
vikling: enten falder den demokratiske urolige tidsånd igen 
bort eller den fortsættes i længere tid. I første tilfælde er det 
temmelig ligegyldigt, hvad vore stænderanordninger siger, i 
sidste er det absolut at foretrække, at de giver alt, hvad der 
kan gives, giver det med tillid til folket og således, at intet 
mere er at kræve. Man vil ellers straks møde nye fordringer 
og måtte gøre nye indrømmelser, og dermed er da al fasthed 
opgiven. Har man derimod givet lojalt, da må ingen rokke 
dette. „Således tør jeg, slutter han, ytre den faste overbevis- 
ning, at det er langt farUgere for den kongelige avtoritet at 
indskrænke de rådgivende stænder i de specielle love ved rege- 



Digitized by 



Google 



FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814-48. 407 

ringens oyervejende indflydelse på samme end at gøre dem 
til alt det, som de efter deres natur kan og bør være, når 
kun man strængt holder dem indenfor deres virkelige grænser." 

Forhandlingerne i kancellikomiteen gav stænderlovene deres 
væsenlige præg, men der var dog en række punkter, som 
endnu voldte langvarige, tildels livlige forhandlinger, dels i 
statsrådet, dels med de indkaldte tillidsmænd, dels ved for- 
nyede overvejelser i komiteen, kancellierne og statsrådet. Disse 
forhandlinger strakte sig over godt halvandet år, en tid, som 
forekom forfatningsvenneme at være spildt eller med vilje for- 
halet, men som i virkeligheden var vel anvendt og i mange 
henseender klarede de spørgsmål, som ved et så betydnings- 
fuldt vendepunkt i statens styrelse måtte frembyde sig. At 
samtidig landets dygtigste hoveder drøftede de samme spørgs- 
mål i literaturen, var en dobbelt vinding, idet derved den 
oifenlige opmærksomhed blev vakt og spørgsmålene fik en 
yderligere belysning. 

I statsrådet fik Stemann med sine mere konservative an- 
skuelser en afgjort overvægt overfor Ørsted, der ikke var per- 
sonlig tilstede; også Otto Moltkes og Høpps indflydelse og 
hensynet til de konservative hertugdømmer gjorde sig her 
stærkt gældende. Kun prins Kristian trådte ihærdigt i skranken 
for Ørsteds liberale anskuelser, men som oftest uden resultat. 

Af Ørsteds særlige vota, der for det meste støttedes af 
et flertal blandt hans kolleger i danske kancelli, fortjener ad- 
skillige at fremdrages. Således kæmpede han for, at der kun 
skulde være én forsamling i kongeriget, da den grund, man 
havde til en provinsdeling i Preussen, nemlig landets brogede 
sammensætning af gradvis erobrede dele, slet ikke her var til- 
stede. Han vilde have retten til at vælge nationalbankens 
bestyrelse overdraget til stænderne, idet han gjorde gældende, 
at man 1818 kun havde givet den ret til at supplere sig selv, 
fordi nationen dengang savnede enhver repræsentation. End- 
videre vilde han have en finansetat meddelt stænderne for at 



Digitized by 



Google 



408 FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814-48. 

sætte dem i stand til at danne sig en begrundet mening om 
rigets økonomiske forhold. 

Hvad valgretten angik, vilde han det mest mulige udvide 
den ud over den først givne ramme. Foruden grundejendom 
mente han at også skatteansættelser og kapitalformue måtte 
give adgang til valg; han vilde gå ned til 2 tdr. hartkorn 
eller 16 rbdl. arealskat på landet, 500 rbdl. brandforsikring 
eller 30 rbdl. skat i stæderne (4000 rbdl. eller højere nærings- 
skat i København). En i to år bunden formue af 10000 rbdl. 
skulde overalt give valgret. Valgbarheden skulde ikke kn}ites 
til strængere bestemmelser end valgretten. Endvidere vOde 
han, at gårdfæstere og sognepræster med præstegård skulde 
have S€unme ret som selvejere. Jøderne vilde han i strid med 
de preussiske love give valgret. Justitiarer og biskopper vilde 
han have ind i forsamlingerne tillige med professorer. Valgene 
vilde han have foretaget ved valgmænd som i Norge, Preussen 
og de sydtyske stater, således at valgene fandt sted efter 
amter, med 2 — 3 deputerede under ét. 

Intet af dette trængte igennem i statsrådet, uden be- 
stemmelsen om at gårdfæstere fik valgret. Af hensyn til den 
højere census, som tyske kancelli havde tænkt sig, blev valg- 
retsbetingelsen fordoblet og valgbarheden gjort afhængig af en 
firdobbelt grundejendom, al anden adkomst til valgret faldt 
bort; gårdfæstere skulde have 5 tdr. hartkorn for at få valgret. 
For hertugdømmerne knyttedes valgretten til en landejendom 
til 3200 rbdl. skatteværdi, eller en købstadsejendom af 1600 
rbdl. brandforsikring (i de største byer det dobbelte). 

Da disse spørgsmål blev afgjorte i statsrådet (April 1832). 
var der alt udnævnt „erfarne" og „oplyste mænd*', henholdsvis 
fra hertugdømmerne og kongeriget, til at gennemgå lovfor- 
slagene, der nu blev trykte i den vedtagne form. De erfarne 
mænd trådte sammen i slutningen af samme måned og for- 
handlede i en 4 — 5 uger, derefter kom de oplyste sammen 
den 10. Juli og afsluttede midt i Avgust. Møderne holdtes 
på Kristiansborg under forsæde af vedkommende kancellipræsi- 



Digitized by 



Google 



FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814-48. 409 

dent og med prokurøren som referent; den tyske forsamling 
bestod af 29, den danske af 35 mænd. Danske kancelli vilde 
oprindelig have haft dem valgte af de fremtidige vælgere, men 
det tyske trængte igennem med sin mening, at de skulde ud- 
nævnes af kongen. Det var embedsmænd i stæderne og på 
landet, godsejere, borgerlige tillidsmænd og fremragende jurister; 
ingen bønder fik sæde blandt dem. 

Forhandlingerne havde et meget fredeligt forløb, da de 
liberale lovforslag afvæbnede enhver skarpere kritik. Dog blev 
drøftelsen af forskellige stridsspørgsmål ret livlig, og der blev 
tniffet adskillige afgørelser, som ikke behagede præsidenterne; 
den danske forsamling var gennemgående mere frisindet end 
den tyske. Mærkeligt nok blev de oplyste mænd ikke satte i 
kundskab om, hvad de erfarnes havde besluttet, og disses møder 
var forlængst sluttede, da hine begyndte. Det blev derfor 
nødvendigt bagefter at sammenarbejde det brogede materiale, 
og dette overdroges ganske naturligt til kancellikomiteen; Høpp 
blev også ved denne lejlighed den toneangivende. 

Komiteen tog et meget lojalt hensyn til de af forsam- 
lingerne fremsatte ønsker, kun at hensynet til lovenes så vidt 
mulig ensartede affattelse lagde bånd på indrømmelserne. De 
vigtigste af de foretagne forandringer var følgende. 

Forslaget havde forkortet den i Preussen krævede be- 
tingelse for valgbarhed, 10 års uafbrudt besiddelse af ejendom, 
til det halve og havde opgivet, at det skulde være samme 
ejendom; forsamlingerne havde ønsket det yderligere nedsat til 
et år (og 5 års ophold i landet); dette tiltrådte komiteen. De 
oplyste havde stemt for, at fæstebønder også skulde være valg- 
bare, som Ørsted havde holdt på; det blev ligeledes tiltrådt. 
Derimod faldt „benificiaremes** (sognepræsters m. fl.) valgret 
igennem med 18 stemmer mod 17. 

Spørgsmålet om jødernes stilling viser især det forskellige 
frisind i rigets to dele. De erfarne mænd havde slet ikke 
omtalt denne sag, men holdt sig til hvad der var foreslået 
1819 og fastsat i Preussen såvel som i lovforslaget; de op- 



Digitized by 



Google 



410 FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814-48. 

lyste derimod besluttede enstemmig, at jøderne burde have 
valgret, og med 24 stemmer mod 11, at de tillige skulde være 
valgbare; gehejmearkivar Fin Magnusen indgav senere et sær- 
ligt votum til kongen for at hævde retfærdigheden i dette for- 
slag. Det er et smukt træk af frisind på et så tidligt punkt 
i vort offenlige liv, i modsætning til vore naboer både i syd 
og nord; men det bør da tillige fremhæves, at de danske 
jøder i en ualmindelig grad havde sluttet sig til nationen i 
alle dens bestræbelser, og at netop dengang to mænd som 
H. Hertz og N. David indtog en stærk fremskudt plads i vort 
offenlige og literære liv. De øvrige forslag var af mindre 
vægt; kun ønsket om at der måtte udgives en særlig stænder- 
tidende, med meddelelse om forhandlingerne (ikke blot resul- 
taterne, som i Preussen), var af dybt indgribende betydning. 
Også dette tiltrådtes af komiteen. 

De endelige forhandlinger i statsrådet fandt sted i efter- 
året 1833. Det blev her afgjort, at der til valgbarhed ud- 
krævedes to års ejendom. Jøderne fik valgret i kongeriget, 
men ingen valgbarhed; i dette spørgsmål havde Ørsted stået 
ene overfor sine tre medkommitterede, men kongen gav ham 
medhold. Striden drejede sig iøvrigt om et sidste forsøg på 
at få intelligensen stærkere repræsenteret end den rene grund- 
ejendom kunde antages at ville sørge for. Ørsted, støttet af 
prins Kristian, søgte atter at skaffe beneficiareme valgret <^ 
valgbarhed, da det formentlig kunde antages, at præsterne nu 
som ved tidligere lejligheder vilde blive bondens bedste tals- 
mænd, og de fire kongevalg, som var forbeholdte, søgte de at 
få løste fra grundejendommene. Men begge dele strandede 
på Stemanns modstand; hem mente, at man vilde komme 
længere med folk uden særlig intelligens end med præster og 
lærde mænd. 

Prins Kristian var ikke tilfreds med resultaterne af de 
lange forhandlinger; 19. November 1833 skriver han til sin 
guvemementssekretær, etatsråd Holten i Odense: ^Stændernes 
organisation i Danmark refereres imorgen for sidste gang i 



Digitized by 



Google 



FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814-48. 411 

statsrådet. Jeg kan kun til Dem sige, at jeg i almindelighed 
beklager, at den vil lade meget at ønske, og at den for at 
samstemme med hertugdømmernes, som hver gang først er 
refereret, langt fra ikke har den frisindede ånd, som den efter 
mit skønnende kunde og burde have, når en Ørsted og lige- 
sindede vare blevne hørte. Den vil ej tilfredsstille, og i mange 
henseender fortjener den dadel, som den ej vil undgå. Min 
skyld er det ikke." Og da han 29. Maj 1834 oversendte de 
endelig udfærdigede anordninger af 15. s. m., skriver han: 
„Skønt jeg selv har haft del i denne forordnings affattelse, så 
er jeg langt fra at finde den fuldkommen svarende til hvad 
man kunde ønske. Især vil den strænge regel om grundejerne, 
med udelukkelse af beneficiarier og alt hvad der indirekte 
kunde åbne forsamlingen for mere intelligens, finde grundet 
dadel . . . Den 87. § [om udgivelsen af en stændertidende] 
er den vigtigste i sine følger, for at institutionen ej skal falde 
i dvale" [som i Preussen], Sin egen interesse for den nye 
institution viste prinsen ved at deltage i det første stændervalg 
som valgberettiget i „de mindre landejendomsbesidderes" klasse 
(for Sorgenfri). Da valghandlingen fandt sted på hans svoger 
Hessen-Philipsthals bisættelsesdag, anmeldte han dette for valg- 
bestyrelsen og mødte efter aftale to dage senere i det Wærnske 
institut på Frederiksberg for at afgive sin stemme for kammer- 
råd Drewsen til deputeret og overretsprokurator kancelliråd 
Payngk til suppleant. 

Som bekendt gik hans bekymringer m. h. t. den offenlige 
menings interesse for stænderne ikke i opfyldelse. Både 
valgene og det offenliggjorte finansbudget vakte en bevægelse, 
som man ikke tidligere havde kendt, og samtidig rejste der 
sig en storm i anledning af den truende indskrænkning af 
trykkefriheden. I løbet af et par år. fortrængte den politiske 
interesse alt andet; som en længe opdæmmet flod skyllede 
den hen over hovedstadens vel opdyrkede æstetiske, filosofiske 
og videnskabelige marker. 1 virkeligheden var der ved den 
så længe og modent overvejede stænderforfatning gjort en vigtig 



Digitized by 



Google 



412 FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814-48, 

begyndelse til kommende tiders folkelige selyst3rre; selv om 
den fra først af sagdes anlagt efter fremmed mønster, var den 
helt igennem bleven tildannet efter et nationalt tænkesæt. 

Medens A. S. Ørsted i disse år var lemdets mest popu- 
lære mand, vendtes alles øjne mod tronfølgeren prins Kristian, 
hvis liberale meninger selvfølgelig var vel kendte. Man drømte 
om, at han i stilhed sad med en fuldt udarbejdet grundlov i 
lighed med den norske, eller i alle tilfælde let vilde kunne 
bevæges til at give en sådan. Da kongen i begyndelsen af 
året 1837 gennemgik en hård sygdom, som man ikke troede 
han vilde komme over, beredte man sig til fra alle sider at 
bestorme prinsen straks efter tronbestigelsen. Men alt nu var 
denne bestemt på ikke at give efter for et sådant forlangende. 
Han skriver i sin dagbog (under 12. Jan.): „Adler fortalte 
mig, at Tage Kloumand havde sagt ham, at det var de libe- 
rales hensigt straks efter kongens død, hvis den var påfulgt i 
mandags eller tirsdags, at komme med folkestimmel for at for- 
lange den norske konstitution. Jeg svarede ham, at det var 
bedre at forekomme, men skete det, da var det en god lej- 
lighed til at vinde den store hobs agtelse ved at afslå en 
sådan begæring med fasthed. Ganske andre omstændigheder 
havde fremkaldt den norske konstitution, jeg regerede ifølge 
kongeloven med de af kongen givne institutioner, og disse 
vare folkets lovlige organer til tronen." ^ 

Denne stemning blev i de følgende år snarest bestyrket. 
I hertugdømmerne begyndte sprogstriden og debatterne om 
arvefølgen at forurolige sindene og varsle store vanskeligheder 
i den kommende tid, og i kongeriget fremkaldte den voksende 
opposition, der gav sig udslag i pressen, alt nu en stærk kon- 
servativ modstrømning. 

I de mest intelligente kredse så man med ængstelse pa 
de politiske interessers alt opslugende malstrøm, og adskillige 
af de mest ansete forfattere optrådte stærkt polemisk derimod. 



Sml. H. Hago, Johannes Hage, s. 121 fl. 



Digitized by 



Google 



FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D DANSKE MONARKI 1814-48. 413 

Således Grundtvig, fru GyUembourg, Heiberg, Hertz, Povl 
Møller, Sibbem, Ingemann, P. Hjort, — blandt de yngre S. 
Kierkegård, Paludan Moller o. a. Fremfor alt gav Hertz et 
vægtigt indlæg i sine „Stemninger og tilstande" (1839), der 
r£unte den unge liberalisme lige så sikkert som hans „Gen- 
gangerbreve" til sin tid havde ramt de literære partier. 

Prins Kristian tilhørte ifølge hele sin åndsretning for en 
stor del netop denne del af samfundet, om han end havde 
en langt større indsigt i de politiske forhold og forståelse af 
deres uafviselige betydning, end literaturens mænd i hin tid 
kunde være i besiddelse af. Men også rent politisk modtog 
han i disse år et betydningsfuldt indtryk, idet han på en 
udenlandsrejse i efteråret 1838 traf sammen med repræsen- 
tanterne for samtidens største konservative magter, kejseren af 
Rusland og Mettemich; især den sidste rådede ham indtræn- 
gende til at bevare decentralisationen i den nærværende for- 
fatning, idet han tilsagde ham Østrigs bistand i mulige kon- 
flikter i hertugdømmerne. Ruslands interesse for det danske 
kongehus blev samtidig påkaldt ved de første meddelelser i 
arvefølgesagen. 

Tronskiftet i December 1839 vil således let kunne for- 
stås i sit bekendte forløb. Hvad der var påtænkt 3 år tilforn, 
kom nu til udførelse, men faldt virkningsløst til jorden. Man 
blev skuffet med hensyn til den nye konges formentlige sym- 
pati for den fremskredne liberalisme, og måske nok så meget 
med hensyn til hans formodede karaktersvaghed, der var 
bleven en trossætning af det eftermæle, som det utaknemme- 
lige Norge havde sat hans kongedømme i 1814. Af H. K. 
Ørsteds mindetale over kongen i dette selskab fremgår det 
tillige, at man havde troet ham så hengiven til livsnydelser, 
at han snart vilde opgive en kraftig deltagelse i regeringens 
byrder. 

Intet af alt dette viste sig nu at være tilfældet. Kristian 
Vin henviste i Dec. 1839 til „folkets lovlige organer", som 
han vilde have gjort det i Jan. 1837, medens han lod sit 



Digitized by 



Google 



414 FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814-4& 

statsråd tage under overvejelse, om tiden kunde være kommen 
til væsenlige forandringer i statens forfatning. 

Imidlertid bar han længe sin upopularitet med sinds8t3nrke» 
han var, især i de første måneder efter tronbestigelsen, i en 
løftet stemning i bevidstheden om sit høje kald. Han arbejdede 
mere, end måske nogen anden konge hos os har gjort det 
og inden kort tid sporedes virkningerne af den nye ånd, som 
med ham var kommen ind i styrelsen; ikke uden føje skrev 
hans enke senere om ham: „min gode konge sled sig op for 
at opfylde sine kongepligter" ^ 

Den offenlige drøftelse af kongelovens afskaffelse og en 
forfatnings indførelse, som i Fredrik VFs tid havde været 
halsløs gerning, blev fra nu af tilladt, budgetterne offenlig- 
gjordes, det kommunale selvstyre udvikledes, og det var af 
mange tegn klart, at kongen forberedte nye tilstande. 184i 
blev . der forelagt stænderne forslag om indførelse af stænder- 
komiteer, d. e. udvalg af de fire forsamlinger, som i fælles- 
skab skulde forhandle rigets almindelige anliggender, altså et 
meget væsenligt skridt ud over det bestående. Men forslaget 
blev kun vedtaget i kongeriget, og det var cdt for farligt i et 
så vigtigt spørgsmål at lade hertugdømmerne stå sammen 
overfor Danmark. Det blev derfor igen henlagt til bedre tider. 

Disse kom imidlertid ikke. Modsætningen meUem monar- 
kiets tvende hoveddele udvikledes cdtid skarpere, og først da 
der var indtrådt et næsten fuldstændigt brud efter udstedelsen 
af det „åbne brev" (8. Juli 1846), kom man ad en modsat 
vej tilbage til forfatningsspørgsmålet. Det synes nemlig nok 
så meget at have været kongens følelse for nødvendigheden af 
fuldt ud at vinde det danske folk til værn mod firemtidens 
storme, som troen på at en varig forsoning kunde opnås ad 
denne vej, der fremkaldte forhandlingerne i året 1847. I alle 
tilfælde fremtræder det således i kronprinsens bekendte fore- 
stilling af 6. Febr. d. år, som jo kun giver udtryk for de 

1 Peter Rørdam, 111 169. 



Digitized by 



Google 



FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814-4& 415 

tanker, der almindelig næredes i den danske befolkning: „At 
hertugdømmernes befolknings plurcditet skulde være gunstig 
stemt for en slig for hele riget fæUes forfatning, kan man jo 
ikke vente; men den begejstring, en slig forholdsregel vilde 
vække i hele kongeriget og i en, skønt måske ikke stor del 
af Slesvig, vilde dog vist give regeringen en sådan støtte, at 
alvorlig modstand blev umuUg for hertugdømmerne." Kongen 
svarede herpå: „Uden at udbrede mig videre over denne an- 
svarsfulde sag, ville du tro, at den dagligen er genstand for 
mit overlæg og for min bekymring, og at det er mig kært, at 
du uforbeholdent har ytret dig for mig, ligesom den vil vorde 
mundtlig omtalt imeUem os, når jeg ser dig igen." 

I virkeligheden havde han alt indledet forhandlinger med 
sine rådgivere om oprettelsen af et udvidet statsråd. I et 
sådant, mente han, vilde det være lettere at forene mænd fra 
de forskeUige landsdele for da at forberede en fælles repræ- 
sentation. Gennem Karl Moltke, præsident i det tyske kan- 
celli, — søn af den foran nævnte Adam Moltke til Nfltschau 
og i begyndelsen af 30'eme blandt talsmændene for hertug- 
dømmernes uadskillelighed, — trådte han i forbindelse med 
brødrene Reventlov, Ernst til Farve og Frits i Pretz, ridder- 
skabets førere, for at vinde dem for sine planer. Den 22. 
Juli, få dage før sin afrejse til det årlige sommerophold på 
Før, tilstillede kongen gehejmestatsrådet og kanceUipræsidenten 
i en udførlig afhandling sin plan til et udvidet statsråd. 

Dette statsråd, i hvilket ikke kongen, men en gehejme- 
statsminister skulde føre forsædet, skulde bestå af de konge- 
lige prinser, statholderen i hertugdømmerne, præsidenterne for 
regeringen på Gottorp og overappeUationsretten, guvernøren 
i Lauenburg og en generalsuperintendent; (ra kongeriget ju- 
stitiarius i højesteret og Sjællands biskop. løvrigt høje em- 
bedsmænd og tillidsmænd, især fra stænderforsamlingerne. Da 
det tillige var meningen at omdanne kollegierne til ministerier, 
skulde statsrådet deles i sektioner, svarende til et eller flere 
af disse: 1) for udenlandske sager, handel og industri, samt 



Digitized by 



Google 



416 FORFATNlNGSSPØRGSMÅLtT 1 D. DANSKE MONARKI 1814-48 

kolonierne; 2) justits og politi, kirke og undervisning; denne 
sektion i to afdelinger efter statsdelene; 3) det indre, stænder 
og kommunfidsager, landmilitær og landvæsenssager; 4) finan- 
serne; 5) forsvaret. Statsrådet skulde drøfte alle almindelige 
lovgivnings- og finanssager, først i sektioner, derpå i felles- 
møde, hvorefter de skulde forelægges kongen i gehejmestats- 
rådet, til hvilket også andre kunde indkaldes for de enkelte 
anliggenders vedkommende. Endvidere kunde der holdes mi- 
nisterråd med tilkaldte departementschefer for at forberede 
lovforslag m. v. Ad denne vej mente kongen, at de forekom- 
mende stridspunkter kunde udjævnes, partiførerne bringes i 
forbindelse med hinanden, og de fæUes interesser træde i for- 
grunden, — fiOg^» således slutter han sin fremstilling, „skulde 
heraf end i tidens løb fremgå en konstitutionel forfatning for 
det danske monarki, en forandring i grundloven, som visselig 
ikkun en bydende nødvendighed til undersåtternes vel kan ret- 
færdiggøre, så vil alle derhenhørende vigtige overvejelser om 
de deraf flydende organiske love ligeledes henhøre til stats- 
rådets arbejde og tjene kongen til vejledning for de beslut- 
ninger, han måtte føle sig kaldet til at tage, med stadigt 
hensyn til det ansvar, der er pålagt ham, at efterlade riget 
lige stærkt ved enighed og undersåtterne i tiltagende velstand 
som et lykkeligt og mod forsynet taknemmeligt folk". 

De forhandlinger, som nu i efterårets løb førtes, spas 
desværre ikke at være blot tilnærmelsesvis bevarede, i alle 
tilfælde findes de ikke blandt kongens papirer. Hovedtrækkene 
vil dog kunne følges. 

Den 8. Sept., endnu før kongens tilbagekomst, besvarede 
justitsminister Stemann det fremsatte spørgsmål. Han fra- 
rådede oprettelsen af et statsråd og kollegiernes omdannelse 
til ministerier. Det vil ikke tilfredsstille den oiFenlige mening 
og ikke bringe noget udbytte for sagernes behandling ud over 
det, kollegierne nu yder (!). Derimod kan han ikke undlade 
at fremhæve, „at ønsket om en friere udvikling af vor forfat- 
ning, væsenlig grundet på den frygt, at tilkonunende eue- 



Digitized by 



Google 



FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814-48 417 

herskere ikke måtte besidde den visdom, den erfaring og det 
høje ædelsind, hvormed riget for tiden styres, ej alene lydelig 
har udtalt sig i alle stænderforsamlinger, men mniskendelig 
næres af hele folket". Kongen har selv antydet en sådan 
mulighed, og Stemann må anse det for ønskeligt, at kongen 
„måtte bestemme sig til allerede nu at foretage forberedende 
og indledende skridt, siden gæringen eUers let og hurtig i den 
grad kunde tiltage og vinde i styrke, at det i al fald ved et, 
Gud give først i sildigste alder indtræffende tronskifte vilde 
blive højst vanskeligt, om ikke umuligt, at holde den indenfor 
de skranker, hvilke folkets eget sande vel udkræver". Han 
mener dog ikke, at dette bør forelægges et stort statsråd: 
„Hvad D. maj. i Deres visdom uden nogen foregående 
videre sammenkaldelse af nye rådgivere måtte finde alt nu at 
kunne indrømme, vil af stænderne og folket blive optaget med 
langt anden erkendtlighed og taknemmelighed, end hvad senere 
måske nærmest vil anses som ikkun fremtvunget af bydende 
omstændigheder". 

Som praktisk forslag nævner han en udvidelse af gehejme- 
statsrådet til at bestå af 8 medlemmer foruden de kongelige 
prinser, nemlig cheferne for de forskellige styrelsesgrene; det 
skulde da holde to rækker møder: deliberative under en kon- 
sejlspræsident og definitive under kongens forsæde. Ved siden 
heraf fællesstænder, valgte af de fire forsamlinger, lige mange 
af hver: „Skulde iøvrigt D. maj. i Deres visdom hertil måtte 
ville føje bestemmelser, ved hvilke folket yderligere kunde be- 
trygges imod i fremtiden mulig mindre vel overvejede, ensidig 
fattede beslutninger, så vilde nu- og fremtid endmere velsigne 
allerhøjst Deres minde". 

Denne forsigtighed i udtryk, hvor der var tale om en 
forfatningsforandring, havde jo sin naturlige grund i konge- 
lovens rigoristiske bestemmelser i så henseende; det var her 
stemplet som højforræderi med den i loven fastsatte straf at 
tilråde kongen en indskrænkning i sin magt. Der haves der- 
for også forskellige udkast til et kommissorium med den op- 

A. D. Jørgensen: Afhandl. III. 27 



Digitized by 



Google 



418 FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 18U-48. 

gave for landets første jurister at angive, om og hvorledes 
man kunde komme udenom denne vanskelighed på lovlig 
måde. Det var den legitimistiske Karl Moltke, som sysled»> 
hermed; da det imidlertid ikke blev til alvor, må man vel 
være kommen til den slutning, at det var en gordisk knude, 
som måtte overhugges. Bag ved Stemanns råd om en af- 
skaffelse af enevælden lå jo en dyb mistillid til tronfølgerens 
evner og vilje; det er øjensynligt, at fiygten for, at kongens 
dage alt var talte, havde begyndt at gøre sig gældende. Der 
mærkes da også en stærkt aftagende livsvirksomhed hos ham 
i årets sidste halvdel; endog dagbogsoptegnelserne bliver for- 
sømte, og kongen synes ikke mere selv at have tumlet med 
regeringens problemer som forhen; Bardenfleth, der så ham i 
Oktober, anede, at det vilde være sidste gang. 

Det udvidede statsråd blev opgivet; dog drog kongen for- 
skellige personer ind i forfatningsspørgsmålets behandling, to 
fra hver af monarkiets hoveddele : Otto Moltke (der var afgået 
som minister 1842) og P. G. Bang fra kongeriget, Karl Moltke 
og regeringspræsidenten på Gottorp, L. N. Scheel, fra hertug- 
dømmerne. Hvad kongen selv har tænkt, fremgår ikke af det 
bevarede materiale; han lod Karl Moltke gøre udkast til et 
reskript om indkaldelse af erfarne mænd, men Bang fortæller, 
at han syntes særlig godt om hans (ikke opbevarede) udkast 
til forfatningsbestemmelser. 

Straks efter nyår skulde de endelige forhandlinger be- 
gynde i statsrådet, Otto Moltke var tilsagt til den 6. Januar. 
Men fidt dagen forinden pådrog kongen sig den sygdom, som 
skulde lægge ham i graven; den 9. stod han op for at ordne 
forskellige ting og skrev da det ofte omtcdte brev, i hvilket 
han pålagde sin efterfølger at indføre en forfatning. „Da det 
står i Guds hånd, om jeg rejser mig af denne sygdom, hedder 
det her, så anbefaler jeg kronprinsen ved sin regerings til- 
trædelse at tilsige det danske folk og hertugdømmerne en 
fælles konstitutionel forfatning, som han forbeholder sig nær- 
mere at give disse hans arvelande." I de følgende dage 



Digitized by 



Google 



FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814-46. 419 

sysselsatte forfatningssagen ham vist endnu stadig, stærkere 
fremtræder dog tanken om den under 31. Dec. fastslåede plan 
for den folkelige realhøjskole i Sorø, idet han med rette anså 
almuens oplysning for et grundvilkår for et sundt forfatningsliv. 
Også denne skulde dog gå i graven med ham. 

Kong Fredrik VIFs tronbestigelse betegner, så mærkeligt 
det end kan lyde, en reaktion i tysk og aristokratisk retning. 
Hans fader havde i sit sidste brev lagt ham på sinde også 
at høre råd fra fædrelandssindede mænd fra hertugdømmerne 
— han nævnte Griminil og Karl Moltke — , vistnok i den 
forudsætning, at sønnen omgikkes med den tanke at fjerne 
dem fra sig. Kong Fredrik kaldte derfor, straks efter at have 
modtaget brevet (af Irminger), Karl Moltke ind i statsrådet; 
men her trådte denne med sin ejendommelige, stærkt udprægede 
personlighed øjeblikkeligt i forgrunden. Moltke, siges der, be- 
herskede Griminil og denne atter Ørsted, medens Stemann lå 
syg af podagra og ikke mere kom i statsrådet, og Vilhelm 
Moltke holdt sig stærkt tilbage som upolitisk finansminister. 
Det var alt i Kristian VIII's sidste tid kommen til at stå så- 
ledes, at Karl Moltke var den anerkendte bærer for et forso- 
ningsforsøg overfor hertugdømmerne. De store farer, som 
truer os, skrev han 8. Dec. 1847 til kongen, og som mere og 
mere fører os hen imod rigets opløsning, kan kun afbødes 
ved, at det kommer til en forståelse mellem landsdelene. Han 
blev da manden til at gøre dette forsøg, og både Bardenfleth, 
som & dage efter indkaldtes i statsrådet, og Bang, som deltog 
i dets forhandlinger, fortæller, hvorledes Moltke fremtvang sin 
affattelse af kundgørelsen om den vordende forfatning, af 28. 
Januar. Endog et udtrykkeligt løfte om hertugdømmernes fort- 
satte forbindelse fik han tvunget igennem til trods for de to 
nævnte mænds indsigelser; kongen holdt her som overalt med 
flertallet. Det var da intet under, at Moltke også fik over- 
taget i det nedsatte fortatningsudvalg, bestående foruden ham 
af Ørsted og Bang. 

Kundgørelsen af 28. Januar lovede fælles stænder for 

27* 



Digitized by 



Google 



420 FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSK K MONARKI 1814^48 

Danmark og de to hertugdømmer ved siden af de særlige pro- 
vinsialstænder, der ikke skulde forandres. Fællesstændeme 
skulde have besluttende myndighed i skattesager, finansstyrelse 
og lovgivning; antallet af deres medlemmer skulde være lige 
stort for kongeriget og hertugdømmerne. Det nærmere for- 
fatningsforslag skulde forelægges erfarne mænd, valgte dels af 
provinsialstændeme (nemlig henholdsvis godsejere, borgere og 
bønder, ialt 24), dels af gejstligheden i de forskellige stifter 
og af universiteterne, ialt 8, dels af ridderskabet i begge her- 
tugdømmer under ét, 4, dels endelig af kongen, ialt 16, deraf 
8 i kongeriget og 4 i hvert hertugdømme. Det er karakteri- 
stisk, at repræsentanterne for gejstligheden og ridderskabet 
endnu ikke findes i Moltkes udkast af 8. Dec, medens de 
kommer fi-em i et senere projekt fi-a Kristian VIIl's sidste tid; 
denne konge vilde sikkert ikke have ladet den slesvigholstenske 
tendens med det samlede ridderskab passere. 

Det endelige forfatningsudkast er affattet på tysk og giver 
virkelige grundtræk til en konstitution. Kongens civilliste fast- 
sættes til 600,000 rdl. og domænerne i kongeriget, for så vidt 
han ønsker at besidde dem; de regnes til 300,000 rdl. Der ind- 
føres fiild religionsfi'ihed, dog at jødernes stilling overlades til 
provinsernes særlige lovgivning (for vedblivende at kunne 
holde dem nede i hertugdømmerne). Den personlige fi-ihed 
hævdes; ingen kan drages fi'a sit rette værneting, og den 
fængslede stilles ufortøvet for sin dommer. Borgerne har ret 
til at indgå foreninger og holde møder og forsamlinger; der er 
pressefiihed med ansvar for domstolene, censuren skal aldrig 
kunne indføres. Modersmålets ret må ikke krænkes; ejen- 
dommen er ukrænkelig. Stand og fødsel skal ingen betydning 
have for adgang til embeder, alle begunstigelser med hensyn 
til offenlige byrder skal afløses. 

Fællesstændeme samles hvert forår, skiftevis i København 
og på Gottorp. De deles i to kamre; medlemmerne skal være 
30 år gamle og kristne. Al finanslovgivning foretages i fælles- 



Digitized by 



Google 



FORFATNINGSSPØRGSMÅLET 1 D. DANSKE MONARKI 1814-48. 421 

møder; i sådanne afgøres også uoverensstemmelser i lovgivnings- 
sager. Forhandlingerne er offenlige. 

Første kammer sammensættes af 36 medlemmer af hver 
hoveddel af monarkiet; 20 af disse vælges henholdsvis af 
ridderskabet og de danske sædegårdsejere, én er formanden i 
den højeste domstol, 3 biskopper; de 12 er kongevalg. Alle 
valg er på Hvstid. 

Andet kammer har det dobbelte antal medlemmer (nøj- 
agtig: 73 — 36 -\' 37), det sammensættes ligesom provinsial- 
stænderne, kun med undtagelse af de i første kammer repræ- 
senterede klasser. Det har øjensynligt været meningen engang 
i tiden at lade det blive de samme personer og således af- 
skaffe stænderlovenes valgbestemmelser. Der skulde for fælles- 
stænderne indføres indirekte valg, valgmændene er dels kommu- 
nale tillidsmænd, dels valgte; i stæderne vælger hver 25, som 
har hus eUer jord til 600 rbdl.'s værdi eller giver 40 rbdl. i 
husleje, en valgmand (i København henholdsvis hver 100, med 
1000 og 64 rbdl.); på landet i hvert sogneforstanderskab alle 
med hus til 400 rbdl. (24 rbdl. leje) eller hus med 2 skæpper 
hartkorn. 

Forsamlingens ret strækker sig kun til alle fællessager. 
Først nævnes skattesager, der skal vedtages for at nye skatter 
kan pålægges eller ældre forhøjes ; de skal forelægges andet 
kammer først og kan ikke fremmes, hvis de her forkastes; for- 
andres de af første kammer, træder begge sammen. Skatte- 
byrden skal fordeles efter forholdet 5 til 3 mellem kongeriget 
og hertugdømmerne. Almindelige fælleslove forelægges i et 
af kamrene; endelig udjævning søges i fællesudvalg. Fore- 
lægges en lov tredje gang og vedtages da af andet kammer, 
kan kongen lade begge kamre træde sammen og vedtage den 
ved fælles afstemning. Kamrene kan ikke tage initiativet til 
love, men kun stille andragender. 

Finanslovgivningen var meget omhyggelig ordnet. Stats- 
gælden ståur under stændernes garanti og kontrol; et normal- 
reglement bliver bilag til forfatningen, det dannes af de 3 



Digitized by 



Google 



422 FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI i814-48. 

sidste års regelmæssig gentagne udgifter. Der forelægges 
stænderne et årligt budget, hvis afvigelser fra normalregle- 
mentet skal søges bevilgede. Af overskuddet forrentes stats- 
gælden og afdrages den med 1 pet. Hvad da bliver til overs, 
deles i to dele: til statsformål og til fordeling mellem lands- 
delene. Vil stænderne ikke give samtykke til den foreslåede an- 
vendelse, deponeres beløbet hos rigsretten („Staatsgerichtshof'). 
Finansregnskabet revideres efter nøje fastsatte regler, og rigs- 
retten nedsætter et udvalg for at kontrollere de løbende ud- 
gifter med hensyn til statsgælden. Der kan gøres ansvar 
gældende for rigsretten. 

Kollegierne ophæves og der dannes 8 ministerier, 4 fælles 
og 4 særlige; ingen kongelig befaling er gyldig uden at være 
paraferet af en minister. De fælles ministre forestår udenrigs- 
sager, forsvaret, finanserne og handelen; af de særlige er to 
for kongeriget, en for hvert hertugdømme. 

Ministrene danner gehejmestatsrådet ; de er ansvarlige og 
kan anklages for rigsretten; denne kan afsætte dem, og de 
kan da ikke mere træde i statens tjeneste. Vil man tiltale 
dem til erstatning, søges de ved deres rette værneting, høje- 
steret eller overappellationsretten. Rigsretten sammensættes 
ved valg af de højeste domstole, de samlede kamre og kongen, 
lige mange fra kongeriget og hertugdømmerne. Den vælger 
selv sin præsident; ingen af dens dommere må være deputeret 
eller embedsmand. Når dens dom æskes, skal denne afsiges 
inden 8 dage efter at stændernes forhandlingsprotokol er til- 
stillet den trykt; rettergangen er mundtlig og offenlig. 

Dommerne i de overordnede domstole er uafsættelige. Med 
hensyn til de to sprog i Slesvig bestemmes, at de skal bruges 
helt igennem og af alle avtoriteter, undtagen overappellations- 
retten i Kiel, der dog tager mod danske indlæg og giver dom 
i dansk oversættelse. I stæderne Haderslev, Åbenrå og Sønder- 
borg indføres dansk i skolerne; på landet beholdes den da- 
værende (mod dansk uretfærdige) grænse for det oSenlige sprog. 
Der ansættes to generalsuperintendenter, en dansk og en tysk. 



Digitized by 



Google 



FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814-48. 423 

den danske får tiUige Als og Tørning len. Præster skal have 
gennemgået et års øvelse henholdsvis i Kiel eller København 
og de juridiske embedsmænd skal have gjort et års tjeneste i 
det sprog, de for fremtiden skal bruge. 

Forfatningsudkastet var omtrent færdigt, da Martsbevægel- 
sen afbrød arbejderne med det. Der var møde hos Ørsted den 
20. om aftenen, og skønt Bang kunde meddele, at borger- 
repræsentanterne var samlede til et ekstraordinært møde for at 
vedtage en adresse til kongen, som samme aften skulde fore- 
lægges en forsamling i Kasino, holdt Moltke dog på, at de 
burde gøre deres udkast færdigt. Før de skiltes, fik de efter- 
retning om, at man næste dag vilde bede kongen om en re- 
geringsforandring. Moltke beklagede, at man således miskendte 
hans redelige vilje til at redde monarkiets sammenhold, men 
kørte derpå hjem uden at lade sig anfægte af de skarer, som 
strømmede ud fra Kasino; Bang indrømmer, at han ikke var 
så modig og ikke lukkede et øje den nat. 

Den næste dag kuldkastede alt, hvad der var arbejdet og 
tænkt og drøftet i en hel menneskealder. Det spørgsmål ligger 
nær, om det dog ikke havde været værd at tage det fore- 
liggende udkast som et udgangspunkt for forhandlingerne, om 
der da slet ikke var noget heri, som kunde bruges? Vistnok 
var der ved Moltkes slesvigholstenske standpunkt kommen 
enkeltheder ind i forslaget, som umulig kunde fastholdes og 
som stred mod den foregående regerings klare formål — så- 
ledes især første kammers sammensætning og den uretfærdige 
sprogordning — , og ved oprøret var endvidere forudsætningen 
for en fælles forfatning foreløbig bristet; men der var dog 
givet så meget i det her tilbudte, og det stod i en så orga- 
nisk forbindelse med de bestående indretninger, at et frild- 
stændigt brud, som jo nødvendigvis måtte skade os overfor 
udlandet og svække sammenholdet indadtil, ikke kunde siges 
at være nødvendigt. Havde man sammenkaldt de påtænkte 
tillidsmænd, helst bade „erfarne" og „oplyste" mænd, og fore- 
lagt dem dette forslag med udstrakt myndighed til at omdanne 



Digitized by 



Google 



424 FORFATNINGSSPØRGSMÅLET I D. DANSKE MONARKI 1814-4«. 

det, kunde man måske have nået en forfatning, skikket til at 
bære den følgende udvikling uden de brud, som ved Juni- 
grundloven så at sige fra den første dag blev uundgåelige. 
Rimeligvis havde vi da nu været videre i sand konstitutionel 
statsordning og tænkemåde. 

Der er noget mistrøstende i at dvæle ved denne bagside 
af det store nationale gennembrud og det uforlignelige opsving, 
som vort folkeliv tog i 1848. Det var tilvisse nødvendigt, at 
kongeloven blev afskaffet og hele dens statsordning kuld- 
kastedes; men der er noget mistrøstende i, at dette ikke 
kunde ske uden tillige at kuldkaste en hel slægtalders arbejde 
med at komme bort fra dens ulemper ad udviklingens vej, 
medens man lagde det i hænderne på en højt begavet, men 
ganske uerfaren mand at lave en forfatning efter øjeblikkets 
doktriner. Og det bliver ikke mindre mistrøstende, når vi 
tænker på, at noget aldeles tilsvarende alt var sket for 200 
år siden. Det var dengang uundgåeligt, at håndfæstningen 
måtte kasseres og hele dens statsordning kuldkastes; men det 
er trist at tænke på, at man også dengang med det scLmme 
kuldkastede en menneskealders arbejde med at komme bort 
fra dens ulemper ad udviklingens vej — også dengang ved 
stændermøder — , for så at lægge det i hænderne på en højt 
begavet, men uerfaren mand at lave en kongelov, ikke efter 
landets og folkets tarv, men efter sine statsfilosofiske doktriner. 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN Vm OG OTTO MOLTKE. 

(1895.) 

[Berlingske Tidende 15. Novbr. 1896.] 

Lj Ilder denne overskrift har hr. overlærer M. Rosing i 
„Nationaltidende" for 8. ds., i anledning af en anmeldelse af 
mine oplysninger til kong Kristian Vm's historie, givet for- 
skellige meddelelser om grev O. Moltkes afgang fra stats- 
tjenesten i året 1842 og dertil knyttet betragtninger, som 
formentlig ikke bør henstå uimodsagte. 

Der meddeles da, efter navngiven kilde, at kongen skulde 
have givet O. M. løfte om ikke at udnævne prinsen af Nør 
til statholder; at han derfor meddelte ham den foretagne ud- 
nævnelse skriftlig, da han ikke havde mod til „at se ham i 
øjnene efter at have brudt sit løfte til ham"; at Moltke der- 
efter ufortøvet søgte sin afsked som gehejmestatsminister, da 
det var uforeneligt med hans ære at vedblive i denne stilling, 
medens han endnu i nogen tid vedblev at være præsident for 
det tyske kanceUi, da han håbede derigennem endnu at kunne 
modarbejde de slesvigholstenske og avgustenborgske forsøg på 
at løsrive hertugdømmerne fra Danmark, medens han så dog 
tog sin afsked efter kongens ønske. At grevens helbred den- 
gang var mindre godt, siges at være urigtigt, ligesom det be- 
tegnes som uværdigt for kongen, at han gjorde dette gældende 



Digitized by 



Google 



426 KRISTIAN Vm OG OTTO MOLTKE. 

i brev til grev Rantzau og i gehejmestatsrådet. Der tilføjes, 
at studenterne i anledning af afskedigelsen vilde have bragt 
greven et fakkeltog. 

Der er for dem, som kender vor nyere historiske literatur, 
ikke noget påfaldende i denne opfattelse; der er alders hævd 
for at forklare enhver konflikt med danske folk, i hvilken kong 
Kristian Vm har været part, på bekostning eif hans mod, 
sandhedskærlighed eller politiske forstand. Men ligesom vi 
forlængst er komne bort fra det servile standpunkt, i ethvert 
historisk sammenstød mellem konge og undersåt ubeset at give 
den sidste skylden, således turde det være på tide nu også 
at overvinde den børnesygdom i den frie diskussions udvik- 
ling, uden videre at forudsætte det modsatte. 

Således ganske særlig i det foreliggende tilfælde. Dersom 
hr. overlærer Rosing havde læst min korte redegørelse for 
„udnævnelserne i Marts 1842" med større opmærksomhed, 
vilde han have lagt mærke til, at kongens påstand om Otto 
Moltkes sygdom ikke først fremkommer efter afskedsbegæringeD, 
men alt 5 uger før. Han skriver nemlig 22. Februar til her- 
tugen, efter at have talt om Møstings afgang: ^0. M. tager 
formedelst den .sædvanlige upasselighed ej heUer del i kancel* 
liet eller i det gehejme statsråd, så at det snart bliver nød- 
vendigt at rekrutere samme, idetmindste med ministre, om ej 
med gehejme statsministre" (ovfr. s. 333). For at forstå 
dette, må det erindres, at præsidenterne for de forskellige 
koUegier (her: „ministre") ikke som sådanne var medlemmer 
af statsrådet, men dog altid var tilstede, når deres egne 
sager forhandledes. Kongens tanke er da øjensynligt deime, 
at Otto Moltke ikke kan vedblive at være prsBsident for 
det tyske kancelli, medens han lader det stå hen, om han 
ikke alligevel kan vedblive at være gehejmestatsminister. 
Således havde Møsting været medlem af statsrådet indtil 
1842, skønt han alt 1831 tog afsked som finansminister: 
Kr. Reventlov sad (formelt) i statsrådet indtil sin død 1827, 
skønt han 1813 afskedigedes fra rentekammeret osv. Men 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN Vni OG OTTO MOLTKE. 427 

er det nu tilladt at tvivle om rigtigheden af kongens rent 
faktiske meddelelse, at O. M. „formedelst den sædvanlige 
upasselighed ikke tager del" i den daglige statsstyrelse? Af 
hvilken grund skulde kongen længe før konflikten give her- 
tugen, der stod udenfor al deltagelse i statsstyreisen, en sådan 
fejlagtig meddelelse? 

Det skal ikke her afgøres, om Otto Moltke selv har 
skønnet, at hans embedsførelse ikke mere tilfredsstillede kongen, 
og derfor har „ladet sig falde" på et spørgsmål, om hvilket 
han havde en afvigende anskuelse — dette synes jo kongen 
at have antaget — , eller om han har ment, at han endnu ud- 
fyldte sin plads tilfredsstillende. Men hvorledes man end vil 
opfatte dette, kan den givne fortolkning af selve konflikten 
ikke være rigtig. Moltke var ikke tilstede i det statsrådsmøde 
(23. Marts), hvori kongen meddelte sin beslutning om prinsens 
udnævnelse; det var derfor naturligt, at den meddeltes ham 
skriftlig. Under 26. Marts (da der atter var statsrådsmøde) 
begærede greven sin afsked, og den 29. indsendte han ansøg- 
ningen skriftlig. Han henholdt sig kun til „de grunde, han 
har tilladt sig mundtlig at fremføre", og han søger afsked fra 
alle sine embeder; i samtalen den 26. har kongen altså straks 
sagt ham, at hans ønske om vedblivende at være præsident 
for kanceUiet ikke kunde opfyldes. 

Hr. Rosing gør gældende, at Otto Moltke ved den tid, 
tiltrods for sine 72 år, endnu havde et upåklageligt helbred. 
Hertil må dog bemærkes, at det af hans ikke talrige breve til 
kongerne fremgår, at han langt tilbage i tiden havde haft 
store vanskeligheder at bekæmpe i den henseende, Således 
kom han ikke til København fra eftersommeren 1840 til ud 
pa vinteren på grund af en øjensvaghed. Det er bekendt, at 
han var så ulykkelig (1824) ved et vådeskud på jagten at 
dræbe en bondekarl, og L. Engelstoft føjer til beretningen her- 
om: „Grevens også ellers melankolske gemyt blev derved 
stærkt afficeret, og han befandt sig længe efter i en sørgelig 
sindstilstand, som forværredes derved, at karlens fader . . . 



Digitized by 



Google 



428 KRISTIAN VIU OG OTTO MOLTKE. 

vedblev at være uforsonlig ..." (Hist. tidsskrift 5. r. II 395). 
I et brev til kongen af 11. September 1827 udtaler han sig 
selv meget mistrøstig om sine lidelser i de sidste år, og di- 
plomaten Gierlev siger i brev til Irgens Bergh i Dresden lige- 
frem, at O. M. skal have fået vink om at opgive sit embede 
som præsident, og tilføjer spydigt: „I statsrådet kan han jo 
gerne blive, skønt det rabler hos ham de tre fjerdedele af 
året" (L. Daae, Breve fra danske og norske, s. 144; de sidste 
ord er her udeladte). 

Hr. overlærer Rosing mener, at min fremstilling af de 
forskellige momenter ved Otto Moltkes afgang kunde berøve 
ham „den glans, der hidtil har omgivet hans navn", og hao 
udtaler håbet om, at han vil „vedblive at stå i historien som 
en brav dansksindet mand". Derom er jeg også overbevist: 
vi skylder ære og tak til hver den, som i hine forvirrede tider 
tidlig eller sent fandt det rette stade og efter evne bidrog til 
at hævde fædrelandets ret. Men Otto Moltke hørte til dem, 
som først sent fik øje for denne ret, og i vor politiske og na- 
tionale historie er mere end ét vådeskud knyttet til hans navn, 
ja, det kan vel siges, at ingen kongerigsk født mand i hine 
dage har gjort os større fortræd end han. 

Alt for adskillige år tilbage har jeg haft lejlighed til at 
fremhæve, at Otto Moltke var den første danske statsmand, 
som tilegnede sig og udtalte den tvivl om Slesvigs indlemmelse 
1721, som blev hovedhjørnestenen i de slesvigholstenske lær- 
domme (ovfr. s. 48 f.). I vinteren 1815—16 var han uaf- 
adelig sysselsat med denne sag; de danske statsmænd 
Schlegel, Rothe, prins Kristian o. a. var enige i, at den 
opfattelse, som uafbrudt havde været hævdet fra dansk 
side, var historisk og statsretlig begrundet; men O. M. kom 
til samme resultat som prof. Falck i Kiel» at hertugdømmet 
dengang kun var blevet konsolideret, ikke indlemmet. Og 
denne tvivl synes at have fået en fordærvelig indflydelse på 
kancelliets slesvigholstenske tendenser. Endvidere stillede han 
sig i den holstenske forfatningskommission (1816—19) på 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN VIII OG OTTO MOLTKE. 429 

ridderskabets side imod Møsting, Rothe og det danske stats- 
råd; han vilde give adelen et eget kammer, lige berettiget med 
et andet, bestående af borgere og bønder, medens man fra 
dansk side holdt på, at godsejere, borgere og bønder udgjorde 
tre ligeberettigede grupper. Da denne sidste opfattelse billi- 
gedes af kongen og blev lagt til grund for det endelige for- 
fatningsudkast, kan kancelliet næppe siges fri for at have gjort 
sit til, at den hele sag blev liggende, til ubodelig skade for 
udviklingen af modsætningsforholdet mellem Holsten og de 
danske lande. Da derpå kongen 1830 befalede Otto Moltke 
og Høpp at gøre udkast til et reskript om stænderne i de to 
hertugdømmer, var det dem, som heri uopfordret opstillede de 
preussiske stænder af 1823 som forbilled — de var nemlig 
ordnede . efler det princip, som ridderskabet havde anbefalet. 
Og hvad der fik langt sørgeligere virkninger: det lagdes i 
dette reskript (af 11. Januar 1831) kongen i munden, at de 
to hertugdømmer skulde have fælles regering og højesteret, et 
„løfte ^, som prins Kristian i de følgende år forgæves søgte at 
tk i alle tilfælde modificeret til fordel for det dansktalende 
Slesvig. Moltke var formand for den kommission, som udar- 
bejdede detaillerne ved disse indretninger; det ses ikke, at han 
har gjort noget for at få blot et enkelt dansk medlem ind i 
den; den eneste danske mand i kancelliet, A. B. Rothe, forlod 
det, da tyskeriet således fik overhånd (9. Februar 1833). 
Greven erkendte endvidere senere overfor prins Kristian de 
store misgreb, som under hans præsidium var begåede ved 
ansættelsen af tyske embedsmænd i Nordslesvig. 

Først i slutningen af 30'erne mærkes det, at O. Moltke 
bliver sig bevidst overfor de slesvigholstenske tendenser; det 
var jo også først fra denne tid, de trådte tydeligt frem i det 
ofiFenlige liv. Han havde aldrig yndet Avgustenborgerne, også 
deri i overensstemmelse med Høpp, og han begyndte nu at se 
farerne for den danske arvefølge og det danske sprog. Allige- 
vel siges han at have vaklet overfor Kristian VJIFs sprogre- 
skript (ovfr, s. 320). Derimod har han fortjenesten af i 



Digitized by 



Google 



430 KRISTIAN VIII OG OTTO MOLTKE. 

året 1840 at have forhindret, at ridderskabet ved privilegiernes 
stadfæstelse fik nye vendinger smuglet ind i teksten; han fra- 
rådede valget af hertugens ven pastor Lorenzen til stænderne 
og valget af prinsen af Nør til statholder osv. Men det gik 
ham da som andre, der sent fik øjnene op for farerne ved den 
vej, vi var komne ind på, idet han skød fart forbi kongen, 
som i mange år havde været opmærksom på dem. Og til en 
tid, da man greb enhver lejlighed til at tilføje denne en kræn- 
kelse (netop dengang afsonede O. Lehmann jo sin bekendte 
fængselsstraf), blev Moltke en populær mand som danskhedens 
forkæmper, deri sekunderet af Krabbe Garisius, der ligeledes 
var kommen til at gå af, om end ikke i mindste måde pa 
grund af prinsens udnævnelse. 

Når der nu siges, at kongen forud skulde have lovet 
Moltke ikke at foretage denne udnævnelse, da må dette nød- 
vendigvis bero på en misforståelse. Han kan have talt med 
ham om det, og Moltke kan have fået det indtryk, at hans 
indsigelse overbeviste kongen; men Kristian VIII var ikke den 
mand, som bandt sig overfor nogen med hensyn til kommende 
regeringsforanstaltninger. Og hvad skulde vel i dette tilfælde 
have fremkaldt noget som et løfte? Overfor en minister, hvis 
forbliven man ikke satte pris på, eller hvis afgang man endog 
har i sinde selv at fremkalde, vil dog vel ingen falde på at 
give løfter, der måtte have deres naturlige forudsætning i den 
modsatte situation. 

Hvad nu Otto Moltkes senere deltagelse i statsrådsfor- 
handlingeme angår, da er også her traditionen på vildspor. 
At Fredrik VU kaldte ham til København efter tronskiftet, 
havde ikke sin grund i noget råd fra faderens side på døds- 
lejet, men fulgte af den omstændighed, at denne havde draget 
ham ind i forhandlingerne om en forfatningsforandring (1847). 
Det samme var tilfældet med P. G. Bang, Karl Moltke, N. L. 
Scheel, Pechlin og måske flere. Otto Moltkes råd gik ud på 
oprettelsen af et udvidet statsråd (som i Preussen), en tanke, 
som også kongen var inde på: men Moltkes forslag om at 



Digitized by 



Google 



KRISTIAN VIU OG OTTO MOLTKE. 431 

gøre en Holstener, Heinrich Griminil, til formand for det har 
dog næppe fundet den danske konges bifald. Ej heller fulgte 
han det andet råd, greven gav, nemlig at indskrænke for- 
eningsretten i Danmark, for at møder som det i Egebæksvang 
(28. Maj) ikke skulde kunne gentages, da det „kunde vække 
den dom i Tyskland, at kongen ynder de danske mere end 
hertugdømmernes indvånere". Efter tronskiftet vides han kun 
at have afgivet én betænkning, 6. Februar; den gik ud på at 
indføre censur med hensyn til alle ytringer af gensidigt had 
mellem landsdelene. Alle vil vel indrømme, at han da havde 
overlevet sig selv som statsmand. 

Måske burde adskilligt af det her meddelte ikke have 
været fremdraget, og det vilde heller ikke være sket fra min 
side, hvis min diskrete fremstilling af afskedigelsen 1842 ikke 
offenlig var bleven betegnet som uefterrettelig. 

Hvad Otto Moltke angår, da kan jeg meget vel gentage, 
hvad jeg udtalte i anledning af mine oplysninger om indlem- 
melsen 1721, at „hans danske sindelag og hans hengivenhed 
for kongehuset var hævet over al tvivl"; men at hans navn 
„omgives af glans", kan jeg ikke erkende. For mig står han 
som en af de mest tragiske skikkelser i vor nyere historie. 

Den 11. November 1895. 



Digitized by 



Google 



GRUNDTVIGS „NYÅRSMORGEN". 

(1896.) 
[Højskolebladet 1896, Sp. 1069-1104. 1121-96. (S8. Aug. og 4. Septbr.)] 

ingen anden af Grundtvigs større digtninge kan måle sig 
med „Nyårsmorgen", enten i betydning for ham selv eller i 
poetisk værd, i tankens flugt, billedernes rigdom eller ud- 
trykkets fynd. Der er i det nedlagt en højt beåndet rede- 
gørelse for digterens livsførelse og åndelige erfaringer, hans 
anfægtelser og sjælektunpe, hans tvivlsmål og hans glæde over 
udfrielsen, og mange af disse stemninger har her fået ord, så 
vægtige og rammende som måske aldrig før eller senere. 

Men ikke mindre betegnende er det, at dette store digt 
kun er lidet kendt, og at det ved sin fremkomst så godt som 
slet ikke blev påagtet. Forfatteren havde selv en levende 
følelse af, at det her var lykkedes ham at give sig selv i et 
omfang og med en kraft som aldrig forhen, og han følte sig 
dybt skuffet ved den tavshed, hvormed det modtoges, den 
fuldstændige mangel på forståelse, der her mødte ham efler t^ 
års uafbrudt forhold til det lille boglæsende samfund. 

Det vilde være urimeligt at antage, at skylden herfor 
alene skulde ligge hos den dannede almenhed, som ellers pa 
den tid var særdeles lydhør for åndslivets frembringelser på 
andre områder. Sagen var den, at Grundtvig fremtrådte med 



Digitized by 



Google 



GRUNDTVIGS „NYÅRSMORGEN«. 433 

en ganske ejendommelig fordringsfuldhed. Det er den lyriske 
digters ret at udtale sine følelser og stemninger, således som 
han mægter det; men læserens modtagelighed vil altid afhænge 
af den personlige sympati, han forstår at vække. Grundtvig 
udgav gang efter gang sange og digte, som kun £å havde sans 
for, og endnu færre følte sig tiltalte af hans personlighed. Der 
foregik de bratteste omslag i hans livsopfattelse, og hver gang 
offenliggjorde han vidnesbyrdene herom med en mangel på 
blufærdighed, som måtte støde; han satte sig i dommersædet 
over anderledes tænkende med en selvsikkerhed, der måtte 
opfattes som åndeligt hovmod. 

Nu, så længe bagefter, er jo dette indtryk mildnet, og vi 
vender os til hine digte med kendskabet til mandens senere 
livsgeming. Vi er nu i stand til af hine poetiske udbrud at 
udmåle dybden i hans udvikling, det omfang, den fylde og den 
magt, hvormed den bar ham frem gennem årene. Og tillige 
vil enhver læser finde mere eller mindre i dem, som giver 
egne erfaringer og egne tanker et lysende udtryk. 

„Nyårsmorgen" betegner knudepunktet i denne udvikling, 
ikke på nogen måde dens afslutning. Først fra de offenlige 
forelæsninger 1838 og den derefter grundlagte virksomhed i 
kirken og samfundet træder Grundtvig ind i folkets historie. 
Indtil da er han halvt digter og halvt videnskabsmand, halvt 
præst og halvt særling; fra den tid af er han talsmand for et 
bestemt folkeligt fremtidsarbejde og fører for en stadig voksende 
hær af arbejdere. 

Hans egen udvikling strakte sig da gennem en menneske- 
alder, tilbage til 1806, da han først tog offenligt til orde om 
Eddasangene; han var da 23 år gammel, 1838 var han 55. 
I dette Icmge tidsrum betegner „Nyårsmorgen" fra sommeren 
1824 midpunktet og vendepunktet. I 18 år havde han ar- 
bejdet ufortrødent i literaturen, snart i en, snart i en anden 
retning, i fuld tillid til, at et godt ord også vilde finde et godt 
sted. Efterhånden var han nu bleven træt; det forekom ham, 
at frugterne udeblev, lærdommen syntes ham at være en død 

A. D. Jørgen«ien: Afhandl. lU. 28 



Digitized by 



Google 



434 GRUNDTVIGS „NYARSMORGEN«. 

skat, det trykte ord en død tale. Så kom omslaget; han 
kastede det altsammen over bord, opgav literatm-en og greb 
i kirken og folkeopdragelsen „det levende ord". På én gang 
var dette dog ikke gjort, og der hengik en årrække, før denne 
„opdagelse" kunde sætte sin modne frugt; men de 14 år er 
en uafbrudt udfoldelse af tanken, medens forfattervirksomheden 
dog fortsættes som en tavs indsigelse mod dens ubetingede 
gyldighed. 

Grundtvig opfattede selv, både samtidig og senere, „Nyårs- 
morgen" som udtryk for en ny tids frembrud og en afregning 
med en henrunden alder. Meget i det forekom ham senere 
dunkelt, vel næsten som profetiske ord, indgivne af en spå- 
domsånd, og det er da ikke så mærkeligt, at det for andre 
synes at indebære en række vanskelige gåder. Det lønner 
dog rigeligt umagen at gøre det til genstand for et indtrængende 
studium; meget vil da klare sig i sin oprindelige betydning og 
vise sig at være fremgået af en tankegang, hvis enkelte led 
endnu uden vanskelighed kan følges. Det vil da formentlig 
også stadfæste sig her, hvad erfaringen viser fra andre ånds- 
fostre, at det bedste og ædleste, i alle tilfælde i øjeblikket, 
har været klart tænkt og beskuet i levende billeder, medens 
det dunkle som oftest skjuler halvbaame tanker, uklare og 
ensidige forestillinger. 

Dog derom vil vel meningerne være delte, og det er da 
også i sin orden, at en digtning af denne betydning gøres til 
genstand for forskellige undersøgelser. En sådan er alt frem- 
kommen fra pastor J. H. Monrad, med mange fortrinlige be- 
mærkninger og en fin forståelse af det væsenlige i Grundtvigs 
tankeliv. Når en anden fremsættes her, er det, fordi jeg, om 
end langt mindre fortrolig med digterens udstrakte forfatter- 
skab, formentlig står friere overfor hans værk og med mere 
åbent øje såvel for dettes svagheder som for hans begræns- 
ning. Jeg har derfor heller ikke veget tilbage for at opløse 
„Nyårsmorgen" i forskellige dele, for ad denne vej at vinde 
en klarere forståelse af tankegangen i det og af digterens dob- 



Digitized by 



Google 



GRUNDTVIGS „NYÅRSMOHGEN«*. 435 

belte udgangspunkt, medens jeg må anse slutningen for en 
forvildelse bort fra det oprindelige anlæg. Kun ad denne vej 
kan man efter min mening blive fuldt retfærdig mod de op- 
rindelige geniale digtninge og rettelig vurdere deres betydning 
for digteren selv. 



„Nyårsmorgen" består som bekendt af ti sange, med ialt 
312 vers. Af disse danner de første fem, med 139 vers, en 
helhed for sig, den oprindelige digtning, som straks efter for- 
øgedes med et lige så stort tillæg, i tre sange (119 vers), og 
derefter med et andet mindre tillæg, i to sange (53 vers). 
Grundtvig lignede jo meget ofte i sine digte den gæst, der, 
efter at have udi alt sig, rejser sig op for at gå, men da tager 
fat på ny, siger farvel og dog endnu giver et sidste ord i 
døren. Når hans ånd var sat i bevægelse, vedblev tanker og 
billeder at trænge på, og han havde da ikke den selvbeherskelse 
at afslutte eller i alle tilfælde lade de ny tilkomne tanker 
danne en ny helhed. Men denne ejendommeUghed hænger jo 
dybt sammen med hele hans stærkt bevægede sjæleliv, der lod 
hånt om formen og formerne. 

Grundtvig havde først tænkt at kalde digtet: „Urim eller 
himmellysene på jorden", og det skulde tilegnes en norsk 
teologisk professor (Hersleb); han kaldte det „betragtninger". I 
denne form var planen til det opstået i „skærsommer" 1824. 
Alt fra kirkeårets begyndelse havde han haft fornemmelsen af 
en ny morgen, og han skrev da det skønne digt „Juletræet" 
(„Der stander et træ på Norges ^^Id"); vistnok kort efter det 
endnu rigere beåndede „De levendes land" („Jeg kender et 
land, hvor håret ej gråner — "). Det bares ham for, at dette 
år vilde blive et mærkeår i kirkens historie, medens han sam- 
tidig overvældedes af træthed ved at skrive et forsvarsskrift 
for kristendommen; da det var færdigt, forekom det ham dødt 
og tomt. Vistnok bidrog det også til at vække hans forvent- 
ninger, da han i påsken ved et besøg hos Ingemann hørte, at 

28* 



Digitized by 



Google 



436 GRUNDTVIGS „NYÅRSMORGEN-. 

denne var i færd med et heltedigt om Valdemar den store og 
hans mænd. 

Så begyndte han i skærsommer sit digt som et glædes- 
udbrud over det ny liv, han følte i sig og omkring sig. Der 
er opbevaret adskillige vers heraf i håndskrift, versemålet er 
noget forskelligt fra det senere anvendte, idet slutningslinjen 
er kortere ^ Den 3. Juli har han villet meddele Ingemann 
dette og begyndt et biev til ham; men dette er atter afbrudt 
ved modtagelsen af „Valdemar den store^, og han har da på 
samme papir fortsat med det i „Poetiske skrifter" trykte digt*, 
der er holdt i samme versemål, kun at slutningslinjen her er 
som senere i „Nyårsmorgen". Ved dette sammentræf og ved 
de mægtige følelser, som nu kom i bevægelse, blev det på- 
begyndte digt gennemset, versemålet lempet, en del vers om- 
stillede og det hele fortsat med et første tillæg, kort efter med 
det andet. 

I. „Himmellysene.'' 

1. til 5. sang (vers 1-139). 
„Himmellysene på jorden" er nærmest navnet på første 
sang, den jublende morgenhilsen til lyset og solen, der vælder 
frem med en kraft og en højhed som en længe tilbageholdt 
flod. Digteren hilser „Guds fred" „til brødre og frænder i 
Nord"; forvunden er sorgen, som pinte ham i kvæld og i den 
mørke nat, — nu har livet sejret, Mikael har fældet dragen, 
som rugede over vort land. Han vil ikke trættes, om denne 
kamp var virkelig eller indbildt, om han så det i drømme, 
eller det virkelig var så, og han kun lydhør fremfor andre, 
— men den kvide, som føles, er jo dog virkelig til. Ej heller 
véd han, om den glæde, der nu er vågnet i hans bryst, er til 
for andre eller kun hans egen; — men også den er jo uimod- 
sigelig tilstede, solen er oprunden og strør sit guld over havet 
og over skovens kroner, og skjalden er henreven af en unæv- 



1 Et endnu more forskelligt veraemål er også foreøgt, se Poetiske skrifter, VS72. 
* V 146. KoncepteD er her ikke forstået rigtig. 



Digitized by 



Google 



GRUNDTVIGS „NYÅRSMORGEN". 437 

nelig trang til at udsynge sin glæde, synge om det største og 
det mindste, om alt, hvad der bærer vidne om liv og ånd. 
Og først priser han da himmellysene, det store og uforander- 
lige, solen den stærke, det lille og omskiftelige, den dejlige 
måne, — ikke som de ses på den jordiske himmel, men som 
de strålede i tidernes morgengry, billeder på den almægtige 
Gud og den skabning, der udførtes i hans lignelse. Dernæst 
vender han sig til stjernerne, de tjenende ånder, som priser 
Gud og jubler ved lysets sejr; — hvis de vilde åbenbare ham, 
hvad de véd, da lærte han vel at tyde de sælsomme runer, . 
om hvilke olddigtet taler: på solens hiBste og på det skjold, 
som mildner og mørkner dens glans, på Odins vogn og på 
hans snare hest, ja på utallige steder i den skabte verden. 
Så rig føler han sig i dette øjeblik, at intet synes ham for 
stort at nå; han har jo anet det største, og det var forundt 
ham at se stærke glimt af tilværelsens gåder. Derfor vil han 
nu synge om, hvad han åndelig har oplevet, og han gør det 
i den forvisning, at fremtiden har en gerning for ham, et dag- 
værk med forjættelse. Hvori det består, derom véd han intet, 
det må en højere vilje lægge til rette; for ham er det nok at 
vide, at dagen er oprunden, at alt det forbigangne er afsluttet 
med den sidste nats tavshed og i daggryets tåger. Fuglen, 
der vågner ved solens første lys, breder sin vinge uden at 
vide, hvorhen den vil flyve; skjalden løfter sin røst, fordi han 
må, hans ord ruller hen som guldteming over bord, tilsyne- 
ladende hensigtsløst, men dog i lønlig pagt med en kommende 
dåd. Nu er det vår og løvspring; den kommer sent til Norden, 
men snart afløses den af sommerens varme, — høstens udfald 
kender ingen. 

Der er tilvisse noget storslået i denne sang. Ikke blot 
fordi ordene falder skønt og billederne er høje, men fordi det 
er en mand ud over ungdomsårene, med en berømmelig for- 
fatterbane bag ved sig, som her uden betænkning kaster hele 
sin fortid hen, opfatter den som en henrunden dag, der kun 
har betydning som varsel om en frugtbar fremtid. Hvor for- 



Digitized by 



Google 



438 GRUNDTVIGS „NYÅRSMORGEN-. 

skellig er han ikke heri fra mange andre af vore digtere og 
videnskabsmænd, der atter og atter peger tilbage på deres 
ungdoms lavrbær uden ny fremtids muligheder! Grundtvig véd 
end ikke, hvad det er, som skal komme; det bekymrer ham 
ikke nu, hcm vil kun synge sin sang om fortiden, lovsynge 
den, som førte ham ad de krogede stier, over de dybe vande 
og gennem dødens rige. Så vil han berede sig til en ny 
gerning. 

Den anden sang er en herlig skildring af ungdommens 
første åndsbedrift, fundet af de dybe tanker i Nordens gudetro. 
Han mindes det, men kun som en drøm; kun spor er tilbage 
fra hin tid i hans tanker, men idet han nu hengiver sig til 
drømmen, stiger de mærkelige skikkelser frem igen som skygger, 
der en gang var ham kære. Han drømmer igen den mørke 
drøm om sin fortabelse i de unge år: 

„Jeg dremte. at staven 
var over mig brudt, 
af verden ti i graven 
og glemsel forskudt" — 

„bortblæst var min styrke 
og myrdet min ro, 
med rædsel i mørke 
jeg savned' min tro — ." 

Da vækkede Odin ham, satte ham på sin hest og åbnede 
hans øje for Valhals herlighed, de lyse helte og de høje guder; 
valkyrjesangen lød fra Brages guldharpe. Men Odin lod ham 
drikke asernes skål af mjødhomet, så han selv fik sangens 
gave; han gav ham våben og værge og ledte ham i æt fra 
Palnatoke; han gav ham korsets tegn til primsigning, så han 
så en afglans af kristendommens evige strid mellem godt og 
ondt i gudernes og jætternes kampe. Da lærte han at lade 
hånt om jordens skatte, om guld og lærdom, medens hans øje 
rettedes på det store og mægtige i livet, på stjernernes gang 
og nordlysets høje skin; han tog selv hånd i med i denne 



Digitized by 



Google 



GRUNDTVKiS „NYÅRSMORGEN**. 439 

strid, han hævnede Balder og talte lysets sag. — Men alt 
dette erindrer han kun som en drøm. 

I den tredje sang kommer mindet om det, „som klarede 
drømmen", der selv ikke var nogen drøm, men en virkelighed. 
Det var „kærlighedsstrømmen", „den levende strøm", der 
kvæger ham med sine vande, der bevæger ham dybt i lyst og 
i nød, medens hin drøm kun lever i „tankernes strøm" og 
endda kun i levninger af, hvad den var. En underfuld røst 
spurgte ham om kristendommens gåder: sjælenes dåb, troen, 
håbet og kærligheden, og fædrenes sang om rosen i dale lød 
ned til ham fra det høje. Da følte han, at hin tankedrøm var 
et tomt bedrag og at hans styrke var brudt, han var som 
forskudt „til værre end graven". Da talte ånden til ham og 
gav ham oprejsning, han førte ham i kirke og gav ham den 
hellige dåb. Og straks efter pålagde ånden ham „at forkynde 
over land", at dåb og nadver kan frelse fra døden; han er 
båren til kamp og skal bære sværdet, der sårer og læger, som 
han selv er bleven såret og lægt. Og nu udbreder han sig 
om denne kamp, der skal føres for ordet, således som det for- 
klaret opstår af skriften; han skal vidne om, hvad han selv 
har oplevet, og se på tidernes tegn; men ej må han forvilde 
sig bort fra sandhedens lys og stirre på myternes billeder, der 
højst er et genskin heraf. Således talte ånden til ham, da 
han sad med biblen foran sig, og han gjorde det løfte at yppe 
striden, som det blev pålagt ham. 

Så „tog han sit stade", hvor Gud gav ham det, i Luthers 
halv forglemte lære, ved hans sjunkne grav. Og nu udfører 
digteren led for led, hvad han den gang pegede på i ægte 
luthersk ånd: kirkehuset, hvis træværk var brændt, mens grund- 
muren holdt; harpen (salmesangen), hvis guldstrenge vel var 
kastede på bålet, men klang klarere efter udglødningen; lære- 
bogen, som han skrev; barnet, som han avlede (menigheden); 
nadverbordet med skriftemål og brød og vin, som Herren har 
forjættet ikke blot her nede, men også i det ny Jerusalem. 
For dette drog han i leding, med tunge og med pen, i kirke 



Digitized by 



Google 



440 GRUNDTVIGS „NYÅRSMORGEN". 

Og i skole; med åndens myndighed dømte han det vrange og 
berømmede det gode, vennerne lyttede med glæde, men fen- 
derne fiiøs og bævede. Således satte han sig til doms i sin 
verdenskrønike . 

Han lod det dog ikke blive herved, men i stille timer så 
han et lys opstige af „bogen", lysengle neddale til ham, 
y,danebrogs duer", med hvide vinger og højrødt bryst, — da 
så han tidernes hav foran sig og mærkelige skygger glide hen 
over det som svaner. Ikke sammenblandede han det med det 
evige, det usvigelige; han vidste vel, at det kun var drømme- 
syner, dunkle for de fleste, men dog af højt værd. Thi dyre- 
bare skatte ligger begravede under muld og i havets skød, 
mest på de uanselige steder, — det kendes af blålysene, som 
brænder over dem. Ingensteds så rige som i Danmark, hvor 
hav og land går i ét, hvor kridtklinten tyder på den hemme- 
lige skrift i dybet. Hvad der således bares ham for, det 
knyttede han sanmien i vers om vore henfarne konger og 
helte, i den bog, som han kaldte „Roskilde-rim**, Nu leger 
han med navnet: disse ^rim** er som „rimen** på blad, frosne 
tanker og drømme, en dimkel tale, — en gang skal danske 
ungersvende opløse dem til „Roskilde vand**, så de klarb'g skal 
vælde frem som fra hin hellige kilde i mindernes by ved 
Issefjord. 

Den fjerde sang skildrer nye anfægtelser. Midt i hans 
glade drømme kommer duen fra lyshavets egne; forud for den 
går en tårestrøm, stævnet mellem dem bliver en „tusmørke- 
stund**. Duen bebrejder ham det rastløse arbejde med Luthers 
og med Nordboernes minder; han er som den utro husholder, 
der købte sig gode venner af sin herres gods for at få det 
igen. Dog vil den ikke unddrage ham sin fred, kun at han 
mindes, at ét er fornødent og alt det andet tvivlsomt og 
menneskeværk. Da sad digteren nedknuget i følelsen [at sin 
forkrænkelighed, i tårer og tusmørke; men da duen vilde for- 
lade ham, greb han den i sin vånde om vingen og besvor 
den at høre hans forsvar. Vel véd han, at kun én er god, 



Digitized by 



Google 



GRUNDTVIGS „NYÅJRSMORGEiN". 441 

men Gud har givet ham sit ord på livet og kan ikke nu ned- 
støde ham til døden. At tie og våge uden nogensinde at 
trættes, det er ikke givet os mennesker. Gud véd, at han 
foretrækker selv den ringeste plads i riget for den højeste i 
verden; han har set, hvorledes han er bleven forladt for rigets 
skyld, hvor ensomt han færdes, medens ingen under ham vel; 
men han véd også, hvad det er, som i løn har kvæget hems 
sind og hjerte: de mægtige syner af Nordens kommende tros- 
helte, det opløftende skue af fædrenes bedrifter, som spåede 
kommende stordåd. Ikke har han sammenblandet det med de 
usvigelige sandheder, men han tror dog, at det lys, som op- 
gik for ham over det jordiske, stammede fra skriftens ord. 
Skal dette da formenes ham, da synes livet ham at være 
uden værd, han kan ikke slippe det jordiske håb. Overfor 
denne tale giver duen efter: „velcm! du har vundet". Vil han 
ikke „udvige", kan han ikke følge det ypperste råd, „at gå 
ud og tie stille for Gud", da bliv og fortsæt det forkrænkelige 
arbejde. Men for at hellige det lader duen ham beholde den 
Qer, han holder i, til dermed at skrive, hvad han vil have 
frem; af den vil toner fra en anden verden lyde ind i hans 
arbejde og møje, så det alt bliver til Herrens ære. — Dermed 
svang den sig op og forsvandt for hans øjne, og han sad ene 
tilbage, — i den samme nat, den samme midvinter, som be- 
tegnede hele hans ungdomsliv. 

De to sange (3—4) udgør tilsammen en helhed, de skildrer 
samme tidsrum, men i dets modsatte stemninger; det var af 
disse to scmge, digteren dannede sit „forspil" til „Sangværket". 
Fra primsigningen er han nået til dåben, den levende kærlig- 
hedsstrøm har grebet ham, og han går ud at forkynde evan- 
geliet; men han opgiver dog så langt fra historien, at han 
tvært imod nu sætter sig i dens dommersæde for at dømme 
de fremfarne slægter ud fra skriftens lys, medens han tillige 
tror at skimte store varsler om Nordens folk som det udkårede, 
det, som kan stå mål med de store krav og derfor en gang 
skal have forjættelsen. 



Digitized by 



Google 



442 GRUNDTVIGS ^NYÅRSMORGEN«. 

Men i andre timer kommer anfægtelsen: har han kald til 
dette dommerembed og er han salvet til profet? Gør han ikke 
bedre i at sørge for sin egen salighedssag og for sine brødres 
omvendelse? I tunge timer gennemtænker han dette; han på- 
lægger sig selv at være varsom, at undgå forargelse, stadig 
at mindes „tonen fra det høje", — men han skjuler ejheller 
for sig selv, hvor vanskeligt det er. Og da han dog ikke 
kan tie eller aflade fra sine drømme, føler han midvinterens 
og nattens kulde omkring sig, livets forkrænkelige kår. 

I den femte sang løses denne tvivl, og den mørke nat 
føder en livsalig morgenstund. 

Digteren går atter ene omkring, i natten, men i månens 
klare lys, hans længsel rører sig efter de høje bjergtoppe, 
mellem blånende skyer, i dagens første gry. Da kommer Odin 
igen til ham, men nu som „Nornegæst", den eventyrlige helt, 
der levede med sagn og sange fra oldtiden og endte med at 
tage dåben. Han fører ham på sin ganger over Nordhavet til 
den norske lønkirke, indviet til St. Mikael, over hvis buer 
kongegravene er kastede i en herlig hal. Men medens han 
på hint første ridt sad under gudens kappe, er han denne 
gang fri og ser ud over vejen, og medens han dengang dvæ- 
lede i den skumle kirke, føres han nu op til kongegravene. 
Nu så han da som i en drøm de gamle Norges helte sidde 
for borde, Olaver og Haralder og den gæve Hakon Adelstens- 
fostre, med Tormod og andre skjalde. Han taler til dem og 
minder dem „i Snorresprog" om gamle bedrifter, og det fore- 
kommer ham, at de svarer med et smil og et nik. Men da 
luen nu slog op fra hallens brede bål, så han med sorg, at 
det var døde mænd, og at det usikre månelys have dåret 
ham. Træffende kalder han sig ved denne lejlighed „van- 
rådeskjald" efter Islændingen Halfred Ottarsøn, der efter dåben 
kvad de mærkelige vers om sin aldrig helt undertrykte kær- 
lighed til Odin og Freja. 

Men den levende lue baner vej for en kvinde, som stiger 
frem fra dybet, bleg om kind, men med friske kserminder i 



Digitized by 



Google 



GRUNDTVIGS „NYÅRSMORGEN-. 443 

barmen: på det bløde, tåreblændede smil genkender han i 
hende vor moder, Danmark. Da glemmer han sine norske 
konger og byder den skønne havfrue velkommen: med hende 
gad han fare did, hvor disse blomster har hjemme, dybt under 
bølgen. Hun tager ham med sig, men beder ham om at lade 
sværdet blive tilbage, det er et våben, som de ikke vil & 
brug for før i den yderste nød; Nomegæst skal tage det i 
gemme. 

Så farer de nedad, gennem tåge og tusmørke, ad ned- 
trådte stier, de døde mænds gange. Han må lade, som han 
selv var død, og dog holde sig vågen; det trøster ham, at 
moderen er varm og holder ham tæt til sig. Derpå kom de 
til den elv, der kaldes Slid; mørke vande skyller våben med 
sig i ustanselig fart, så det er ikke let at komme over den 
flydende bro. Men hinsides skinner solen, her bølger kærmin- 
derne, mens kæmper går i kreds, glade som til en dans. Her 
vil digteren da slå sig til ro, men kvinden skynder på, over 
høje bjerge, til en yndig dal, hvor bøgene står i grupper og 
kærminderne bølger til nattergalens sang. Her må han da 
endelig dvæle, her, hvor moderens vugge stod, for at plukke 
de blå blomster. Men moderen vil ikke lade ham få hvile, 
hun vil gerne have sin vugge flyttet: til de levendes land, ud 
over den mur, som omgiver dalene. 

Så vidt synes sangens tanke at ligge åben for læseren. 
Da Grundtvig opgav sin stilling i kirken og sit travle for- 
fatterskab med verdenshistorie og krønikerim, vendte han sig 
til den store oversættergerning, med Snorre og Sakse, der jo 
var en slags gentagelse af sysselsættelsen med Nordens guder, 
om end under kristne former. Efter en del opbevarede vers 
at dømme vilde han ved skildringen af kongegravene over 
kirken have fordybet sig mere i de norske heltebilleder; men 
han opgav dette for ikke at sprede tanken og valgte den 
skønne fortælling om Haddings vandring med dødsmøen som 
grundlag for sin billedtale. Dødsmøen bliver fædrelandets 
levende ånd, der frister ham til at drage ned i de dødes rige, 



Digitized by 



Google 



444 GRUNDTVIGS „NYÅRSMORGEN«. 

i mindernes hal. Han selv ønsker det således, og han bliver 
glad ved at være dernede, fordybet i „kærminde "-landets skøn- 
hed og rigdom. Her er han ved folkelivets vugge, her for- 
står han sin moder og oplever igen de store, fremfame dage. 

Men moderen vil længere frem, hun vil ud over detie 
lands grænser, hun vil ikke lænkes i fortidens minder, men 
ud i „de levendes land". I dunkle billeder maler digteren, 
hvad der nu sker, hvorledes udfrielsen kommer. 

Hvad der ikke kan nås med magt, kan lykkes med lempe, 
siger hun til digteren. Så tager hun en hanmaer fi^ sit bælte, 
bedre end sværd, den guldhammer, som Vølund smeddede til 
kong Gram, da han skulde gå i kamp mod jætten Sigtryg, på 
hvem intet våben bed. Denne jætte, siger Grundtvig, er lige- 
gyldigheden, menneskets træghed og døvhed overfor åndsliveis 
tale; men hammeren ligner han ved hjertet, der banker i vort 
bryst, kærlighedsordet, der enten smelter eller ægger mod- 
standen. 

Den mur, som omgav kærmindelandet, var „et kunstværk 
af Hel", et „iskæmpei^eld" ; da vor moder slog på den med 
sin hammer, stod den i lue, så hun dånede i heden; men kun 
et øjeblik slog flammen op, så sank den atter ned i is. Da 
genlød hammerslaget fra i^eld til i^eld, kærmindeme blånede 
med dobbelt glød, og „vanvittig mildt" lød toner som ager- 
hønsekluk hen over sletten ; hele det store rige udbrød i glædes- 
toner, fordi muren holdt: 

Nu har vi dig ene, 

du levende røsti . . . 

nu ligger du fangen 

fuld dybt under muld, 

nu råder for klangen 

det underjords guld: 

nu kun hos de døde 

er tonerne søde, , 

for dem synger fuglen i bur. 



Digitized by 



Google 



GRUNDTVIGS „NYÅRSMORGEN". 445 

Men da gik det op for digteren, at han var i fængsel og 
bur, og de bløde glædestoner lød for ham som dødningesuk. 

Vor moder opgav dog ikke forsøget: døden fiur jo aldrig 
bugt med kærligheden! Hun vilde springe over diget, men 
nåede kun til at se over det; hun gjorde sig lille som en bi 
for at finde en sprække til at liste sig igennem; alt var for- 
gæves. Da tog hun en hane, drejede halsen om på den og 
havde lykke til at kaste den over muren. Straks slog den 
med sine vinger, og som stærke lurer lød dens gal ind over 
drømmelandet. 

Hermed springer digteren fra oldtidens billedtale over til 
middelalderens. Sakse fortæller, at hanens genoplivelse var 
tegn på, at der hist ovre var et uforgængeligt liv; men folke- 
visen lader hanegalet bryde nattens fortryllelser og forkynde 
solens komme. 

Således sker da også her det uventede, det uforklarlige, 
at nattens blændværk forsvinder og dagens sol bryder frem. 
Digteren griber det skønne billed af den undselige kongedatter 
Sigrid, der dulgte sin kærlighed til det sidste, men nu slår 
øjet op; det er solens blink i bølgerne, som de ruller afsted 
i sund og på høje — thi kærminderne er som landjordens 
bølger. Han nævner ikke selve solen, men kun dens billed, 
det er som om dagens konge er ham for stor at skildre, som 
om hans øje blændedes af dens glans, så han nøjes med 
at dvæle ved den herlighed, som vækkes til live ved dens 
stråler. Men disse træffer også muren og dens jætte, Hræsvælg; 
muren hensmelter og jætten fljrr, „brændemærket" af det 
himmelske lys. 

Da vågner også skjalden af sin fortryllelse, — „kulbryne- 
skjalden" kalder han sig nu, efter hin Tormod, der besang 
kvinden med de kulsorte bryn — : 

Op vågned' på fjelde 
nu kulbrynp-skjald, 
og brat da med vælde 
det runged' i hal: 



Digitized by 



Google 



446 GRUNDTVIGS „NYARSMORGEN" 

^Hør hanen, hvor vinger 

han rysted og gol, 

se hist, hvor sig svinger 

den strålende sol 

fuld højt over voven 

og marken og skoven, 

ja, højt over Dovre og Køl! 

Så vågner, I bolde, 

nu alle da brat, 

som sov under skjolde 

på tuen i nat! 

Op alle, som mægte 

i marken at gå. 

op alle, som slægte 

kærminderne på! 

I sky stikker mærket, 

nu hånden på værket, 

hver sjæl af de levendes kuld!^ 

Og han fortsætter: nu er gærdet smeltet omkring de saliges